why are there so many creatures? //Sean//

S: Kroen Det Vilde Svin.
T: 12:30
V: køligt, men vindstille.
O: mange væsner

Det var lidt over middag. Godric gik lidt rundt på må og få i byen. Han var begyndt at blive en smule sulten og begyndte at lede efter en kro. Han fandt en efter lidt og gik ind på den. Han så sig om inden han gik over til et tomt bord og satte sig ned. Der var faktisk mange væsner på kroen, men nu var det jo også lidt over middag. Han gik op til disken og bestilte en sandwich og noget at drikke. Da han fik det gik han ned og satte sig ved sit bord og begyndte at spise, mens han så rundt på de folk som var tilstede.

Sean havde sovet endnu en nat på kroen, selv om det efterhånden var farligt for ham. Det var ikke godt han blev det samme sted flere dage, hans fjender ville bare finde ham og komme efter ham...så han var nød til at holde sig i bevægelse.
Derfor havde han også pakket sin taske, forlod sig værelset og gik ned i krostuen.
Denne middag havde han nogle almindelige jeans på og en sort skjorte, der var åben oppe ved halsen. Han havde et armbånd på højre hånd.
Hans mørkebrune hår var redt tilbage, selv om hans pandehår altid gled ned over panden på ham. de mørke øjne gled over deres omgivelser i en ligegyldighed, men stadig opmærksomt.
Han betalte for værelset og en kop te, som han netop skulle til at drikke, da han lod blikket glide over nogle mænd, som netop havde rejst sig og kom over mod ham. Han gæt var at en af dem var menneske...Men resten var væsner af forskellige slags. De var vel 5 personer...så de havde lært noget siden sidst! At tre mænd langt fra kunne skade ham...men hvad med 5?

Godric tog en bid mere af sin mad, og så stadig rundt. Han fik øje på en som åbenbart havde overnattet på kroen. Godric så også at der var 5 personer som var på vej over til den nyankomne, men om de vil ham noget godt vidste han ikk helt. Godric trak på skuldrende. Han gad ikk lige at blive rodet ind i noget, og manden var nok også meget stærkere en ham. Han så stadig på dem. Han besluttede sig for at hjælpe manden hvis han fik brug for det, men det vil blive pinligt for manden hvis en 12 årig dreng hjalp ham.

//Haha...Åh, sorry...havde ikke lige været opmærksom nok til at opdage han faktisk kun var 12^^//

Han valgte at ryste kort på hovedet og blive siddende, ganske roligt. Kromanden så i et øjeblik lidt nervøs ud, da det hele åbenbart blev afblæst...Mændene stoppede op et øjeblik, men forlod så kroen. Sean forstod det ærlig talt ikke helt, da han kiggede efter dem og blev faktisk nysgerrig. Men han regnede med det måske var en fælde. et svagt smil gled over ham og han rejste sig, han gik over til døren og var der, netop som den sidste mand skulle til at gå ud...Sean greb fat i kraven på ham og hev ham tilbage, i en kort bevægelse lod han sin te hælde ned over mandens ansigt. Teen var ikke brændende varm, men stadig varm nok til at manden kom med små støn af ubehag. Mandens venner havde åbenbart opdaget at han ikke var kommet ud sammen med dem og to af dem kom nu tilbage. Sean væltede manden han stod med, så han landede på gulvet, bukkede sig ned og rodede ved noget ved sit ben, før han rejste sig op igen. Han gik en af mændene i møde og før han kunne nå at gøre noget, havde Sean placeret kniven i siden på ham, men stod selv i vejen for at nogen kunne se det.
"Hvad laver i her?" spurgte han ham kort, da den tredje mand gjorde mine til at ville blande sig, prikkede han lidt med kniven til manden han stod med, som hurtigt rystede på hovedet og dermed trak den tredje mand sig lidt tilbage.
"Vi..." mumlede manden, Sean ved, men han stoppede ham.
"...Var efter mig, er det sandt? Jeg er ved at være træt af jeres små lege. sig til jeres mester at kloakkerne har fået en ny Herre. Døden er død. Lev med det!" han stak lidt ekstra til manden, til han nikkede og trak sig så tilbage. Netop som de tre mænd hastigt forlod kroen, gemte Sean sin kniv væk og gik over til baren igen for at bestille en ny te, hans blik faldt kort på en dreng der sad lige i nærheden...

Godric så at de 5 mænd var på vej ud igen, men Sean som sad ned, rejste sig op, og lige inden den sidste mand gik ud af døren, tog han fat i hans krave. Godric smilede da Sean hældte sin te ud over den anden. De andre kom ind for at se hvor han blev af, og godric hørte alt hvad de snkede om. Han smilede for sig selv, men da Sean kiggede over mod ham, forsvandt hans smil lige med det samme. Godric så på ham, og prøvede forsigtigt at smile til Sean. Godric vidste ikk om han var ond eller god, men tog chancen og rejste sig lige så stille op, og gik over mod Sean. "Undskyld" Det var det eneste han sagde. Der var mange spørgsmåld i hans hoved som bare kørte rundt. *Hvem var denne mand, og hvorfor havde de 5 andre været efter ham? Hvad havde han gjordt? Hvem var mesteren af kloakkerne?* Det var blot få af de mange spørsmål som han ikk vil stille. Han så op, og kunne ikk lade være med at stille det ene. "Hvem er du?" Han så hurtigt ned igen. Han vidste ikk om det havde været forkert at spørge om. Han prøvede stille at kigge op.

Han havde netop sat sig og bedt om en ny te, smidt nogle få mønter som betaling, da drengen åbenbart blev nysgerrig og talte til ham.
Sean så på ham et øjeblik med et svagt smil. Han virkede...ja, nysgerrig, men også ret forsigtig, lidt usikker måske. Hvad havde fået ham til at gøre det, komme hen og spørge?
Han så lidt på ham, før han svarede.
"Du kan ikke være interesseret i hvem jeg er, uden også at have andre spørgsmål. som regel spørger folk ikke bare hvem jeg er, uden at have en grund. Arbejder du for nogen?" enlig mistænkte han ikke rigtig drengen, men han ville alligevel være sikker. Han var god til at gennemse folk, men der fandtes skuespillere der var endnu bedre til at skjule ting fra ham.
Han fik endelig sin te og lod skeen røre lidt rundt, da han opløste en smule sukker deri. Så så han på drengen igen.

Godrik rystede på hovedt. "Nej Jeg arbejder ikk for nogle" sagde han med en mere fast steme end før. Hvem skulle en lille dreng på 12 dog arbejde for? "Jeg er ikk rigtig lige typen som vil arbejde for nogle." sagde han. Han så over på komutteren. "Kan jeg be om noget at drikke?" spurgte han hendvendt til hende. Hun nikkede, og ikk læne efter stilede hun en kop forand ham. Godrik sukkede stile. Han var for doven til at tage det, så han så et øjeblik på det, og fik det til selv at komme over til sig. Han tog en lille tår, og kiggede så på manden igen. "Hvem er du?" Godric så granskende på manden med et nysgerigt blik.

Han grinte kort og granskede ham endnu en gang for tegn på at det hele skulle være løgn. Han havde ikke råd til at stole på de forkerte...Men han behøvede jo heller ikke stole på ham. Eller fortælle ham nogle sandheder. Det var også for hans eget bedste.
"Jeg bliver kaldt mange ting, mange navne...Men min mor kaldte mig Sean" svarede han. hans mor...En ting han helst ikke tænkte på. Han pustede let på teen, men tog så en tår og mærkede den dejlige, varmende fornemmelse af den, da han sank.
"Og hvad med dig, kære shapeshifter?" smilte han let. Lugten hang om ham, den karakteristiske blanding af menneske og dyr...

Han så på Sean med et lille forsigtigt smil. "Jeg hedder Godrik. Undskyld hvis jeg spørger for meget, men hvem var disse mænd du slog ned, og hvem er mesteren af kloakkerne?" Han var nysgerig, men det var okey hvis Sean ikk vil sige det. Han forstod det skam godt. Han så sig om efter en fri stol i nærheden, og der stod en et par meter fra ham. Godric så kort på den og fik den så hend til sig uden at gøre noget for det. Han satte sig ned på den, og ventede på om Sean vil fortælle det han lige havde spurgt om.

Hans smil voksede lidt, da han så på drengen og stolen der kom over til ham. Dette var især interessant.
"du har mange spørgsmål, ja...Men jeg tror ikke dette er det rigtige sted at snakke om dem" svarede han og så direkte på Godric et øjeblik.
"Jeg har mange fjender, lige som jeg også har venner og allierede. men det hele er en del af et meget større system, som jeg ikke bare kan sætte sig ind i. Du er jo, undskyld mig, bare et barn med en naturlig nysgerrighed. Og uanset hvor uskyldige børn siges at være, vokser også de op" smilte han og tog en afslappet tår af sin te.
"Hvad er din evne? Hvilket dyr kan du blive til?" spurgte han så, selv en smule nysgerrigt...Måske havde denne dreng alligevel nogle evner.

Godric så på Sean. "Jeg har en evne der hedder Telekinesis," sagde han stolt. "og jeg forvandler mig til en tiger." sagde han med et stort smil. Han var glad for sit dyr, og vil nok altid være det. "Jeg var engengang fyldt et år før min mormor insisterede på at min mor skulle ligge mig og minne to brødre ud i skoven for at se om vi var en shapeshifter. Mine brødre var ikk, men det var jeg. Der kom en flok sultne ulve over til mig for at dræbe mig..." Han så på Sean.

Så nem han var at få i tale...han stolede alt for meget på sine omgivelser. Ikke fordi han ville gøre ham noget.
Men det var to kraftfulde ting, telekinese og en tiger, et så stærkt og flot et dyr...Han nikkede let til hans historie med et lille smil.
"Så vil jeg gætte du kan blive ret stærk en dag" smilte han
"det er to kraftfulde ting du har. bor i her i byen? Dig og din familie?" spurgte han

Godric rystede på hovedt. "Nej vi bor i udkanten af skoven. Hvorfor?" spurgte han. "Og jeg regner med at du ikk har noget fast sted at bo, har jeg ret?" Han så afventende på Sean.

Han nikkede kort og så tænksom ud, men rystede så svagt på hovedet.
"åh...Hvorfor tror du det? Jeg kunne da lige så godt være på gennemrejse eller have boet her på kroen af andre grunde?" foreslog han og tog endnu en tår af sin te. Han lod hånden glide gennem sit hår og så kort ned på sin taske der stod op af baren. Tja, han havde faktisk et hjem. Han var der bare aldrig og rejste meget rundt, alt efter hvor der var brug for ham.
"Klare i jer godt derude? Jeg mener...de fleste familier plejer at have et eller andet negativt ved sig?" spurgte han. Alle han havde mødt...Okay, de var godt nok heller ikke børn, men alle havde oplevet noget negativt, noget trist, i deres barndom. derfor kunne han ikke lade være med at spørge.

Han trak let på skuldrende. "Det går vel fint derude."Sagde han. "Det eneste der er er at mine brødre ikk behandler min hund Leslie ordentlig. Hun kan bedst li at være fri, men de putter hende altid i snor og mundkurv når de skal gå med hende, og det er syndt for hende. Jeg kan ikk se nogle frund til at gøre det, for hun bider for det første ikk, og hun kommer når man kalder. Hvis man beder hende om at gå pænt gør hun det." Hans blik var blevet en smule trist. Han hadede at se dyr lide. Han sukkede og så på Sean.

hans smil voksede lidt...En helt normal dreng, hvis største bekymring var hans hund! ironi når det var størst. Han tog en tår af sin te. Drengens liv var ikke særlig interessant, selv om han var nem at få i tale. Hans familie måtte ikke være særlig betydningsfulde når de gemte sig ude i skoven...Eller måske var de netop det, men holdt det hemmeligt for deres børn? Det var ikke til at vide.
Han trak vejret tungt et øjeblik. Han kunne ikke bruge drengen til noget specielt. Andet end hvis drengen selv interesserede sig for tingene...
"Undskyld min nysgerrighed, men hvad vil du så i fremtiden? altså arbejde med? Har du tænkt over det?" smilte han venligt

Godric så på Sean med et trist blik. "Min far vil ha at jeg blir lejemorder, men jeg ved ikk helt om jeg vil det, men jeg har ingen andre ideer." Han sukede en enkelt gang, og så sig lidt rundt på kroen. Der var tændt på i pejsen. Det gav varme, og et hygeligt skær. Der stod et klaver over i et af hjørnerne, hvor en sad og spilede stille. Godric kendte sangen, men kunne ikk lige huske orderne til den. Det iriterede ham en smule. Han så over på Sean igen, og spurgte så, "Kender du den sang manden spiller nu? Det gør jeg, men kan desvære ikk lige huske tæksten." Han tog en dyb indåning og holdt veret lidt tid inden han pustede stile ud.

"Lejemorder?" smilte han overrasket. en så rolig familie...Og så en far der ville have sin søn hen i den profession?
Han lyttede lidt til sangen og trak så på skuldrene.
"Tja, de spiller så meget og musik har aldrig haft min interesse" svarede han. Nej, han kendte ikke teksten. Det lod han andre om.
"Men Lejemorder...Det var da lidt voldsomt. Bliver du så trænet op? Ved at træne tidligt, bliver man hurtigere god og erfaren med våben" smilte han let. Han havde en pludselig trang til at snakke med drengens far...Hvis han fik en indflydelse på familien og drengen blev lejemorder og ikke fandt noget andet han hellere ville, kunne han måske få sig en fremtidig ny mand. Men det var stadig bare en tanke han legede med. Måske ville de slet ikke lade sig komme under indflydelse eller også tilhørte de allerede nogle andre...Det viste man jo aldrig.

Godric nikkede. "Ja, min far startede med at lære mig op da jeg var omkring de 5 år. Så jeg kan godt håndtere et våben."sagde han smilende. Han kunne tydligt huste første gang han havde fået et våben i hånden. Han vidste ikk helt hvad han skulle gøre af det i starten, men da hans far lærte ham det var der ingen problemer. Godric lærte faktisk utroligt hurtigt, og kunne snart håntere våbnet uden besvær.
Godric vidste ikk helt om han skulle være stoldt over det eller hvad han skulle. I stedet lage han hovedt en smule på skrå så hans narke sagde knæk en ænkelt gang eller to. Han så på Sean og kunne ikk lade være med at spørge. "Hvad arbejder du som?" Godric så på Sean med et nysgerigt blik.

Han nikkede let og så lidt på ham, mens han drak mere af sin te.
"Mig?" smilte han og tænkte sig lidt om. Men hvad kunne det skade, at fortælle sandheden? Hvis han var heldig, ville det måske være...en god ting.
"Jeg arbejder med mange ting...Samler informationer, stjæler ting...dræber folk" smilte han roligt og så smilende på ham.

//Sorry...kreasvigt^^//

Godric nikede. Han arbejdede altså med mange ting? Bl.a at dræbe folk som Godric's far også gjorder. Godric så tænksom ud et øjeblik. Hans far vil nok elske at snakke med denne person, men skulle han spørge om Sean gad? Han så på Sean med et beslutsomt udtryk i øjnene. "Jeg tænkte på om du havde lyst til at møde min far? Der er måske nogle ting i kunne lære hinanden." Han var ikk sikker på om Sean havde lyst. Godric ventede bare på at Sean vil sige om han gad eller ikk.

Han grinte kort og brugte tid på bare at sidde og se sig omkring og drikke resten af sin te.
"Jeg tvivler på hvor meget han har at lære mig, efter flere hundrede år" smilte han så og så direkte på drengen igen. Godric.
"Men jeg er så sandelig interesseret i at se ham. Men hvilken garanti har jeg, for det ikke bare er en fælde?" spurgte han med et lille smil og lænede sig tilpas tilbage i stolen. Han havde mange fjender og selv om drengen virkede...oprigtig, kunne man stadig aldrig vide. Men levede han netop ikke livet farligt?
"Jeg er dog villig til at tage chancen" smilte han og gjorde en gestus mod kroens dør.
"hvis du viser vej?"

Godric nikkede og rejte sig op, og gik over mod døren. Den kølige vind hilste Godric velkommen med et lille køligt pust.

Godric så sig lidt om, og begyndte så at gå over mod skoven. Der blev langsomt tyndet ud i husende, mens de gik, og de var nu nået helt over til udkanden af skove. Godric begyndte at fælge skovkanden, og ikk længe efter kunne man se et gammelt skævt træhus. "Det er der jeg bor"sagde han og nikkede over mod huset.

Da de var kommet helt hen til huset, blev døren åbnet med en lille knirken. Midt i døråbningen stod Louise, Godric's mor. Hun var en lille dame, med blondt hår. Hun så en gang på Sean, og nikede så venligt til ham. "Goddag mit navn er Louise, og hvem er de så?" Hun så på Sean med et spørgende blik.

Han rejste sig op, sørgede for han havde sit varme tøj på, før han fulgte Godric med ud af kroen, hvor en kølig vind hilste dem velkommen. Han brugte et lille øjeblik på at lade blikket glide omkring sig, før han fulgte efter drengen. De gik ud af den by Sean kendte så godt og ud i dem, for Sean, lettere ukendte vildnis. Skoven kom den hurtigt i møde og han lod drengen vise vej gennem skoven og dets krat, til en lille skæv hytte.
Han stoppede op da hyttens dør blev åbnet og så en kvinde, han aldrig havde set før og som også virkede lidt overrasket over at se ham.
Han gjorde en gestus mod Godric, selv om hans blik forblev hos kvinden.
"Deres søn viste mig herhen, vi faldt i snak på kroen. Mit navn er Sean" smilte han roligt

Louise så en smule mistænksomt på Sean, men nikkede så da han sagde at havde snakket med hendes søn. "Kom dog indenfor, med mindre du hellere vil stå her ude i kulden?" Hun gik ind, og stilede sig et stykke der fra for at se om de gik ind. Godric så en gang på Sean, og gik så selv ind. Leslie kom gøende over til ham med lovrende hale.Godric klappede hende en på hovedt før hun løb over til Sean. Hun snusede en gang til ham, men var ikk helt sikker på om han var ven eller fjende, men beslutede sig for at det var ligemeget ligenu. Hun begyndte at gnåbe sig op af Sean som en kat. Hun vil ha opmærksomhed.