Periode | Renæssancen
Årstal | 1168
Årstid | Efterår
Måned | Oktober
Den sidst registrerede bruger er Victoria
Vores brugere har i alt skrevet 164971 indlæg i 8752 emner
I haven't even been free for that long, but somehow i long to be back
:: Doomsville City :: Terrorville District :: Gågaden
I haven't even been free for that long, but somehow i long to be back
Sted En gågade i Terrorville
Omgivelser Der er hvad man normalt finder på en gade, men ellers to vampyrer, Angel og James
Vejr Det er lettere køligt, men ellers ganske godt vejr
Påklædning
- Tøj + Sko Hun er iført en ret simpel hvid kjole [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]. Hun har et par sorte ballerinaer på
- Make-up + Hår + Smykker Hun har intet make-up på. Hendes hår hænger løst og går hende til numsen. Hun har heller ikke nogen smykker på
Det var en stille, og egentlig ganske smuk aften. Solen var for længst gået ned, og de fleste havde begavet sig indenfor, hvor de hyggede sig med deres familie. Selv vandrede Angel rundt i gaderne, hun havde intet hjem, så hun kunne kun andre gennem gaderne. Det havde efterhånden været en uge siden, at havde efterladt katakomberne. Verden var åben for hende, og alligevel skræmmende og ny. Hun havde kun kendt sit lille værelse, kun kendt det lille rum og hvor havde hun hadet det. Men nu hvor hun rent faktisk var fri, savnede hun det velkendte. Hun savnede de gamle vaner, og selvom hun elskede at være fri. Der var så meget luft omkring hende med et, og alles tanker var så tydelig. Hvor hun før havde haft minimal kontakt med andre, var der med alt for meget af det. Det tog virkelig alt i hende, ikke at falde sammen og skrige. Alles tanker borerede sig ind i hendes hoved, hvilket blot gav hende mere savn til katakomberne.
Som hun vandrede gennem haderne, tog det ikke lang tid, før hun fik opmærksomheden fra andre. Nok var hun ikke en engel, men som falden engel havde hun endnu engleblod i sig, og hvis der var noget vampyrer elskede, så var det smagen af engleblod. I første omgang havde hun ikke opdaget dem, der var trods alt så mange tanker omkring hende, at det ville være et under, at hun overhovedet opdagede at nogen forfulgte hende. Så det var først da de kom ind foran hende, og stoppede hende op, at hun opdagede der var nogen der forfulgte hende "Well hello little angel girl" lød det fra den ene af dem. På trods af de var vampyrer, så var de ikke yderligere attraktive, ikke at hun havde mødt nok mænd, til at hun kunne se hvad der var normen for andre.
Den ene af dem greb fat om hendes hals, og et forvirret udtrykke kom op i hendes øjne, hvordan kunne nogen være så stærke? Hun gispede efter vejret, og holde fast om hans hånd, som skulle det hjælpe med, at få hende ud af hans greb. Hun kneb øjnene sammen, og med sin telepatiske evne, satte hun en statisk lyd ind i hovedet på ham, som kun blev stærkere i takt med han rørte ved hende. Vampyren gav støn af smerte fra sig, og gav med et slip, hvorpå hun faldt til jorden. Hun vidste at hvis der ikke kom nogen, så ville hun næppe overleve natten, der var alt for mange af dem, og selvom hun kunne give dem mental smerte, så ville det næppe give hende nok af en overhånd, til at kunne vinde.
//Håber det er okay
Gæst- Gæst
Sv: I haven't even been free for that long, but somehow i long to be back
Han havde dog ikke regnede med de ville stoppe op især i denne by, de skulle spise ja, men det var ikke noget de ikke kunne gøre mens de var på farten.
James bevægede sig derfor hurtig gennem gaden, mens han holde hans træpæl klar. Da han så en kvinde falde ned efter en vampyr, havde grebet hende tog han derfor hurtig analyse af kampen, hvilket medførte at han hurtig bevægede sig frem og kort efter fremkale han hans bue, så snart han var igang med det så de over mod ham og hvæste af ham.
Kort efter hoppet de mod ham, hvilket der medførte han skød pilen af den bue af det ville blinde folk, men vampyrer ville ikke kunne tåle det da det var sol lys.
Han hørte en masse skrig fra dem, hvorefter han hamret træpælen i dem, for at være sikker på de var helt døde. Men som altid, havde hans bue gjorde det. Han faldt dog ned på sine knæ kort tid efter og tog et par dybe indåndinger kort efter, rejste han sig op og bevægede sig over til hende, han satte sig ned på knæ, og tog sin hånd frem. "I got you." Lød det svagt fra James af, hvorefter han sende hende et svagt smil selv om han stadig var træt, "we are not safe here, we need to move, can you walk?." Han så på hende, med et bekymret blik da han spurgte. Han bar som altid enkelt tøj med en kappe som han nu, havde lagt over hendes skuldre, han vidste der ville dukke flere op skriget vampyrer gav skulle man ikke være vampyrer for at høre.
//det er vildt godt, håber, mit kan bruges skal lige ind i James igen [For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]
Gæst- Gæst
Sv: I haven't even been free for that long, but somehow i long to be back
Fra sin siddende position på jorden, betragtede hun hvordan manden kæmpede imod dem. De var hurtige og farlige, og dog syntes han at kunne kæmpe imod dem. Hun lagde nysgerrigt hovedet på skrå, han kæmpede ganske graciøst, hvilket mindede hende om de krigere, i de bøger hun havde som barn. Det var egentlig ganske fascinerende at se på, han bevægede sig graciøst og med ynden af en kriger. Hun havde ganske vist ikke set krigere før, men hun havde da læst om dem. Da han tog træ pælen frem, og hamrede den ind brystet på dem, var det ganske fascinerende, at se præcis hvordan disse væsner døde. Hun havde jo aldrig set det før, så det var egentlig ganske spændende at se på.
Som han vendte opmærksomheden imod hende, frygtede hun et sekund, at han ville vende sin vold imod hende. Dog virkede det ikke til at være tilfældet, som han blidt rakte en hånd frem imod hende. Forsøgende lagde hun sin i hans, og et smil formede sig på hendes læber "Thank you" hun havde aldrig rigtig takket nogen før, det kun at se sin kære far, også dem han ville have informationer ud af, det havde en vis effekt og gav hende heller ikke muligheden, for at opleve en masse ting. Hun lukkede kort øjnene, blot for at se ind i hans sind, og der var intet ondt hun fandt. Da han udtalte at de ikke var sikre, og om hun samtidig kunne gå, nikkede hun og rejste sig op. Hun smilede blidt til ham, som han lagde kappen om hendes skuldre *Where are you taking me?* nogle gange var hun så vant til, at ikke at snakke og derimod snakke gennem sine tanker, at hun til tider fandt sig selv gøre det "I'm sorry, I'm not yet used to the whole taking thing" han skar en grimasse "but where are we going?"
//awww mange tak, og dit var skam også godt!
Gæst- Gæst
Sv: I haven't even been free for that long, but somehow i long to be back
Hun var inde i hans hoved hun talte til ham gennem deres tænker, ikke lige frem noget der gjorde ham tryg men han prøvede, og undgå og vise det. Da hun undskylde og forklaret ham, hvorfor hun gjorde det svarede han med et svagt skuldertræk.
"Its fine realy its, just a bit wierd hearing people talk like that to one, not something i would ever like to happen agian so please dont do it agian."
Kort efter han, havde sagt det vende han, hans blik mod hende igen.
"Well i got a house near here, you can stay there, to you are ready to go agian, there is a guest room not something i normaly use, but yeah, you can use it and then you should be safe until, its gonna be day agian, like its better than you having to be hunted, i am just gonna help you as much as i can, Miss ?" Lød det fra James, hvorefter han vente på hendes navn mens de gik.
Kort tid efter nået de til hans hus, det hus han, havde haft penge til efter og ha brugt sine evne til så mange ting, " i mean its not much but its a home." Lød det ganske svagt fra James, hvorefter han åbnet døren og holde den for hende, når hun kom ind ville hun kunne se en opgang som gik et godt stykke gennem huset, indtil den nået trapper.
Gangen havde, dog døre på hver side os et badeværelset var på den venstre side, dør nummer to, dør nummer et, havde bare et trænings området mere til ham selv trejde var hans køkken, hvor der normalt var et par folk der kunne lave mad, på højre side dør et var der en lille stue, dør nummer to gik ind i den store stue, mens dør tre, havde hans egen værelse gæste værelset var oven på sammen med et andet værelse som James brugte mere. "So first door up the stairs is the guest room, and there is food to if you need anything, just let me know ?." Lød det svagt fra James, hvorefter han sende hende et smil igen.
Gæst- Gæst
» //Fifi Long, Lili Long, Nggung Shifty// et mærkeligt sammen træf
» Lets meet again... Its been a long time... Way too long... (Alane)
» It's been a long long time
» I can do everything, as long as you can pay - Hik
:: Doomsville City :: Terrorville District :: Gågaden
Idag kl. 13:42 af Savas
» The Fever Called Living ~ Dr. Trott
Idag kl. 13:17 af Dr. Trott
» As if anything would change (Valentine)
Idag kl. 13:00 af Sean
» Aften a long time - Sean
Søn 17 Nov 2024 - 21:04 af Lori
» Oh what a circus -Natalie
Søn 17 Nov 2024 - 15:56 af Madelena Gray
» A ballad of song birds and cool hats ~ Katrina (Featuring Edgar)
Søn 17 Nov 2024 - 15:18 af Edgar
» Who am I now?? //Jake//
Søn 17 Nov 2024 - 7:40 af Jake
» A royal search for knowledge
Lør 9 Nov 2024 - 17:39 af Elizabeth
» Oh, My Sweet Summer Child - Juniper
Fre 1 Nov 2024 - 12:48 af Juniper