a angel wait you are not that angel stay away-Mia Szhirly

S Slavemarket
O folk der køber slaver
V mørket regn og torden
Tid lidt over 9
P [For at se billedet skal du være tilmeldt og logget ind.]
Arason gik igennem torden vejret han var på vej hjem af igen han glæde sig til og vende hjem til Arycia. Han var blive meget skade siden sidste. Hans lem som var kommet til skade fordi han nægte og bukke under ved hende vampyr kvinden Avery han sukket og gik videre. Han havde haft ondt i den lang tid nu men heldiget var han smutte forbi en heaerl som gjorde at såret forsvandt og at den så ud til og klare sig han skulle bare ikke bruge den i en uge som han heller ikke havde gjorde men det havde næsten efterladt et ar og han sagde også der ville være bivirknigere som at man ville være mere træt og ha besvær med og tisse men det var ikke noget Arason lagde mærke til længe

Det var ved at være mørkt, men Mia havde ikke i sinde at tage hjem. Næh, nej! Hun var kun lige kommet, for ca. halvanden time siden, og var bestemt ikke færdig med at kigge. Hun kunne ikke helt præcist huske, hvorfor og hvordan hun var endt på slavemarkedet, men hun havde bare haft en mærkelig trang til at se på de ynkeligt menneske, som blev solgt og købt for penge, som var de dyr eller madvare. Det var de vel også på nogle punkter. For nogle som hende selv, kunne de bruges som slaver, og som vanpyrer og dæmoner, kunne de bruges som mad. Så det var på en måde, begge dele..
Mia lod blikket glide rundt mellem de mange mennekser. Der var meget foreskel på dem, som var der. De fleste af dem var mænd, og det passede hende også fint. Hun kom for de meste ikke så godt ud af det med mænd, og især ikke dem, som var lige så stædige og arrogante som hende selv. Men sådan nogle ville hun næppe finde på netop dette sted...

Arason så en kvinde med rødt hår der kigget på slaverne det så ud til at hun ledte efter en. Arason sukket og gik videre med blikket mod jorden i det han så snug som han var tog pungen fra denne kvinde. Så hun ikke ville kunne få en slave han sætte i løbe efter og ha taget hendes pung og løb så over mod tagende som han kunne gemme sig ved men så uheldig som han var tabet han hans kappe som nu lå ved kvindens fod. Arason selv lagde ikke mærke til det før håbe han ikke ville være blive opdaget han gik igang med pungen og fik remste op at de nok var sat på at en slave da det var store penge. Der var der han sukket hvordan kunne folk behandlet mensker og andre race sådan han forstod det ikke. Han gav et suk fra sig og sætte sig ned og mærket regne på hans ansigt imens han lytte til det

Mias følsomme, lyse, bare arme, mærkede pludselig stof mod sig. Den var en kappe. En kappe? Hun så sig forvirret om, og nåede lige at opfange en mænd, helt sikkert menneske, som løb den modsatte vej. Men hvrofor løb han? Hun blev pludselig mistænkelig. Mennesker va de fejeste skabninger her omkring, og hvis han løb, kunne det kun betyder én ting. Han havde gjort noget han fortrød. Han løb fra sine problemer...
"Hey, du! Kom tilbage... Din kappe!" Mia samlede hurtigt kappen op fra jorden, og satte i løb efter ham. Dette skulle han ikkemoblie godt fra, det var helt sikkert. Hvadhan så end havde gjort.. Mens hun løb, og det rødbrune hår bølgede bag hende, kunne hun mærke, at der manglede noget i hendes ene lomme. Hun ville ikke mærke efter. Der behøvede hun ikke. Hun vidste allerede hvad hun manglede... Sin pung. Den dumme mand, havde taget hendes pung!
"Flyt jer!" Råbte hun af ren raseri, og hendes nøddebrune øjne glødede vredt, mens et lyn pludselig slog ned et eller andet sted, langt bag hende. Hun ville fange ham på et eller andet tidspunkt.
De fleste folk flyttede sig, så hun nogenlunde kunne komme forbi i mængden. Hvorfor var hun i tvivl om. Måske var det fordi det bare var hjælpsomme, eller også var det fordi, hendes mørke aura afspejlede hendes raseri...

Han så det brag der kom ned og idet han så hende løbe efter ham og hun var rasende så han kun en udvej. Han træk hans sværd og gik ud fra skjulet og mærket så regne og lyne slog ned imens han stillet sig i kamp stiling. Han svang prøvende hans sværd imens han stod klar til hende selve hans ansigt bar prag af at han havde været slave men var kommet fri uden og blive solgt hans ansigt havde et e på hver kind et ar faktisk. Han smilet til hende og ville være arogant han havde taget nogen få af pengene så hun ikke kunne købe en slave hun havde i prænsipte ikke nok "og du er" sagde han idet han kastede pungene hen til hende.

Mia var vred. Hun kunne ikke huske, hvornår hun sidst havde følt en sådan vrede, og hendes ellers så kolde, lyse hud, føltes pludselig brændende. Som om der var flammer under den. Den stille regn, som dalede ned fra himlen, gjrode hendes hår mørkere, næsten brunt. Hun havde tabt færden af ham, og ønskede pludselig at hun havde haft varulveblod i årerne... Det ville have hjulpet hende SÅ meget, gennem det sidste stykke tid.. Men nej.
Pludselig kom han frem. Manden, som havde stegt hendes pung i bytte for hans kappe. Han smed pungen over til hende, mens han svingede et sværd foran sig. Hun havde ikke selv taget våben med, da hun ikke brød sig sønderligt om vold. Kun hvis det ville blive nødvendigt, ville hun gøre det. Han smilte, til hendes fordel. Det fortalte meget om ham. Han kunne ikke være andet end menneske!
"Du tabte noget, makker!" Sagde hun bare, uden at svare på hans spørgsmål om hvem hun var. Det ragede da ikke ham. Hun tog et skridt frem, og hendes øjne lynede om kap med himlen. Han holdte hans kappe i hånden, mens hun puttede den langt lettere pung i lommen igen.
"Det var dumt af dig..." Hvæssede hun.

Han kigget på hende og lagde hoved på skrå for at undersøge hende. "ja jeg mangler den" lød det fra ham imens han lod hendes hvæsende komme ind af det ene øre og ud af det andet. Arason kigget på hende og kunne se at hun nok mente han var bedre ende hende. Han sætte hans sværd ned i hans skede igen og kigget stadig på hende imens hun jo holde hans kappe han gik roliget frem mod hende og tog så ud efter hans kappe som hun holdet han regnde dog med at hun ville gi ham hans kappe han rakket hans hånd frem "må jeg få den eller ej" sagde han og sendte hende et anstregne smil imens han vente på hendes svar og om hun gav ham den igen. Han sukket og stod så og vente imens regne og torden og lyne oplyste hans ansigt

Han ville have sin kappe tilbage. Det var helt tydeligt. Men så let var hun ikke at løbe om hjørner med... Så let skulle han ikke vinde... Nej, han ville fortryde at han tog hendes pung. Ja, han ville fortryde det groft.
"Nåh, så du vil gerne havde din kappe?" Spurgte hun udfordrende, og strammede grebet om den, så hendes knoer blev endnu mere hvide end de havde været i forevejen. Det her skulle han ikke slippe godt fra...
"Du ved godt det ikke er pænt at stjæle, vel?" Hendes stemme var rasende, da den passerede hendes sammenbidte tænder, mens hun ignorerede de folk, som var stoppet op for at stirre på dem.
"Man stjæler ikke fra piger..." Mumlede hun, og kneb øjnene sammen af vrede, mens hun udtænkte en plan. "Men stjæler overhoved ikke fra piger.." Sammentykkede hun, og tog også sin hånd frem.
"Så kom med de penge!" Hendes stemme var tydelig og skarp. Slet ikke til at tage fejl af...

Han kigget på hende "det er heller ikke pænt at ha slave eller overveje og købe dem " sagde han koldt. Han var ligeglad med hvem eller hvad hun var nok var hun en engel men det var han også ligeglad med. "hvad vil du ud over det du kunne bare ha taget pengen og være gået men det gjorde du ikke så hvad vil du" hans ansigt var alvorlige og hans stemme var normal som altid han kigget nøje på hende. og smidt pengen i hendes hånd "min kappe nu tak" sagde han og vente på hun gav ham den så han kunne komme videre han sukket og vente stadig. "for jeg den eller hvad" sagde han vredt og vente på at hun ville gi ham hans kappe regne stod stadig i stænger hvis hun ikke snart gav ham den ville han være syg og han havde ikke penge til det og ikke tale om han ville sælge sig selv.

Mia var ved at være godt og grundig træt af at høre på ham nu. Hvad viste han overhoved om det? Det var aldeles ikke for at se på slaver, hun var kommet her..
"Tag dig sammen! Du ved ingenting!" Hvæssede hun ud mellem de sammenbidte tænder, og overvejede at stikke ham en lussing. Men hun droppede det hurtigt, da han højeste sandsynligt ville slå igen, med det faktum at han var både højere, stærkere og mere muskuløs end hende.
"Jeg er nok ikke kommet her for at se på slaver!" Hendes stemme var vred, men hun kunne mærke at det rørte ved noget indeni hende. Det her var personligt.
"Jeg ahr forladt min klan, okay? Jeg er på opdagelse!" Hendes ansigt var koldt og afvisende. Hun havde ikke lyst til at give ham kappen, men på den anden side, så hun ikke nogen grund til at beholde den... Hvis hun gav ham den, ville hun blive syg, og hvis hun ikke gjrode, ville han blive det. Men hun var jo også bedre end ham, det var klart!

Han kigget på hende og så sig så omkring "hvorfor er du så her det er jo ikke får at nyde aften vel" sagde han og prøvede og redde det ud af at han havde troet at hun var her for at købe slave hvad skulle hun ellers "hvad nu så kender du en healer får jeg har noget der skal se på" han kigget stadig på hende og rakket hånd frem som undskyld for det han havde gjorde. Han håbet hun ville tag imod den så de kunne ligge det her bag sig. Han sukket og faldt men fik sig selv rejst op igen imens han kigget på hende "hvad nu er du en healer kan du hjælpe mig eller hvad" sagde Arason og kigget på hende. Imens han lagde pengene i hendes hånd.

Mia så indgående på ham. Hans hurtige humørskift fra vred og irreteret, til hjælpeløs og sårbar, fik hende til træde et skridt væk. Hun havde ikke lyst til at være der mere. Hun havde fået sine penge, og hun havde ikke andet at gøre her, end at tage hjem til Amun og Syalr, putte sig i den varme seng, og glemme alt om dte her. Glemme alt om ham. Men sådan var det, desværre ikke.. Når hun først havde mødt en person, havde hun meget svært ved at glemme ansigtstrækkende. Nogengange var det en god ting, men når de var ved at svinde ud af hendes erindringer, begyndte trækkene at blande sig med andre ansigter, og så fik hun mareridt...
"Jeg kan heale..." Svarede hun koldt på hans spørgsmål, og så ned på ham, da han faldt. På den ene side, var hun meget imod mennesker og alt det de gjorde, men på dne anden side, følte hun at det lidt var hendes skyld. Hvor var hun dog svag.
"Hvad får jeg for at hjælpe dig? Hvor meget er du værd?" Fnøs hun, da han tiggede om at hun skulle hjælpe ham. Det var ikke bare sådan noget hun lige ville gøre på alle..

Han kigget forbløfet på hende "jeg har ikke penge eller noget så hvordan regne du med jeg betaler dig " sagde han og kigget på hende mens han ikke forstod hvad det var hun sagde eller jo han havde en ide om at hun talte om slave ville hun ha ham som slave for at hjælpe ham. Han kigget afventene på hende og lagde sig så op af en mur eller stillet sig op af muren mens han vente på hvad der ville ske "hvad vil du da ha ud af det og hvad mener du med hvor meget jeg er værd" Sagde han og kigget stadig på hende. Han tog sig til siden hvor han havde et sår hvordan det var kommet var en gåde for ham selv han smilet lidt og vente på hendes svar. "hva mener du med det" Sagde han og kigget på hende

"Du ved udemærket godt hvad jeg mener..." Svarede hun tørt, og hendes ansigt var koldt og afvisende. Hun var stadig mere værd end ham, og han burde var taknemlig over et sådant tilbud.. Hun var både snu og køn, og ikke sådan at løbe om hjørnerne med. Så hvor var det han ville hen? Det hjalp ikke at trække tiden ud... Jo længere tid det tg for dem at få en aftale på benene, jo længere tid ville der gå, før hun havde mulighed for at heale hans mange sår.
"Nåh, så du har ikke penge? Og det tror du jeg har?" Svarede hun endnu koldere end før. Det burde han vide bedre end nogen anden. Han havde jo taget et lille kig i hendes pung, hvor hendes enste penge lå. Hun burde virkelig få sig et job. Virkelig.
"Hvad kan du tilbyde?" Hendes tonefald var udfordrende, da hun langsomt gik tættere på muren, hvor han stod. Hvis ikke han gik med på hendes idé, kunne hun jo bare gå... Det var jo ikke hendes problem...
Hun smed kappen ned til ham, og ventede på svar.

Han kigget på hende og fumlte rundt på sig selv "jeg kan tilbyde dig mit sværd men det er jo ikke det du vil ha så bare Sigde hvad du vil ha og vi kan komme igennem det her" lød det fra Arason. I mens han vente på hendes svar han kigget på hans ben og tog imod kappen han så ynkelig ud lige nu det gjorde han. Han sukket og kigget på hende "vil du ha jeg blive din slave eller hvad for så skulle du bare ha sagt det" sagde han koldt ville hun ha ham som slave og hvilken slags slave dem de kunne voldtage når de ville dem der skulle lave mad dem der skulle være underholdning eller dem der skulle gør alt hvad herskerne forlangte. Hvilken slags "jeg vil vide om det er det du sigde til mig" sagde han og kigget på hende og vente på hendes svar. Mens han kigget på hende med øjne der brænde for at finde ud af det.

Mia nikkede kort og ligegyldigt, da det gik op for ham, hvad det var hun gerne ville have. Hun havde aldrig været ligesom alle andre. Havde aldrig være den engel, hendes far havde ønsket hun skulle være. Havde aldrig været populær. Og værst af alt, havde hun aldrig elsket nogen. Aldrig haft rigtige venner. Hun havde været for anderledes til at se andre engle gad lege med hende da hun havde været mindre, og hendes lillebror havde fået al opmærksomheden. Det var hele grunden til at hun havde levet det meste af sit liv alene, og også var endt op med at forlade sin bror, døende i en mørk skov. Hvor, huskede hun ikke.
"Du skal kunne underholde mig. Udfylde mine behov." Ligesom hun aldrig havde fat venner, havde hun heller aldrig haft nogen, som hun for alvor kunne betro sig til. Ikke én.

Han kigget op på hende "og hvis ikke hvad så" sagde han og kigget undersøgende på hende. Han havde ikke et smil eller noget på kun et ansigt udtryk der sagde alt han sukket og kigget på hende imens han undersøgte hende og hvad skal jeg så kalde dig jeg må vel ikke kalde dig ved dit navn som jeg heller ikke kende" sagde Arason og kigget stadig undersøgende på hende imens han kigget på hende hun var hævet over ham og sådan ville det nok altid være for ham. Han kigget på hende og fik sig selv rejste op så han var i højt med hende han kunne ikke stå helt op på grund af såret så hansad bare i fod højt med hende eller nærme sagt knæ højde.

Mia fangede hans blik og holdte det fast, hun fik ned i hug, så de var i øjenhøjde, og fnøs.
"Du vil fortryde det, hvis du ikke gjorde det..." Hendes øjne var stadig en smule vrede, men den flammende fornemmelse under hendes hud var begyndt at fortage sig, så den næsten var lige så kold som den plejede af være. Den iskolde regn hjalp også lidt på det.
"Jeg kan så let som ingenting lade dig ligge her, hjælpeløs som du er" tilføjede hun foragtet, men fortsatte i et ligegyldigt tonefald: "og så kan du ligge her og vente på at en anden healer kommer og hjælper dig..." Svarede hun kort for hoved, mens hun så på ham. Alle vidste, at det ikke ligefrem vrimlede med healere heromkring. Det var en evne som var nyttig, men som ikke alle kunne lære og bruge rigtigt..
"Du kan kalde mig frøken Ave." Svarede hun og trak på skuldrene. Måske burde de gå et andet sted hen. Et sted med varme, før de begge blev syge..

Arason forstod straks budskabet af hvad hun sagde "iorden frøken ave" sagde han og fik rejste sig op og kigget sig omkring hvad ville hun siden hun trak på skulderne så ud til og ville finde et sted. Han rejste sig op og så på hende " hvor skal vi hen frøken Ave" sagde han og vente på hendes svar fordi han var jo hendes slave nu hvilken slags slave han ville være ville tiden jo vise han havde jo prøvet og være to persons slave før så han kendte rutine ind til han ville kunne stikke af han sukket og kigget på hende mens hans ansigt var der intet smil på eller noget andet. Han kigget stadig afventen på hende om hvad de skulle fordi han jo var hendes slave nu.

Mia sukkede, rejste sig op igen, og så sig omkring. Nu havde hun ham endelig i sin varetægt, men havd hun helt præcist ville gøre med ham, vidste hun ikke endnu. Men det ville nok nok finde ud af. Hun havde aldrig haft en slave før, men én gang skulle jo hære den første...
"Vi må have dig et sikkert sted hen.." Mumlede hun, og rakte en hånd ud, som straks blev våd, af den silende regn.
"Et sted hvor det ikke regner, og hvor jeg kan heale dine sår, som aftalt..." Mumlede hun udtryksløst, og så sig om, hvorefter hun vendte sig mod ham igen. Han var mere vant til stedet end hun, så han måtte finde et sted de kunne være i fred..
"Nogle foreslag?" Spurgte hun med et hævet øjenbryn.

Han kigget på hende da hun spurgte om et forslag "ja frøken ave der ligge hvis nok et forladt hus i nærheden af slavemarket eller en kro ligge der hvis også komme an på hvilken slags sted du regne med mit sår skal blive helet" sagde han og kigget på hende. Det var op til hende om det skulle være et forladt hus hvor der aldrig kom nogen. Eller om det skulle være en kro hvor han nok kunne stikke af fra hende ved når hun enlig havde healet hans sår. Han kigget på hende og vente på hvilket sted hun ville tag han håbet alle mest en kro men det ville nok ikke ske han vente spændt på hvilket sted hun valget. Han træk kappen på sig og gemte sit ansigt bag hætten. imens regne sivet ned og torden brag lød.

"Et forladt hus?" Hendes stemme var optimistisk. Det ville være det perfekte sted, at heale hans sår. Langt væk fra alle andres nysgerrige blikke. Der var så mange, som ønskede at lærer om healernes hellige kunst, men det var ikke alle, som burde vide noget om det.langt fra alle. For så ville hendes evne blive nyttesløs, og hvad skulle hun så lave? Hun ville nok ende med at blive stripper, så... Og det var langt fra hendes drøm.
"Vis mig vejen til dette, forladte hus.." Mumlede hun, og et snedigt smil listede sig over hendes læber. Hvis hun var ham, ville hun aldrig have nævnt det, om hun så var slave eller ej. Men det blev han nødt til. Ellers ville han fortryde det...

Han kigget på hende og begynde og følge hende der hen over mod det sted men han stoppet dog næsten til og starte med "kan vi ikke tag en kro der er måske blødere senge frøken ave " sagde han og kigget på hende inden han følget hende over mod stedet og stod så foran døren mens regne stadig stod ned over ham. Han trak vejret rolige og kigget så på hende igen "det er op til dig frøken ave " men han håbet at hun ville vælge en kro i stedet for han sukket og vente så på hun ville gå der ind så han bagefter kunne lukke døren. Han kigget på hende og vente bar//sorry krea svigt og du bestemme hvordan det ser ud der inde//

"Gå på kro? Ha! Så du kunne snige dig væk i mængden?" Fnøs hun af ham. Hvem troede han lige hun var? En fem-årig? Næhnej... Så let slap han dog ikke... Han ville nok ikke være hendes slave længe, da hun kun regnede med at have ham, inden hun fik en ny. En, som var mere værd. En som ikke var menneske. Eller bare indtil hun fik endt job. Hun behøvede faktisk ikke en slave... Kun for fornøjelsens skyld...
"Vi går herind, det kan da ikke være så slemt!" Hun rystede på hovedet af ham, åbnede døren, og gik ind, uden at holde døren for ham. Det kunne han da selv gøre. Han havde da arme på kroppen...
"Wauw!" Udbrød hun, da hun trådte ind. Det var i sandhed et forladt hus. Men man kunne se, at selvom det var længe siden det var blevet forladt, så var det ikke gammelt. Der var moderne møbler, og alt sådan noget, så det var faktisk ikke så slemt... Men der var støv og spindelvæv over det hele, så det var på en eller anden måde også lidt ækelt...

Arason kigget på hende "hvis jeg ville være stukket af havde jeg gjorde det frøken ave" sagde Arason og gik med hende ind han havde aldrig selv været herinde før han sukket og kigget sig omkring mens han kigget sig omkring derinde det så meget normalt ud. Han smilet lidt og kigget så på hende med et bestemt blik "kan du heale det nu" sagde han og kigget på hende med bestemt øjne han ville ikke ha noget imod og være hendes slave bare hun ikke brugt ham som legetøj eller en ting. Han kigget bare på hende og vente på hvad hun nu ville ha ham til han ville bare ikke smide sit tøj det kunne hun godt glemme. Han kigget på hende og vente så på hendes svar imens han kigget på hende lod han hans øjne kigge på hende hele vejen ned og op.