Please don't eat me.. Just save my fucking life! //Wave//

Det mørke hav brusede imod den store skude som stod midt ude i navnet. Natten havde sunket sig over himlen, og solen var gået i seng. Månen herskede på den nu nattens klare himmel. Mørket gjorde blot havet mere mystisk, og det så pludselig større og dybere ud.. Nærmest uendeligt.. Nogle mænd kom slæbende ud, med en kvinde hårdt i armene. De havde sat en sæk over hovedet på hende, og skubbede hende op på dækket. De råbte at hun skulle flytte de dovne ben, men Caroline kæmpede for ikke at træde nogle skirdt. Hun kunne ikke se noget, den stinkende sæk fik hende til at rynke på næsen. Hun prøvede at sparke lidt ud med benene, men mændene klemte blot hårde om hendes arme.
De skubbede hende tæt hen imod skibets ende, så Caroline kunne mærke et næste skridt ville måske ende hendes dage. Caroline snak en klump, og lukkede øjne. Et hårdt skub i hendes ryg, fik hende til at træde frem hvor der ingen jord var. Caroline ramte havets vand, med et klask. Og røg ned under det koldeavand, choket fik Caroline til at prøve at komme op imod overfladen. Men bølgerne ville blot slynge hende dybere og dybere ned under det iskolde vand. Caroline kom endelig op over vandets overflade, skibet var allerede et godt stykke væk.. Caroline pustede hårdt ud og sukkede, endnu en bølge ramte hende.. Og slyngede hende igen ned under vandet. Det mørke vand, hun kunne intet se.. Hun mørke.. Caroline kunne ikke komme op, havet trak hende blot længere ned.. Caroline kunne mærke strømmen tage hende, og næsten slæbe hende igennem det mystiske og uendelige hav..
Caroline blev slynget ind i en sten, og lukkede langsomt øjne af mangel på luft.. Hendes tøj var gennemblødt..

Havet brusede kraftigere end nogensinde før.
En enkelt delfin havde besluttet sig for, at holde Wave med selvskab selvom han ikke ønskede det. Den blev ved med at svømme i cirkler om ham, da han lå på havbunden og prøvede at sove. Men, der skulle absolut altid være et problem.
"Gå nu væk!" vrissede han af delfinen, der straks forsvandt da den så de spidse tænder og gule øjne.
Wave nikkede tilfredst og ville lægge sit hoved ned igen, da lyden af et kraftfuld slag mod vandet fik ham til at kigge op mod den såkaldte overflade.. Vandet danede bobler, som dansede om ham. Det måtte have været noget tungt der havde ramt vandet.
Han lettede sig fra havbunden, så den kraftfulde hale glinsede i de enkle månestråler der havde sneget sig ned på bunden af havet. Han fulgte de dansende bobler og den stærke strøm.. Boblerne blev ved med at danse, jo længere han kom ind mod de store sten..
Han spærrrede øjnene op, da han fik øje på en pige med gyldent hår, som glinsede i det klare vand.. Et menneske..
Han rullede øjne og svømmede hen imod hende, for at hjælpe hende op på stenens overflade. Med nød og næppe, fik han hende skubbet op på stenen. Nu måtte han bare vendte at se..
Landvæsner, hvornår lærte de at de ikke skulle nærme sig vandet? De gjorde jo ikke andet end at komme til skade eller drukne sig selv.

Caroline gispede efter vejret, da hun kunne få luft. Hun hostede noget vand op, og satte sig på sine ben, og kiggede ned i vandet. Hun spærrede øjne op, da hun så ham. En havmand, eller hvad? Hans hår sort, øjne vidunderlig brune og den smukke hud havde den mest vidunderlige glød. Caroline smilte forsigtigt og kiggede på ham, hun vred sig hår og åndede ud.
"Tak," Sagde hun høfligt og smilte kærligt til ham, for første gang i noget tid svarede hun nogen kærligt. At hun var blevet varulv, havde blot gjort hende mere og mere 'led' eller ihvertfald anderledes. men bare at se denne havmand gjorde hende blød, hvad var der ved ham. Vaar det bare den evne de havde? Caroline vidste udemærket at han kunne æde hende, men ville han det? Havde han så ikke gjort det allerede? Caroline betragtede ham nøje. Hun var virkelig facineret af ham.

Det bølgede blonde hår omfavnede dette landvæsen meget godt.. Hendes øjne kunne minde om en perle.. en af de perler muslingerne tit skjulte under deres beskyttende skald..
Han nikkede kort, da hun sagde tak og hoppede ned i vandet igen, med den store sandfarvede hale svingende efter sig..
Om han skulle forlade hende og svømme videre strejfede hans tanker, men sjovt nok kunne han ikke få sig selv til det.. Han vidste at hun ikke ville kunne komme ind på land igen.. så hun vil dø af sult og tørst..
Han sukkede og svømmede op mod overfladen igen, lagde armene på kanten af den sten hun sad på.. Dråber fra det klare vand, trillede ned ad den solbrune hud..

Han var hurtigt i under havets salte hav igen, og CAroline sukkede. Hun rejste sig op og kiggede udover havet, hun var alene. Helt alene og fortabt.
"Det har jeg vel også fortjent.." Mumlede hun for sig selv, hun skulle dø af sult herude.. Tørst og sult.. Ingen ville nok rigtig savne hende..
Caroline satte sig ned igen og sukkede tungt. Hun kigggede ned i havet, hun var bange for det.. Bølgerne slog op imod stenkanten, og gik hende til at hoppe lidt tilbage. Hun kiggede nærmere på den skikkelse som nærmede sig overfladen stille med sin elegance.
Det var ham, Caroline undrede sig over hvorfor han var kommet tilbage.. Hvorfor var han ikke bare svømmet hans vej? Caroline lagde hovedet lidt på skrå og kiggede stille på ham.
Han lagde armene over stenen, på kors. Havets salte vand trillerede ned af hans solbrune hud. Det så vidunderligt ud..

Den måde hun kiggede på ham på...
Hendes fascineret blik var ikke til at undgå at bemærke.. Men.. Det var han en smule van til, eftersom at en sirene var skabt til at blive kigget efter..
Men, hendes blik var på en måde anderledes.. Varmt.. men samtidig facsineret.. Han forstod det ikke.. Hvordan kunne et landvæsen som hende, kigge varmt på ham? Han var jo en dræber.. en egoist.. Kunne han vælge imellem at redde sig selv og en anden, ville han vælge sig selv..
"Wave," sagde han med en flydende stemme..
Om hun forstod at han fortalte hendes navn kunne han ikke vide.. Men, han gjorde i det mindste forsøget..
Han strak sine arme, så hans ansigt næsten kunne røre hendes..
"Dit?"

Hun blev ved med at kigge på ham, hun havde selv meret en dræber og en som var ligeglad med alleandre. Hun var sådan, tit.. Hun kiggede på ham.
*Wave, flot navn.* Tænkte hun og lagde hovedet lidt på strå med et lille svagt smil.
"Caroline." Svarede hun stille og lagde det våde hår over i den ene side.
Hun blev ved med at kigge på ham, han strak sine arme så han ansigt var tæt på hendes. Hun kiggede ham først i øjne, og så kiggede hun ellers på hans ansigt. Men blikket endte i hans øjne igen. Hun kunne nærmest mærke hans ånde på hendes hud, og et par dråber som landede på stenen. Caroline sank en lille klump og åndede stille og roligt ud igen.

Caroline.. Sikke et smukt navn..
Det lå godt i munden og smeltede på tungen..
"Caroline," gentog han med en varm stemme og smilte charmerende.. Han kiggede hende tilbage i øjnene, nød synet af de perle smukke øjne.. "Hvad du laver herude?" Spurgte han og lod hovedet være på skrå, imens han fortsatte med at strække sine arme, så dråberne blev ved med at glide ned ad den muskuløse krop..

Hun smilte varmt da han gentog hendes navn. Det lød meget smukkere når han sagde det..
"Ja nogle smed mig i, de var ret vrede på mig. Men alle har vel gjort nogle sure." Svarede hun og trak lidt på skuldrene. Det sagde hende ikke meget mere, nu var hun bare nysgerrig om at lære Wave bedre at kende.

//Krea sigt.. Sorry //

Vrede på hende?
Hvorfor dog? I hans øjne, så det ikke ud til at hun virkede særlig ond, eller en man nemt kunne blive vred på.. Hvis han ikke vidste bedre, ville han tro at hun var en engel.. Et væsen der siges at være ligeså smuk som hans egen race..
Han var nysgerrig efter at lære hende at kende.. Hun virkede interessant..
"Det forstår jeg ikke," sagde han og stoppede med at strække sine arme..

//Går nok //

Caroline kiggede på ham, han snakkede til hende som var hun den lille uskyldige pige som stak af fra det 'fængsel' hun havde været i. Som sad alene i gyden og græd til selvskab trøstede hende. Caroline kiggede på ham med et smil.
"Altså jeg kom vist til at dræbe deres familie eller noget af den." Svarede hun stille og kiggede ned i stenen, hun kunne ikke sige hvorfor. Det vidste hun nemlig ikke præcist.

Kom vist til? Hvordan kunne man komme til at dræbe en familie? Wave dræbte aldrig ved uheld.. Lige meget om det så var et to Bennet unge.. Han dræbte og spiste det som passede ham, det skulle ingen stoppe ham i. Men, hvordan kunne man dog komme til at slå ihjel?
"Kom til?" Spurgte han og kiggede på hende.. De mørkebrune øjne var dybe og nysgerrige.. Han var nysgerrig på at vide lidt mere om hende.. Denne smukke Caroline.. "Hvordan kan man komme til at dræbe?" Han satte charmerende hovedet på skrå..

Hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige, at hun ikke kunne styre sig.. At hun simpelthen ikke vidste hvorfor at hun gjorde det..
"Jeg ved det ikke, jeg gjorde det bare..." Sagde hun lidt trist og kiggede på ham... Hun havde det en smule dårligt med det ligenu, men det plagede hun ikke at have..
"Jeg kan ikke styre mig selv, det ene øjeblik og så nu er jeg bare mig.." Svarede hun stille..

Han løftede på de bredde skuldre, hvilket gjorde sådan af han røg ned i vandet igen med et enkelt BLOOP.. Dog fjernede han ikke blikket fra hende..
"Så, nu er du dig?" sagde han.. Det uskyldige ansigt skjulte at han egentlig selv var en dræber.. en koldblodig dræber.. Hvis han havde været sulten, vil han havde forført Caroline og spist hende.. Men, lige nu ville han bare snakke med hende..
Han tog fat i klippekanten igen og strækkede sig, så hans ansigt endnu engang var nær hendes.. "Jeg kan lide denne del af sig," Hans stemme var hviskende og lokkende..

Hun kiggede forsigtigt overpå ham, med et stille smil.
"Ja.." Svarede hun kort og kiggede lidt ned igen.. Caroline kiggede lidt på vandet, da det faldt ned med et plask hun kiggede overpå Wave igen med et stille smil. Hun var yderst glad for at han idet mindste ikke havde ædt hende endnu.. Og håbede ikke han villle gøre det..
Han strakte sig op igen, og hun kunne se hans ansigt præcis foran sig.. Hun kiggede ham i øjne.
"Taak." Svarede hun med et kært smil, og kiggede bare han charmerende ind i øjne.

Han grinte kærligt, så de mørkebrune øjne et kort øjeblik lukkede sig i, men blev åbnet med et sæt bagefter..
Forsigtigt lænede han sig tættere på hende.. Deres læber var kun få centimeter fra hinanden..
"Skal jeg hjælpe dig til land?" hviskede han..
Det kunne han ligeså godt.. Han ville på en måde ikke se hende dø.. Der var noget over hende, som fik ham til at bekymre sig. Det var bare ikke noget han ville vise..

Caroline bed sig forsigtigt i underlæben, og hendes hjerte pumpede kort hurtigt.
"Det må du gerne.." Svarede hun stille med en lav stemme.. Caroline blinkede kort, hun elskede hans øjne. Hun trak sig lidt tilbage da hun mærkede tidevandets bølger kaste sig op på hende, vandet trak sig volsomt..
Hun kiggede på ham med hovedet på skrå, man kunne ikke undgå at se hun ikke var så vild med vandet mere.. Caroline havde muligvis fået midlertidig vandskræk..
Hun smilte skævt ti ham, hvorfor hjælpe hende?

Et nik fra ham også forsvandt han ned i vandet igen.. Vandet plaskede om ham, men faldt til ro igen så snart han var forsvundet under det.. Man kunne ikke længere se ham.. Som en hvidhaj var han usynlig for øjet..
Han svømmede rundt nede på bunden for at finde noget han kunne få hende hjem på.. Han havde ingen anelse om hvordan, men mon ikke han nok skulle finde ud af det.. Han ledte efter en brædde, som han kunne trække hende tilbage på.. Der var dog ingen at finde, så fra et slag med halen svømmede han op mod overfladen igen.. Han svømmede hen mod Caroline..
"tag fat i mig," sagde han og vendte ryggen til hende..

Caroline fik et chok da han pludselig var væk, hun rejste sig op hurtigere end lynet hvor var han henne.. Hun skimtede hurtigt et skib som var på vej imod dem, hun kunne ikke se hvad for et skib det var men det kom hurtigt imod dem.
Caroline hoppede et skridt tilbage da han pludsleig var oppe igen, hun ville kigge efter skibet igen da det pludselig var så tæt på dem.. Det var meget mørkt og dystret.. Nogle mænd smed et net ned og fangede Wave og hegste ham op i et lille vandbur. Caroline løb imod skibet.
"Sæt ham ned!" Råbte hun højt og havde et vredt ansigt. Mændene ombord grinte blot, og sendte et reb ned til hende.
"Kom herop kære, ellers drunker du bare." Sagde en af mændene og Caroline sank en klump imens hun tog godt fast i rebet. De trak hende op og greb fat om hendes liv da hun var over kanten. Caroline fik øjen kontakt med den ene af dem, men ville ikke bruge sin evne nu. De slap hende og hun løb hen til det lille bassin de havde smidt Wave i. Caroline satte sig ned på hendes knæ og lagde en hånd på glasset og kiggede på ham med et bedrøvet blik. Mændene tog bassinet og satte det ned i en kahyt, en af de andre mænd tog Caroline hårdt i armen og smed hende ned i en kahyt som lagde overfor. Men hun kunne hverken se eller hører Wave, hun vidste ikke om de gjorde ham noget, og det bekymrede hende. De var egoistiske, men hun håbede ikke at han troede hun var med dem.. Caroline var alene, hun prøvede at rive døren op men der var vagt på.

Pludselig kunne han ane frygt i hendes øjne.. Hvad var der med hende? han ville jo hjælpe hende ind til land, også udviste hun bare frygt? Han nåede ikke at reagere før et net blev kastet over ham.. Hurtigt kiggede han op og fik øje på det han hadedet allermest.. Mennesker, landvæsner.. Han knurrede og viftede med den store hale for at komme fri.. Det fredelige ansigt var ikke længere fredeligt.. De mørkebrune øjne var forvandlet om til gyldne øjne der kunne ligne en slanges og tænderne var skarpe som en løves.. Wave var et rovdyr som en haj.. Og de så disse mænd nu.. De så dog ikke at han også havde følelser.. De så et væsen der kun ønskede at dræbe..
Endnu engang blev han kastet ned i et glasbur.. Han kiggede rundt på skibet, fik øje på Caroline som kom kravlende op.. Han burde have vidst det.. Hun var ikke speciel.. Hun var præcis som de andre..
Da hun kom hen til ham, knurrede han bare af hende og rykkede sig væk.. Hun havde forrådt ham, loggede disse mænd hen til ham..
Mændene løftede pludselige glasburet op, så de strækkede hver en muskel i deres krop.. Og før Wave kunne nå at gøre noget, havde de lukket ham inde i en kahyt.. Hvor der ingen lys var.. Han var sikker på at det ville være sidste gang han så solen..

Caroline bankede hårdt på døren, og pludselig var hun ikke den del af hende som hun var sammen med Wave.. Hun følte hun vrede og raseri, kiggede rundt og så et lille vindue, det førte ud på siden af skibet.. Caroline sank en klump og åbnede vinduet. Men inden hun nåede mere blev døren åbnet og vagten trådte ind. Han greb hård fat i hendes arm og stak sølv ind under huden på hendes arm. Caroline nårde ikke at reagere før hun skreg, men hun kunne ikke tage armen til sig.. Hun kiggede manden ind i øjne, hendes øjne var fyldt med smertens tårer.
"Giv slip!" Sagde hun mens hun brugte sin evne. Manden slap og Caroline tog sølvet ud, imens hendes hud nærmest brændte. Hun slap det på jorden, og kiggede endnu engang på manden.
"Hvad vil de gøre ved ham! Tal!" Snerrede hun og tog fat i mandens krage. Manden så pludselig bange ud.
"De vil skære ham op, som det monster han er." Sagde han, Caroline spærrede øjne op. OG skubbede manden ud af vinduet, og løb imod Wave's kahyt, hun var ligeglad med at hendes arm blødte hun ville finde ham.. Hvorfor vidste hun ikke. Hun kom forsent hun kunne hører de allerede var inde ved ham. Caroline åbnede døren spillede helt uskyldig.. De havde bundet ham, tænkt sig at skære hans lemmer af imens han var vågen så han kunne lide.. Hun kiggede stille overpå Wave.. En af mændene rejste sig og gik imod hende.
"Hør ulvetøs, jeg ved ikke hvordan du slap fri.. Men.." Han nåede ikke at tale mere før Caroline havde hans øjenkontakt.
"Dræb dig selv som den idiot du er!" Vrissede hun af ham imens hun brugte hendes evne. Manden tog en af de værktøjer han ville have brugt på Wave og halshuggede sig selv. Den anden mand, blev ved med at hælde vand udover Wave imens han rystede og var bange.. Caroline kiggede overpå ham.
"Lad ham være!" Vrissede hun til den sidste mand som rejste sig op i frygt. Hans ben rystede i frygt og hans øjne var bange.. Hun kiggede ham i øjne.
"Slip ham fri!" Sagde hun til manden med sin evne. Manden bukkede sig ned og bandt Wave fri.. Da han var ude af den tvang tog han en kniv og skar sin puls over han skulle ikke lide noget. Caroline satte sig ned ved siden af Wave..
"Det skal nok gå?" Sagde hun med en stille stemme.

Wave kiggede rundt i det mørke rum... Der var så mørkt, som havet så ud om natten, når solen ikke længere sørgede for at lyse det op.. Som når en pære sprang.. Der var ikke længere noget lys at se.. Det var ikke helt som havet om natten, der ville han i det mindste kunne ane månen oppe på den stjerne fyldte himmel.. Men denne gang var der ingen måne eller stjerner.. Der var intet..
Døren blev åbnet og en grube mænd trådte ind.. Med sig havde de værktøjer.. Wave kunne ane at det ene af disse værktøjer var en sav.. Og han havde en fornemelse om hvad de ville bruge det til..
Det ville gå som han troede.. Han ville ikke se solen igen.. Men, de skulle ikke få ham uden kamp.. Han ville ikke dø, uden i det mindste at have gjort et forsøg for at forhindre det..
De ødelagde buret, så han nu lå og skvættede rundt på gulvet.. Den store hale filtrede imellem glaskårene.. Den bare overkrop fik et par enkle rifter, men det var ikke noget han kunne gøre noget ved..
Mændene bandt ham fast.. Han var så svag på land.. En fisk uden vand kunne ligeså godt grave sin egen grav.. Han prøvede at stritte imod så godt han kunne, vendede og drejede sig, baskede med den store hale.. Han kunne se saven svinge.. Lyset reflekterede dens klinge.. Nu var det slut.. Han lukkede øjnene i.. Aldrig skulle han se lyset igen..
Da han ikke kunne mærke nogen bidene smerte i sin hale, åbnede han øjnene igen og fik med det samme øje på Caroline.. Hvad lavede hun dog? Var hun ikke med dem?
Han lod hende dræbe mændene, sagde ingenting til det.. han ville bare væk!
Da hun kom hen til ham, kunne han mærke at der ikke længere blev hædt vand udover ham.. Inden længe vil halen blive til ben..
Han kiggede op på hende og knurrede lidt..
"Lad mig være," vrissede han.
Han lukkede øjnene af chok, da hans hale pludselig blev til to ben...

Caroline blev overrasket da han vrissede af hende, og gik lidt tilbage og skar sin hånd på et glasskår. Hans hale forsvandt pudselig og blev til to ben, hun kiggede på ham og rejste sig op. Hun var ved at glide i vandet, men fik øje på et skab og åbnede det. Der var et tæppe hun tog det ud og lagde over hans underkrop.
Hun var ligeglad med om han så ville bide hende, hun ville bare hjæpe ham. Om han ville have det eller ej. Caroline rejste sig op igen, og kiggede rundt. Hvad skulle de gøre, kunne han overhovedet gå? Vidste han overhovedet noget om landet? Hun kiggede på de døde mænd og trak dem ud på gangen, hårdt arbejde at slæbe to muskuløse brød ud men hun klarede det.. Men vent hvem styrrede skibet hun kiggede på Wave da hun mærkede de gik på grund hun væltede ned på jorden og slog hovedet hårdt men rejste hovedet hurtigt op igen og tog sig til det. Det gjrode ondt.. Men hun var jo også kun gledet ned af helle gangen og havde hud afskrabninger på armne og ben og ansigt.. Men hun rejste sig op og kiggede ud af nærmeste ko øje.. De var på en lille ø..
Hun bed tænderne sammen og gik ind til Wave igen.
"Kan gå overhovedet gå?" Spurgte hu forsigtigt .

Han holdte øje med hver en bevægelse hun tog..
Hvorfor hjalp hun ham? Var hun ikke en af dem? En der ønskede at se ham og hans race lide.. Ja, de åd mennesker og andre landvæsner, men det var vel ikke ligeså slemt som at en vampyr drak blod og at deres dæmoner tog sjæle..
Han kiggede ned på klædet hun lagde over ham.. Det gik op for ham at han var hjælpeløs.. Han kunne ikke gå.. De ben.. De kunne ikke bruges til´noget.. Det var som om at have to stolper under sig..
Han kiggede op på hende igen.
"Nej," svarede han og rystede på hovedet. "Jeg kan ikke gå,"

Caroline sukkede lidt og skulle virkelig tænke sig om.. For 9 år siden vidste hun ikke engang der fandtes nogle former for væsner som disse. hun kendte kun mennesket, men hun havde fundet ud af verden var meget større end blot mennesket.
Hun satte sig på hug ved ham igen, og klemte øjne lidt sammen da det gjorde ondt i hendes knæ på grund af faldet. Caroline lagde en hånd på hans arm, og smilte forsigtigt.
"Jeg skal nok hjælpe dig tilbage i havet igen. Det lover jeg." Svarede hun venligt og smilte til ham. Caroline kiggede lidt rundt.. Hun kunne se han følte sig hjæpeløs..
Men inden hun kunne gøre noget hørte hun larm ude fra skibet, de var ikke stødt på hvilken somhelst jord. Men ved en af blodørene, det gav endnu et ryk i skibet og Caroline fald ned oveni Wave. Hendes hår han ned foran hendes ansigt. Hun løftede hovedet. Hvad forgik der?!