Please don't eat me ! //Wave//

S: Havene.
O: Et skib og vand?
T: Eftermiddag.
V: Sol, og lidt vind.

"Ohøj mande!" Råbte kaptajnen af nogle matroser som drillede hinanden. Nille rystede på hovedet og gik roligt hen til enden af skibet. Hun kunne mærke vinden i hendes hår, der var ikke meget vind men det var der. Hun hørte at matroserne var igang med at slås. Hun gik hen til dem og skubbede dem væk fra hinanden og gik tilbage igen. Hendes pilekogger havde hun på ryggen og sin bue også på ryggen. Hun havde en sort t-shirt på, sorte jeans og sorte converse sko. Hun havde også et bælte på med en skede, hvor hendes sværd kunne være. Så hun var klar til hvad som helst. Hun kunne se land forude, men hun var ligeglad. Hun sejlede kun idag fordi at hun havde brug for stilhed, som hun ikke fik alligevel. Hun sukkede lydløst og satte sig ned på en stol, som var der og kiggede udover havet.

Havet brusede om ørene på Wave, da han lyttede efter et bytte, han kunne jagte til det til sidst ville give op og blive hans middag.
Lyden fra et skib, kunne høres pga. bølgerne piskede op ad dets stærke sider. Wave rettede blikket mod skibet. Det var et stort skib, med en masse væsner om bord. Eller rettere sagt, med en masse mad om bord.
Med et slag fra den stærke hale, sprang han ned i vandet. Han svømmede hen mod skibet, med en fart ingen kunne undslippe. Vandet var hans element.
Han svømmede nær skibet, langs dets side. Engang imellem kiggede han op, for at se om der var et bytte i sigte.
Det var der.
En ung pige, stod og nød udsigten af havet. Hun var et perfekt bytte.
Med et slag fra halen, fik han vandet til at bulre for at få hendes opmærksomhed.

Da Nille hørte et plask, tog hun med en utrolig fart og smidighed fat i en pil og lagde på buen og sigtede på... En dreng? *Vent hvad?*Tænkte hun og kiggede undersøgende på drengen. Hun satte pilen og buen på plads igen. "Æhm, har du brug for hjælp?" Spurgte hun, og opdagede så at han havde en hale. Hun havde aldrig mødt sådan en før, gad vide hvad han var?

Han rystede på hovedet og sendte hende et smil. Med en elegant bevægelse, lavede han en salto baud, så han afslørede den smukke hale, med de enorme krafter. Han landte perfekt i vandet med et plask.
Gid hun ville komme ned til ham, i håb om at han var fredelig. Så ville det være meget nemmere med noget at spise.
Han kom op med hovedet igen og kiggede på hende, med et charmerende blik. Med en forførende håndbevægelse, bad han hende om at komme ned i vandet til ham.

Hun løftede et øjnebryn lidt da han nærmest flirtede med hende, og bad hende om at komme ned. Hun rystede bare på hovedet af ham. Hun kiggede for at se om de havde opdaget hende, matroserne og kaptajnen. Det havde de ikke. Hun kiggede på ham igen og smilede drillende. Hun gik ud på en pæl, nærmest som om hun skulle hoppe ned. Hun satte sig på den og vinkede til ham.

Han rullede øjne, da hun rystede på hovedet.
Hun modstog hans charme, hvilket han ikke var van til, da en sirene kunne få alt det den ville have.
Måske hun havde en evne til at modstå den?
Han smilte endnu engang charmerende til hende, og fulgte hende langs siden af båden, mens hun satte sig på en pæl og vinkede til ham. Han vinkede tilbage til hende, mens han stadig sendte hende charmerende smil.
Sulten var ved at være ivrig..

Nille kiggede ned i havet, og fulgte sig fristet. Hun rejste sig op og balancerede roligt på pælen og hen til enden af den. Hun grinede kærligt, og hoppede. Hun skiftede dog form til panter, og ramte vandet med et lille "PLASK" Og fik sit hoved op igen. Panteren havde drillende øjne. Hun skiftede form til et menneske igen og smilede. "Sig mig hvad er du for en? Nej vent lad mig gætte! Du har en hale... Du er tydeligvis en slags havmand... Nej det lyder forkert." Hun tænkte sig om... Hendes mormor havde nævnt sådanne væsner. "Sirene!" Hun spærrede øjnene op og blottede sine tænder. Det var dumt og bruge hendes evne nu... Hun svømmede hurtigt væk fra ham.

Denne pige var en shapeshifter. Hun skiftede om til en panter, inden hun ramte det store hav med et lille plask.
Nu havde han chancen. Selvom at han aldrig havde smagt et kattedyr før, men mon ikke at hun skiftede skikkelse inden han spiste hende.
Wave smilte lusket til hende, da hun spærrede øjnene op, og helt uybjeligt prøvede at svømme væk som en panter.
Han var ikke den klogeste på kattedyr, men han kunne se på dets kropsstruktur at hun nok ikke kunne svømme hurtigt med den.
Med en hurtig bevægelse, dykkede han ned under vandet og fulgte hende, lige under hende. Præcis som en hvidhajs jage teknik.

Hun skiftede form, og stoppede op. Hun kiggede ned og så ham. Hun tænkte sig om... *Hvis jeg nu bruger min evne... Har jeg jo nok til at svømme væk igen?* Hun blev enig med sig selv, og lavede en bevægelse med hånden som tegn til at sige at han skulle komme op. Hun smilede sødt og hendes øjne skinnede let.

Et smil voksede på de før skræmte læber.
Hvad havde hun nu i tankerne?
Hun lavede et tegn med hånden, til at han skulle komme op til hende igen. Inderst inde ville han bare have noget at spise, men han var nysgerrig for at vide hvorfor hun ikke længere var bange.
Med et slag fra halen, fløj han nærmest op til overfladen igen. Han kiggede på hende, med sine forførende øjne.

Hun grinede da hun så at han kom op, og smilede roligt til ham, hun lagde hovedet på skrå. "Hvad hvis jeg sagde at jeg havde evnen til at skamme dig?" Hun ville ikke vente på svar, og hendes øjne skinnede nu rigtig meget.
"Du dræber... Du stjæler liv! Nu vil du så dræbe mig? Har du ingen stolthed? Sig mig... Skammer du dig ikke lidt over at stjæle pige liv?" Hendes stemme sang, og lagde sig om enhver i nærheden som nåle. Hendes smil var væk og hun blev lidt træt. Hun var lige ved at besvime, hun havde nemlig brugt evnen på kaptajnen fordi han havde været ubehøvlet ved hende. Den tog hendes energi... Hun tog sig sammen og rystede på hovedet. Hun kiggede spændt på hans reaktion.

Wave kiggede ind i det hyptoniserende øjne. Hun havde evnen til at give skyld, men den så ud til kun at virke på mennesker, eller andre racer. Der var bare et problem for hende, han var ikke et menneske. Men en havmand.
Han spiste mennesker til middag, hvis han kunne komme til det.
"Dine evner virker ikke du lille," sagde han med en stemme, samtidig med at hans blik stadig var forførende.
Han havde endnu ikke helt forstand på at snakke med mennesker, men lidt kunne han da.

Lille? Lille! Hun var bestemt ikke lille! Hun var heller ikke så gammel som andre hun kendt men altså... Hun kiggede over hans skulder, kunne hun se land. Mon hun kunne svømme derhen? Utrolig nok virkede hendes evne ikke på nogen! Den havde ellers udviklet sig. "Jeg er ikke lille!" Hun kiggede stædigt på ham.

Han grinte lidt af hendes komentar om at hun ikke var lille.
"Sikker putte?" spurgte han og løftede hendes hage, så hun kiggede ham op i øjnene. "Vil du virkelig tage chancen og svømme, eller vil du blive her og gøre det nemt for os begge?" Han hviskede forførende til hende.
Sirener havde en evne til at være meget forførende, så hvorfor ikke udnytte den lidt.

Hun knurrede vredt af ham. Nille havde det med at hade forførende mand... Hun bed efter hans hånd, inden hun sagde. "Jeg beklager, men jeg er ikke en putte! Og jah det vil jeg! For jeg ved du bare vil æde mig!" Nille skubbede ham væk og svømmede så hurtigt hun kunne væk fra ham.

Han rullede øjne af hende og gjorde et slag med halen, så han dykkede ned under dybet.
Ynkeligt lille landvæsen..
Han svømmede under hende, ventede på et perfekt tidspunkt at angribe på.. Når hun var aller svagest, skulle han angribe. Når hun var kørt træt, der var nemlig en lang vej hen til øen.. Hun måtte blive træt det lille landvæsen.

Nille mærkede kræfterne slippe op, hun havde brugt sin evne to gange... Det tog hendes energi... Hun stoppede op og kiggede sig omking. Drengen var ingen steder og se... Hun sukkede lettet.

Hun stoppede op.
Kræfterne var slidt op.
Wave havde nu en chance.
Med lynetshast, gav han et slag fra halen og fløj op imod hende. Hans ansigt blev hurtigt forvandlede om til et rovdyrs, skarpe tænder og gule øjne der skinnede af uhygge og smerte.
Han ramte hende hårdt, mens hans skarpe tænder snittede hende, så der flød en smule blod ud i vandet. Wave vidste at han måtte handle hurtigt, blodet ville tiltrække hajer.

Nille skreg højt og slog efter ham. Hendes øjne begyndte og skinne meget. "LAD MIG VÆRE! SKAM DIG!" Hun brugte sin evne. Hun besvimede med det samme, hendes energi var brugt op. Hans ansigt havde været... frygtindgydende...

Skam dig!
Sætningen rungede i hele havet..
Wave kiggede op på hende, hun var besvimmet det ynkelig væsen. Hun forstod ikke, at han evne ikke virkede.. stakkel.
Han ville angribe igen, da en haj pludselig blandede sig, ved at svømme ind i ham. Nu var der kamp om byttet.
Bølgerne tog forsigtigt fat i Nille, og kastede hende langsomt ind mod land.

Nille kunne mærke hendes blod sive langsomt ud... Hun kunne svagt se omridset af en person. Da hun pludselig vågnet op i en ø. Hun rejste sig langsomt op og mærkede på stedet hvor han havde bidt hende. "Av..." En tåre faldt ned af hendes kind. Hun kunne ikke holdte det igen... Hun græd.

Hajen svømmede pludselig væk, og efterlod Wave i forvirringen. Han rystede på hovedet og kiggede efter sit bytte, det lille svage landvæsen.
Hun var væk!?
Hvad var der blevet af hende?
Han kiggede sig rundt efter hende, med et forvirrede blik. Med et slag fra halen, fik han sig op til overfladen. Landvæsnet var ingen steder at se.
Pokkers..

Hun græd og græd, og kiggede så udover havet. Hun kunne se havmanden. Hun blev pludselig vred. Med tårerne strømmende over kinderne råbte hun "Din irriterende HAVMAND!" hun kastede sten efter ham så lå ved sandet og skreg.

Landvæsen beklagede sig et eller andet sted fra.
Hun måtte være i live?
Ud af øjenkrogen, fik han øje på en ø, hvor en lille skikkelse beklagede sig og kastede sten efter ham. Hun var meget vred det lille landvæsen.
Ikke at det rørte ham.
Han svømmede forsigtigt tættere på strandkanten, mens de gråblå øjne lyste i solens stråler.
Dum kaldte hun ham? Han ville bare have noget mad, det var jo hans natur?

Hun bakkede væk da hun så at han kom, og knurrede vredt. Hun skiftede til panter og stormede imod ham og brølede lige i ansigtet af ham. Hun skyndte sig dog tilbage til sandet og blev ved med at knurre og blotte sine tænder.