So now i am here Agian//Madeleine//

S ude foran Madelins Families villa.
O Vagter duh.
V solen er liget gået ned, så det er let køgeligt.
Tid. 18,30
P https://mavieenlair18.files.wordpress.com/2014/03/the-musketeers-costume01.jpg den i midten.
Det var lige blive aften, det var omkring et par uger siden James sidste havde været her. Men nu var han dog dukkede op, hvorfor vidste han ikke helt, måske hva det bare fordi han ville se Madeline igen, eller os var det bare fordi, nej der var ikke nogen anden grund til han var dukkede op. James hoppede selv af hesten da han nået Villaen, hvorefter han begynde og gå ind af, hvorfor han var dukkede op her var fordi han havde modtaget en besked fra Madeline omkring en fest som han åbenbart skulle være med i. Det ville han dog ikke tro selv, men han var taget afsted, for at kunne tale med hende ellers ville de jo ikke ses før de skulle giftes han, havde dog afsluttede alt, fra han gamle liv og så nu bare frem til at de skulle giftes så det kunne blive afsluttede. James, havde været meget nervøs ved deres andre møder, eller meget fraværene men nu var han ikke plaget af noget  længere. James kiggede på vagterne, som gik væk så han kunne komme ind, de havde forstået at han nok kom til at sidde med lidt magt lige som Madeline, da han jo var hendes kommene ægtemand. James gik ind, hvorefter han blive modtaget af en tjener som tog imod hans kappe og hat, hvorefter han talte til James. "Hr, Arno, jeg vil tro at du skal mødes med Lady Winchester, hun venter på dem." Arno kiggede på ham og nikkede kort, hvorefter han gik gennem villaen, hvor han til sidste nået hen til det sted hun, havde valgt de skulle være. "Så nu er jeg her, My Lady." Lød det kækt, men dog charmerne og fornemt fra James af. "Så dit brev, har dog os købt noget nyt tøj, hvad syndes du." Man kunne høre at han drillede hende lidt, men han var nu glad nok for at se hende, så han gik frem og kyssede hende på munden kort. "Så hvad, var der siden du ikke kunne vente, til Bryllurppet  Maddi," så nu brugte han hendes kælenavn, grunden til han havde kaldt hende ved my Lady bagefter var bare for at drille hende. James kiggede på hende, mens han ventet på hvorfor hun havde skrevet til ham.

P: Klik her for kjole og hår

Madeleine stod i det kammer hendes far havde tildelt hende til studier. Egentlig, var kammeret på størrelse med et stort soveværelse, og havde både skrivebord, konferencebord og elegante stole over alt. Madeleine selv, stod og så ud over den store park der hørte til Winchester Manor, ud gennem vinduet. Hun havde gået tur mange gange med sin mor i den park - lige indtil fødslen af hendes lillebror Mike. Hun så lidt ned, men slog blikket op igen, da hun hørte James komme ind. Hun så ikke på ham, og da han endelig kyssede hende, gengældte hun det kun kort.
''Arno, udover at din påklædning er... Ja, den er forandret-'' hun kunne intet pænt sige om den, da han lignede en af vagterne fremfor en af adelsmændene. men måske følte han sig ikke adelig endnu?
''Du er kaldt hertil, fordi vi har nogle ting at ordne inden brylluppet.'' sagde hun stille. Hendes mave nar hun endnu større - men ikke noget betydeligt. Hun kunne stadig bærer sine kjoler uden problemer.
''Vær sød at sætte dig, mens jeg finder papirerne frem, mylord'' sagde hun med et lille smil. Hun elskede faktisk den lille leg mellem dem, med kaldenavne.
En ung kvinde kom ind, med et fad fyldt med kager, frugt, the og kaffe. Ingen alkohol.
Hun stillede fadet ved konferencebordet, bukkede, og forlod igen lokalet, med et smil. Ingen tjenestefolk på Winchester Manor var tvunget til at være der - men var der af fri vilje grundet den gode løn og husly.

James, vidste ikke hvad, han helt skulle sige han var ikke så glad for at skulle være adelig. Eller på en måde, det var lidt svært og forklare, da hun kaldte ham my lord nikkede han kort, "okay my Lady, jeg skal nok sætte mig ned, tror ikke der var så mange ting vi skulle gå igennem inden brylluppert." Lød det kort fra James af, hvorfor var det så kedeligt at skulle planlægge disse ting kunne man ikke få folk til det. James, havde dog opdaget at hun var lidt kold lige nu, men hun var jo gravid så det gav jo god mening at hun var sådan.  Da der dukkede en tjenstepige ind, kiggede James sig kun en enkel gang over skulderen, hvorefter han vendte sin opmærksomhed mod hende igen, og smilte svagt, "hvor mange papirer skal vi så gå igennem frøken Winchester." James bed sig selv svagt i læben da han, havde fået det sagt. Dog kiggede han på hende, imens han ventet på de papirer som hun var ved at finde frem. James lænte sig lidt tilbage i stolen, mens han ventet på det, "så hvordan har du det," han talte mere omkring barnet som hun havde med Caden, og om hun var ved at være klar til at de skulle giftes. James så hende i øjne da hun vende sig om til ham, hvorefter han så på papirerne. Han så dog vildt chokeret ud, "hvad skal vi læse alt det der igennem, wow  siger jeg bare." James blinkede drillende til hende, "så skal vi kun læse dem igennem eller vil du os ha at vi skal skrive, for jeg tror jeg dør inden vi kommer gennem det lige meget hvad." Grinte James svagt, han lavet dog sjovt med at han nok ville dø af det. Men det var virkelig en af de ting, hvor han bare ikke kunne klare sig gennem disse ting men for Madeline ville han dog gøre det. Selv om han højest sandsyndligt, ikke ville ha det sjovt med dette, "så skal jeg forvente mere af dette arbejde når vi er gift." Sagde James, hvorefter han smilede kækt til hende.

Madeleine satte sig ned overfor ham, med to penne og to stakke med papirer.
''Der er mange ting, vi skal have styr på. Ikke alle er som sådan omkring brylluppet - men hvad der skal ske bagefter.'' sagde hun roligt med et lille smil.
''Du ved at min far ejer Winchester Slave-Marked.'' sagde hun og så direkte på James, mens hun rakte ham en kopi af papirerne over markedet. Det var det største marked som var privatejet, og hoveddelen af de slaver der blev solgt, var under ti år gamle.
''Jeg vil nedlægge slavehandlen og lave et børnehjem. Et sted til hjemløse børn der lever på gaden, hvor de kan komme og få mad, varme og kærlighed.'' hun så ned i bordet lidt.
''Men, du skal skrive under på at det er noget du godkender. Uden min mands undskrift, kan jeg intet gøre - da min far ikke mener at jeg er i stand til at tage sådanne beslutninger alene.'' sagde hun bare.
Derefter tog hun et nyt papir frem. Denne var tykt og gammelt, men ikke desto mindre vigtigt.
''Dette er min mors testamente.'' sagde hun stille.
''Hun ønsker, at ligemeget hvad, så er jeg lykkelig. Hun har derfor skabt en fond, som jeg først hører om nu. En bryllupsfond. Du behøver ikke betale noget, ikke til brylluppet. Hendes eneste krav er, at vi bliver bosiddende på Winchester Manor, og at jeg får en datter inden min far går bort.'' sagde hun stille. Hun rakte ham papiret så han selv kunne se det.
''Nå! Men nu til det belastende. Gæstelister, bordplaner, kirke... Hvad skal vi gøre? Du er en engel, jeg går ud fra at du vil giftes for din guds åsyn?'' sagde hun roligt, mens hun rettede sin egen bunke med papirer.

James kiggede på hende da hun lagde papirerne på bordet, James bed sig selv svagt i læben da hun begynde og tale. Da hun ville gøre Slavehandlen om til noget der hjælp folk, i stedet smilte James. "Okay, jeg skal nok skrive under, det lyder nemlig som en god ting." Lød det svagt fra James af, hvorefter han tog imod papirerne, og sende hende et smil. Inden han skrev sit navn under, så hun kunne gøre det. Da hun begynde at tale om noget andet, lyttede han, og da hun var færdig smilte han svag, "det er os en god ting du fortjener at være lykkelig." Da han hørte det sidste omkring det skar han kort ansigt, hvorefter han nikkede, "så vi skal blive boende her, skal nok vænne mig til og være sådan her et sted igen." Lød det svagt fra James, af hvorefter han sende hende et skævt smil, Han kiggede dog på hende da hun talte om kirke og sådan noget. "Øh hvis du ikke vil giftes i en kirke behøver vi ikke, det går nok stadigvæk." Da hun talte om alt det andet nikkede han, "jeg har det som on vi kommer til og sidde her til imorgen, men den gode ting ved det er at du er her så." Lød det kækt fra James af, børn wow det havde han dog ikke set komme, "og du er sikker på jeg ikke skal betale noget sammen med min far." Lød det svagt fra James, hvorefter han kiggede ned på de papirer som de begge sad med, "yeah mad skal vi jo os ha styr på men en ide om, hvor mange vi skal invitere til dette bryllup." Lød det drillende men dog, meget bestemt fra James af, "så vi behøver ikke og blive gift for guds åsyn han ville nok forstå det, hvis du ikke ville, jeg kan nemlig godt klare mig uden, det er heller ikke fordi jeg ber hver dag, kun nå jeg er lidt bange eller forvirret så gir det mig nemlig lidt mere ro," lød det svagt fra James af hvorefter han kigget på det, "men gæster vi skal vel ha alle de folk fra vores forlovelse fest med skal vi ikke."

Madeleine smilede over hans accept. Det var som om, han virkelig forstod hendes ønsker med børnehjemmet. Hvad han ikke vidste var, at hun var mere sentimental omkring børnehjemmet end sit eget bryllup.
''For min skyld, kan det sagtens være i kirken. Men... Jeg ønsker ikke et stort bryllup, Arno... Ærligt, så ville jeg langt hellere, at det kun var vores nærmeste venner og familie som var der..'' sagde hun stille, inden hun så lidt ned på stakken med papirer.
''Traditionen er, at brudens far betaler halvdelen af brylluppet og parret resten. Og da jeg har fonden fra min mor, så skal du og din far ikke af med noget.'' sagde hun roligt.
''Men Arno, der er en hage ved alt... Og det er der også ved ægteskabet med mig... Du skal skrive under på en ægtepagt. Der fastslås kort sagt, at hvis parten som er gift ind i Winchester-familien - altså dig.. - ønsker af afslutte ægteskabet, har han eller hun ikke krav på noget der forbindes med Winchester-slægten. Arno, du har ikke engang rettet til vores børn, hvis du fortryder vores ægteskab. Hverken penge, jord, monopol... Du har intet... Men, det er kun hvis det er dig der vælger at afslutte det. Vælger jeg at afslutte det, får hun halvdelen af alt. Godset, børnehjemmet, vores børn. Alt..'' hun så på ham inden hun rakte ham mappen med ægtepagten i. Den var omkring ti centimeter tyk med skrift på begge sider af papirerne.
''Før vi er gift, gælder den ikke. Men så snart vi er gift, så er der ingen vej tilbage, Arno.'' hun så roligt på ham, inden hun så ned på stakken med papirer, der var blevet betydeligt mindre.

James nikkede da, hun forklaret  at hun faktisk kun ville ha det med de nærmest, James smilede til hende og nikkede. "Så gør vi det, jeg forstår dig godt vi tag nok os i kirke bare fordi det er normalt." Imens James sagde det, skrev han lige så stille det alt sammen ned, lige indtil hun rækkede ham en anden del af alt dette. James så på hende, hvorefter han begynde og læse papirerne igennem, han begynde lige så stille og læse sig igennem det, men da han var kommet gennem det, havde han skrevet under. "Jeg skal, nok komme mig over hagen ved det." James sende hende et kækt smil for at løfte stemning, da han sikkert kunne ha set ud til at det havde gjorde ondt på ham. Men han forstod, nok godt familien på den måde.  James fik skrevet under på ægtepagten, hvorefter han kiggede hende i øjne igen. James skifte dog emne til det andet, da det var ordnet selv om det havde gjorde ondt på ham at skrive unde rpå det, havde han gjorde det. James så på hende, hvorefter han begynde og forklare det de var blive enig om, "så Maddi vi har fundet ud af, at vi holde en lille fest, derudover blive vi gifte i kirken nu er det bare bordplan og alle de andre små ting, derudover, hvis du har flere ting du syndes vi skal ha på bordet siger du det bare." Sagde James, hvorefter han kiggede hende i øjne. Nogen gange forstod James ikke at han skulle giftes, hvilket måtte komme bag på mange, men det var nu mere fordi han havde fået oplevet en masse på det sidste. Men nu, havde han skrevet under og ventet derfor nervøst på det næste, som de skulle lave og ha styr på, James tog et glas med vand, bagefter kiggede han dog over på hende igen, mens han ventet på de næste ting som han åbenbart skulle skrive under på.

Hun var ikke dum, hun vidste godt at James ikke kunne lide hvad han så. Men det var sådan det var, om man kunne lide det eller ej.
''Angående brylluppet... Arno, jeg... Der er en bestemt person jeg vil have lov til at inviterer...'' sagde hun, og bed sig svagt i læben. Han kunne vel regne ud, at hun ønskede Caden inviteret. Selvom hun vidste at han ville takke nej til invitationen - så var de jo stadig venner. Og tættere i familie end James og Maddie var lige nu.

//kort, undskyld! Men sidder og skriver CV

James lyttede til hende, da hun nævnte at hun ville ha en bestemt person med til dette bryllup, vidste han ikke helt hvad han skulle sige. James kiggede hen på hende, hvad skulle han dog sige, en del af ham ville ikke ha det. Men han måtte gi hende lov til dette, hvis hun betød noget for ham måtte han gøre det. "Okay, hvis det er det du vil ha." Lød det svagt fra James af, hvorefter han sende hende et svagt smil, han måtte ikke vise hvad han følte det ville bare gøre det værre. James kiggede hende  i øjne, hvorefter han kiggede gennem nogen flere papirer mens han kigget op på hende engang i mellem. Mens han læste papirerne igennem, til sidste gav han hende papirerne til hende igen, hvorefter han kigget på hende igen. "Så hvad, skal vi ellers ha styr på eller er det nok," sagde James og sende hende et svagt smil. Alle hans tænker, var ved og smadre hans hjerne, hvorfor var der så mange tænker, og så mange ting de skulle ha styr på at det bare gjorde ondt.  James så over på hende igen, "hvad med barnet, hvor længe er du henne der." James så på hende, mens han sende hende et svagt smil. Bare de ikke skulle ha styr på mange flere ting, det var noget af det værste han havde været ude for.  James kløede sig selv, i hans hår, hvorefter han kiggede lidt ned på papirerne igen.
//går nok :9//