øh, ja, hvorfor? /Razion

S: Gågaderne
T: Formiddag
V: varmt solskind
O: mange væsner som går runt i gaderne.

Det var tidligt på formiddagen, men det var allerede rimelig varmt. Der var mange væsner i gågaden nu, og Sivir var en af dem. Hun havde sine flotte sorte vinger foldet sammen på ryggen så ingen kunne se dem. *Hvorfor er der dog så mange i gågaden i dag? Er der mon udsalg et sted?* Sivir gik stile mod flokken og prøvede at presse sig igennem. Hun overvejede lidt at bruge sine vinger og flyve over dem, men hun vil ikk vække for meget opsigt, så hun blev bare på jorden. Hun kom langsomt men stødt fremad. Hun var ikk helt klar over hvad der havde fået hende til at komme her i dag. Hun var nu nået rimelig langt frem, og de fleste af dem hun kom til at skubbe til vrissede surt ” se dig dog for.” Sivir blev mere og mere sur over den kommentar. Hun kunne jo ikk gøre for at der var så mange så hun kom til at skubbe til folk. Det undrede hende en smule at de fleste gik den samme vej. Hun havde faktisk kun set to ud over hende selv som gik mod strømmen. Sivir tog fat i den næste som kom forbi hende. ”Undskyld men hvorfor er alle på vej den samme vej.” spurgte hun. Manden blev meget overrasket over at hun havde spurgt ham, og stammede. ”D d det ved j je eg ikk.” Hun slap ham igen, og fortsatte så mod strømmen igen, men standsede så op, og så i den retning alle gik. Der var et par stykker som stødte ind i hende og de vrissede sur af hende. ”Man stopper ikk op midt i det hele så man ikk kan komme forbi.” Hun inoregede manden, og hun var blevet en smugle nysgerrig, og gik så stille med strømmen.

Razion sad og kiggede på denne her flok af mennesker som der var og som gik den ene vej og alt det og roligt fik han øje på en der gik imod den og roligt rejste han sig og gik hen til personen i det personen nu gik med "det bare myldretiden så der ikke noget spænde i det"sagde han roligt og stod på en måde så folk kunne komme forbi ham og sådan noget.
Han stod roligt og slappede bare roligt af og viste ikke om hun kunne høre ham eller hvad hun kunne og sådan noget.
Han stod bare og ventede på at hun ville sige noget til ham og sådan og hvem viste måske kunne de blive venner eller noget.
Han kiggede på hende som så ud til at være meget nysgerrig over hvad folket skulle det skulle vel hjem eller noget i den retning eller måske noget helt andet end lige det, men det var som han sagde myldretiden og nu måtte han jo også se om hun hørte ham eller hvad hun gjorde.

Sivir var ikke nået særlig langt før hun hørte en stemme som fortalt at det bare var myldretiden. Sivir standsede op, og så sig rundt efter ejermanden af stemme. Hun var ikke helt sikker på at han lige havde talt til hende, men hun havde dog alligevel fået svar på sit spørgsmål. Hun kiggede på en mand som havde stilet sig lige i midten af det hele. Hun så på ham, og lagde hovedet en smule på skrå. ”Når, jamen så ved jeg jo det” sagde hun, og gik en smule tættere på ham, nysgerrig efter hvem han mon var. ”Hvem er du?” spurgte hun, og betragtede ham stadig. En ting var hun dog sikker på med ham, og det var at han var en dæmon, hun kunne se det på hans udstråling.

Han kiggede roligt på hende og slappede bare roligt af havde ikke sådan noget at sige lige nu, til da hun spurgte efter hvem han var "mit navn er Razion"sagde han roligt og så på hende "Hvem er du så"spurgte han roligt og ville endeligt også godt vide hvem hun var, for hun ville jo også vide hvem han var.
Han kiggede på hende og havde det godt med at hun bare var sådan ligeud og godt ville vide hvem han var og omvendt, men han kiggede bare roligt på de mange mennesker og havde ikke den der ide om at gå direkte ud i mængden eller noget som helst, så heller blive hvor han var i stedet for.
Han kiggede på hende og anede ikke hvad han skulle sige lige nu, for der var ikke så meget og sige lige nu, da deres samtale ikke lige var startet ordenligt lige nu og her.

//krea svigt.//

Sivir sørgede for behændigt at komme uden om alle uden at støde ind i en eneste person. Hun var nu kommet helt hen til ham, og stod kun et par få skridt fra ham, og betragtede ham. så han hed Razion, hva? Hun smilede for sig selv, men også til ham. Da han spurgte efter hendes navn svare hun ham med det samme, for det vil jo ikke være så sødt af hende hvis hun nu ikke fortalte ham hvad hun hed. ”Mit navn er Sivir” sagde hun, og smilede. ”Hyggeligt at møde dig Razion.” sagde hun, og hun sagde det ikke bare for at være høflig, eller jo måske lidt, men hun mente det skam også. Hun nikkede til ham da hun havde sagt det. ”Når Razion sagde hun så lige pludselig. ”Hvad laver du her midt i alt det mylder?” spurgte hun. Hun havde ikke lige kunnet finde på andet at spørge om eller noget, men stod bare og ventede på han ville svare hende. hun så sig om mens hun ventede på et svar fra ham af, og så så tilbage på ham igen.

Han kiggede på hende og slappede roligt af og viste godt at hun var en engle og den slags der, men hvorfor var hun så opsat på at snakke med ham lige nu, det var på en måde mærkeligt men dog også hyggeligt for hun var da sød nok og det i den måde hun var på lige nu her.
Han kiggede på hende "Hyggeligt at møde dig Sivir"sagde han roligt og lyttede ellers til det hun havde og sige til ham og det hele "mig laver ikke det vilde ser på folk der går og går for at nå et eller andet"sagde han roligt og så på hende "hvad med dig hvad laver du selv her"spurgte han roligt.
Han havde det godt nok med at snakke med hende og det hele, men dog stadig lidt underligt at hun bare snakkede med ham på den måde.

Hun smilede til ham, og hørte efter det han sagde. Så han så bare på folk der gik forbi. Så han havde intet bedre at foretage sig eller hvad? Hun burde havde vidst at han ville spørge hende om det samme, så hun skulle havde fundet på et svar. Hun sukkede til sig selv. ”Tja, ikk så meget. Keder mig” tilstod hun, og smilede en smule skævt til ham. hun kunne godt lide at snakke med folk, og han var skam ikke en undtagelse selvom han var en dæmon. De fleste engle kunne ikke lide dæmoner, men Sivir havde ikke så meget imod dem. Hun afskyede ikke andre racer eller hadede dem, medmindre de var direkte onde over for hende, og fortjente hendes vrede og afsky.

Han kiggede på hende og slappede roligt af "okay så du går i mellem dem fordi du keder dig det så da ikke ud til at du kede dig"sagde han roligt og så på hende med et smil på sine læber "eller skal vi lave noget så du ikke keder dig så meget som du gør"sagde han roligt og så på hende og viste ikke hvad han ellers skulle sige.
Han kiggede på hende og viste ikke hvad han ellers lige skulle sige til hende lige nu, for hun virkede som en meget sød person og det hele og anede ikke hvad hun havde lyst til at lave lige nu og her, roligt så han på hende med et stille smil på sine læber og kørte en hånd i gennem sit hår og så på hende.

Sivir så på ham, og smilede bare til ham. ”Nej man kan ikke altid se hvis jeg keder mig, men det gør jeg.” sagde hun, og lagde hovedet en smule på skrå da han spurgte hende om de skulle finde på noget. Hun tænkte sig lidt om, og nikkede så stille til ham. ”Tjo hvorfor ikke.” sagde hun så bare. ”Men hvad skal vi så lave?” spurgte hun stille, og kiggede sig lidt om af en eller anden grund, men vendte så sin opmærksomhed mod ham igen.

Han kiggede hende med et stille smil på sine læber og slappede bare af "hmm vi kunne tage hjem til mig"spurgte han roligt og så på hende, og havde endeligt ikke sådan rigtig noget andet i tankerne lige nu, men om det var noget hun ville det var han dog ikke så sikker på lige nu og her, han kiggede roligt på hende, og slappede bare af da han ikke kunne gøre andet sådan lige nu og her,

Sivir betragtede ham stille. Hjem til ham? hm måske. ”Hvor bor du da henne af?” spurgte hun og betragtede ham stille. Hvis han boede alt for lang her fra, gad hun ikke hjem til ham, så ville det være hurtigere at tage hjem til hende sikkert. Hun betragtede ham. ”Vi kunne også tage hjem til mig?” spurgte hun, og kiggede let på ham, med et halvt smil.