If I never knew you. //Claire//

Han kunne ikke kæmpe mere.. Men.. Han ønskede ikke at give op.. Han tænkte på Claire.. natalie.. Shifty.. De var alle i hans hoved..
Røveren lod endnu engang sit sværd snitte Brick nær hans hjerte, så blodet strømmede ud.. Han hyldte kort og ville forvandle sig, men havde ikke kræfter nok.. Ulven inde i ham var ved at give op..
Men Claire..
Claire..
Røveren grinte hånende og lod kniven gå igennem ham, nær det sårbare hjerte.. Brick gispede højt.. Det var langsomt ved at blive sort for ham..

Claire kom løbende da hun hørte hylet, hurtigere end vinden vaar hendes skygger henne og nedlagde manden så gnavede de sig ind i hans hud og ind til hans hjerte som de sad til det var væk. Claire satte sig på hug ved Brick, og lagde en hånd på hans kind.
"Shh.. Du skal nok klare det.." Sagde hun men indest inde var hun bange for det var forsent. Hun rev noget stof af sin bluse og bandt det om såret og håbede på det var nok til at redde ham. Men når shapeshifters var i deres menneske form var de så svage som mennesker. Claire klemte en tårer ud, men tørrede den hurtigt væk igen..
"Shh.. Jeg her og jeg elsker dig. Jeg bliver ved dig, du skal nok klarer den.." Sagde hun beroligende.. Han skulle klare den.. Brick måtte ikke dø, ikke nok med Nille hendes veninde var borte.. Hendes mor... Hun kunne ikke tåle at miste flere.. Havde hun flere tilbage at stole på, folk som ikke hadede hende...

Claire...
han kunne hører hende, hendes stemme var som sød musik i hans øre.. En beroligende musik der mindede ham om at det hele nok skulle gå.. Det skulle det jo også skulle det ikke?.. Han kiggede op på hende med et svagt blik og et skævt smil.
"Claire," sagde han med en svag stemme..
Som en svag ældre herre, løftede han sin hånd op til hende kind, imens han kiggede hende i øjnene. De smukke øjne.. Var det sidste gang han skulle se dem? De øjne..
"Jeg.. jeg elsker dig.."

Claire kunne ikke lade hver med at græde da han sagde hans navn.. Han lød så svag.. Som han skulle dø.. Havde skæbnen virkelig valgt det her.. Han havde vækket hendes liv, bare ved et øje kast. Uden han var livet intet værd..
"Shh.. Du skal nok klare det.." Svarede hun og tyssede lidt og lagde hendes hånd på den hånd som han havde på hendes kind..
Hun ville ikke have han skulle forlade hende.. Hun ville dø med ham! Det ville hun! Hun ville ikke lade ham dø alene..
"Jeg elsker også dig.." Svarede hun og græd mere..

Nu græd hun også... Det kunne han ikke tåle at hun gjorde.. Hun måtte være stærk.. Det var hun nød til.. Hun skulle klarer den.. hans dejlige Claire..
"Græd ikke," hviskede han og prøvede at smile.. "du må være stærk," Han fortsatte med at kigge hende i øjnene. "Vil du love mig det? Vil du love mig at forblive stærk?"
Selvom han skulle dø, så måtte hun ikke give op.. han ville ikke se hende give op.. Det var hun for god til..

Hun blev ved... Ved med at græde... hun kunne ikke stoppe..
"JEg kan ikke leve uden dig.. Du må ikke forlade mig.." Svarede hun med en stammen i stemmen.. "Jeg kan ikke uden dig.." Tilføjede hun og græd mere og mere..
Hun kiggede på ham..
"Jeg skal prøve, men du må ikke forlade mig.." Svarede hun ham og kyssede forsigtigt hans læber og lagde sin hånd på hans kind igen..

han kunne selv mærke hvordan tårerene var begyndt at rende ud af hans øjne.. Det at hun græd over ham, fik hans hjerte til at briste.. Ikke fysisk, men psygisk.. Claire.. Han ville jo ikke gå fra hende.. Det ville han altså ikke.. Men kniven ved siden af hans hjerte bestemte noget andet..
"Jeg elsker dig Claire," hviskede han og smilte en sidste gang så godt han kunne.. Den hånd som var placeret på hendes kind, var langsomt ved at blive svag og før Claire kunne nå at stoppe den faldt den mod jorden.. Han kunne ikke holde den oppe mere..
"Jeg.. elsker dig.." hviskede han, inden de blå øjne lukkede sig i.. "For altid.." Pludselig var hans krop slap.. Hans bryst gav ikke længere udtryk for at han var i live..

Hun græd mere og mere volsom..
Hans hånd faldt til jorden, og fik hende til at spærre øjne op og glemme at trække vejret i chok.. Hun kunne ikke forstå det.. Hvorfor skulle hun miste folk omkring hende..?
Hun græd.. Han var væk.. Hun var død. Hun lagde hovedet på hans mave og græd. Hun rettede ryggen op igen, og græd stadigvæk. Hun rejste sig op pg hamrede hånden ind i muren.
"NEJ!" Råbte hun af gråd og bankede på muren til hendes hånd var helt rød.. Hun vendede sig om imod Bricks døde krop og gled langsomt ned af muren..
"Nej.. Hvorfor skulle du lige forlade mig..."

Jeg har aldrig rigtig forstået mit liv...
Min familie blev dræbt for øjnene af mig.. Blod over alt.. Min mor forsvandt.. jeg var alene.. Men nu.. Jeg fandt en som elskede mig.. jeg fandt tre..
Claire.. Du er noget for dig selv.. Forbliv stærk min skat.. Jeg elsker dig og ønsker dig det bedste..
natalie.. Fortsæt med at kæmpe.. lade ingen trampe dig ned.. Du er noget som ingen andre er..
Shifty.. Giv aldrig op.. Pas på dig selv.. Pas på din søster og lad hende passe på dig..
Min familie.. I er alt..
Claire.. Du er alt...
Jeg vil ønske at jeg ikke skulle sige farvel...
Men.. farvel..
Forbliv stærke...

//OUT//

Hun kiggede ned på ham..
"Du forlade mig aldrig helt.. Husk det.. Du altid i mit hjerte.. Og du kommer aldrig ud." Sagde hun stille og græd for sig selv.. Intet ville nogensinde blive det samme igen.. Aldrig nogensinde..

//Out..//