I remember you! I think? /Arason

Zela stod med et langt spyd lavet af sort metal, det var sortelvisk stål. Hun var lænet indover en død mand, en rimelig stor bredskuldret mand som havde skind på skuldrene fra forskellige dyr. Hun havde sin flotte læderdragt på sin smukke krop, og stod i solens sidste stråler i skovens dyb, inden solen gik ned for idag. hun stod med blod om munden, og manden havde fået revet det ene ben af af hendes haj tænder, efter flere bid over det hele, og nu lå benet en meter fra resten af ham

Arason havde ikke set hvad der var sket da han var spejde i forvejen
han sukkede da han løbe tilbage til manden han så hvad der var sket
og inden han havde tænket sig om kom han løbende og skubede hende væk imens han trak hans sværd "smut nu og jeg skal nok lade dig leve" svarde han og kiget på hende med et blik der sagde at han mente det alvorliget hans tøj var en læder rustnig og kappe //outfit et//

Hun begyndte lidt at smile af manden der trak sit våben mod hende, og hun svinget lidt rundt med sit spyd, og satte sig ned på mandens ryg, og sad med spydet nede mod jorden, men hvis Arason løb mod hende, ville hun læne sig bagover,så han ville løbe ind i spydspidsen, hvis han ville tæt nok på til at hugge i hende med sværdret "Nurh! hundehvalpen vil gå en tur?" hun grinte lidt og forsatte "Lig dit sværd i din skede, eller find mit spyd i din mave. Vi er kun så meget fjender som du gør det til, hvis du ligger dit legetøj, så undgår vi din aften tur bliver til en græsk tragedie"

"glem det og jeg er ikke ngens hundhvalp" sagde han rasende iomens han svang sit sværd farrtuende mod hende uden og går frem mod hende "nu lader du bare den mand være i fred eller også skal jeg nok få dig til og fortryde det " svarde han hende i det han stoppet med og svinge sværdet og kørte det ned så han så dem igmen sværdet alleså dem der komme bagefra han kunne nemlige let se foran sig

Zela rollede kort med øjnene, og gabte lidt for at vise sine hvide tænder, og sagde så "Undskyld, men du er trættende at høre på" Hun var en sindsyg god jæger, og at hun var sortelver gjorde hende kun bedre, hvis han ville slås med 150s kamp erfaring med spyd og knive, så var han mere end velkommen men i forhold til hendes race, så var hun ikke bange for ham, og rejste sig op, og holdt spydet i den ene hånd, og hvis han rykkede mod hende, havde hun tænkt sig at springe til siden, og ligge det ind mellem hans ben, og dreje sig rundt, så han væltede, også ville hun vendte sig om og smile flabet, men hvis han ikke rykkede sig, så ville hun bare forsætte med at snakke "Hvilken vatpik din race er."

han spyttede på jorden "har du ikke en hersker du skal hjem til" svarde han flabet
i det han hørte hende sigde det om hans race løbe han med fuld fart dirkete
mod hende med hans svørd i den ende hånd og daggert i den anden imens han
kiget på hende med brænde øjnde der viste vrede han lavet et angreb mod hende med begge våben han havde fremme "jeg er ikke bare et menske jeg er en deathknigt" svarde han vredt og lavet angrebet med begge hans våben mod hendes
stav

Menneske.. death knight.. de var det samme i hendes hoved, og hun kendte en ting de begge havde til fælles, de var begge påvirket af tyngdekraft.. Hun rollede væk, og lavet en 180 graders drejning med sit spyd fremme da hun kom på på sine knæ, så han ville i sin vrede fremaf. føle en metal stang bliver lagt på hans inderlår, og feje benene væk under ham. Hun gik et par skridt væk, og havde lagt en bjørnefælde skjult i græssset, den skulle enlig have dræbt den anden, men det her var passende, så hun gik så den var mellem ham og hende, også prøvede hun at gøre ham sur igen "Death knight? har de ikke en minimum størrelse pik for at må få den titlen? tydeligvis ikke siden du er det!" Hun grinte håneligt og hvis det ikke fik ham, så forsatte hun "I mennesker er nogen sjove små hvalpe"

han rejste sig op og tøret sig om munden med det blod der var på hans
læber han hørte et klik og kiget på hende "du ved åbenbart ikke hvad en pik er siden du sigde det" svarde arason og kiget over på hende han var så flabet over for hende gå nu hjem til din herre hvor du høre hjemme" sagde han som svar han havde fåede nok af hende han fandt hans bue frem og lagde en pil på som han skudt
efter hende efter det skød han 2 mere

Hun grinet.... indtil hun så buen, så var det ikke sjovt mere. "Vent li" hun nået ikke at tale færdig før han skyd tre pile mod hende, hun prøvede ikke at rolle eller flytte sig, hun gav sig selv overægt til ryggen, så hun faldt bagover, og landet med ryggen på jorden, så havde de stadig en skjult bjørnfælde mellem dem, og hun kunne tage sit spyd op hvis han sprang mod hende, og hun bliv ikke ramt "Slap af"

han havde fåede nok af hende han havde desvære ikke flere pille så han løb
over mod hende uheldigvise der hvor hendes bjørne fælde var han viste ikke den var der nu håbet han bare at der ikke ville ske noget men uheldigvise raamte hans ben bjørnefælden som gik af og greb om hans ben/fod han mærket en svignee smerte og faldt ned på hans knæ

Yes! tænkte hun da hun fik ham, og rejste sig op, og brugte sin spyd spids til at slå hans sværd og kniv væk, så det var nemmere at tale med ham, uden han valgte at permenet skade sit ben ved at løbe mens såret var så dybt. "Bliv siddende, ellers kommer du til at have et mere ubrugeligt ben end din kamarat derover" hun rollede øjne, og vidste ikke hvem manden var eller hvorfor han var så vred, men hun var ikke sulten mere, så hun så ingen grund til at dræbe ham.. og hun ville ikke, for han mindet hende om en eller anden, men hun kunne ikke sætte fingeren på det "hvorfor er du så rasende?"

"lad mig se fordi du hånede mig og slog en uskyldig mand ihjel" svarde han og spytte hende i ansigte han viste ikke hvad hun havde regnet med men han ville
ikke blive hendes lille dukke det ville han bare ikke han kiget vredt op på hende igen
imens han holde øje med hvad hun ville gøre nu nå han havde spytte hende i ansigt

"Din lille.." hun gad ikke blive spyttet i hoved, hun tog nogen dybe indåndinger, og skulle til at skære halsen over på ham, som han sidder der på knæ, men der kom en pil flyvende tæt ved hendes fod, også væste hun og kiggede i skov kanten, hvor der kom .. ikke en, ikke to, ikke tre, men ti bueskytter gående iført tøj der lignet Arasons. Man hørte den ene sige "Sir Arason" Zela indså han måtte være en klan leder eller et eller andet i den stil. Zela var modig men ikke dum, og ville ikke løbe fra alle de buer, så hun lod sig fange af tre af folkene der bandt hende med reb, og to andre befriet Arason.

han rejste sig op og talte med mænde som så løbe over og befriet ham
"vi skal ha ham der på hospitalet inden han dør af blod mangel" mænden
nikkede til ham imens han smilte til dem mænde bar samme læderrustning som
ham men de var ikke så mange som jo var med i klane mænde havde hun ikke set fordi deres tøj var helt grønt

Zela var lidt usikker på hvad de ville gøre med hende, og vidste ikke helt hvilken taktik man skulle bruge for at komme ud af det her, og hvad ham manden ville gøre mod hende. "Hør.. vi kom vist på den forkerte fod" hun var bundet så kunne ikke gøre noget og folk var over det hele til at hjælpe ham

mænden nikkede og gjorde den ting og tag manden med sig
imens arason talte til dem "jeg skal nok tage miig af hende hun skal druknes det ved du arason" sagde en mand som Arason snakkede med mænde nikkede og gik så arason var den enste der var tilbage han havde sagt til de andre at de bare skulle tag hjem han svarde zela nu "Zela jeg sigde kun det her en gang vi er kommet skævt ind på hianden det ville du ikke ha sagt hvis jeg ikke var en klan leder"

"Det finder vi jo aldrig ud af nu vel?" sagde hun med et grine smil, og kiggede på folkene, gad vide hvilken slags klan de var, men en ting var sikkert, hun havde ikke lyst til at druknes, så det måtte hun tale sig fra, men heldigvis, så var der værre ting de kunne gøre. "Kan vi ikke forhandle på en eller anden måde? og vil nu mene at bjørnefælder og sværd hug er en skæv måde at møde hinanden, ligemeget hvem der vinder"

"hvad er dit tilbud" svarde han og sætte sig på hug foran hende
imens han vente på hendes svar han tog hendes spyd og knive og sætte det i et hjørne så hun ikke kunne angribe ham imens han skar hendes bånd op Arason var den enste der var tilbage

"Jeg har intet at forhandle med. udover du gør en god gerning, og jeg lover at være sød mod dig hvis situation skulle ende anderledes en dag" hun smilte til ham, og håbet han ville sætte hende fri

"skrid med dig men hvis jeg nogensinde ser dig slå en mand ihjel igen er det
din død" svarde han og kiget på hende imens han kastede hendes våben hen til hende
//ikke så meget krea//

Hun gav ham et luft kys, og tog sine våben, og løb

/skal det være slutningen?

//nej syndes jeg ikke//

Arason blive vred og løbe efter hende hun skulle ikke ha sendt ham
et luftkys der sætte han grænsen alle hans mænd var væk nu imens han
selv fulgte efter hende han løbe igmen skoven nu ville hun komme til skade imens
han kiget på fodsporende af hende og jagte hende som et dyr der
var på flugt så han fulgte efter hende så stille som man kunne gøre det
imens han løb efter hende//sorrylidt krea//