Periode | Renæssancen
Årstal | 1168
Årstid | Efterår
Måned | Oktober
Den sidst registrerede bruger er Victoria
Vores brugere har i alt skrevet 164973 indlæg i 8752 emner
Have you never been left alone? (Arason)
Side 1 af 2 • 1, 2
Have you never been left alone? (Arason)
Selena mærkede sneensfnuk på hendes rosa farvede kinder, hun smilte og mærkede den smelte til en vanddråbe som trillerede ned fra kinden til kæben.
Gæst- Gæst
Sv: Have you never been left alone? (Arason)
han gik roliget igmen parken selv om han nok ikke aligvel ville
kunne komme nogen steder hen om dagen han hadet det mon
der var nogen der kende en kur han sukket og sætte sig op af et træ som
ikke var så langt væk fra hende
Gæst- Gæst
Sv: Have you never been left alone? (Arason)
Selena kiggede nærmere på træet og kunne ane skikkelsen af en mand.
"Hallo?.." Svarede hun stille..
Gæst- Gæst
Sv: Have you never been left alone? (Arason)
hans sværd frem "hallo" svarde han og kiget sig
hurtiget omkring i det han ikke nåede og se persone
der havde sagt det han rystede i hænder han var meget nærvøs
over hvem det kunne være
Gæst- Gæst
Sv: Have you never been left alone? (Arason)
Men stemmen var også nervøs.. Måske var det ikke nogen som ville hende noget?
Eller var det?
"Jeg gør ikke noget hvis du ikke gør.." Svarede hun stille og sank en klump.
Gæst- Gæst
Sv: Have you never been left alone? (Arason)
i det han sætte den i skeden igen "jeg gør ikke noget"
svarde nærvøst i det han smidt hans sked med sværdet i
fra sig han gjorde det samme med sin kniv og bue
Gæst- Gæst
Sv: Have you never been left alone? (Arason)
hun inrømmede overfor sig selv, at hun var nervøs.
Men hans stemme var ligeså nervøs så..
De sejlede vist med strømmen uden årer.
Gæst- Gæst
Sv: Have you never been left alone? (Arason)
smule nærvæst han var virklige bange for om hun havde nogen våben
på sig og hvilken race hun mon var han var lide ved og ville stikke af
han gik et skridt væk fra hende
Gæst- Gæst
Sv: Have you never been left alone? (Arason)
"Jeg har ingen våben," Svarede hun stille, det eneste våben var hendes evne. Men den ville hun ikke bruge uden grund. Hun så ingen grund til at bruge den på ham. Han var jo ligeså nervøs som hende selv
Gæst- Gæst
Sv: Have you never been left alone? (Arason)
han blive virklige lette over det han smilte lidt til hende han var stadig
nærvøse så der var ikke så meget der han kiget ned i jorden han var stadig lidt nærvøse over for hende
Gæst- Gæst
Sv: Have you never been left alone? (Arason)
"Jeg gør intet.." Svarede hun stille.
Og et lille smil kom på hendes smukke fyldige læber.
Hun sank en klump.
Gæst- Gæst
Sv: Have you never been left alone? (Arason)
i det han stadig var nærvøse for at kige på hende
han viste jo ikke hvem hun var
Gæst- Gæst
Sv: Have you never been left alone? (Arason)
"Du tilgivet," Sagde hun med en stemme som sang som smukke engle.
Hun smilte stille til ham.
Gæst- Gæst
Sv: Have you never been left alone? (Arason)
kunne høre at hun var en engle han sank en klump
og kiget stadigvæk på jorden han viste ikke
hvordan han kunne være så nærvøse
Gæst- Gæst
Sv: Have you never been left alone? (Arason)
Det samme gjorde lugten af død og blod fra hans side.
Hvilket gjorde hende en smule nervøs.
"Jeg falden engel.. Men jeg gør kun folk noget hvis de gør mig nogeet."
Gæst- Gæst
Sv: Have you never been left alone? (Arason)
stadig var nærvøse over det hele han kiget
op på hende med hans blå øjne
Gæst- Gæst
Sv: Have you never been left alone? (Arason)
Hendes kastanje brune øjne kiggede lige tilbage i hans øjne.
"Okay," Svarede hun meget forstående, og lyttede til hvad han sagde.
Gæst- Gæst
Sv: Have you never been left alone? (Arason)
hende om han var meget nærvøse over
at hun kiget på den måde på ham han kiget ind
i hendes øjne og var fastfroset på stedet han sank endenu en klump
Gæst- Gæst
Sv: Have you never been left alone? (Arason)
Hun kiggede beroligende på ham, med et lille smil.
"Er du okay?" Spurgte hun forsigtigt.
Gæst- Gæst
Sv: Have you never been left alone? (Arason)
han bakket ud og landet på jorden hvor han liget nu han sank endenu en klump han var virklige nærvøse over hende i sær
fordi hun var en vampyr
Gæst- Gæst
Sv: Have you never been left alone? (Arason)
Gæst- Gæst
Sv: Have you never been left alone? (Arason)
selv om hun var en falden engle han blive bare stadigvæk
ligene han kigetop på hende men kunne ikke få et ord ud
Gæst- Gæst
Sv: Have you never been left alone? (Arason)
"Mødt skammens datter?" Spurgte hun stille og roligt.
Og prøvede at berolige ham lidt..
Gæst- Gæst
Sv: Have you never been left alone? (Arason)
hende han viste ikke om hun havde høret folk tale om skygens søn
han havde fået titlen af at hans vfar var kendt som skygen
Gæst- Gæst
Sv: Have you never been left alone? (Arason)
"Det ringer en klokke, men hvad betyder det?" Spurgte hun stille.
"Jeg illusionernes mester?" Hun hævede et forvirret bryn.
Gæst- Gæst
Side 1 af 2 • 1, 2
» I wish I never left.. ~ Theo
» No one left - Arthur
» After all, there is nothing left - Nille
» The only humans left - Aldin
Igår kl. 16:54 af Katrina
» Your new home, my little sweetheart
Igår kl. 14:38 af Celenia
» please safe me - Savas
Tors 21 Nov 2024 - 13:42 af Savas
» The Fever Called Living ~ Dr. Trott
Tors 21 Nov 2024 - 13:17 af Dr. Trott
» As if anything would change (Valentine)
Tors 21 Nov 2024 - 13:00 af Sean
» Aften a long time - Sean
Søn 17 Nov 2024 - 21:04 af Lori
» Oh what a circus -Natalie
Søn 17 Nov 2024 - 15:56 af Madelena Gray
» Who am I now?? //Jake//
Søn 17 Nov 2024 - 7:40 af Jake
» A royal search for knowledge
Lør 9 Nov 2024 - 17:39 af Elizabeth