A long night //Zankuji//

T: Aften
S: Barren i Det vilde svin
V: Koldt og mørkt udenfor
O: De sædvanlige mennesker der sidder ved bordene, plus nogle andre


Kairi åbnede døren til kroen og smuttede ind. Hun havde brugt meget af sin tid hernede på det seneste, men det var nu ikke rigtig med sin gode vilje. Hun så sig omkring som hun plejede, og satte sig så ned ved barren og bestilte en øl. Da bartenderen kom hen med den til hende, lagde hun pengene på disken og tog imod flasken med et lille suk. Hendes ansigt var ret udtrykssløst, og hun så bare tomt frem for sig, da hun åbnede jakken, tog den af og hang den på stolen.

Zankuji kom roligt gående for sig selv og slappede bare af og fik så øje på en kroen som han havde været tit på og smilte for sig selv før han så roligt gik ind på kroen og kiggede sig omkring og fik øje på Kairi som var her igen og han rystede lidt på hovedet og gik så roligt hen mod hende og så på hende "kairi hvad laver du så her"spurgte han roligt bag hende og ville se hvordan hun ville reagere på det her.
Han så på hende og ventede bare på at se hvad der ville ske lige nu og her og slappede bare af.

Hun vendte sig da hun hørte nogen tale til hende, og så en velkendt mand stå bag hende. Hun forsøgte at smile til ham, og svarede ham så. "Hej Zankuji. tja, sidder vist bare og drikker lidt for mig selv" Hun vendte sig mod sin øl igen og pillede lidt nervøst ved flasken mens hun ventede på om han ville svare hende.

Han kiggede på hende med et smil på sine læber og slappede roligt af "okay det da ikke så sjovt og drikke for sig selv"sagde han roligt og satte sig ned ved siden af hende "og hvorfor sidder du her og ikke er sammen med din fyr"spurgte han roligt for han gik ud fra at hun havde fået sig en fyr efter deres sidste møde sammen her på kroen.
Han så på hende og slappede roligt af og viste ikke hvad hun ville sige lige nu men han kunne jo kun vente og se.

Hun smilede skævt. "Tja.." Hun stivnede lidt da han nævnte hendes fyr, og kunne mærke tårer komme op i øjnene, så hun vendte sig og fik dem væk, inden hun så på ham igen. "Tja, sagen er, jeg ved ikke hvor han er." Hun så ned foran sig, og smilet fra før var helt væk. Hun havde ikke set Johan i mange dage nu, og hun anede ikke hvor han var længere, eller om der var sket ham noget.

Han så på hende og slappede roligt af og rejste sig op "kom med mig søde Kairi"sagde han roligt og fik en nøgle til et værelse så de kunne snakke under fire øjne i stedet for at alle de fulde mænd og alt det skulle høre det og sådan.
Han så på hende og slappede af og gik op på værelset og slappede bare mens han ventede på at se om hun ville komme der op og sådan.

Hun blev lidt overrasket over hans reaktion. Hun var ikke vant til den venlighed fra andre. Hun smilede forsigtigt og fulgte med ham derop, men stoppede et par værelser før ham. Hun så på døren mens hun fumlede efter noget i sine lommer, og fik så fisket nøglen op af lommen. Hun satte den i låsen, og så hen på ham i det hun åbnede døren, som for at sige "Kom, herind i stedet for."

Han kiggede på hende "øhm okay"sagde han roligt og gik hen til hende og ind på værelset og så på hende "hvad så"sagde han roligt og så på hende og var lidt træt af hun ikke havde det godt og alt det, men hvis hun havde noget hun ville ha fra hjertet så måtte hun jo sige det til ham for hun kunne stole på ham og det hele.
Han så på hende og slappede bare af mens han ventede på at se hvad der ville ske nu og her og hvad hun ville sige lige nu.

Hun kunne godt mærke på ham at han virkede lidt utilfreds med situationen, så hun stoppede og vendte sig om mod ham. "Du behøver ikke være her hvis du ikke vil. Jeg ville bare hellere være her, på mit eget værelse, end et tilfældigt. Føler mig mere tryg sådan." Hendes tone var hverken fjendtlig eller rar, men mere sådan lidt tom og ligegyldig. Det var ingen følelser at spore på hendes ansigt, og hendes øjne var blevet mørke og tomme.

Han kiggede på hende "det også helt i orden Kairi men hvad er der med dig du ikke som du plejer sig til hvis der er noget for vil godt hjælpe hvis jeg kan"sagde han roligt og gik hen til hende og stod foran hende og lagde sin hånd på hendes hage og løftede lidt op i hendes hovede og kiggede hende i øjne og ventede på at høre hvad hun havde og sige for han var der for hende også selvom hun havde fyr og alt det.

Hun så på ham og nikkede bare da han talte. Hun så op på ham da han tag fat i hendes hage, men smilet var endnu ikke vendt tilbage på hendes ansigt. Hun fjernede hovedet og gik hen og satte sig på sengen. Hun ventede ikke på om han satte sig, hun regnede med at han gjorde det hvis han havde lyst. "Altså.... Jeg ved ikk hvad jeg skal sige.... Johan er....... forsvundet." Hun kunne ikke holde det inde mere, og tørrede en tåre væk der trillede ned af hendes kind med et lille snøft.

Han kiggede på hende og så godt at hun ikke var glad eller noget men mere trist og det var da til at forstå, han gik roligt hen til hende og satte sig ned ved siden af hende og lagde roligt armen om hende og fik hende ind til sig "hold det ikke inde for det vil bare gøre det hele værre bedre af græde end og lade være"sagde han og viste jo godt hvorfor hun græd "men hvor end han er kan man jo kun håbe på at han har det godt ham Johan"sagde han roligt og så på hende.

Hun kunne ikke lade være med at smile lidt af hans venlighed og søde ord. Hun lod tårerne komme ud, og puttede sig lidt ind til ham. Hun havde brug for trygheden lige nu, ligegyldigt hvem den så kom fra. Efter lidt tid så hun på ham igen, denne gang med et lille smil. "Hvor er du sød. Det hjælper lidt."

Han kiggede på hende med et smil på sine læber og slappede bare roligt af "sød er jeg nu også det søde Kairi jeg er mere bekymret for at du har det godt jo"sagde han roligt og holde om hende og anede ikke hvad han sådan ellers skulle sige for han ville jo ha hun var glad og lykkelig og alt det.
Han så på hende med et smil på sine læber og slappede bare roligt af og holde hende ind til sig og ventede på at se hvad der ville ske.

Hun grinede lidt over hans kommentar. "Hvad end du er, er det rart." Hun krammede ham, inden hun rejste sig og åbnede et skab og tog en flaske ud. Hun havde godt nok allerede drukket lidt idag, men ikke noget af betydning. Hun tog to glas, og lukkede så skabet igen, og gik hen og satte sig i sengen igen.

Han kiggede på hende med et stille smil på sine læber "jeg er bare mig selv jo"sagde han med et smil og satte sig op af vægen af sengen stod op af væggen og sådan og så roligt på hende da hun kom tilbage fra skabet og sådan.
Han smilte "du har lyst til at drikke kan jeg se søde"sagde han roligt og så på hende med et smil på sine læber og slappede bare roligt af.

Hun grinede lidt. "Wow, captain obvious." Hun sagde det så han kunne høre hun drillede. Hun satte sig også op ad væggen og gav sig til at hælde op i de to glas. Hun rakte ham det ene, og hævede sit til at skåle med ham.

Han kiggede på hende og slappede bare af og tog imod drikken og så på hende med et smil "jeps det mig"sagde han roligt og skålede med hende "hvad skåler vi for søde"spurgte han roligt og slappede bare af.
Han viste ikke hvad de lavede og hvorfor men han ville være der for hende og det hele og slappede bare af.

Hun så lidt på ham med sammenknebne øjne. "Hmm... Hvis du er captain obvious, så må jeg være...." Hun tænkte lidt, og fortsatte så. "Wonder-woman!" Hun grinede højt over det hun selv sagde, og fortsatte så. "Vi skåler da for superheltene selvfølgelig!" Hun grinede igen, og bundede så sit glas. Det var mjød der var i, så det var ikke som sådan stærkt i smagen, men procenterne var alligevel ret høje så man kunne hurtigt blive fuld af det.

Han kiggede roligt på hende med et smil på sine læber og slappede af og drak det hele som hun gjorde "jeps de for nice tror jeg"sagde han roligt og kiggede på hende "det her kan vi blive godt fulde af søde det ved du godt ikke"sagde han roligt og så på hende og slappede af og viste ikke om hun bare vil blive fuld fordi hun ville glemme alt lige nu eller hvad hun ville.

Hun så grinende på ham, og nikkede mens hun hoppede over til en mini-jukebox der stod i hjørnet, og tændte noget musik. "Jah det er dejligt." Svarede hun med et stort smil. Hun gik hen til sengen igen, kravlede hen over den og fik fat i flasken. Hun ledte kortvarrigt efter sit glas, men indså at det nok var trillet ind under sengen i farten, og bekymrede sig ikke mere om det, men tog i stedet bare flasken for munden og tog en tår, hverefter hun rakte den til Zankuji med et smil. Hvis han tog den lod hun ham drikke, og hvis ikke stillede hun den bare tilbage på bordet igen.

Han kiggede på hende og slappede roligt af og tog så imod flasken og drak af den og kiggede på hende og gav hende den igen og ja det påvirkede dem jo begge men han havde drukket meget i sit liv og det ramte ikke så hårdt igen.
Han så på hende med et smil på sine læber og slappede roligt af og ventede på at se hvad hun ville lave nu hvor de var på værelse og alt det.

Hun sprang op og stå i sengen, stadig med flasken i hånden, og gav sig til at danse til musikken. Hun tog endnu en slurk af mjøden, denne gang en stor slurk, og dansede så videre.

Hun vågnede op i sengen, og huskede ikke noget siden hun sprang op og dansede. Hun blinkede svagt med øjnene, og fik så øje på ham ved siden af sig i sengen. Hun tog sig til hovedet, delvist fordi hun havde hovedpine, men mest fordi det var pinligt, at hun intet kunne huske. Et spørgsmål brændte i hendes tanker: Havde de lavet noget? Hun fik pludselig kvalme, og løb ud på badeværelset og kastede op. Det var først da hun var kommet derud at hun bemærkede, at hun havde en stor t-shirt på som gik ned og dækkede hendes skridt også.

Efter alt det drikken som de havde lavet og nu ja så var det morgen og de havde sovet og roligt vågnede han op og rejste sig op og gik ud til hende "godmorgen"sagde han roligt og kløede sig i håret og så på hende "er der noget galt"spurgte han roligt og slappede roligt af.
Han slappede roligt af og anede ikke hvad de havde lavet efter hun var oppe og danse og det hele og havde ikke ligefrem nogen ide om at han havde i tankerene at de havde haft gjort noget de vilde fortryde og sådan.

Hun så på ham da han kom ud til hende, og tørrede munden og tørrede de tårer væk der var kommet af at kun havde kastet op. "Det ved jeg ikke, tror det ikke..." Hun rejste sig fra gulvet og trak i toilettet, og gik ind og lagde sig i sengen igen. Hun var ikke helt frisk, hun havde det ikke helt godt endnu, men underligt nok føltes det ikke som normale tømmermænd. De var lettere på en måde, men slet ikke som de plejede. Der skulle meget til for at hun kastede op normalt, og hvis det var pga. druk plejede hun så også at have en slem hovedpine, men det havde hun ikke nu, kun meget lidt, men til gengæld slem kvalme som hun aldrig plejede at have. Hun lagde sig ned og lukkede øjnene.