Creatures of the forest // Nille

STED	TID	OMGIVELSER	VEJR
Doomsville City's omegn, Ashen Wood Forest	16:20:00 Og fremefter	Små dyr der kravler rundt, en del sne har samlet sig på jorden	Klar mørkeblå himmel, solen er dog gået ned.

Intet virkede mere fredeligt end denne spadserer tur ude i skoven. Det var med til at sætte tankerne på plads, så man kunne lade hjernen få lidt fri, slappe af, og bare være sig selv. Små kryb kravlede fra blad til blad. Fra træ til træ. En skikkelse rørte sig ude i intetheden. Derinde i mellem skyggerne, hvor det nærmest var umuligt at få øje på noget som helst. Langsomt kom det nærmere. Skikkelsen virkede næsten helt sort, dog var der noget der skilte sig ud fra det sorte. Det var næsten marmor hvid. Nok nærmere porcelæns hvid, og uden for nogle former for skræmmer og ar som måske kunne være opstået i løbet af årerne. Langsomt kom skikkelsen mere frem, og trådte mere ud fra baggrunden, og frem trådte en snehvid harer. Den lod sin næsetip ramme imod jordbunden, og snuste sig frem til det bedste græs der var at finde.

En ung kvinde, sad oppe i et af træerne, og betragtede den lille skrøbelige skabning der vandrede rundt på må og få. Den lodne skabning kunne hurtigt og nemt blive flået fra hinanden, og blive et udsøgt mellemmåltid for menneskene. Langsomt kom den nærmere og nærmere, og stoppede så til sidst for at gumle på nogle mælkebøtte blade. Kvinden betragtede denne scene, og sukkede så langsomt, inden hun lod hovedet falde tilbage imod træstammen, og kiggede op imod himlen, imellem trækronerne.

En gren knækkede inde i skoven, og de brune øjne gled hen imod stedet, for at sikre sig at der ikke var nogen der havde opdaget hendes lille fredlige skjulested. I det samme sprang en ulv frem, og fik kæberne omkring kaninen, og fortærede det på stedet. Det stakkels kaninhoved, var brækket af, kroppens daværende hvide pels, var nu blodrød, og dens mave var åbnet helt op, så man kunne se hvilket tomt lager det indeholdte. Ulven gjorde sit måltid færdigt, og gik videre afsted ud i natten, uden at tage sig af resterne der var tilbage.