I don't need anyone or...//Vladimir Dracuna//

T: 21:32
V: Køligt, blæsende og mørkt
S: Ashen Wood Forest
O: Mørke, træer og væsner
P: En hvid trøje cosette der går hende til lidt ned under bryster med blonder (profilbilled), samt et par jeans.

Vinden tog voldsomt i træerne og blæste de fleste blade af, Demitra gik langsomt rundt og kiggede sig omkring, denne skov... havde noget særligt over sig noget mystisk.. noget uhyggeligt, hun havde aldrig rigtig været i skoven.. eller joh det havde hun, men det var lang tid siden og havde aldrig rigtig haft lyst til det, men hun havde pludselig fået lysten tilbage og hun måtte indrømme det var faktisk ret hyggeligt *det må jeg gøre noget oftere* vinden tog i hendes røde hår og vinden kom fra siden så håret blæste til den anden side og lagde sig ned over den ene skulder, hun rettede på hendes trøje cosette der gik hende til ned under brystet, hendes sorte jeans sad perfekt på hende, hun havde et bælte på hvor i en dolk sad som selvforsvar, rundt om hendes hals sad der et fint blonde bånd, hun havde sorte ret høje stiletter på.

Aften havde gået stille for sig, hun havde gjort sin daglige rutine, jaget, spist og ryddet op efter sig, hun havde ikke oplevet noget usædvanligt, heller ikke at det var nødvendigt, men det var vel altid sjovt med noget nyt nogen gange, hun trængte til noget nyt... noget spændende, men liver var som livet var og som vampyr.... jah så var der nok ikke noget der var nyt når man nu havde levet så lang tid og havde oplevet faktisk alt.

mennesker var nok det ynkeligste væsner. den lille mand der løb fra sin død nu ville tigge for at slippe men når Vladimir var på jagt ville ingen af hans mål være sikre. et ynkeligt råb om hjælp undslap ham men det hjalp ikke. han blev stadig suget tør for blod. som en tom karton smed Vladimir ham på jorden. drænet for en hver væske i hans krop "ynkeligt" han ville spytte på manden men det ville være at hædre ham.

hans øjne var skjult bag et par biller men ikke om natten. natten var hans legeplads, som han i alle år fortrak i forhold til at brænde op i solen. hans ene øje var helt rødt det andet havde en gylden propil. disse øjne var en gave og en forbandelse. den viste ham de sande væsner folk virkelig var. han så rundt i skoven omkring ham og mærkede en forbindelse. den var underbevidst men den var der. han fulgte et spor af partikler som de gyldne øje lod ham se.

Demitra stoppede op da hun hørte noget, et råb... en dæmon... en.. vampyr? hun var helt stille og lyttede efter mere, men der kom ikke mere, enten var personen råbet kom fra død eller så havde personen bare ingen grund til at råbe mere... hip som hap, hun var såmænd ret ligeglad med personen der råbte, men det der fik personen til at råbe.. se det var straks meget mere interessant for hende, hun stod noget tid bare og lyttede, stirrede, kiggede sig omkring om der var nogen, hun kunne lugte noget, hun kunne mærke noget, noget ikke langt fra, noget i skoven.. et lumsk smil bredte sig på hendes læber mens hun stod der og kiggede, hun lagde sin ene hånd på dolken der sad i bæltet og hev den langsomt op men gemte den bag sin ryg uden enlig at tænke over at det der var der måske kom bagfra, men det var ikke noget der bekymrede hende, faktisk var der intet der bekymrede hende, hun var blot nysgerrig nogen var her og noget nyt skulle ske..

hårene rejste sig i nakken på ham men han blev ikke bange han rejste sig op tog den lille gyldne pen op af sin lomme og tegnede den grotæske opstilling af hovedet på et sølvfad "du ved det er ikke pænt at spionere på andre" han skriblede videre på sin tegning af opstillingen "kom bare jeg bider ikke" han grinede koldt "med mindre jeg er sulten" han gjorde sin tegning færdig og satte pennen tilbage. stregerne var blod røde. så røde at ingen kunstig farve ville kunne lave den.
tegningen var tegnet i mandens eget blod han havde lavet den med "hvad syntes du for meget" han smilede så de skarpe hjørnetænder kunne ses.
hans øjne var rettet mod hende mens han holdt billedet af mandens afhuggede hoved "åh undskyld hvor er mine manere. Navnet er Vladimir Dracuna til deres tjeneste " han bukkede og lod en lille latter undslippe han mund "jeg har set støre tandstikker" han havde fået et glimt af kniven hun holdt i et fast greb.