Please don't eat me.. Just save my fucking life! //Wave//

Himlen var vidunerlig blodrød..
"Jamen jeg hjælper dig, du skal bare tage en beslutning. Om du vil tilbage til der hvor du bedst tilpas, eller hvad du vil." Sagde hun med en stemme som en gudinde, så rolig og blid var den. Hun kiggede på ham, en stille vind tog fast i hendes hår så de nærmest blafrede.
Han kom fra havet, hun kom fra land.. Hun kunne ikke li vand og han kunne ik li land. Det var jo et perfekt team men måske kunne de hjælpe hinanden. Hun havde læst om sirener, de skulle have vand på sig hver anden time.. Me Caroline havde ingen tidsfornemmelse, og kiggede rundt og trak ham op. Der var kortest ind til søen. Hun tog ham med derind imod og blev ved med at gå da hu ikke vidste om han ville tro hun havde narret ham. Hun kom frem til en lille lysning med en sø, hun satte sig ned med ham ved kanten og pustede ud.

Selvfølgelig skulle han tage en beslutning.. det var nu bare ikke det han var bedst til i hans liv.. For det meste gjorde han bare ting uden at tænke over dem, som havde han aldrig en plan i baglommen.. Han improviserede altid.. Det var hans måde at gøre tingene på, men at han skulle tage et valg om han ville på land eller i vand, forvirrede ham bare, så han var glad for at hun tog beslutningen og førte ham hen til en sø..
han smilte stort og sprang i søen, lod vandet omklamre ham som han kunne lide det.. Han kom op til overfladen og smilte til hende..

Hun lod ham springe i, og betragtede ham fra kanten. Caroline havde lige bygget denne vandskræk op som hun håbede hun bare skulle vende sig af med. Mørkets skygger klamrede sig igennem de høje træstammer og gjorde dem mørke som natten. Caroline kiggede tilbage på Wave der svømmede lystigt rundt i havet. Hun lagde sig ned i græset og placerede armene på sin mave, imens hun kiggede op på den mørke himmel hvor stjernerne lyste klart og flot, mens månen stod og lignede en hel fuldmåne. Men hun var ikke sikker.. Hun smilte stadigvæk..

Han lod hovedet være på skrå..
Hvorfor lagde hun i græsset? Var det ikke koldt?
Han fortsatte med at kigge forvirret.. Hmm, det bestemte hun vel selv, han ville ikke blande sig.. Han pustede ud og sprang bagud ned i søen igen, så der højst sandsynligt ville lande noget vand på Caroline fra den plaskende hale.
Han svømmede ned til bunden af søen. En enkelt fisk svømmede forskrækket væk da den så ham, den var vel ikke Van til at se en kæmpe havmand svømme rundt i dets sø. Han grinte bare af den og svømmede op til overfladen igen.

Hun satte sig hurtigt op da vand ramte hende, hun gispede men han var under vandet igen. Hun grinte kærligt og rystede kærligt på hovedet og kiggede ned på søen. Hun havde lyst til at betragte ham, det havde hun virkelig.. Han svømmede op til overfladen og hun kiggede bare på ham med et varmt smil.
"Er det dejligt?" Spurgte hun nysgerrigt men kærligt ment. Hun kiggede på søens klare vand, og så op på ham igen.

Om det var dejligt?
Selvfølgelig var det dejligt! Landvæsnerne anede slet ikke hvad de gik glip af, selvfølgelig var der nogen som badet om sommeren, men de gik glip af en del at de ikke boede nede i vandet.. Der var så dejligt, fredeligt og man havde næsten ingen bekymringer, udover landvæsnerne selv selvfølgelig.
"Ja, det er meget dejligt," sagde han med et smil og svømmede hen mod hende. "Kom selv i og mærk,"

Hun smilte til ham og lagde hovedet kærligt på skrå, så hendes gyldnelokker fuldte med.
"Det var godt," Sagde hun og smilte tilbage til ham. Han svømmede nærmere hende.
Komme i.. Det løb hende koldt ned af ryggen af den tanke, og kort tænkte hun tilbage den gang hun var 17 hvor hun var ved at drukne i en sø.. Hu rystede det af sig igen, alt skulle være fortid nu.. Alt med den mand.. Men hun havde aldrig lært at svømme, og det plagede hende.
"Jeg kan ikke.." Svarede hun og bed sig lidt i underlæben.

Kunne hun ikke?
Det forstod han ikke, var det ikke bare at hoppe også var det overstået? Det var jo ikke andet end vand, det var jo ikke fordi det ville æde en eller dræbe en.. Selvfølgelig var der dem som druknede men det var deres egen skyld.
Han løftede bare på skuldrene og svømmede længere ud igen.
"Jamen okay," sagde han kort og svømmede rundt.

Hun stammede lidt da hun kunne se han ikke forstod.
"Jeg ved hvad du tænker.." Svarede hun ud i luften og kiggede op på himlen kort og så ud på ham som svømmede længere ud..
"Hvorfor ikke bare springe i, hvorfor ikke bare gør det.." Sagde hun lavt og kiggede ned i vandet.. Det løb hende koldt ned af ryggen ved tanken.

Om det var det han tænkte, det var det vel, men han gad ikke at grave i det.. Det var sikkert ikke noget som hun ville afslører alligevel, så hvad nøttede det at spørge hvis man alligevel ikke kunne få et svar?
Han dykkede bare kort ned.. Måske for at nyde vandet om hans ansigt.. Det var så dejligt og behageligt.. Han savnede sit hjem..
Han svømmede op til overfladen igen.
"måske," sagde han og kørte hænderne igennem håret.

Hun smilte kort da han dykkede ned.. Hun lukkede øjne kort og puste ud imens han dykkede.. Måske skulle hun tage chancen? Måske måske ikke, det vidste hun ikke før hun gjorde det. Caroline stod op da han kom op fra overfladen.
"Jeg prøver, men jeg er ikke så elegant som dig i vandet." Svarede hun og hoppede i, og kom op med hovedet og kiggede på ham. Caroline var ikke god til at holde sig oppe men hun prøvede med benene, som sagt mindre elegant.

Han lå hovedet på skrå.. Pludselig var hun i vandet.. Hun var rent faktisk i vandet? han rettede hovedet op igen og sendte hende et smil, inden han svømmede hen imod hende og kredsede om hende som en haj..
Egentlig ville han ikke gøre hende noget.. Han var bare nysgerrig for at finde ud af hvorfor hun egentlig var så bange.. Det var vel bare vand..

Det var ikke så behageligt for hende, og kort kom den følelse over hun snart ville holde op med at kunne trække vejret fordi hun kom under vandet. Caroline kiggede så godt efter ham som hun kunne, han kredsede om hende.. Hun mistede kort balancen og kom med hovedet ned under vandet, og kunne ikke rigtig finde den rigtige måde at komme op på og svømmede nærmest ind i ham, men så kunne hun jo også klatre op på en måde.
"Se langt fra elegant i vandet."

Hvad var der med hende? hun opførte sig som om at vandet ville æde hende, og alligevel turde hun at være i nærheden af ham, en som rent faktisk kunne æde hende hvis det var det han ville.. Men nej, hun var bange for det rolige vand i stedet.. han forstod virkelig ikke landvæsner..
Han lod hende svømme ind i ham og han lagde armene om hende, for at holde hende oppe siden hun var bange for at få hovedet under vand..
"Siger du ikke," sagde han drilsk.

Hun kiggede på ham, med hovedet på skrå og et drilsk smil på læben.
"Haha!" Sagde hun bare og kiggede ham i øjne.
Hun prøvede at se om hun kunne få vandet til at virke mindre truende for hende, hun var ikke bange for ham.. Han havde jo ikke vist tegn på at han ville æde hende så.. Problemet var at vandet kunne hun ikke tvinge til noget som helst.
"Man kan vel også sige at jeg aldrig har lært at svømme, ligesom du aldrig har lært at gå." Hun samlignede for ikke kun at vise sig svag, men at de begge faktisk havde et problem.

Smash, så fik han da den lige i synet..
hun kunne ikke svømme og han kunne ikke gå, respekt for det.. Sådan da..
"Jamen, det er også sværer at gå end at svømme?" sagde han og lagde selvsikkert hovedet på skrå. "Eller jeg ved ikke hvor svært det er for jer at svømme uden hale," han løftede på skuldrene og bed sig tænksomt i underlæben.

Hun grinte kærligt af ham.
"Jeg har aldrig svømmet med en hale så jeg ved det ikke, men jeg ved det svært at svømme efter man engang har været ved at drukne." Sagde hun kort, så så blev den servert så vidste han hendes grund.

Nårh.. Selvfølgelig.. Det var en af de store grunde til at frygte vandet.. Drukne døden.. Han havde hørt om den, men vidste ikke meget eftersom en sirene ikke kunne drukne.. Det ville være underligt hvis de kunne, nu når de levede i vandet..
"Nårh," sagde han forstående og kiggede hende i øjnene. "Det gør mig ondt at høre,"

Hun smilte lidt sødt til ham, da hans stemme var forstående.
"Det skal du ikke, jeg er jo i live. Og desuden har mit liv været et stort kaos og drama, som jeg tror jeg omsider har afsluttet." Svarede hun blot med et smil til ham.

//Farvel.. Wave //

Nu giver du mig jo skyldfølelse over at have fået denne bruger, så jeg kan bruge den til fremtids Josh Virkelig ked af Caroline, betyder det at du ikke vil have et emne med mig? //