who are you...and are you my angel //Yoanna//

Yoanna kiggede betagende på ham, og smilede charmerende til ham. "Jeg elsker også dig, men... du er ligesom en far for mig, og du fortjener bedre end mig. Og husk nu, på at jeg altid er her for dig, og du vil aldrig miste mig." sagde hun stille, og det var slet ikke meningen at hun skulle græde, men det gjorde hun bare. For hun havde så dårlig samvittighed over at have splittet Christian og Caroline ad, selvom han sagde at han ikke elskede Caroline, men hende... "Du fortjener så meget bedre." hviskede hun, og kyssede ham blidt på kinden.

han rynkede brynet og trådte væk fra hende "hvad" udbrød han og næsten hele pupillen forsvandt da han fik et mørkt udtrykke. han lagde hånden mod sit hjerte og gispede "jeg vil kun have dig" hviskede han og så bedende på hende, et sted inden i var der en masse der rørte på sig og ikke det hele var så godt, da han jo ingen hukommelse havde kunne det onde i ham med lethed tage over før det gode og der var inte folk kunne gøre

Hun kiggede bedende på ham, dette var en beslutning hun havde ventet længe på at tage, og hun ville egentlig heller ikke tage den, for hele hendes krop skreg efter hende, men hendes hoved fortalte hende at han fortjente bedre. "Jamen, du fortjener ikke en som mig, du fortjener en der kan tage sig af dig, elske dig så højt som man kan elske en anden. Og det ved jeg ikke om jeg har mulighed for at gøre, ved nogen overhovedet. Jeg elsker dig så højt, derfor har dette været en svær beslutning, men jeg ved at Caroline kan elske dig virkelig højt." hun snøftede, hun kunne ikke klare at sige det. "Jeg er så forelsket i dig, at det er helt løgn." sagde hun, og smilede let, dog ikke oprigtigt til ham. Hun kunne ikke smile, men hun holdt facaden for at gøre det lettere for ham.

han faldt på knæ og borede fingrene ned i asfalten, gispede og hvis han kunne ville han græde, men af en eller anden grund kunne han bare ikke. han knurrede og hamrede hånden ned så der kom et stort aftrykke efter den "jeg vil ikke være sammen med hende...men hvis det er sådan det..." han tav og tog sig til hjertet, det var som om at den eneste ting der holdte ham sammen, gjorde ham menneskelig var væk, hvis han ikke kunne være sammen med hende, hvis han ikke kunne være med den han elskede...så var der alligevel ingen grund til at være menneskelig. hans ansigt og alt ved han ændrede karakter, med et forsvandt alt sødmen og alt det blide, hans indre og alt for langt ude dæmoner havde taget over og der var intet menneskeligt over ham mere. han rejste sig op og så på hende uden så meget som en smule kærlighed

Hendes blik blev dog ændret. "Nej, stop. Glem alt det jeg sagde, jeg elsker dig. Og du må aldrig nogensinde forlade mig. Lover du det!" sagde hun, og tog blidt fat i hans trøje og gav ham et ømt kys. "Jeg elsker dig så meget, og jeg ville aldrig kunne tilgive mig selv for, at du ikke var lykkelig." hun kiggede ned i jorden. Selvom han havde sat sig ned på asfalten fulgte hun efter. Hun gjorde alt dette som ham, men da han rejste sig op, og så på hende uden nogen kærlighed, begyndte tårerne at trille ned af de perfekte hvide kinder. Hun sukkede, og huskede på det Christian havde sagt til hende, et bid kunne være rent nydelse, så det næste hun gjorde kom uventet. Hun bed ham i halsen, og gjorde det på den måde han havde fortalt hende at man skulle gøre.

han rynkede brynet og så på hende "du sagde du ikke vil være mere mig" hvislede han og kneb øjne, han fnyste "hvorfor skulle jeg love ikke at forlade dig, når du ikke ville have mig. selvom jeg sagde jeg elskede dig, var det ikke nok, du ville ikke have mig" hvislede han og snerpede læberne sammen, så på hende med kolde øjne, han reagerede end ikke da hun begyndte at græde. men han gispede og lagde armene om hende da hun bed ham i halsen, han trykkede hende ind mod muren og lod sine fingre glide ind under hendes kjole, blidt nussede de rundt omkring på hendes bare hud, selvom han var kold så havde dette bid ført ham tilbage, skubbet det onde væk

Hun kunne slet ikke lade være med at drikke af hans blod, selvom man for det meste ikke brød sig om vampyr blod, hvis man var vampyr smagte Christians blod rigtig godt. Hun betragtede ham, og blev ved med at drikke af hans blod, med sådan en nydelse. "Jeg mente det ikke, jeg prøvede at bilde mig selv det ind, men det duede ikke. Jeg kan ikke undvære dig." sagde hun da hun var færdig med at drikke hans blod. Hun kyssede ham derefter på læberne, og udviklede det til et snav, og da han tog hænderne ind under hendes kjole stønnede hun lidt for højlydt.

han nikkede og kyssede hende, smagte sin egen blod fra hendes læber "jeg elsker dig og du er det eneste som holder mig menneskelig" hviskede han mod hendes læber "du må ikke forlad mig, så du sød" han trykkede sine læber mod hendes, lade hænderne på hver side af hendes ansigt og lod kysset udvikle sig hen i det snav det var godt på vej til at blive, for sandheden var at han elskede hende, elskede den måde hun var på, reagerede på tingene og mest af alt elskede han bare hende

Et dejligt kys var det nu, og hun vidste at det var Christian hun ville være sammen med, indtil videre i hvert fald, for hun var jo bare en ung mø på sølle 118 år. Et smil placerede hendes læber. "Jeg ville aldrig i mit liv forlade dig." sagde hun, og smilede charmerende til ham. Hun fattede ikke at det hele var sket så hurtigt, første gang hun mødte ham hadede hun ham, og nu elskede hun ham pludselig, det var underligt. Men hun elskede ham, og det ville hun nok gøre for altid. Hendes tunge legede langsomt med hans, og prøvede at pirre ham lidt.

han smilede og kyssede hendes kind "mhh så kan jeg ikke forlange noget andet" hviskede han og indsnusede hendes fært, indhylede den og elskede den mere end noget andet. han stønnede mod hendes læber og fangede hendes tunge med sin egen "pas på med det, eller ender jeg med et tage dig" hviskede han stakåndet i hendes øre, med en fræk undertone, han strøg hende ned af benet og smilede drillende til hende