Dam Not This Agian//Rubella

S kroen
O folk der snaker
V Snestorm
T lidt over 15,00
P denne rustnig plus sværd og daggert [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Arason komme gående ned fra hans værlse denne gange havde han sagt det til hans partner
så hun jo ikke ville skælde ham ude igen han havde fåede penge med til og sove he´r natten før også til og købe det de manglete selv havde han også været henne og få sit våben men da han var gåede tilbage af havde han følgte at han bliv skyget men det var nok bare hans fantasi han bedte om en øl af kroværten hvilket han fandt frem til ham Arason gav ham pengene og sætte sig ned i et hjørne så han også kunne se hvis der kom nogen ind han kiget på døren mens han tog en tår og gemte sig i skygen hans armor var jo sort

Et tykt lag sne havde lagt sig over alt Doomsville og sneen blev stadig ved med at falde. Vinden sussede, hyldede og piskede sneen lige i hovedet på Rubella og hendes slæng. Efter at havde tilbragt et par dage på et hotel var det godt for dem at komme ud. De havde hørt om dusøren på en mand ved navn Arason, hvis de blot fik hans hoved med sig ville de leve som konger de næste par dage. Nogle gamle kvinder havde sagt at de havde set en mystisk mand gå ind på 'Kroen det vilde svin', så det var selvfølgelig der de ville lede først.
Sneen knagede under deres fødder, og da der var ret langt hen til kroen var Rom begyndt med at klage sig over kulden. ''Nå... Rubella, hvordan ser ham der Arason så ud?'' spurgte Rom. Rubella var den eneste der havde fået lidt informationer om Arason, men selvfølgelig havde hun ikke fået noget som helst af vide om hans udseende. ''Jeg kan kende en tyv når jeg ser en''
Ikke særlig langt fremme lagde den kro som de havde ledt efter i et par timer. De gik langsomt hen til kroen, åbnede døren langsomt som nogle helt almindelig væsner..... Alt så meget almindeligt ud, undtagen Rubella's tøj stil, men hun var jo trods alt også en Elver, så mon ikke de fleste folk havde set det før.
Han var egentlig ikke så svær at finde, da hun havde fået af vide at han var ung og den eneste rigtige unge som sad i kroen var en mand hende i hjørnet, og han passede vel egentlig meget godt til den beskrivelse om hun havde fået. Hun vinkede Ayton, Rom og Saylains hen til et bord, hvorefter hun med rolige og bløde skridt gik hen til Arason og satte sig ved det bord han sad ved.
''Hej Arason..''. Et svagt smil kom frem på hendes læber. Lige i starten havde hun ikke tænkt sig at gøre andet end at snakke med ham, men hun kunne godt mærke de blikke hun fik henne fra bordet hvor hendes slæng sad.

han kiget på dem da de kom inde hvem var de han kiget mistænksomt
på dem og da denne kvinde gik ned og talte til ham blive han meget bange
han kiget på hende og svarde på hendes hej "hej hvor kende du mit naven fra om jeg må spørge" sagde han og kiget på hende med et mistænksomt blik han kunne
se at hun ikke normale var der inde fra han sukket og kiget på hende igen
hvem var denne kvinde alleså ud over elver

''Åh Arason, du er ikke så lidt dum, er du?'' Et lumsk smil foldede sig ud på hendes læber, og snart havde alt det lumske spredt sig til hele hendes ansigt. ''Jeg går da ud fra at du ved at der er blevet sat en dusør op på dig?'' Hun lænnede sig langsomt ind over bordet og satte den ene albue på bordet som støtte, mens hun lod den anden hånd ligge slapt på bordet. ''Så du ved hvis godt hvorfor jeg er her? Men tag det roligt Arason! Hvis du blot følger med uden besvær, så lover vi at det hele er hurtigt overstået''
Hun lod blidt den frie hånd banke et par gange i bordet, og hendes slæng forstod skam godt hvad det betød. De skulle til at passe lidt på, de havde hørt at Arason godt kunne finde på at flygte, men hvis han flygtede nu ville Ayton løbe efter ham, og kun gud ved hvad han så vil gøre ved ham... Måske slå ham bevidstløs, det kunne kun Ayton svare på..
Rubella rejste sig langsomt op og rakte en hånd ud mod Arason. ''Tager du med os? Det ville være dumt at gøre modstand, jeg har nogle folk her i nærheden som er klar til at gøre alt for at stoppe dig.''

han smilte de ville ikke få hans dusør hvis han var død Arason rejste
sig op og kiget på dem i det han trak hans sværd og knive kniven kastede han imod pigen mens han skubbet de andre væk han vendte sig om mod dem og hev hans knive ud af selve vægen mens han kiget på dem "vil i virklige kæmpe mod mig" svarde han og forsvandt ende i skygen nu var han usynlige for dem han bevøgte sig i skygerne som han havde læret og gør "jeg tag ikke med jer" svarde han imens hans stemme kom fra mere ende et sted lød det til men de kom kun fra et sted

//Tag dig ikke af det, hvis der er nogle fejl i teksten, sidder med en Ipad, hvilket jeg ikke er van til og det gør det lidt svært at skrive //

Rubella så på kniven som blev kastet lige imod hende, den kom med høj fart, men inden den ramte hende dukkede hun sig og det samme gjorde de væsner som var bagved hende. Mens væsner havde travlt med at komme ud, kiggede Rubella og hendes slæng rundt i alt forstyrret for at finde Arason. Hun så ham lige inden han hev kniven ud af væggen og forsvandt ind i skyggerne.'' Rom! Bordene, nu!'' råbte Rubella. Rom lagde to borde ned og hele slænget undtagen Rubella, gemte sig bag dem. For alt i verdenen skulle de være beskyttet, og desuden.... Hvis Arason løb, ville Rubella hurtigt kunne komme efter ham. Arasons stemme lød til at komme flere steder fra i den store kro. Nu hvor alle de andre væsner var gået, så kroen meget større ud end før. '' Arason......'' sukkede Rubella med et smil. '' Du gør blot det her værre for dig selv!'' Råbte hun. ROm rejste sig og gik udenfor, for at holde vagt ved døren, mens Rubella låstedøren efter ham... '' se.. Kommer du frem nu, så undgår vi alt det her og kan komme lige til sagen!'' sukkede Rubella.