hallo there //Zankulji//

tid 12:56
sted havnen
omgivelser ikke mange
vejr solskin

på den blanke overflade kunne man svagt ane en skikkelse og hvad man kunne se af den var det en smuk kvinde med uendelig smukt hår.
hun sukkede op ved landgangen i det sekund en ung mand trådte ned fra en båd, han stivnede da han så hende skønhed, måden hun så ud "hej med dig" stammede han og gik hen til hende "goddag" hviskede hun forførende, hun rakte en hånd frem mod ham og da han kom for tæt på trak hun ham under, åd ham og stjal hans lange trøje.
hun svømmede op på land og trak sig op på landgangen, hvorefter hun trak trøjen over hoved, sad ved kanten og lignede med et en engel, i menneskeform. måden hun sad på med det smukkeblonde hår hængende perfekt ned...ja faktisk så hun jo bare perfekt ud også selvom hun var i sin menneskeform

Zankuji kom stille og roligt gående for sig selv da han ikke rigtig havde været på stedet som dette her så var det jo meget spænde, men det hele lod til at være en form for havn eller noget så der var jo endeligt ikke det vilde i det, men det syns han nu da han ikke havde set sådan en i lang tid og sådan.
Han gik roligt *hvad skal jeg dog give mig til at lave på sådan et sted som dette her*tænkte han for sig selv og slappede bare roligt af og sådan noget, han var ikke den der havde noget og lave lige nu og her så han havde jo bare gået sig en tur og ja nu var han jo endt her på havnen og sådan, så nu skulle han finde på noget nyt og lave og sådan og det kunne godt være lidt svært.

hun rynkede brynet og så på sine tær. hun skulle da op og gå, nu havde hun siddet i lang tid, men hade aldrig taget sig sammen til at gå, at rejse sig op.
hun sukkede og stilte sig på knæ, men i det hendes øjne faldt på en ung mand, smilede hun forførende "undskyld mig, kunne du hjælpe mig op" spurte hun smukt som en engel, hun rakte hånden frem mod ham og hævede øjenbrynet, det smukke udtryk blev bare mere spillende i solen skær

Han kiggede roligt rundt i det der var en eller anden som snakkede til ham og nikkede roligt for han kunne skam godt hjælpe hende op hvis det var sådan at hun havde brug for det og sådan, han gav hende hånden og trak hende op og stå og så på hende, og viste ikke hvad hun sådan rigtig lavede der nede "hvorfor var du på jorden"spurgte han roligt og slappede bare roligt af og ventede bare på at se hvad hun ville komme med fra sin mund af og sådan, han var ikke den man sådan kunne forføre og sådan noget men det folk gjorde virkede altid bare lidt på ham men ikke sådan helt vildt og sådan noget.