Shit, I cant take your soul. -Sean-

Sted: Ved Floden..
Omgivelser: Den brusende flod, træer hvor solen der er på vej ned gemmer sig bag, en let tåg er så småt kommet..
Vejr: stille vind..
Tid: Solnedgang..

Tåge lå tæt på jorden, kærtegnede den med blide kys, så græsset langsomt blev fugtigt.. Solen var på vej ned, dagen var næsten slut.. Nu skulle natten til at herske, sammen med nattens væsner, det var nu en sjæledæmon som Jacob skulle på jagt efter en sjæl.. Han var sulten og kunne ikke længere holde den tilbage..
Oppe i træernes skygger, sad han og gemte sig.. Både bag blade og sin hætte.. Det eneste man kunne se, når han havde hætten på, var de smalle og blege læber, der kunne ligne at han frøs.. Det gjorde han dog ikke, han var atid kold og kunne ikke mærke kulden, heller ikke varme..
jacob skulede rundt, ventede på at en uskyldig person skulle komme forbi.. han havde brug for sjælen..
Da der ikke kom nogen, begyndte han at blive utålmodig.. hans indre dæmon knurrede om at få noget at spise..
Han sukkede, lænede sig tilbage mod træets stamme. Det var måske ikke det bedste sted at jage sjæle.. Der kom ikke ret mange her.. Især ikke ved solnedgang..

Det var let tåget, en blid vind, som mindede en om at det stadig var vinter, selv om man måske ikke kunne se sneen.
Sean havde nogle almindelige jeans på og en sort jakke, som var lynet halvt op. Inden under havde han en sort skjorte, knappet helt op i dag. Det mørkebrune hår strittede lidt mere end det plejede, men det var mest fordi han havde været ude hele dagen, arbejde. han havde jagtet nogle personer. Men nu havde han fri, på en måde, og kunne lave hvad han ville. Men som altid hadede han disse tidspunkter for sig selv, hvor hans tanker kunne få frit løb og overtage hans fornuft. Hans tanker var nemlig ikke særlige fornuftige, men forvirrede.
Han lod en hånd glide gennem sit hår, da han nåede floden. Her havde engang set sine første zombier, men det var efterhånden så længe siden og de gange han havde været her siden, havde han ikke set spor efter dem. Han undrede sig dog stadig over hvad der havde fået dem til at komme...For det havde da været virkelighed, ikke?
Han bevægede sig op langs floden, overbevist om han var alene med sine pinte tanker.

En raslen fra busken fik ham til at åbne de krystalblå øjne med et sæt.. Der var nogen, endelig! Han satte sig hurtigt, men lydløst længere ud på grenen for at se hvilket væsen det var.. heldigvis for Jacob, var det ikke et dyr, men et menneske, eller.. Ja, en eller anden race i menneske skikkelse..
Et lumsk smil voksede på de smalle læber.. Endelig, et bytte.. En sjæl så han kunne få sig noget at spise.. Men først måtte han såre ham, for han havde ikke lyst til at tage en mands sjæl ved at kysse ham..
Lydløst sprang han ned fra træet, blev i skyggerne mens han listede tættere på den unge mand.. Mmmh, bare tanken om en sjæl fik ham til at slikke sig om munden, men tanken om at han måtte kæmpe først, irriterede ham lidt.
Før den unge mand kunne nå at reagere, havde han sprunget på ham.. Han lod de kolde hænder placere sig på hans skuldre og fik dem langsomt til at blive koldere og koldere,,

Han hørte raslen bag sig, samtidig med som han blev opmærksom på en prikken i nakken, der fortalte ham at nogen så på ham, holdte øje med ham. Han skulle lige til at reagere, da en ung dreng var over ham og fik det straks som om nogen havde skubbet ham ned i et bassin med koldt vand.
Det gik gennem hans tøj og fik hans krop til at skælve af kulde. Selvfølgelig, man var jo aldrig alene nogen steder!
Han fik snerten af dæmon...Og noget sagde ham at dette måtte være en ung dæmon, ellers havde han bemærket at Sean var en dæmon og indset der nok ingen grund var til at angribe...Men det kunne også være drengen havde sine egne grunde til at angribe dæmoner.
Han snurrede rundt og fik skubbede armene væk fra sig, ved at skubbede dem væk med sin arm, samtidig som han vendt 180 grader og så på drengen. Hans egen hånd gled frem, omend lidt langsommere end normalt grundet kulden, og lagde sin hånd mod drengens hals.
"Og hvorfor, om jeg må spørge, angriber du din egen race, en anden dæmon?" knurrede han og så på ham med sine mørke øjne.

Jacob havde ikke kunne se at Sean var en dæmon, så god var han ikke til at se racer endnu.. Men nu, kunne han lugte den snævre lugt af dæmon der pressede på ham, fik ham til at give slip, men nåede det ikke før Sean havde skubbet ham af og placeret et greb om hans hals..
Grebet om halsen, gav et ryk i Jacob så hætten faldt af hans hoved og det hvide hår afslørede sig.. Han lagde sine hænder på Seans, for at se om han kunne løsne grebet lidt, men det var umuligt.. Sean var stærkere og ældre.. Meget ældre end Jacob..
Jacob fik øjenkontakt med Sean, viste ingen tegn på frygt overfor den stærke dæmon..
"Beklager," sagde han, så godt han nu kunne da grebet om halsen var hårdt. "jeg vidste ikke at du var min egen race,"

Han smilte svagt, løsnede grebet og slap ham så helt.
"Men det gør du nu." svarede han og skuttede sig. Langsomt kom varmen tilbage til ham og han nogle kuldegysninger.
"Du har en stærk evne. Klogt at bruge den. Synd på den forkerte. At du ikke viste jeg var en af din egen slags, fortæller mig du sikkert jagede. Hvorfor her og ikke i byerne? Byerne er fulde af folk. Gå en tur gennem gyderne og du vil få 100 chancer for et godt måltid" smilte han let. Han smilte altid og det betød som regel aldrig noget, ikke for ham i hvert fald.
"Hvor gammel er du?" han virkede ung, en smule uerfaren, men han kunne ikke bedømme hvor ung.

Jacob kunne mærke at han var en smule flov over at havde angrebet en af sine egne, og så endda en der var dobbelt så stærk som ham selv, og garanteret også ældre.
"Tak," sagde han, da han komplimenterede om hans evne. Han var også ret selv tilfreds med den, da man kunne få sine ofres blod til at fryse til is og det samme med lemmer. "Jeg var måske bare for sulten til at gå helt ind til byen, men nu når du siger det, kan jeg da godt se at det ville være det mest kloge at gøre," Han kiggede op på ham med et smiskende udtryk.
Jacob var en ung dæmon. Ung og stadig lidt uerfaren.
"Jeg er 100 år gammel," svarede han og kiggede på Sean med et spørgende blik. "Hvad med dig selv siden du har sådan en styrke?"

Han smilte lidt og lod blikket glide over ham.
"ahh...ca....757 tror jeg. Man mister lidt fornemmelsen med tiden" svarede han med et lille smil.
"Jeg er Sean. Hvad er dit navn?" spurgte han direkte.
Han ville ikke virke nedladende på nogen måde, men han havde lyst til...at hjælpe ham lidt på vej. Han var ung. da han selv hundred år gammel, viste han intet om hvordan han burde bruge sin evne eller kontrollere sig selv. Havde en ganske bestemt mand ikke hjulpet ham, giver ham indsigt, var det ikke godt at vide hvor lang der så ville gå.
"Jeg har ikke set dig her før. Lad os følges ind mod byen, man tænker bedst på fuld mave. Jeg må indrømme du interessere mig...Hvis du har lyst?" tilføjede han med et lille smil og gjorde en gestus den vej, der kunne føre dem til den nærmeste by.

Jacob blev en smule overrasket da han fortalte om sin alder.. 757 var godt nok mange år.. Det underlige var at Jacob følte sig gammel og at han vidste en hel del, så han glemte hele tiden at der var nogen der rent faktisk var ældre end ham.. Men, Jacob var jo også ung på sin egen måde.. Der var meget han skulle lære..
Han kiggede på ham, da han fortalte at han interesserede ham, også det at han snakkede om mad.. Jacob var meget sulten, og man tænkte bedst med fuld mave, så.. Hvorfor ikke følge med denne stærke og interessante artsfælle?
"Du interessere skam også mig herre," sagde han og smilte en lille smule lumsk. "Mit navn er Jacob, og jeg render rundt omkring, så jeg tror det er derfor du aldrig har set mig," Hurtigt tog han sin hætte over hovedet igen, det var ikke så meget for at skjule sig, han elskede bare at have den på. "Det skal være mig en ære," Han nikkede høfligt til Sean og luntede op på siden af ham..

han smilte lidt, da de sammen begav sig imod den nærmeste by. Herre...Drengen havde skam manerer.
"Jamen så passer det jo godt sammen" svarede han let og lod blikket glide over de mørke omgivelser, den spredte tåge, træerne, buskene....
"Jacob...Hvilken slags dæmon er du? sjæle? De er de mest almindelige. Bloddæmon? skyggedæmon? eller måske...Incubuc?" smilte han og så hen på ham. 100 år...der kunne ske meget på den tid.

//Ah, sorry...min krea er lidt lav lige nu^^//

//Det er helt i orden ^^//

Tågen blev tykkere.. Der var ved at blive mørkt... Månen var så småt også ved at komme frem..
"Ja, det gør det," sagde han og fulgte med ham ved hans side.. Jacob havde aldrig troet af en dæmon som Sean ville have en ung dæmon som ham på slæb, eller hvad man skulle kalde det.. Jacob var dog ikke klæbende, det hadedet han slev når væsner var.. Men, at en stærk dæmon inviterede ham med, havde han aldrig troet skulle ske..
"Jeg er en sjæledæmon," svarede han og kiggede op på ham, selvom de krystalblå øjne var gemt bag hætten. "Jeg var på jagt efter sjæle og troede at jeg kunne nappe din, men det viste sig så hurtigt at jeg ikke kunne," Han grinte lidt og kiggede frem for sig igen. "Hvad med dig? Hvilken dæmon er du?"

Han grinte let igen.
"Nej, heldigvis. Hvordan ville det ikke se ud for vores race, hvis vi spiste vores egne?" svarede han let og så på ham. Først nu var han ved at have varmen igen, efter Jacobs lille angreb.
Han tøvede lidt.
"Jeg er en incubuc" svarede han ubestemmeligt.
Mange frygtede dæmoner, men han havde ofte oplevet at folk ikke bare frygtede hans slags, de hadede dem og fandt dem groteske. Ulækre. Sande uhyre. at spise gennem samleje.
Han måtte give dem ret, selv om han havde vænnet sig til det.
I det fjerne begyndte de første huse endelig at vise sig. Små lys i det tiltagende mørke, kun afbrudt af månen forsøgende lys.
Det var faktiske en rar aften.
"Hvad bruger du så din tid på? At hoppe rundt efter bytte hele tiden, eller har du fundet noget mere...meningsfuldt, at fylde tiden med?" spurgte han nysgerrigt.
Han tog ikke det med alderen så tungt. Jo, han havde da selv lidt respekt for de dæmoner der havde levet længere end ham selv og var stærke. Men han havde ikke mødt nok dæmoner, til selv at indtage en overlegen stilling. Mange...men stadig ikke nok.

En Incubus. Jacob havde godt hørt om denne race.. De spiste igennem samleje, hvilket var en smule underligt, men det var vel ikke mere underligt end alt mulig andet. Han gad ikke at dømme nogen for hvad de var, specielt ikke en af egen race.. Selv var det jo underligt at han spiste sjæle, enden igennem et kys eller når offeret var svag..
Han løftede på skuldrene og fik øje på byen, der virkede til at være hel rolig. Ærgeligt at han snart ville ødelægge den ro for et af væsnerne, men han skulle jo have mad..
"Det ville være meget underligt!" sagde han overbevisende og kiggede op på ham med et venligt, grinende blik. "Så ville vi jo slet ikke kunne omgås vores egen race,"
Han gik stadig ved siden af Sean, med hænderne placerede i hættetrøjens lommer.. Hans mave rumlede en smule, men han valgte at ignorer det..
"Jeg.. For at være ærlig, laver jeg ikke rigtigt noget specielt," svarede han. Det gjorde han egentlig ikke, han slappede for det meste bare af og nød livet. "jeg går på opdagelse, stikker af fra politiet og holder mig i live så godt jeg nu kan,"

Han grinte let og nikkede.
"Det skal du nok nå at blive god til, tro mig" smilte han. Han havde lavet ufatteligt meget ballade, for at gemme sig bagefter. Han kendte mange små hemmeligheder. Men nu fik han andre til at gøre det for ham. Balladen.
De gik forbi det første hus, som lå lidt væk fra de andre. en mindre gård. Sean kiggede ikke engang på det, hvilket vidende om at han søgte mod selve byen.
Han strakte sig let som han gik der, kørte lidt rundt med skuldrene.
"Hvis du mangler en grund til at lave noget, kan du bare finde mig. Jeg har mange små, sjove opgaver, du sikkert kunne lave. Selv har jeg fundet mig til rette blandt røvere, smuglere, mordere osv. af den slags. De er nu ganske interessante. De mere...rolige mennesker, vil jo ikke acceptere en alligevel. Jeg har prøvet, efter de første 15 år begynder de at stille underlige spørgsmål..." han rystede på hovedet, fordi han havde på fornemmelsen han småsnakkede om ligegyldige ting.
Selve byen dukkede frem foran dem, som de nærmede sig.
snart var smalltalken slut og Jacob ville have en meget større jagtmark...

Jacob kunne nærmest dufte de lokkende sjæle der var rundt omkring.. Aldrig havde han været så sulten før, at han kunne dufte sjælene..
"Det lyder faktisk interessant," sagde han, da han fortalte om hvad Sean gik og lavede, og at der sikkert var en lille opgave til ham. Det ville han ikke have noget imod. Tid havde han nok af. "Men er du sikker på at de kan bruge en ung dæmon som mig?" Han kiggede op på ham, men holdte øje med omgivelserne i øjenkrogene.. De var ved at nærme sig byen, duften af sjæle blev stærkere.. Det pinte ham, men han ville holde fokus, da det bare ville være uhøfligt at gå midt i en samtale.

//Beklager korte svar..//

Han så smilende på ham
"De? Du mener om jeg kan?" svarede han
"Jeg tillader mig selv at tro jeg har noget magt i byerne. Nogle lette opgaver, intet større, men med betaling. Et tilbud der altid vil stå der" smilte han, da de gik ind mellem de første huse, der virkelig hørte til byen. Sean stoppede op og lod blikket glide lidt rundt, nikkede så en anelse.
"men jeg går ud fra du har en jagt at fuldføre. Vi er ved byen nu og du har mange muligheder. Nyd dem" smilte han og slog lidt ud med armen, som om han afslørede et slikland for et barn.

Et tilbud der altid ville stå der.. De ord fik ham til at tænke over det.. Ville han udfører opgaver som disse, eller fortsætte med at gå på opdagelse, uden at vide hvad han egentlig skulle med sit liv?
"Jeg vil tænke over det," svarede han, mens et lumsk smil var på hans læber. Han nikkede hurtigt høfligt til ham, inden han bemærkede den dejlige duft af mad.. Mad alle vejne..
"Det skal jeg gøre," sagde han lumsk og før Sean kunne se sig om, havde han løbet ind i skyggerne for at finde sig et bytte.. En der ville være nem at dræbe.. Han kiggede rundt, betragtede hvert et væsen der kom forbi.. De var alle fristende, men der var en der fangede hans opmærksomhed.. En fuld gammel mand, der gik og blinkede til hvert et kønt ansigt der kom forbi.. Når ofret var fulde, var de et godt mål..
Et lumsk smil bredte sig og han løb hen mod manden, med en utrolig hastighed.. Han trak ham med ind i gyde, frøs hans blod og indre lemmer til is.. Manden faldt om på stedet, sjælen skulle til at forsvinde, da Jacob lige nåede at tage den.. Det var dejligt med noget at spise..

Alle havde vel deres smag. Sean havde også gjort sine måltider mere retfærdige, ved at tage skumle kvinder en gang...men med tiden blev det kedeligt og ligegyldigt og han udvidede menukortet.
Han gengældte hans smil, spekulerede over hvad Jacobs lumske smil kunne gemme på. Han nikkede stille, da Jacob pludselig var væk. Selv blev han stående et øjeblik, så begav han sig længere ind i byen, overbevist om de nok skulle finde hinanden igen, hvis han stadig var interesseret i at snakke....Eller andre sjove ting.

Jacob gik et skridt væk fra manden, kiggede ned på ham sådan som han bare lå der.. bevidstløs, kold og hel bleg i huden.. Hans sjæl var væk, det samme var alt varmen i hans krop.. Jacob var ikke vild med at dræbe, men han vidste at det var hans eneste måde at få mad på.. Så derfor måtte han være kold når det galte om at dræbe..
"Beklager," sagde han stille, inden han bakkede ind i en skygge og forsvandt... Han luntede tilbage på gaden igen, hvor der stadig mylrede med væsner.. Væsner der havde travlt, de skubbede og maste, de var helt ligeglad med andre end dem selv.. Jacob hadedet mylre tiden..
Gad vide hvor Sean havde begivet sig hen? Han kiggede efter ham, op over hovedet på de høje mennesker og flakkede med blikket uden om de lave.

Myldre tid, aftenens sidste indkøb, inden folk skulle hjem og lave mad eller klare andre hverdagsting.
Sean stod inde ved by midten og lod blikket glide over omgivelser, af folk, af små boder der havde begivet sig ud i kulden, i håb om at tjene lidt. Stemmerne, lugtene...Han kendte i forvejen det hele, det var næsten det samme hvert år. I et øjeblik han sentimental. Men så rystede han på hovedet og fik øje på en hårtop han havde lært at kende for ikke så længe siden. Med et smil, begav han sig ud i udkanten af menneskemyldret og gik om bag ham, før han masede sig igennem folk igen, nøjagtig lige så ligeglad med dem, som de var med ham. Endelig var han bag Jacob og lod roligt en hånd falde på hans skulder.
"Haft en god jagt?"

Vænserne blev ved med at skubbe som det passede dem, tog ingen hensyn til dem der var omkring dem.. Jacob kunne ikke fordrage dem og havde mest af alt, lyst til at skubbe til dem allesammen, så der ville være plads til ham.. Han ville møde Sean igen, og de gjorde det ikke ligefrem nemt at finde ham med alt deres puffen..
En hånd blev lagt på hans skulder, hvilket sendte et chok igennem hans krop. Hurtigt vendte han sig om med spændte muskler, men slappede hurtigt af igen da han fik øje på ham han ledte efter..
"Der var du," sagde han og pustede lettet ud. "Ja, den var nu meget god, jeg er i hvert fald ikke sulten mere," Han kiggede på ham med et glad smil, imens hans hjerte langsomt faldt til ro igen..
Hånden på hans skulder havde givet ham et chok, da det kunne have været ploitiet eller kongens vagter.. Man kunne aldrig vide med denne verden.
"Hvad med dig?" spurgte han og løftede på et øjenbryn.

han grinte let og var tilfreds over reaktionen. Det havde været hans forhåbning at give ham et lille chok.
"Mig? Jeg har ikke jaget. Jeg er ikke sulten" svarede han let og blev endnu en gang skubbet bagfra at et menneske der ikke kunne komme hurtigt nok frem. Sean rystede kort på hovedet, da han så efter manden, men så så på Jacob.
"Nå...Jacob. Jeg har lyst til noget at drikke og for at komme væk fra disse sølle skabninger. Hvad med dig?" smilte han

Jacob fnyste af manden der bare skubbede og gik videre, uden et enkelt form for undskyld, ikke engang et beklager..
"Fjols," mumlede han for sig selv, imens han kiggede efter ham, men rettede hurtigt opmærksomheden mod Sean igen.
Jacob måtte indrømme at han også var en smule tørstig efter at have spist.. En sjæl smagte godt, men man kunne blive noget så tørstig uden væske.
"Jeg er skam også tørstig herre," sagde han, kiggede på ham med de krystalblå øjne. "hvis blot du viser vej til et sted, hvor vi kan få noget at drikke,"

Sean smilte og rystede let på hovedet.
"Er jeg din Chef? Din far? Kongen selv? Nej. Jeg er bare dæmon lige som dig, dog ældre. Ingen Herre der, tak" smilte han og viste vej gennem mylderet. Han havde regnet med at folkemængden blev mindre som de kom derover af, men der var også folk der skulle ind og ud af kroen, nogen berusede, andre ædru, så for at komme ind, måtte de også der undgå nogle folk.
Men endelig stod de indenfor og lod varmen omslutte dem. Sean lod kort blikket glide rundt, her var få folk han havde set før og resten var fremmede. Det var både godt at skidt, hans fjender var blevet mere desperate for at få ham og det kunne være en af dem der sad og kiggede på dem nu.
Sean gik op til baren og så smilende på Jacob.
"Hvad vil du så have?"

Jacob smilte til Seans komentar om ikke at kalde ham herre.. Det var noget han havde lært som helt lille.. Han måtte ikke engang kalde sin egen far for far, nej, den mand ville kun kaldes her og ville ikke påmindes om at et barn som Jacob var hans søn.. Jacob forstod aldrig helt, hvorfor de ikke ville vide af ham, men.. Det var ikke længere vigtig viden. Det var fortid og den gad han ikke at se tilbage på.
Han fulgte med Sean imellem vrimlen, skubbede til de få vænser der stod i vejen.. De skubbede ham, han skubbede dem..
Endelig kom de til kroen. Jacob åndede lettet ud, for at være væk fra den store folkemængde..
Han kiggede sig omkring. Der var ikke så mange væsner, som man skulle tro. Nogen af disse væsner havde et koldt blik rettet mod Sean, og han kunne straks regne ud at de måtte være hans fjender.. Fjender, man kunne aldrig undgå dem, lige meget hvor man gik hen var der altid en fjende.
"Bare en øl," svarede han på hans spørgsmål, imens han havde blikket på de kolde blikke..