so you wish to join us //nille//

S: det vilde svin
T: solnedgang
V: stjerne klart og hård blæst
O: en masse fulde mennesker
P: en hvid trench coat, et par hvide bukser og en sort skjorte

en mand i hvidt sad ved baren og stirrede ind i spejlet der hang over alkoholen. han kunne ikke fatte hvor godt det gik i hans liv lige nu. han havde fået at vide at Luce var gravid. han havde aftalt med hende at han ikke ville drikke alkohol i det næste stykke tid. så her sad han og drak en tonic vand.

Hvad var det de hed? Hun vidste det ikke. Hun kunne ikke huske det. Men men, det var noget med at de havde stoppet et eller andet i gaderne. Hun åbnede døren til kroen, og så rundt. Vinden havde ellers været rar... Og mærke mod hendes ansigt. Det blonde hår var i en høj heste hale, og hun havde en hvid jakke med hætte, sort tanktop, sorte jeans, og sorte converse sko på. Jakken var lynet op, men hætten var nede. Hun så rundt. Hun ledte desperat efter denne klan. Selvom hun var Censor for Rafael så ville hun da gerne være med i en klan... Men hun ville høre mere om den. Hun satte sig i et hjørne, og rettede på de solbriller hun havde på. Ja, det var noget mærkeligt med solbriller når det var nat. Hun tog dem af, og puttede dem i jakkens lomme. Hun mumlede, og så ned i bordet.

John rettede sit ærme på plads og lod det stolte symbol for the Brotherhood. det alt seende øje. han hvide hår gik ned til hans skulder og hans øjne var rubin røde. havde rettet sig mod den nyligt ankommende. hun var klædt i en hvid jakke og satte sig to stole fra ham og fjernede hendes solbriller. en lille klukken kom fra hans læber "nogle gange er det man leder efter lige foran ens næse" han så op. det hvide hår skjulte hans øjne let.

Det gav et spjæt i hende da en mand snakkede til hende. Hun så hen imod ham, og genkendte straks den tatovering på hans arm. Hun rejste sig op, og gik hen til ham. Hun tog en stol, og satte sig foran ham. Hun så dybt alvorlig ud.
"Og hvad leder jeg så efter?" Hun smilede drillende.

han lod en hånd køre langs hans skæg "lad mig gætte jeg elsker gåder" han tænkte sig om lidt tid "du har hørt om en mystisk gruppe mennesker der holder balancen ved lige fra skyggerne" hans øjne lyste op da han så overraskelsen "og nu tænker du hvordan jeg ved dette" han lod symbolets røde maling skinde i lyset og med smaragd grøn skrift under det 'balance gennem kaos' hans eget personlige motto. han satte sig op og så på hende "nå hvad er dit ærende" han så på hende med et blik der så lige gennem hende.

Okay, den mand var scary. Fuldkommen. Hun hævede det ene øjnebryn af det han sagde, og grinede kort.
"Ja, faktisk så tænker jeg over hvordan du kan vide alt det." Hun rystede på hovedet, og lænede sig tilbage. Hun lagde armene over kors, og betragtede ham.
"Mit ærinde... Jeg vil vide mere om den klan." Hun lagde hovedet lidt på skrå.

han så på hende med et skjult smil "vi tager mange former. folket ser os næsten ikke vi puster til ilden lige nok til at balancen bliver genoprettet" han så på hende med et smil "vores regler er simple. dræb hvis det passer dig. bare ikke sig dig i mod dine over ordnede" han drak det sidste af sin drink og så op "dræb en, red tusind" hans øjne så op på spejlet igen "har du hørt om hvordan et ondt rygte spreder sig som en steppe brand" han så på bunden af hans glas og stillede det ned " vi plejede at vælte konger med en enkelt sætning" han så på hende med et blik.

En enkelt sætning... Ha! Hun puttede hagen i hænderne, og albuerne på bordet.
"Og hvis man nu ønsker at forlade klanen? Og hvilke ordrer kan det være?" Hun så nysgerrig på ham.
"En enkelt sætning... Du ved ikke hvem jeg er." Et lusket smil kom frem. "Jeg er skammeren."

han så på hende med et drillende blik "det er ikke så nemt, for hvis det sker kan du plapre til alle og en hver, så derfor" han tegnede en streg hen over sin hals. hans øjne viste ingen tegn på at han spøgede "og hvad angår ordre er de simple. da i bliver sendt på missioner parvis, din partner er din livs line, den eneste du kan stole på i denne forskruede verden vi lever i" han så på hende "ja ja skammeren ja det er flot søde men jeg er den sidste af de hvide ryttere. jeg kan knække nakken på dig før du over hovedet synger en tone" hans serieøse ansigt knustes i et grin " du er god nok" han så på hende med et lille smil på hans læber "der er en plads mellem os vis du er interesseret" han rakte en hånd frem og ventede på hun ville tage den,

Nille ville ikke sige at han aldrig ville få chancen til at dræbe hende. Hun ville ikke sige at hun var Censor for Rafael... Hun var frygtet, og respekteret. Og under Rafaels beskyttelse, selveste Dæmonernes raceleder. Og at dømme efter mandens duft, osv. Så var han selv dæmon... Hvis han bare vidste...
"Må jeg så vide hvad i mener om racelederen om dæmonerne?" Hun ville ikke ind i en klan hvor de hadede Rafael, det nægtede hun! Hun hævede det ene øjnebryn.
"Søde, du vil ikke kunne få chancen før du bliver blæst væk, og mine øjne er skammens øjne." Hun grinede kort.
"Nej. Jeg tager ikke imod din hånd før jeg ved alt jeg vil vide."

han rømmede sig lidt "her er en lille fun fact. jeg skammer mig ikke tro mig. andre har prøvet men intet virker. jeg er stolt af set jeg gør" han rettede sig op "og hvad angår Rafael så sig til ham at han er en stærk leder og vi støtter ham" han talte sandt. han mente at Rafael var en stor leder og havde potentiale. men hvis han blev magt syg ville han ryge ned som de andre. hans hånd var stadig frem rakt og venligt sindet "og det er derfor du er den vi leder efter " han smilede til hende. han legede med hende som en kat efter en mus.

Nille kneb øjnene lidt sammen... Af en eller anden grund stolede hun ikke på ham... Han måtte fortjene hendes tillid.
"Alle skammer sig over noget, det kan være små simple ting, som en lille løgn... Men som man havde det dårligt over bagefter, og så bare glemt det." Hun trak på den ene skulder, og hævede begge øjnebryn.
"Men hvad så hvis en af jeres medlemmer arbejdede for ham? Og i gik imod ham? Hvad ville i så gøre?" Hun lød som om hun bare var nysgerrig.
Hun kiggede på hans hånd.
"Definer venligst hvorfor det er." Sagde hun.