You want me dead huh? -Selena-

vejr: Overskyet, trist og grå..
Tid: Eftermiddag..
Omgivelser: Det der nu er i Corpsewind Cemetery.

Selvfølgelig! Hvorfor lige nu! Kunne man ikke være i fred bare en enkelt dag, uden at man havde nogen botnakker i hælene på sig!
"Kom her din møgunge!" råbte en af vagterne og kastede en sten efter ham, som Jacob hurtigt undvidede..
"Ikke i det her liv," grinte Jacob og blev ved med at være et stykke foran dem..
vagterne, som ville have Jacob til sin konge, havde jagtet ham i snart en time uden hel at fange ham.. jacob var en dæmon, hurtig og listig...
Han blev ved med at løbe og bemærkede ikke at en af vagterne havde sneget sig op foran ham..
"har dig!" sagde han og tog et greb om Jacob.
jacob fik et chok.. Den havde han ikke set komme.. han strittede i hærdigt imod, men vagterne gav ikke så let slip..
"Endelig! Kongen vil se dig død din dumme dæmon!" sagde en af vagterne..
De andre grinte lumsk med..

Selena kom løbende, og stoppede op da hun så ham. Hun havde kun hørt om ham, englene hadede ham. Ønskede ham mere død end nogel andre, Selena tænkte stille.
*Måske vil de tilgive mig? Hvis jeg bringer ham til dem?* Hun nikkede og smilte for sig selv da hun fik den ide, og brugte sin evne på mændene så deres syn blev slukket for. Hun brugte den også på JAcob, så han ikke skulle stikke af fra hende. Hun vandrede tilfredst hen imod dem, med et kløgtigt smil på hendes læber.
Hun sparkede vagterne væk fra JAcob, og tog Jacob i hætten og trak ham med sig. Hun smilte, han kunne intet se så hvad skulle han kunne gøre hende?

Vagterne blev forvirret og gav med det samme slip på Jacob, så han landte på jorden med et bump..
"Av?" sagde han og kiggede sig forvirret rundt.. Pludselig sortnede det for hans øjne, som var der ikke andet end mørke til stede..
"Vent hvad sker der?" han tog sig til hovedet, forsøgte at rejse sig op, men blev straks stoppede eftersom der var en der trak i hans hættetrøje.. "hvem der? Hvad sker der?" Personen svarede ikke, hvilket gjorde ham forvirret.. Hurtigt vred han sig ud af personens greb, hoppede op så han landte på sine ben.
"hvem der?" spurgte han koldt.

Selena mærkede ham vred sig ud af hendes greb, hun rystede på hovedet. Og tyssede på ham for at han skulle holde bøtte.
"Kan børn ikke dæmpe sig nu til dags?!" Snerrede hun stille, vagterne skulle ikke have fornejelsen af at komme efter dem nu. De ville snart være ude for rækkevide og dermed stoppe hendes evne for at virke på dem. Selena sendte en illusion på Jacob så ham ville tro han var på bunden af havet, lænket til bunden uden at kunne få luft.

"Børn!" vrissede han og ville sende hende et ondt blik, hvis det ikke var fordi han ikke kunne se.. "Jeg er aldeles ikke et barn,"
vagterne gik stadig forvirrede rundt.. De kunne ikke se noget.. Det sendte panik igennem dem, hvis de ikke fandt Jacob og gav ham til kongen, ville de få en straf..
"hvor er knægten?" sagde en af dem, i håb om at de andre kunne høre ham..
Jacob hørte ham også.. Han kunne regne ud at han ikke var særlig langt væk fra de sted han var før..
Han tog dog hurtigt sin tanke tilbage, da han pludselig kunne se havbunden.. Han kunne ikke få luft! Hvad lavede han under vandet..
Lænkerne var stærke, selvom han vred sig og gjorde alt for at slippe fri, gav de sig ikke så let..

Selena stoppede illusionen med vilje da hun grinte. hun kunne ikke stoppe, hun kiggede på ham imens hendes pegefinger viftede frem og tilbage.
"Du har været en uartlig lille dreng." Sagde hun og snakkede til ham som om han var et lille barn. Hun ville gerne bare have sine vinger tilbage, Selena gik op foran ham. Så hun kunne se ham ind i øjne.

Pludselig stoppede illusionen.. Han var ikke længere på bunden af havet, men tilbage på jorden.. Han åndede lettet ud og hostede en smule.. Ikke en dråbe faldt af ham.. Han var slet ikke våd.. Hvad var det for en form af troldomskræft?
Han kiggede forvirret op på pigen foran sig.. Uartig? Ja, han havde lavet ballade, men hvad vidste hun dog til det?
"Hvem er du?" spurgte han koldt.

"Idag er jeg dit væreste mareidt." Svarede hun meget truende i hendes stemme, og satte lænker på hans hænder. Hun kiggede op i hans krystalblå øjne, hends så blot så uskyldige ud. Hun havde ikke lyst til at dræbe ham, hun ville bare gerne være på ligefod med de andre engle igen.. Selena sank en klump, pludselig blev hun mere nervøs i det.

Ahh, det troede han nu ikke helt på at det var..
"Så let skal det ikke gå," sagde han og hoppede op, så lænken smuttede ud af hendes hænder. Han landte oppe i et træ, hvor han sendte hende et alvorligt blik. "hvis du vil have mig med dig," På et øjeblik blev lænkerne til is og han knuster dem, som var det glas. "Så må du gøre dig mere umage," Han lod resterne af lænkerne falde til jorden..