What was those creatures Aurora

Tid: omkring 06:00
Sted: slavemarket i et rum ved en slavehandler (Zantanna ved ikke hvor hun er)
omgivelser: ved jeg ikke kan ikke se om der er andre udover hende jeg deler en form for celle med
påklædning: skjorte og nogle lærred busker på fødderne har hun ingen ting.

Vinden susede i Zantannas hår da hun trådte ud af kroens trykke rammer, hun måtte finde nogen som kunne passe på den lille pige, som havde været taget til fange ved den mand som havde udsat Zantanna for så meget fordi han ville skabe den perfekte vampyr, men han havde aldrig kunnet fjerne den menneskelig del helt. Hun havde inden hun gik betragtet en diskusion om hvor vidt en vampyr eller dæmon var den stærkeste. De var ikke blevet enige og begyndte en slåskamp, som endte over ved hendes bord spildte det blod hun skulle havde drukket ned af den skjorte hun havde  på. Skjorten var hvid og gjorde bare den røde plet endnu tydeligere og det havde gjort hende vred så hun tænkte at hun heller måtte gå inden skabte alt for meget ballade. Hun lod fustretet sin hånd glide igemmen den højt opsatte hesstehale inden hun begyndte sin formåls løse vandren.
Zantanna anede ikke hvor hun skulle hen, hendes ben gik bare og hun lagde ikke rigtigt mærke til omgivelser, for havde hun gjort det kunne se at nogen fulgte efter hende, hun stoppede op da nogen talte til hende. Stemmen var lys og nynnende. Stemmen var ikke en hun genkendte umidligtbart. Hun åndede lettet op da pigens fært vidste sig være menneske. Hun vidste godt at hun var en omvandrende skydeskive med denne skjorte på, heldigvis udgjorde denne pige ikke en trussel. Pigen havde lange slange krøller lyst hår og øjne blåe som havet på en solskinsdag. Pigen kunne max være 5-7 år, men hvor pigen kom fra vidste Zanntanna ikke. Pigen virkede bange og tog fat Zantannas hånd og trak hende hen imod mindre gyde, det først da hun nærmede sig gyden, ramte den velkemdte duft af blod hende. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle gøre, hendes øjne lyste med samme op i den blod røde farve,  hun var sulten hun kæmpede med tørsten og frygten, hun anede ikke om dette her var en fælde, heldigvis var Emiliy der ikke.

Kvinden som lagde på jorden havde det samme lyse hår og de blå øjne som pigen, hun kæmpede for sit liv hun måtte være udsat for  et angreb, men hvad der havde angrebet hende vidste hun ikke helt da pølen af blod vidste hende at det ikke var en vampyr, men hvad skulle hun gøre. Kvinden ville ikke overleve vis ikke hun blev forvandlet, men tanken gjorde hende bange, hun vidste ikke noget om være vampyr, hun havde svært nok ved ting. Hun var ikke blevet oplært ordenligt det eneste hun vidste var hvor våde og fugtige kælder kunne være. Hun måtte tage en besluting om hvor vidt hun skulle forvandle kvinden og lagde pigen være tilbage med en dræber mor som nok slog pigen ihjel, forvandle moren og tage pigen med sig hjem til Emiliy også to piger som som hun skulle efterlade når hun skulle jage. En lille stemme hovedet fortalte hende at hun skulle lade være, men mere nåede hun ikke tænke før hendes tanker blev revet tilbage til virkeligheden og alvoren. En dyb og kyndige stemme forstyrrede hende og han havde selvfølgelig venner med, beskyttende trak hun pigen om bag sig “ Når der er vores første gevindst drenge” sagde stemmen som kom fra mørkethåret fyr som var muskuløs, hans stemme bar præg af at være fra sted hun ikke kendte hans acent var anderledes Kvinden klynkede.. Hun måtte gøre noget nu, hun kastede sig så hurtigt over kvinden at gruppen på fem ikke vidste hvad de skulle gøre de blev stående som de ikke troede deres engne øjne.

Zantanna tænkte slet ikke på fyrene det eneste hun tænkte på var få hende tømt for blod så hun kunne forvandlede hende, pigen fik store øjne da de så hvad hun gjorde, men hun blev stående og betragtede mændene. Hun nåede arakurat at tømme hende og give hende blodet tillbage inden den mørkhåret mand havde kastet vigevand på hende. Hun havde fået det i øjnene og det sved. Hun gispede svagt imens hun intet kunne se , vågnede den lyshåret kvinde, de blå øjne blevet røde. En svag hvæssen kunne høres da kvinden så mændene som havde dræbt hende, eller det sige Zantanna havde dræbt hende og det gav hende en dårlig samvigttighed. Hun kunne ikke lade pigen være ved sin mor nu. Moren til pigen ville dræbe hende. Hun rejste sig fortumlet op inden hun med lugtesansen tog pigen, men mere nåede hun ikke før slag ramte hende så hårdt i ryggen at sikker på at den knækkede.
 Zantanna anede ikke hvad disse væsner var, men lugten af våd hund drillede hendes næse så meget at hun nyssede. Zantanna vågnede op ved siden af kvinden som hun havde hjulpet. Pigen kunne hun ikke se nogen steder. Gyden de var ikke gyden. Lugten af en kælder, den duft hun havde brugt så mange år på studere. Lugten af jordslået hed, fugt og frygt ramte hende. Hun åbende øjnene og det overraskede hende ikke at de havde bundet hendes hænder.