Pain Whisperer ~Hayley~

Det var en stille dag regnen faldt ned fra den mørkegrå himmel. Overskyet af skyer, hun sad på en bænk i den nærmeste park håbede lidt på snart at se Hayley igen.. Hun havde ikke set hende i så langtid. Alonas hår var ved at blive mørkere i det, hun havde siddet herude i godt nogle timer. Men ja hun havde fået sig lidt mad, et par sjæle. To mænd som lagde i en lille klump to meter fra hende, men det var hendes natur at dræbe.

Nogle kom imod hende, hun kunne hører skridtne men hun lod vær at vende sig om. Da det var små skridt som ikke lød til at føre ondt med sig. Hun pustede bare ud og stirrede ud i loften. Hvad skulle denne sene aften dog gå med, man havde så lang levetid og så vidste man ik hvad man skulle med den?

Hayley gik med tunge skridt gennem parken, hun havde vådt hår som klistrede til hendes lange sorte jakke som ogs var helt våd fra regnen, hun havde blod på læberne, hun havde lige efterladt en gang af offer gennem parken, hun kiggede ned i jorden i mens hun gik med tunge skridt, det kunne tydeligt høres at hun kom gående da vandet på stien i parken lå i små vandpytter.

Hun var iført et par sorte gennemblødte bukser som ikke var særlig varme, det havde hun heller ikke brug for, varme betød ikke rigtig noget for hende, ikke fordi hun var kold eller morderisk nej blot fordi hun ikke kunne føle varmen eller kulden for den sags skyld. Hun havde en sort lang jakke på og inden under en lille tynd top, hun havde sorte skindhandsker på for at beskytte andre for hendes hænder...

Hun stoppede op da hun så noget foran hende, to mænd som lå døde i en klump, der var intet der tyde på mord... men de var helt livløse.... hun mærkede der var noget i nærheden... en dæmon... *sjældæmon* endda en bekendt en, hun kiggede sig omkring og ganske rigtigt to meter fra hende sad en kvinde på en bænk i parken, hun smilede bredt og betragtede hende derfra hun stod

Alona fik færten af en bloddæmon bag hende, og den virkede bekendt på duft.. Meget endda. Hun kendte dog også hun en bloddæmon, hendes datter Hayley. Alona rejste sig op og vendede sig om og kiggede på pigen. Det var Hayley, og et bredt og kærligt smil voskede sig ud på hendes læber. Alona gik med yndefulde bevægelser over imod Hayley.
"Godt at se dig i omgivelserne her igen." Sagde Alona med en kærlig stemme og kunne ikke fjerne smilet fra sine læber igen.
Regnen blev ved med at piske ned, som var det småsten. Det kunne sagtens bringe blå mærker næste dag, hvis man stod i regnen længe nok. Alona kiggede lidt på Hayley.
"Vil du med ind i mit hus, eller skal vi blive ude i regnen?" Spurgte hun og pegede imod hendes hus som ikke lagde ret langt væk fra dem af. Et par 50 meter eller sådan noget, det var ikke ret langt.

Hayley smilede bredt da sjæledæmonen rejste sig og vende sig om.. jep det var hendes mor.. hun fulgte hendes yndefulde bevægelser hen mod hende og et bredt smil blev blot bredere da hun hørte Alona's stemme, hun nikkede og kiggede sig omkring, "ogs godt at se dig...igen" sagde hun blidt.
Hun kiggede op på himlen og en dråbe ramte hendes pande, hun kiggede hen på Alona igen og nikkede kort, "ja lad os gøre det... det er ikke så spændende herude" svarede hun med et smil på læben og kiggede i den retning hun pegede, hun ventede blot på at Alona ville gå i den retning huset lå mens hun stod og kiggede på hende med et stort smil

Alona smilte ved hendes datters smukke stemme, og begyndte at gå imod husets retning. hun havde ret der skete ikke meget her, derfor var Alona her sjældent.. Men glæden varmede indeni hende, ved Hayleys smil.
De gik igennem de smalle gader, ikke en sjæl kom imod dem. Det var to dæmoner, selvfølgelig var der ingen som ville passere dem med deres gode vilje. De kom til et hus som stod for sig selv. Flot enkelt og en smule gammelt. Her havde Alona også boet det meste af hendes liv, og det var jo noget tid.
Hun åbnede døren og tændte for lyset.
"Kom ind min kære pige." Sagde hun med et varmt og imødekommende smil.

Hun gik roligt efter hende lige ved siden af hende som da hun var en lille pige og gik ved siden af hende hver gang de var ude og gå ture, hun kiggede på hende imens de gik og smilede til hende, men kiggede så frem af men stadig med et smil på læben.
De kom til et hus, der stod meget alene... hun smilede af det gamle bekendte hus og gik med hen til døren som Alona låste op, åbnede og tænde lyset. Hayley nikkede da Alona bede hende om at gå ind.. "tak" hun gik hurtigt indenfor og væk fra regnen og indtil nogen tørt og hyggeligt, hun kiggede sig lidt omkring i det gamle hus

Det var som minderne fra de gamle dage, det eneste gode ved dengang overfaldet på Alona skete. Det eneste gode ved det havde været Hayley, og hun var nu faktisk virkelig glad for Hayley. Hun smilte stort af Hayley da hun trådte ind i huset, et hus fyldt med minder.
"Du altid velkommen." Sagde Alona og lukkede døren efter Hayley og kiggede rundt. Der hang malerier omkring i forgangen. Både små billeder og store malerier fra gamle kendte kunstre. Inrammet i guld. Med tæppe på alle trægulvene. Men til en overraskelse blot en vidunderlig duft af jasmin og vanile. Alona kiggede rundt omkring, og fandt en lighter og gik ind i stuen og tændte nogle sterinlys på sofabordet. Den røde sofa som var polstret så lækkerblød og virkelig som en drøm at side i. Hvis Hayley ville med ind i stuen, så måtte hun komme. For hun bestemte jo selv hvor hun ville gå hen.

Hun kiggede sig lidt rundt i huset... billeder kørte rundt i hendes bevidsthed af minder fra hendes barndom med hendes mor.. det havde været.. hyggeligt, hun kiggede efter Alona da hun gik videre ind i huset... ind til stuen, hun kende vejen.. stadig, hun smilede stort og efter hun havde kigget sig lidt rundt gik hun efter hende ind i stuen, hun havde hængt sin jakke op og taget hendes gummisko af inden hun gik ind.
Hun kiggede rundt i stuen inden hun satte sig ned i sofaen og kiggede på Alona, "så... hvordan går det" spurgte hun blidt og smilede til hende

Hun kunne hører Hayley fulgte med hende, og satte sig i sofaen og ALona satte sig også selv. Hayley spurgte ind til hende med en blid stemme, og Alona smilte blot tilbage til hende.
"Det går fint, der ikke så meget at lave men det fint. Eller jeg har passet min fætter lidt men det var for mange år siden jo. Jeg ved ikke om du var med overe og se Jacob?" Alona blev faktisk lidt itvivl om Hayley havde været med ovre og se Jacob da han var lille.
"Men..Hvad med dig?" Spurgte hun med en omsorgsfuld og kærlig stemme som var rettet til Hayley og kun til hende. Der var stadigvæk gang i ildstedet fra da Alona var gået sig en tur, og det gav en deligt tryg varme fra ildens flammer.

Hun smilede da hun satte sig ned ved siden af hende i sofaen og kiggede blidt på hende, Jacob.. Jacob... Jacob... Ah! Jacob... hun mindes at havde set ham en gang før.. da hun havde været hjemme hos ham... "Okay, og ja jeg har været med over og se Jacob" sagde hun blidt og smilede kærligt til hende "Tjo... det går skam fint, jeg ved ikke om du kan huske Jayy... min gamle kæreste... men han... overfaldt mig"
sagde hun stille og kiggede på hende, til trods for det var nogle dårlige minder om ham magtede hun stadig at stille et kærligt smil op til Alona

Hun kunne se at hun kunne huske Jacob bare en lille mørkhåret stump med store brune øjne.
Hun kunne mærke et lille had til Jayy, hun kunne godt huske ham. Men ligenu ville hun have ønsket at hun aldrig havde ladet ham komme ind i huset. Hans sjæl var personligt i farer! Hun kiggede stille men stadigvæk blidt og roligt på Hayley.
"Det jeg virkelig ked af min skat, nogle mænd er bare idioter. De ikke hvad man tror." svarede hun med over 800 års livs afarringer. Hun lod sin hånd glide ned af Hayleys hår, derved strøg hun hende over håret.

Hun kiggede på Alona og smilede til hende denne gang var det dog lidt svagere da minder dukkede op.. hm.. minder om Jayy hvor godt de havde det i starten til han var gået for vidt og havde nærmest gjort hende til slave end hans kæreste, han havde haft lukket hende inde i et lille rum med en smule mad hver dag.
Hun rystede minderne væk og lagde hovedet let på skrå da Alona strøg hende over håret, hun kom i tanke om hvad hun havde sagt lige før.. hun havde bare ikke svaret på det først da hun var fanget af minder. "Nej det er de vel ikke... jeg ville bare ønske... jeg kunne finde en som passede til mig" hun smilede svagt til Alona men smilet var stadig kærligt og varmt

Hun smilte blot beroligende til Hayley, hun ville personligt gøre ham noget hvis han viste sin røv her igen! Men ellers vidste hun også hvordan Hayley havde det med dårlige minder, de blev ved med at presse på og på.
"Det forstår jeg, og jeg ønsker heller ikke andet end din lykke," Svarede hun med den samme stemme som før varm og kærlig.
"Men kærlighed og jeg mener ægtekærlighed. Den kommer endag, lige pludselig sniger den sig ind på dig og overrasker dig." Sagde hun og smilte kærligt og skævt til Hayley.

Hun smilede af hendes mors ord og beroligende smil, "jeg glæder mig til den kærlighed kommer.." sagde hun og smilede kært til hende, hun kiggede rundt i huset, hm... det var hyggeligt lige som hun huskede det, "så... har du mødt Jacob for nylig" spurgte hun blidt mens hun stadig kiggede rundt i huset, hun kiggede dog på hende efter lidt med et varmt smil placeret på hendes læber.

Hun elskede hendes datter, og var glad for at hendes ord blev taget til sig.
"Altså jeg har ikke mødt ham andet sidst jeg passede ham som lille. Men hans far truede mig væk, både truede mig med dig.. Så jeg var nød til at tag væk. Men jeg mødte ham for ikke så længesiden, han har fået hvidt hår og krysalblå øjne. Og du ikke tivivl når du ser ham, hvis du gør. Og han har evnen is." Sagde hun med et smil.
Hun kiggede selv rundt.
"Vil du have noget mad, desværre har jeg intet blod eller sjæle." Svarede hun med et skævt og lidt drilsk smil.

Hun smilede da hun beskrev Jacob... han havde selvfølgelig forandret sig... Hvidt hår og krystal blå øjne... Og evnen is.. Wow, det kunne jo være hun møde ham en dag hvem vidste om hun lige stødte ind i ham en dag, men det bekymrede hende lidt at Jacobs far havde truet Alona og hende selv, "hvad... truede han med" spurgte hun lettere nervøst, hun var ikke helt sikker på om hun ville vide svaret men hun kunne ligesom ikke suge sine ord til sig.
Hun rystede blidt på hovedet, "nej tak... jeg holder mig til blod" svarede hun og smilede drilsk tilbage til hende

Hun stammede selv lidt da hun spurgte.
"Altså han truede med at såre dig, så jeg kunne ikke lade det ske så jeg holdte mig væk fra Jacob." Svarede hun stille og kiggede kort ned men rystede det dog af sig og smilte igen.
"Bare husk ikke at lade idiotiske mænd og fyrer charmere sig ind på dig, det eneste de fleste vil have er sex fra smukke piger." Svarede hun og havde selv prøvet voldtægt for cirka 191 år siden..
"Okay så hold dig til blod kære, hvad med noget vand eller noget vin?" Spurgte hun kærligt og løftede på et drilsk øjenbryn.

Hun nikkede og sukkede, "ved... Ved Jacob det.." spurgte hun og lagde hovedet på skrå og smilede blidt til hende, hun kunne se at det ikke var rart at tale om for hendes mor... og hun respekterede det og hun ville ikke spørger mere ind til det.
Hun smilede og rystede på hovedet, "det skal jeg nok huske... det får det heller ikke lov til... den lektie har jeg lært" svarede hun og kiggede roligt og varmt på hende, "Hm... har du.. rødvin" spurgte hun og smilede, rødvin mindede om blod på en måde... det var rødt

Alona nikkede.
"Ja jeg har fortalt ham det." Svarede hun stille og aede kort Hayleys ene kind.
"Godt min pige." Svarede hun med en stolt stemme og smilet kom igen frem ligeså stort som for lidt tid siden.
" Ja jeg har lidt forskelligt, men jeg henter dig et glas." Svarede Alona og rejste sig op og gik ud i køkkentet og åbnede en flaske rødvin og skænkede to glas op og kom ind med dem og rakte glasset ud til Hayley.
"Her min søde." Sagde hun med et smil.

Hun nikkede og smilede da hun aede hendes kind, "okay" sagde hun smilede til hende og med en blid klang i stemmen, hun rettede sig lidt op da hun var sunket lidt ned og nikkede så da hun sagde hun ville hente et glas til hende, hun sad i sofaen og ventede mens hun kiggede rundt.
Hun kiggede på Alona da hun kom ind og rakte hende et glas med rødvin i, hun tog i mod det med et stort smil, "tak" sagde hun blidt og nippede lidt til rødvinen

Da Hayley tog imod glasset med rødvin, satte Alona sig ned igen ved siden af Hayley. Og tog en tår af rødvinen. Den smagte heldigvis som den skulle, ikke for sur og ikke for sød.
"Det var da så lidt." Svarede hun med en kærlig stemme og smilte stort tilbage til Hayley.
Alona smed fødderne op på sofabordet, måske var hun mor. Men hun havde altså stadig hendes vilje til at opfører sig som hun vil. Og alligevel var hun så ansvarlig.
Hun kiggede over på Hayley. sådan en ung smuk kvinde hun var blevet.

Hun tog en tår af sin rødvin og smilede af at Alona lagde fødderne på bordet, gode gamle mor... hun smilede til Alona og tog igen en tår af sin rødvin mens hun kiggede sig rundt, hun havde set alt det gjorde hun jo første gang hun kom der ind men lige nu nød hun bare at være 'hjemme' det var hyggeligt at være sammen med Alona... hendes mor igen, det var lidt tid siden.

De skulle bringe mere tid sammen, det var så langtid siden sidst. Det måtte hun inrømme, men hun ville lagde Hayley leve sit liv som hun ville have det. Desuden var Hayley også 190 år, så hun havde flakket omkring i mange år. Præcis som hende selv, da hun var ung.. Ej gud! Alona var stadigvæk ung, men bare gammel af sind!

Hun kiggede på sin mor og smilede da hun satte glasset fra sig, "fået nogen fjender" hendes stemme var drilsk og hendes blik spørgende, hun havde ikke fået nogen fjender... eller ikke hvad hun vidste af, hun håbede da ikke at Alona havde fået nogen, hun ville bare gå og bekymre sig om det hele tiden... og hendes mor ville ikke få et sekundt alene tid...