Oh well... go! (Nille)

Tid: 12:00
Sted: kroen
Omgivelser: Ingen folk og et ødelagt interior...
Påklædning: Et par bukser og en ødelagt skjorte.

En klasisk formiddag med folk der stadig var fulde fra aften før eller havde tømmermænd, så der skulle ikke meget til før folk blev agressive og begyndte at slås, og det var sket endnu engang... Denne gang havde Sajro været dum nok til at tale grimt om en anden varulv og det havde startet et slagsmål...

Han lod sig dumpe ned på en stol, og sad bare og kiggede, han var den eneste der ikke lige var blevet smidt ud fordi kroejeren vidste han var besværlig at få ud...

Kroen? Det brændende træ? ha! Hvilket sjovt navn. Så træet brændte eller ved? Haha... Ej, okay. Hun rystede på hovedet, og åbnede døren. En stank af alkohol, og et tomt rum mødte hende. Ja okay, der var selvfølgelig en krofatter, og kromutter. En mand... Det prikkede til Nilles hukommelse. Han så bekendt ud... Men men men... Nej. Hun bed sig i underlæben, men rankede så ryggen. Hun gik ind, og satte sig i et hjørne. Hun havde en hvid jakke med hætte, sort tanktop, sorte jeans, og sorte converse sko på. Præcis det som Nille havde gået med før hun døde... Det blonde hår med det anelse brune i var i en fletning der hang ned af skulderen. Hun havde hætten nede. Hun kiggede på væggen, og fik øje på den dusør af den sorthårede pige... Hun vidste at pigen havde sagt at hendes navn var det samme som Nilles, og at hun var den sidste skammer.... Men det Nille jo? Hun fnøs, og vendte sig væk fra dusørplakaten. Nille lignede ellers meget den gamle Nille. De indianske træk, stemmen, smilet, osv... Og de blå øjne der glimtede. Hun så ned i bordet.

Krofatter kom stille gående ned til den unge kvinde og kiggede på hende med et roligt blik, som om hun egentligt bare var luft for ham. Han kiggede på hende og pegede så stille imod døren.

''Jeg ved ikke om du er blind eller dum... Men når en kro ligner resterne efter en kamparena så et det kutume at folk ikke kommer vadende ind i kroen!''

Han så bare på hende, og han kiggede stille og roligt på hende.

''Så vær så rar at forlad min kro.''

Han vendte sig så om og gik op til skranken igen hvor han stillede sig om bag disken endnu engang.

Nille så dovent op på krofatteren. Hun hævede et øjnebryn af ham, og grinede. Hun rystede på hovedet.
"Hvis den mand må være her, så må jeg også." Hun smilede et uskyldigt smil, og lagde hovedet lidt på skrå. Selvom hun inderste inde bare ville flå manden... Fra hinanden.
"Jeg går ingen steder." De blå øjne begyndte at glimte, og hun satte skoene op på bordet. Et sværd formede sig på hendes ryg. "Forstået?" Hvis manden gjorde yderligere modstand så ville hun personligt slå ham ihjel.

Sajro havde fulgt med i samtalen og krofatte kiggede bare på hende med et koldt og ligeglad blik. Han havde to ting at tilføje.

''tag dine fødder ned! Og han er han af årsager du slet ikke skal blande dig i tøjte!''

Han var væk hurtigt og istedet var sajro vadet over til den unge kvinde og tog bordet hun sad ved, og stillede det uden for hendes rækkevidde. Han kiggede ned på hende og ind i hendes øjne.

''Er du både blind, dum og døv? Manden bad dig om at gå... Så forsvind!''

Hverken sajro eller den anden mand havde råbt deres stemmmer havde bare været hævet.

Sure krofatter... Pf! Hun skulle til at fare op da manden trak bordet væk, og hun rejste sig op. Hun så ham i øjnene. Hun lagde hovedet lidt på skrå.
"Jeg er ingen af delene. " Det prikkede til hendes hukommelse. Hvad... Hvem fanden var han?! Hvorfor var den følelse der igen? Følelsen af at have mødt en person før... Men så alligevel ikke... Hun sank en klump.
"Har jeg set dig før?" De blå øjne glimtede igen. Det var så irriterende... Så irriterende at have den dumme følelse!

''Så du er hverken dum, døv eller blind? Så er du er bare en led tøjte?''

Han stille sig bare helt op af hende og kiggede ned på hende, han tvang hende derfor til, medmindre hun flyttede sig, at ligge hovedet meget bagover og kigge op på ham.

''Hvis du har så er din væremåde så elendig at det eneste jeg ville have sagt til dig var at du skulle pakke sammen og skride.''

Han kiggede bare stille på hende, ligeglad med at hun måske kunne være ondsindet og agressiv.

Han svarede hende ikke. Og nu troede han seriøst bare han kunne tvinge den sidste skammer til at smutte? Ha.. Det skulle være løgn skulle det! Hun så med glæde op i hans øjne.
"Men hvorfor føles det som om jeg har set dig før?" Hun rynkede panden lidt... "Du ser bekendt ud..." Hun slog sig for munden. Hvorfor kom den bare frem?! hun havde ikke givet den lov! Skammer stemmen havde været fremme, og dog ville det ikke påvirke nogen. Hun sang bare med stemmen. Sangen sneg op af væggene, rundt om bordene, stolene, og gav ekko.

''Måske er du bare gået hen og blevet ensom og sølle?''

Han så stille på hende, og han reagerede ikke rigtigt på hendes glæde der var i hendes øjne. Han var lidt ligeglad. Krofatter havde bedt hende om at gå og eftersom hun ikke var gået endnu så måtte han vels mide hende ud?

''Vælger du selv at gå eller skal jeg virkelig til fysisk at smide dig på ansigtet i mudderet?''

Han så stille på hende.

Irriterende fyr. Hun skulle bare glemme den irriterende mand. Hun snerrede af ham. "Hvis jeg stadig havde været shapeshifter så ville jeg bide struben af dig!" Hun rystede på hovedet, og gik hen imod døren... Men inden da. Hun åbnede døren, vinden kom ind, og hun manipulerede med den så nogle glas på bardisken faldt ned, og blev knust. Hun smilede skævt, og gik ud.

''Ved du hvad jeg ville gerne se dig gøre forsøget.''

Da hun var gået over imod døren var han bare gået efter hende og så snart hun havde vendt ham ryggen skubbede han hende hårdt lige mellem skuldrende. Han gjorde det for at vælte hende ned i det mudder som egentligt udgjorde alt jorden foran kroen.

Hun mærkede nogle hænder på hendes ryg, og mærkede benene give efter... Kom nu! En stærk vind holdte hende på plads. Hun vendte sig om mod ham, og trådte nogle skridt væk fra ham.
"Og jeg som troede at du var en jeg havde kendt..." Hun snerrede. "Eller, havde mødt." Åh gud nej! Hun var ved at blive forvirret! Hun skar ansigt. "Jeg er ikke shapeshifter længere, min panter side er væk." Hun trådte igen et skridt tilbage.

''Jeg ved ikke hvad du er eller hvem du er... Jeg ved bare at hvis jeg havde kendt nogen der opførte sig på samme måde som du gør så ville jeg give dem præcis den samme behandling.''

Han lavede et hurtigt og kort spark med den ene fod efter hendes ene fod for at se om det ville vælte hende istedet.

"Mit navn er Nille Skammer Panara, og jeg er en sjæledæmon tidligere Shapeshifter" Hun følte lidt at hun måtte sige det. Hun gav et hyl fra sig da han sparkede ud efter hende, og landede på ryggen i gruset. Hun rejste sig hurtigt op, og slog ud efter hans mave.

Han smilede bare da hun væltede og da hun rejste sig op og slog ud efter hans mand satte han en arm ned foran og stoppede hendes slag. Han kunne godt mærke slaget og det fik ham bare til at grine...

''Agressiv og temperamentsfuld?''

Han grinede bare mere hjerteligt.

Hammer irriterende, jeps det var han! Hendes ryg var mudret, og håret også men det gjorde hende intet. Det var mere det at han sikkert troede at han var stærkere end hende!
"Dum, og irriterende?" Hun vippede en gang med øjnebrynene, og gik et skridt væk... Hvorefter hun hoppede op på muren, og lavede en baglæns salto om bag ham. Hun sparkede ud efter hans ryg.

''Irriterende sikkert... Dum er jeg nok også i dine øjne... Men okay du kan jo heller ikke kende forskel på bliv eller skrid.''

Han trak bare på skuldrende, og grundet at hun sprang rundt som en anden abekat flyttede han sig bare væk fra der hvor hun sprang hen af, så hun ikke engang havde noget at sparke ud efter længere...

''Du spilder tiden på det der...''

Hun fnøs af ham.
"Sig mig, er der overhovedet nogen der kan lide dig?" Hun kneb øjnene lidt sammen, og lagde armene over kors.
"Måske, men så går jeg da bare." Hun trak på den ene skulder, og vendte sig om for at gå.

''Lad os se, siden du ikke kan lide mig... Du er dum, blind, døv og virker retarderet så vil jeg drage den konklussion at ja det er der mange er kan.''

Han grinede bare af hende da hun vendte ryggen til ham, og han sparkede denne gang ud efter hendes knæ. Han var ikke typen der bare lod folk skride fra en kamp uden at de havde lært deres lektie.

''Vend aldrig ryggen til din fjende.''

Igen, han var irriterende, ja det var det han var! En stemme hviskede i hendes hoved... Et navn...
"Sargonis..." Mumlede hun, og stoppede op. Hun mærkede slaget ved sit knæ, og vaklede lidt inden hun fik fodfæstet igen. Hun så irriteret på ham.
"Aldrig provoker mig, forstået?" Selvom han allerede havde gjort det, så kunne hun da godt sige at han ikke skulle... Men ikke hvorfor.

Det at hun kunne hans navn betød ikke så mange, der var flere end nogle få han selv kendte der vidste hvem han var så hvorfor ikke også hende her. Han kiggede på hende og lo af ehnde hjerteligt...

''Og hvorfor skal jeg så ikke provokere dig putte?''

Han grinede og rystede på hovedet af hende. Han havde ikke mødt nogen endnu der kunne være en trussel direkte og han regnede ikke med det i hende. Hvilket ikke betød at han ikke var på toppen. Det var han altid. Han undervurderede aldrig og sagde han ikke skulle kæmpe fuldt ud.

Nille smilede pludselig helt uskyldigt, og flabet. Hun kunne jo bare sige at det ville vække en mægtig herres vrede? Ja, det virkede fint nok.
"Fordi jeg er en skammer, og hvis du så meget som sårer mig så vil du vække en mægtig herres vrede." Håbede hun. Hun regnede med det. Rafael havde jo trods alt givet hende luksus med hotel værelse, og alverdens ting... Men Nille var en rastløs dæmon. Hun kunne ikke lide at være det samme sted i en uge. Hun skulle se verdenen... Man kunne sige at hun var som Vinden. Det gav nok også meget mening.

''En skammer? Jamen uhhh det lyder farligt... Og uhh jeg er jo lige ved at væde mine bukser grundet denne store farlige herre... Så du ligger i med ham for at få hans beskyttelse?''

Han lagde hovedet på skrå. Han syntes der var noget med det at være skammer men han kunne ikke lige sige så meget omkring det. Han syntes bare han havde hørt det før ikke andet.

Hvor vovede han... Hun snerrede.
"NEJ! Jeg har aldrig ligget med en mand i hele mit liv, og det ved du godt!" Det var ikke hende der snakkede! Det var... Hva ? Hvor var de ord kommet fra. En anden kontrollerede hende. Grrr...
Hvad hun ikke vidste var at det havde været Nille der var død der havde snakket.

Sajro var blevet meget stædig og ensporet gennem en periode grundet nogle problemer i hans liv, og derfor så han ikke tegnene på den gamle Nille overhovedet han havde sat sig i hovedet at han ikke kendte hende og det kunne ingen bare lige ændre.

''Nej, som sagt kender jeg dig ikke tøs...''

Han gik bare frem imod hende stille og havde ikke meget mere at sige end det, mens han stille så ned på hende.