Hvordan mon det ender(Bethany)

Tid: Aften
Sted: The forest of mother nature
Vejr: Lette skyer og et mildt snefald
Omgivelser: Ingen

Det var ved at blive aften og en ensom skikkelse bevægede sig gennem skoven iført en blå rejse kappe med hætten trukket over hovedet så man ikke kunne se mere af hans ansigt end fra næsen og nedefter! Under hans rejse kappe bar han noget sort løst tøj et stort bælte med et dødningehoved som bæltespænde og i bæltet sad der henholdsvis en offer daggert 2 komplet identiske dæmon daggerts og en fjerde daggert der var bundet ind i et klæde således at man ikke kunne se den eller bruge den og hvis man var så heldig at få et kig ind under hans rejse kappe på dens inderside ville man kunne erfare at Dust bar en del forskellige ting som kanyler med blod i og andet han kunne bruge i forskellige tilfælde som blandt andet kamp!

Men som Dust kom gående igennem skoven og de milde sne fnuk faldt ned over himlen og dækkede jorden med et fint tæppe af nyfalden sne der knassede svagt og blidt under ens fødder stoppede Dust let ved en sø der havde et tykt lag is over hele overfladen han børstede noget sne af en tyk gren der stak ud fra et træ nær søen satte sig på den og tog en bog frem hvorpå der stod nogle latinske ord på forsiden for at sidde og læse lidt! Han lænede sig roligt op af træets stamme og søgte efter den side han var nået til da han ikke havde noget bog mærke og derfor var nød til at huske side tallet hver gang han ville stoppe med at læse i en bog og da han fandt siden begyndte han roligt at læse i den! Men pludselig hørte han lyden af nogen der kom gående lidt fra ham han så op og lukkede sin bog gemte den af vejen og kiggede efter årsagen til de skridt han svagt kunne høre!

Bethany elskede sne det var det bedste i hele verden, sne var ikke bare noget hvidt som falde fra himmelen når der var koldt, der var noget uskyldigt over det hun bredte svagt vingerne ud der dejligt at brede dem ud, der var så lidt plads under deres skjul. Hun sukkede svagt inden svagt baskede med dem, men det var ikke det samme derfor samle hun noget sne dannede det til en kugle kastede den ud søen som kommet til, hun var ved uheld bevægede sig ud på isen som knagede en smule faldte lige på røven med et hvin, lå på ryggen og hendes lyserøde jakke med sorte sløjfe var dækket sne, vis der nogle kunne se hendes ansigt for vingerne dækkede for hendes ansigt derfor kunne se noget, men havde på fornemmelsen af at hun ikke var alene mere. Hun gøs smule det ikke fordi hun ikke ville stole på folk, men fremmede gjorde hende bare bange og det gjorde lukke sig ind i hendes engen verden a lyserøde enhjørninger små plysdyr og alt muligt andet werido stuff som hun kunne komme tanke, hun sank svagt klump og blev liggende, hun mærkede hvordan genertheden bredte sig. Hun trak vejret dybt.

* Husk vær ikke bange* tænkte hun håbede ikke vedkommende kunne læse hendes tanker som hun kunne med andres, det gjorde også mærke folk langt hurtigere end normale mennesker.

Hun satte sig, men det mælke hvide vinger dække det nervøse ansigt, hun havde lavet en åbning så man alligevel kunne se hende øjne " er her nogen?" spurgte hun blev siddende på jorden selvom at den kold og våd, ænsede hun det ikke for hun fået øje på ham, han var dæmon, Bethany havde aldrig mødt dæmon, men vidste at fandtes. Endnu en klump pressede sig på måtte kæmpe med alt hvad hun havde for ikke at komme til at græde.

Dust der hacde bemærket hende ude på isen havde siddet og kigget på hende mens hun faldt og han kunne helt klart genkende den slags aura hun var en engel lige som hans mor var det og det var jo os ret tydeligt at det var en engel der sad derude på søen med de mælke hvide vinger men den her virkede utroligt nervøs hun måtte være ret ung og uvant blandt andre væsner!

Dust kiggede kort på side tallet i sin bog før han lukkede den og gemte den væk under rejsekappen mens han rejste sig og gik ud på søen til Bethany! Han stilte sig ved siden af hende gik ned i knæ og betragtede hende roligt med sine ravgule tomme øjne
"Du skal ikke være nervøs engel fortæl mig hvad du hedder!" sagde han roligt og skubbede blidt hendes vinge til side så han kunne se hendes ansigt "Jeg skal nok lade vær med at gøre dig noget det lover jeg dig!"

Hun mærkede hans hænder blidt det hvide hænder væk, hun trak vejret dybt for ikke stamme " Beth... ha...ny" stammede hun og det hjalp overhovedet ikke trække vejret så dybt at man næsten kunne se igemmnen hende ikke hjalp.


// svigtende krea desvære//

Dust lagge roligt hovedet på skrå mens han så på hende *Hun må da være nervøs eller bange sådan som hun stammer* tænkte han roligt og tænkte sig lidt om "Bethany det er da et pænt navn!" sagde han roligt "Hvad siger du til at komme på benene og komme med mig ind til bredden?" han hjalp hende let op på benene og så hende i øjnene med sine ravgule følelses forladte øjne!

Bethany lod ham hjælpe sig op, hun trak vejret dybt inden forsatte forsigtigt ind breden, det første gang hun mødte en dæmon og hun havde altid fået fortalt at de var farlige og kunne med blink med øjet dræbe en. Hun smilede forsigtigt " du er en dæmon" mumlede hun stille. Hun mærkede alligevel form for nysrrighed og kunne ikke vente med lærer ham kende. Hun smilede igen den gang en smule breder. Hvis han havde ville dræbe hende havde han gjort det nu

Bethany lod som ingenting da komplimterede hendes navn, for hende var det bare et navn nogen som hun ikke kunne huske havde givet hende, hun rynkede svagt sin pande da kom tanke om hvorfor hun var her det var som hendes blik blev en smule formørket ved tanken. Bethany kunne ikke styrre sin evne og det gjorde det svært blandt mennesker, de ville dræbe hende.

Dust fulgte med hende ind til bredden hvor han stoppede og smilede roligt til hende hun virkede til at være en tilbage holdt type måske en anelse bange for ham men det virkede til at gå over da hun smilede bredere til ham end hun havde gjort før! Det var sandt at engle og dæmoner altid havde været fjender men fordi Dust havde en mor der var skyts engel og en far der var dæmon så var han kun fjendtlig overfor andre som var fjendtlige overfor ham!

"Tja ja det er jeg og hvis jeg ikke tager fejl er du en skytsengel men jeg håber da ikke du har tænkt dig at angribe mig eller frygter mig af den grund!" sagde han roligt og lagde hovedet på skrå "Hvis du skulle være bange for mig skulle det da være fordi jeg følte mig provokeret til at angribe dig men jeg er nu mere interesseret i at finde ud af hvad du er for en!"

Bethany sagde ikke noget, men smilede for understrege at hun stolede på ham faktisk skulle der meget til for at få Bethany til at stole på en. Hun satte sig under træet hvor hun havde set ham sidde for nået tid siden hun faldet på røven, hun rødmede svagt idet tænkte på det det var pinligt og en smule flovt, men det var jo ikke noget hun havde gjort med vijle. Hun betragtede ham svagt og lod svagt den bare hånd glide ned sneen, den gjorde ens skridt lydløse og lyste alting om natten. Hun følte sig underlig tilknyttet til sne og det gjorde hende glad, om sommeren savnede hun den og glad for at den vinteren faldt og dækkede alt med hvidt plystæppe.

Dust plantede med en rolig bevægelse sit skarpretter sværd i jorden lænede Samehada sværdet op af det satte sig roligt ned foran hende og så på hende som hun sad og rørte ved sneen der virkede til at gøre hende i et mere glad humør han studerede hende lidt med øjnene da hun virkede ret stille hun var ikke lige just så snak saglig men han var stadig interesseret i at finde ud af mere om hende mest til sine noter da han studerede de forskellige væsner der eksisterede i denne tid "Fortæl mig om dig selv!" sagde han roligt og lagde hovedet på skrå da han gerne ville starte en samtale med hende!