Soul. //Blair//

T: Morgen.
V: Tåget og kølligt.

Toshiba åndede ud, så en enkelt lille sky af røg hang foran ham.. Det var en kælig morgen, derfor havde han for engangs skyld en vinterjakke på som skulle holde ham varm, ellers var han van til bare at rende rundt med sin hættetrøje og et par cowboybukser.. Men, ja, nu var vejret blevet koldere og man kunne ikke rende rundt med sommertøj hele året, medmindre man ikke kunne fryse selvfølgelig..
Ved siden af ham luntede en ulv så sort som ibenholt.. Dens bevægelser var elegante og smukke, en jæger vil være stolt over at have sådan et pragtfuld ekslemplar på sin væk eller have den udstoppet.. Men, sådan skulle det ikke gå, Shetan var Toshibas bror og dræbte en jæger ham, ville det være et mord..
Toshiba sukkede endnu engang, han kunne ane byen ikke så langt fra ham.. Han var på vej hjem til sin lejlighed, efter en morgentur..

//Undskyld, jeg er altid dårlige med mine introer..//

Blair brugte det meste af sin tid i det mere lurvet kvarter i Doomsville, det var der hun hørte til. Men hun ville gerne prøve at se middelstedet, kunne man vel kalde det, så hun havde fundet vej op til Angerforge, det var ikke helt så glamourøst som hun havde forventet, men langt mere glamourøst end Rotten Root. Hun havde haft godt øje på butikkerne især, det var der hun fik alt hun ejede fra. Ikke nødvendigvis lige dem i Angerforge, men butikker generelt. Hun skulle jo overleve på en eller anden måde. Den aften havde Blair dog ikke stjålet noget, hun havde haft tankerne et andet sted. Lysten til at stjæle var bare ikke den samme som den plejede. Så hun ville vente til dagen efter, så havde hun det sikkert bedre. Blair rundede et hjørne og så en mand i vinterjakke. Han var heldig, selv havde hun kun en kjole på, med en tynd trøje udover. Trøjen gik hende dog ikke længere ned end til ribbenene, så den varmede ikke specielt meget. Hun prøvede dog ikke at tænke så meget på kulden. Hun havde været ude for værre. Blair lod nu hendes blik falde ned mod et dyr ved hans side. I tågen lignede det bare en hund, men den så stor ud. Det kunne selvfølgelig være en stor hund, men Blairs mavefornemmelse fortalte hende at det ikke var en hund. Dog følte hun ikke at hun skulle være bange for hunden, eller hvad det nu var, den virkede ikke skræmmende.

Shetan fortsatte med at lunte ved Toshibas side, som en vagthund der passede på sin ejer. Shetan truede dog ikke nogen, hvis de ikke gjorde Toshiba eller ham selv noget, det var der vel heller ingen grund til. Det ville være latterligt at spilde sit krudt på noget, som ikke engang viste sig at være farligt alligevel.
Han spottede en kvinde kom imod dem og pludselig blev han en anelse mere på vagt, hvis nu denne kvinde skulle vise sig at være Merina. Han strittede sine nakkehår, men ikke tydeligt nok til at hun ville kunne se det.
Toshiba bemærkede Shetans nervøsitet og klappede ham roligt der hvor nakkehårene strittede.
*rolig,* sendte han ham en tanke.
Shetan nikkede og luntede fortsat videre, da de endelig kunne se kvindeskikkelsen. Så snart en anden kvinde end Merina viste sig, faldt han straks til ro.

Blair trådte nærmere på manden og dyret. Hun var meget nysgerrig omkring dette dyr, der var noget anderledes over dyret. Blair så indimellem op på den menneskelige skikkelse, men hendes blik faldt hele tiden tilbage til det der mindede om en hund. Blair forsatte hen imod dem med forsigtigt skridt, hun stolede ikke på nogen som helst. Ikke før de havde givet hende en grund til det, så hun var forsigtig. Men hendes interesse for dyret gjorde det svært for hende at være forsigtig. Hun sendte ham et smil og kløede sig blidt i håret.

"Hej.. Undskyld jeg er så ligefrem, men jeg er virkelig interesseret i din ven her."

Blair så ned på dyret igen. Det var tydeligvis ikke en hund. Så det måtte være en ulv. Hun satte sig på hug så hun var i hovedhøjde med ulven. Hun vidste ikke hvorfor hun var så interesseret i den ulv.