Hvorfor går alle den vej? //Zankuji//

S: Gågaderne
T: Formiddag
V: varmt solskind
O: mange væsner som går runt i gaderne.

Det var tidligt på formiddagen, men det var allerede rimelig varmt. Der var mange væsner i gågaden nu, og Sivir var en af dem. Hun havde sine flotte sorte vinger foldet sammen på ryggen så ingen kunne se dem. *Hvorfor er der dog så mange i gågaden i dag? Er der mon udsalg et sted?* Sivir gik stile mod flokken og prøvede at presse sig igennem. Hun overvejede lidt at bruge sine vinger og flyve over dem, men hun vil ikk vække for meget opsigt, så hun blev bare på jorden. Hun kom langsomt men stødt fremad. Hun var ikk helt klar over hvad der havde fået hende til at komme her i dag. Hun var nu nået rimelig langt frem, og de fleste af dem hun kom til at skubbe til vrissede surt ” se dig dog for.” Sivir blev mere og mere sur over den kommentar. Hun kunne jo ikk gøre for at der var så mange så hun kom til at skubbe til folk. Det undrede hende en smule at de fleste gik den samme vej. Hun havde faktisk kun set to ud over hende selv som gik mod strømmen. Sivir tog fat i den næste som kom forbi hende. ”Undskyld men hvorfor er alle på vej den samme vej.” spurgte hun. Manden blev meget overrasket over at hun havde spurgt ham, og stammede. ”D d det ved j je eg ikk.” Hun slap ham igen, og fortsatte så mod strømmen igen, men standsede så op, og så i den retning alle gik. Der var et par stykker som stødte ind i hende og de vrissede sur af hende. ”Man stopper ikk op midt i det hele så man ikk kan komme forbi.” Hun inoregede manden, og hun var blevet en smugle nysgerrig, og gik så stille med strømmen.

Zankuji sad og kiggede på denne her flok af mennesker som der var og som gik den ene vej og alt det og roligt fik han øje på en der gik imod den og roligt rejste han sig og gik hen til personen i det personen nu gik med "det bare myldretiden så der ikke noget spænde i det"sagde han roligt og stod på en måde så folk kunne komme forbi ham og sådan noget.
Han stod roligt og slappede bare roligt af og viste ikke om hun kunne høre ham eller hvad hun kunne og sådan noget.
Han stod bare og ventede på at hun ville sige noget til ham og sådan og hvem viste måske kunne de blive venner eller noget.

Sivir standsede op og så på hm som havde talt til hende. Hun smilede."Når er det bare det" sagde hun og trak pa skuldrene. "Hvem er du menneske?" Hun så på ham med et nysgerrigt blik. Hun havde aldrig før set ham, eller også havde hun set ham, men bare ikk lige lagt mærke til ham før.

Han kiggede på hende med et stille og roligt smil på sine læber "jeg hedder zankuji"sagde han roligt og kiggede bare på hende *hvem kalder hun et menneske*tænkte han og syns på den måde hun snakkede på var hun noget helt andet og sådan, men det gjorde ikke noget for han var ikke den der var bange for noget sådan rigtigt.
Han kiggede på hende "og hvem er så du"spurgte han roligt og slappede bare roligt af og viste ikke hvad hun ville sige.

Hun nikkede."Ah Zankuji. Aldrig hørt om dig, men nu kender Jeg heller ikk rigtig nogle menneaker endnu. Man kaller mig for Sivir." Hun tøvede lidt og fortsatte sa."når men hvis der ikk var andet så..." sagde hun og begyndte stille at gå mod strømmen og vidste ikk helt om Zankuji ville følge efter, men det ville være helt ok hvis han gjorde, for hvis hun skulle indrømme det vil hun gerne ha selskab.

Han kiggede på hende og slappede bare roligt af og sådan noget der og gik så med hende og roligt var han den der gik lige ved siden af hende, roligt så han på hende og lagde en hånd på hendes røv og nussede den for at se hvordan hun ville reagere på det, om hun ville blive nysgerrig og ville vide hvad han lavede eller hvad hun nu ville gøre og sådan noget.

Sivir rystede stille på hovedtal af det han gjorde med et lille smil. Hun vendte aig om mod ham med et smil."du skal nok prøve noget lidt andet end det der." Grinede hun stille. Hun bed ikk så let på krogen som så mange andre nok vil ha gjort, men han var velkommen til at prøve.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber og slappede bare roligt og hørte på hvad hun sagde til ham "okay du bad selv om det"sagde han roligt og gik helt tæt på hende og fik sin ene hånd roligt bevæget ind under hendes tøj og ned i hendes trusser og ved at de var i den store menneske flok var der ikke rigtig nogen der lage mærke til hvad de lavede.
Han så på hende og roligt gav han sig til at nusse hende og alt det nede mellem hendes ben og så på hende.

Hun smilede stille og rystede på hovedet af hans forsøg. "det kan du da gøre bedre men ven." Smilede hun."men ikk her" hun så opfordrene på ham. Hun lænede sig en smule forover, og stjal et lille kys. Hun smilede stadig til ham.

Han kiggede på hende og slappede bare af "okay hvor skal det da ellers ske"sagde han roligt til hende da han mærkede hun kyssede ham og sådan, han så på hende og gav hende et tilbage og sådan noget.
Han så på hende og slappede bare af og gav hende et klap i røven og sådan og ventede bare på at hun ville sige noget til ham og sådan.

Hun smilede til ham. ”Hm, hvad med hjemme hos mig? Hvad siger du til det?” hun fik øje på en person som hun ikk var helt glad for. Hun smilede stille for sig selv. Det kunne da være sjovt at se hvad Zankuji ville gøre ved manden hvis han gik på Sivir. Hun så stadig på manden som hun ikk var så glad for. *Han er jo også bare et menneske som Zankuji* tænkte hun *så der er jo ikk noget der* Han skal føle sig sur på mig Det var den følelse hun gav manden. Manden så stoppede op og så sig omkring, og da han fik øje på Sivir råbte han surt. ”Hva fan glor du på kælling?” Han gik over mod Sivir med hurtige skridt og gav hende en syngende lussing så sivir faldt bagover. Det var selvfølge skuespil det der med at hun faldt, men hun var temmelig god til skuespil. Hun sørgede for at se helt paf ud i ansigtet, men smilede indvendigt. *Gad vide hvordan Zankuji vil reagere på dette?* tænkte hun for sig selv.

Han kiggede på det som skete lige foran ham og sådan noget og var da ikke ligefrem vildt glad for det, han gik roligt hen til manden og pandede ham en så han drejede rundt, roligt hjælp han hende op "okay hvor bor du da henne af for ellers bor jeg ikke så langt væk her fra"sagde han roligt og pegede i den retning som han boede i og sådan noget halløj der.
Han kiggede på hende og slappede af og manden ville ikke rejse sig sådan lige med det samme da slaget zankuji havde givet ham var med alt kraft som han havde.

Hun så ned som om hun var en smule flov over det. ”Tak” sagde hun. ”Jeg bor i skoven på en høj bakke. Der er en vildt god udsigt fra mit hus over skoven.” det er faktisk ikk så langt her fra, men jeg vil væde med at vi kan komme hurtigere over til mig end vi kan komme over til dig.”Hun smilede flabet. ”Jeg har for resten ikk fortalt hvad jeg hedder, men navnet er Sivir.” hun så sig om igen, men der var ingen hun lige genkende her og nu. ”Når hvor skal vi så gå hen? Over til mig eller dig?” Hun så tilbage på ham med et smil.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber og slappede bare roligt af og viste ikke hvad han skulle sige ligt nu "Okay vi kan godt tage hen til dig og det hyggeligt at møde dig Sivir"sagde han roligt og slappede bare roligt af og gik med hende hvor end det lige skulle hen af når engang de ville finde ud af hvad vej de skulle og sådan.
Han så på hende med et smil på sine læber og slappede bare roligt af og viste ikke hvad han skulle sige lige nu og her.

Hun nikkede stille og begyndte at gå over mod skoven, og regnede med at han fulgte efter."Håber at du er en god bjergbestier." Hun så på ham med et drillende blik."Ellers kan jeg godt hjælpe hvis det er" hun fortsatte med at gå, og ikk længe efter tyndede det ud i huse og skoven begyndte så småt. Hun så tilbage mod ham for at se om han var med endnu.

Han kiggede på hende og slappede bare af mens han gik der og gik roligt vider og slappede bare roligt af og var glad for at de gik der sammen og sådan noget "bjerge det må man vel finde ud af"sagde han roligt og så på hende med et smil mens han gik vider og de måtte vel nok snart være der håbede han da på.
Han så på hende med et smil på sine læber og slappede bare roligt af og gik vider og viste ikke hvad han sådan skulle sige lige nu og her.

Hun smilede til ham."ok men bare be om hjælp hvis du skulle få brug for det, og vi er her for resten nu" sagde hun og stoppede op ved en meget høj og stejl bakke. Alle siderne var meget stejle, og det ville være fysisk umuligt for nogle at bestige det uden hjælpemidler."versgo at begynd. Jeg sætter mig bare her til du enden er oppe eller ber om hjælp." Sagde hun og sætte sig bare ned og betragtede ham stille.

Han kiggede på hende og slappede bare roligt af og smilte så roligt "okay ses der oppe så"sagde han roligt og trak sin jakke af og smed den hen til hende "Hvis du bare holder den"sagde han roligt og slappede roligt af og trak et par klatre hakke frem og satte så i gang og brugte sine ben og hakkerne til at klatre med og sådan noget.

Efter en god del tid var han ved enden eller rettere toppen af bakken og sådan og kiggede roligt ned da han nu stod oppe på toppen "det var så det og min trøje er ødelagt"sagde han og så en masse huller og skader på hans trøje, og roligt trak han af den og smed den på jorden.

Sivir blev roligt siddende og tog imod hans jakke og betragtede ham klatre. Da han var nået ca. helt op på toppen rejste hun sig roligt op og så op på ham. *Når han klarede det alligevel.* tænkte hun. Hun sukkede. Nu var det bare hende som manglede at komme op, men gad hun flyve mens han så på? Ja hellere det end at klatre og få at ødelagt på vejen som ham. Hun foldede sine flotte sorte vinger ud. De var mindre end så mange andres vinge, men hun var glad nok for dem alligevel. Hun hoppede let og baskede så med sine vinger for at kunne komme op.

Hun landede lige foran ham, og smilede til ham. Hun foldede sine vinger sammen igen. ”Når, men det var da let nok.” sagde hun, og begyndte at gå over mod huset som lå på bjerget. Det var nærmest en lille hytte der var lavet at træ. Sivir gik over til den lille dør og lukkede den op. Hun låste næsten aldrig døren for hun var ikk bange for at få indbrud hel her oppe. Hun så på Zankuji og smilede ”Kom bare ind og følg dig endelig hjemme.” hun gik ind efter ham og lukkede døren efter sig. Det var en lille entré de stod i. Der var en dør som førte ind til en stue/køkken, og fra stuen kunne man gå ud i en lille gang mere hvor der lå et wc en smule hende ad gangen, og hvis man fortsatte et lille stykke længere kom en dør ind til Sivir’s værelse. Sivir hang Zankuji’s jakke op og hængte så sin egen op. Hun smilede til Zankuji. ”Hvad så nu?” spurgte hun og kysede ham igen. Hun var ikk lige frem den generte type.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber da hun endeligt var kommet her op også og sådan noget, roligt gik han vider sammen med hende og ind i hendes hjem, og hørte på hvad hun sagde til ham og sådan.
Han mærkede at hun kyssede ham og roligt kyssede han hende igen og sådan noget der, roligt førte han sine hænder op på hendes røv og løftede hende op og så på hende med et smil og gik lidt rundt "hvad syns du søde"spurgte han roligt og slappede bare af og var ikke genert eller noget, han var mere den der ligefremme person der bare var klar på det meste.

Sivir tænkte sig lidt om, og trak så på skuldrende. ”Det ved jeg ikk rigtig” sagde hun, og smilede til ham. ”Hm lære dig at kende måske?” sagde hun. Hun havde slået benene rundt om livet på ham da han havde løftet hende op. ”Hvor gammel er du? Hvad går du og laver? Sådan noget i den stil.” spurgte hun ligeud.

Han kiggede på hende og slappede bare roligt af mens han stod der med hende og hende ben om sig og alt det "jeg er 21 år og hvad jeg laver er en form for smed hjemme ved mig selv"sagde han roligt og fik hende til at sidde på et bord og åbnede roligt hendes shorts og trak dem ned af hendes ben og helt af.
Han så på hende og fik hende ned at ligge på bordet og gav sig til at slikke udenpå hendes trusser og ville på en måde ha hende selv til at fjerne trusserne hvis hun ville ha mere.

Hun fik den bedste føgelse gennem hele kroppen. Hun begyndte at træke vejret tungere og dybere, hun begyndte straks at nusse ham i håret. Hun satte sig op og kyssede ham så intenst hun kunne. Samtidig tog hun hans trøje af og hendes egen. Hun håbede på at hann ville tage hende ind i stuen for at lege vidre, og hun så opfodrende på ham.

Han kiggede på hende og kyssede hende tilbage og slappede bare roligt og løftede hende op og gik roligt ind i stuen og så lidt rundt og fandt en sofa og lagde hende ned på og sig selv over hende, han kiggede hende i øjne og lænede sig ned og kyssede hende på munden og åbnede roligt hendes bh og fik den fjernet, Han så på hende med et smil på sine læber og gav sig til at slikke stille rundt om hendes ene nippel.

Sivir smilede stile til ham, og nåde lige at ligge sine vinger ordentlig, inden han lagde hende i sofaen og lagde sig ovenpå hende. ”Forsigtig nu min ven” nærmest grinede hun. Hun kysede ham inderligt igen, og da hun slap kysset sagde hun stille mod hans læber. ”Pas på mine vinger.” hun smilede til ham, og nussede ham i håret igen.