Et godt sted, til at bevise dine evner! (Martin)

S: Doomsville, i øjeblikket ved bazaaren.
T: midt på dagen
V: solen skinner og der er næsten vindstille
O: boder, butikker, folk og væsner.


Dagen var varm, overraskende varm, når man tænkte på at de sidste par dage havde været ret så blæsende og næsten direkte kolde. Men i dag var der stort set vindstille og solen skinnede ned på dem alle og gjorde vejret varmt. Derfor havde Sean også ladet kappen blive hjemme, så han blot var klædt i nogle lette sko, mørke bukser og en hvid skjorte, som var åben oppe ved kravebenet. Om hans håndled sad som altid det lille armbånd, hvis vedhæng lignede et par engle-og dæmonvinger, der sad sammen på midten, med en lille skrift bag på. Det mørkebrune hår var redt tilbage, men strittede, som altid, lidt til alle sider. Pandehåret hang lidt ned over hans pande. Lette skægstupper beklædte hans hage. De var ikke særlig tydelige, men de var der. De mørke øjne gled opmærksomt ud over sine omgivelser.

Han havde valgt at gå ned til Bazaaren. Dagen havde, for nu, været fantastisk begivenhedsløs og han kunne lige så godt bruge dagen på forhandlinger. Klanen havde altid brug for forsyninger og bazaaren gav ham ofte de bedste priser. Han ville opdaterer de eksisterende forretninger og søge efter nye, nyttige. Måske fandt han endda en person, som søgte lidt arbejde eller som ville være et passende medlem af klanen. På et tidspunkt havde det ikke været svært at finde medlemmer, men under krigen havde ingen meldt sig. Og nu, efter krigen, meldte folk sig igen. Mest dem der havde mistet deres job og/eller deres familie. Folk der havde mistet deres job og ikke havde andet valg end at ty til kriminalitet for at overleve. Heldigvis beskæftigede hans klan sig også med oplæring, omend han foretrak folk havde lidt af give af, inden de blev medlemmer.
Han tænkte over sit nyeste medlem, hans egen søn, han ikke havde kendt eksisteret. Og smilte let for sig selv.

Der gik et par timer, mens han besøgte forskellige butikker. Både dem, hvor i han havde aftaler og forretninger, men også dem hvor han kunne købe ting til sig selv eller dem han holdt af. Omend, han ikke gad slæbe rundt på poser. Så han betalte og lod tingene blive lagt til side og så ville han bede sin butler om at hente dem senere. Han trådte ud af butik, som beskæftigede sig med våben, og stoppede op i skyggen af butikken, for at lade blikket glide ud over boderne og folk, der maste sig ind mellem hinanden. Det gode værd lokkede en del kunder frem, samt almindelige nysgerrig. Det var dog ikke alle der havde råd til særlig meget efter krigen...Hvilket også var grunden til der var så mange i Bazaaren, da alle slags tilbud fandtes her, samt sort handel. Han lod en adelsmand, med to slaver der slæbte på en masse pakker, gå forbi sig. Slaveri rørte ham ikke, han var ganske ligeglad. Al den tid han havde levet, havde nogen altid været slaver - Uanset om de blev betalt eller ej.
Han lod en hånd glide igennem håret og overvejede hvad han burde gøre nu. gå ind mellem boderne, og menneskemængden, for at se hvad der var til salg?
Det valgte han. Kun et øjeblik efter befandt han sig midt i kaosset, gik fra bod til bod og stoppede op for at kigge eller forhandle, hvis han fandt noget interessant.