Not you agian.. ~Noah~

Firestep diskotek.. Musikken pumpede ud i højtalerne som normalt, og folk var fulde og det kunne tydeligt ses på deres dans. Man kunne næsten ikke hører sig selv tænke, så Jade overvejde hvor lang tid hun ville være der. Hun gik med rolige og elegante bevægelser hen og satte sig på en barstol. hun snurrede lidt på den så hun så ud imod danse gulvet. En muskuløs mand kom op og skyggede for hende, imens han nedstirrede hende groft. Det fik blot Jade til at hæve et bryn. Manden smed armene overkors, hvad ville de?
"Undskyld mig?" Sagde Jade bare og hævede på et bryn. Manden havde venner med som stod ved siden af ham. Jade var klar over fester altid havde været sortehuller, og de her var sikkert dem.
"Du sidder på min vens plads. Skrid tøs!" Sagde han bare hårdt, så hans stemme gled ind og hun tydeligt kunne hører hans stemme som lød som torden i hendes ører. Jade blinkede blot et par bange, og lagde hovedet lidt på skrå.
"Sikke en skam, så må han bare lette røven og finde sig en ny stol inden de alle sammen er taget." Svarede hun bare igen, og smilte. Ikke et venligt smil.. Men man skulle kende hende for at forstå det.
Manden var oppe i det rødefelt, og greb fat om halsen på hende og klemte til.
"Jeg sagde flyt dig, hører du englebasse! Ellers er du snart væk!" Svarede han Jade truende, og lænede sig ind imod hendes hovede. Jade holdte vejret, for at sparer på det..

Et diskotek, han var rent faktisk gået på et diskotek?
Pf, han måtte virkelig anskaffe sig en hobby, så han ikke bare gik rundt og spildte alt sin tid. Som Zira altid sagde, skaf dig et jo, tjen penge og få et bedre liv!
Han smilte ved tanken om Zira og hendes ondsvage bemærkninger, men på sin måde, havde hun vel ret i alt hvad hun sagde, selvom han ikke ville indrømme det.
Da han åbnede døren ind til diskoteket, fik han straks den kvalmende lugt af sved og alkohol tværede lige op i sit ansigt, hvilket bare forudsagede at han rynkede kort på næsen men skubbede stanken væk, for at gå hen og sætte sig på en af de såkaldte bar stole. Der var så mange lyde, så han næsten ikke havde bemærket at bartenderen var kommet hen til ham og spurgte ham om hvad han ville have. Han rystede ham bare væk med hånden og betragtede sine omgivelser nærmere. Problemet imellem englen og gruppen af fyre, fangede straks de blå øjnens opmærksomhed. Til at starte med, ville han bare ignorer det, men kunne genkende englen og besluttede sig for at blande sig alligevel. Hvem ved, måske blev det sjovt.
Han stillede sig imellem Jade og drengene.
"Gutter altså, slap af?" sagde han og smilte lumsk til dem. "I vil jo nødige ende i problemer, vil i?"

En helt trejde kom ind i billedet, og fik manden til at slippe hendes hals da han stilte sig imellem dem. Jade tog sig kort til halsen, men tog ikke øjne fra manden. Den stemme hun havde hørt den før, men for mange år siden.. Og så slog det hende..
*Fuck ikke ham..* Det var ikke fordi hun ikke kunne fordrave ham, hun kunne bare ikke lide ham. Manden gik et skridt frem imod Noah og så truende ned på ham. Og hans tilløber omringede dem nærmest helt. De stod i en rundkrads omkring dem, så Jade og Noah fik fysik kontakt ryg mod ryg.
"Nå hvad er din plan smarte?" Spurgte hun ham med en lav stemme som hun han kunne hører. Hun kiggede på en af mandens tilløbere og smilte lumsk.
"Ved du hvad jeg har en ide, lad os forsvinde ud af det blå." Sagde hun bare, og det lod til at tilløberen som stod foran hende havde hørt det. Men han forstod ikke hvad hun mente, de tænkte sikkert bare hun havde fået for meget at drikke.

Det at Jade kunne genkende ham, fik bare det lumske smil til at vokse endnu mere, eftersom at han elskede at få denne Jade til at rulle øjne af ham og tænkte: Jeg slår dig snart ihjel. Jade og Noah havde mødtes for mange år siden og ligesom med Jacob, var de ikke kommet godt ind på hinanden, ikke at det gjorde Noah det helt store. Fjender skulle der vel altid være, selvom de ikke var helt fjender, men han ønskede ikke at lave deres forhold om. Han elskede at drille Jade.
"Min plan? Jade, jeg har aldrig en plan," hviskede han og grinte kort af sig selv. "Kan du ikke engang huske at jeg er den som altid går direkte til angrebet uden at tænke over mine handlinger," Han kiggede rundt på mændene, som stod rundt om dem, så de var sikker på at de ikke løb nogen steder, selvom Noah ikke havde tænkt sig at løbe. En slåskamp var altid sjovt, så hvorfor gå glip af den ved at løbe?
Han forstod ikke helt hvad Jade mente, så han kiggede sig over skuldren og sendte hende et blik der sagde: Hvad pokker mener du Tøs?

Hun kunne ikke lade hver med at undslippe et lille grin, det var ingen som forstod den. En af manden venner kom ind foran hende og kiggede hende i øjne.
"Jeg skal nok gå dem til at give op!" Svarede han og han kiggede Jade ind i øjne, hendes reflekser kom ham i forkøbet. Hendes øjne blev hvidere end sne, manden hoppede lidt tilbage. Hvilket fik Jade til at smile mere lumsk, hun kiggede på Noah igen, og fnøs. hun holdte sin hånd på hans arm, og lod sig gøre dem usynlige. Alle mændende gispede og kiggede forvirret rundt.
"Ja nu vi usynlige hvis du skulle være i tvivl, ingen kan se os, hører os eller gøre os noget ligenu." Sagde hun bare til ham. "Men vent hvorfor tog jeg dig med? Nå ligemeget." Tilføjede hun halvt hadfuldt, halvt drilsk. Hun hadede ham jo ikke helt 100 % den lagde på en 80-99%.. Ej 75% Men så ikke lavere.

Selvfølgelig! Hvordan kunne han glemme den lille engels evne, hun kunne jo gøre sig selv og andre usynlige, hvis hun altså rørte ved dem. Han havde slet ikke bemærket at hun havde fat i hans arm, så han skulle lige til at tro at hun kunne gøre andre usynlige med uden at røre ved dem, men kiggede ned og opdagede at hun holdte fast i underarmen. Han sendte hende et: helt ærligt blik. som om han ikke godt var klar over at de ikke kunne se dem, når mændene som før havde været selvsikre og skræmmende, nu stod og så forvirret og en anelse skræmt ud.
Noah nød at se andre stå og ligne små forvirrede lam, det fik dem altid til at virke så ynkelige på en mærkelig måde.
"Jeg er med Cupkake," hviskede han og kiggede ned på hende, med et kægt og drilsk smil. "Fordi du ikke ønsker at lade mig i stikken?" Han blinkede kort til hende, inden han kiggede rundt i diskoteket, da det var hende som skulle fører dem væk, eftersom hvis han begyndte at gå og hun gav slip, ville han bare blive synlig igen.

Han var usynlig nu han kunne gører som det passede ham, intil hun ville gøre ham synlig igen. Jade bemærkede han gik i forvejen, så hun gik efter ham.. Hvorfor ikke, det var da nogle at snakke med.
"Ja det ville jo bare sådan en skam." Svarede hun ham drilsk igen, og sluttede af med et fnøs. De var lidt modsætninger, han var altid klar med en ny replik og hun skulle tænke sine igennem inden hun sagde noget.
"Og hvornår stopper du med at kalde mig det navn?" Spurgte hun og hævede et bryn af ham. Alt ved hendes evne havde ændret sig lidt. For det meste virkede den ikke sådan her, men hun holdte også fokus.. Det krævede meget af hende at holde hende sig selv usynlig, mere når der var en anden.. Og meget mere når den anden ffik lov til at dalre rundt. Hun listede ud af zonnen med Noah og gjorde den synlige da mændende var ude af syne.

Han måtte indrømme at det måtte være ret så fedt at kunne gøre sig usynlig. Man ville jo kunne gøre nøjagtig hvad det passede en, uden ens omgivelser besluttede sig for at blande sig. Det perfekte liv for en som Noah, men han måtte nøjes med sin evne, som han nu også var meget glad for at have.
De luntede igennem kroen og det var næsten ikke til at tro at der var ingen som så dem, det var jo rent vanvid, mærkede de ikke engang en eneste form for brise eller andre former hvor på de kunne mærke at de var til stede. Et lumsk smil voksede ved tanken og da de var ude af kroen, åndede han ud og kørte en hånd igennem sit hår, hvor han derefter sendte Jade sit kække smil.
"Hold op Cupcake, det er jo dit navn ikke sandt?" sagde han med et drilsk grin og strækkede sig.

Jade rullede øjne af ham, og så på ham med helt ærlig blikket. Nu gik han det igen.
"Nej, mit navn er Jade. Smarte og det ved du godt." Svarede hun igen og skubbede lidt til ham, og smilte lidt halv drilsk.
"Du ved godt selvom der gået noget tid, så hader jeg dig stadigvæk." Tilføjede hun med et smil, og blinkede lidt med de store brune øjne. Jade kørte en hånd igennem sit hår, og åndede lettet ud.

Han grinte og lagde sine arme bag hovedet, ligesom Jacob også altid gjorde når han slappede af.. Selvom de to drenge ikke ville indrømme det, så havde de så meget tilfælles, men alligevel var de så forskellige. Ifølge Noah var Jacob kun et barn, som ikke kunne tage noget seriøst og han ville aldrig indrømme overfor Jacob at han fandt ham stærk og han på sin egen måde respekterede is dæmonen for det han var..
Noah smilte ved tanken og sendte Jade et charmerende smil, hvor han derefter puffede til hende med sin hofte.
"Det ved jeg Cupcake og jeg kan kun sige i lige måde," han blinkede drilsk til hende.

Hun skar en grimasse af ham, og vivlede med øjne imens hun mærkede et puf til hendes hofte. Hun mistede næsten balancen og trådte derved et skrid til siden for at genfinde balancen. Hun rystede på hovedet af ham, gid han ville op med at smile charmerende.. Grr! Det var det mest irriterende, hun fandt ham tiltrækkende. Selvom det var flere år siden de havde mødtes. Gud hvor var det belastende!
"Det var godt smarte." Svarede hun ham bare og skubbede til hans skulder med hendes hånd.

Smarte? Noget sagde ham at det ville hun kalde ham ligeså længe han ville kalde hende Cupcake.. Men, han kunne ikke lade være med at kalde hende det, eftersom hun var en rigtig lille cupcake, sød som sukker og gjorde alle tilfredse.. Han grinte kort af sin egen tanke gang og rystede på hovedet, inden han begyndte at gå videre, i håb om at hun fulgte med ham..
"jeg er altid smart Cupcake," sagde han selvsikkert.

Hun rakte tunge ad ham, og kastede sit hår lidt tilbage. Så det vivlede perfekt om hendes ansigt. Hun rystede igen på hovedet af ham.
"Smartass, tro mig det er du ikke." Svarede hun ham med et sarkastisk smil. Og af en eller anden grund fulgte hun med ham da han begyndte at gå. Hun kom op på siden af ham og puffede sin hofte ind i hans.

Han grinte blot af englen og kiggede ned på hende, med et drilsk smil da hun puffede til ham med sin hofte.. Hun var nu bedårende den kære lille cupcake, så bedårende en engel nu kunne være.. Selvom Jade ikke var helt som andre engle, eller det følte han ikke at hun var.. Hun virkede anderledes..
"Selvfølgelig," mumlede han og kiggede frem for sig. "Jeg klarer mig uden dine komentare om hvem jeg er Cupcake," Han løftede på sine muskuløse skuldre og kiggede stadig frem for sig.

Hun rystede atter på hovedet, det gjorde hun tit af ham havde hun fundet ud af. Der var også god grund til det.
"Du kan ikke klare dig ordenlig uden mig, indrøm det." Svarede hun bare for at være en smule ironisk og drille ham lidt. Jade havde ikke set ham i et godt stykke tid, men ja man glemte jo aldrig nogle. Hun ville kunne genkende hans stemme overalt hun gik. Det var bare lidt irriterende fordi det var ham.

Han grinte kækt og sendte hende et charmerende smil, inden han gik hen imod hende, for at skubbe hende op ad en mur, med sin arm ved siden af hendes hoved, for at hun ikke skulle smutte væk fra ham så let. Han kunne mærke på hende at hun fandt ham tiltrækkende, så han besluttede sig for bare at udnytte det en lille smule.. Bare for at drille hende.
"Det er mere dig som ikke kan undvære mig," sagde han og smilte charmerende og en anelse forførende til hende. "Men, det vil du nok aldrig indrømme for dig selv, selvom jeg ved at det er sandt," Han blinkede til hende og begyndte at gå igen, imens han kiggede sig kort over skulderen og sendte hende et lusket smil.

Hun kiggede ham op i øjne, og hævede et bryn.. Hvorfor skulle han lige gøre det der imod hende!? Han var bare pisse irriterende! Men så alligevel i.. Grr!! Der var aldrig en som havde forvirret hende ligeså meget som ham.
"Åh jeg kan godt unvære dig." Svarede hun og lød ret overbevisende, ihvertfald overfor sig selv. "Det er ikek sandt, du bilder dig det ind som du ville ønske var sandt." Svarede hun og blinkede til ham, og da han gik igen smilte hun bare og rullede med øjne. Sidst hun så ham var hun også 'lys' engel, nu var hun falden. Mørkere aura, hun behøvede ikke at være den lille søde pige mere, endelig kunne hun slippe af med hende. Hun hævede et bryn af ham, men valgte så at følge efter ham.

Hvor han elskede at drille hende! Han elskede at se hende tøve, selvom hun spillede så selvsikker i sin sag, men han kunne se på hende hvad hun tænkte om ham, når hun kiggede ham oppe i øjnene, så det fik ham til at være triumferende. Der var noget anderledes ved Jade, det var sikkert hendes aura der gjorde det, det var en mørk aura.. En faldens engel aura.. Det overraskede ham meget, var den søde cupcake virkelig en falden engel?.. Det var da ikke til at tro. Et nyt smil voksede på hans læber, da han kunne mærke at hun fulgte efter ham..
"Så cupcake, din aura virker anderledes?"

Hendes aura.. Ja den var anderledes, folk der gik forbi dem var mere bange og fandt ikke hendes tilstedeværelse beroligende ligesom vil 'gode' engle. Jade så på Noah, han var dæmon han blev vel ikke så påvirket af den igen, som andre gjorde.
"Ja, jeg blev falden." Svarede hun stille, og hun fik et flashback af Victoria som rev hendes vinger af.. Det gendannede bare smerten en smule og fik hende til at gispe. Jade fik kuldegysninger ned langs kroppen ved den tanke og rystede den så væk igen. Men hun havde sine vinger igen, sorte. Og det var enlig også fint nok.

//Sorry men Out//