2 + 2? - Josh, Hayley & Joaquin

Andrea var ikke typen som kunne sidde stille på sin røv uden at gøre noget. Hun havde hørt om nogle varulve der var fanget, og havde besluttet sig for at tage situationen i egne hænder. At sidde på sin røv på en trone gjorde ikke situationen bedre, desuden ville hun ikke glemme hvordan livet var. Alting forsvandt så hurtigt. Følelsen af at være jaget. Følelsen af at være rovdyret. Hun havde brug for at reagere på vildet. Alt udenfor slottets mure - man glemte hurtigt i sidste ende. I ført et par sorte short og en råhvid top, et par sorte læder handsker, hvor fingrene var fri. Håret sat op i en høj hestehale. Hun følte sig som Andrea igen. Hvilket var en fornøjelse.
Hun var endelig ude af byen. Lockheart fulgte hende fra luften. Hendes trofaste følgesvend. Andrea var ikke blot en varulv længere - hun var en videre udviklet en. Og hun havde brug for at lære disse nye evner at kende.
Det gik snart op for hende, at hun var kommet ind i fjendens territorium. Derefter gemte hun sig så godt hun kunne. Der var en masse slaveherskere som piskede slaverne, fik dem til at løfte alt for dem. Andrea sank en klump og kiggede så op for at se, hvor Lockheart befandt sig.
Kai passede på Elena derhjemme. Hun stolede på ham. Trods alt kunne han vel godt få lidt jord under neglene imens hun gjorde dette.

Lockheart gav et brøl fra sig, som fik slaveherskerne til at sætte tempo på deres arbejde. De gjorde sig klog i at være en smule bange. Længere nede fik Andrea øje på en ung herre og en kæmpe ulv. Hun sank en klump, hvorefter hun så hylede fra sit skjulested, en besked til ulven om, at den skulle passe på. Der var fare på færre. Derefter gjorde hun an til kamp. Lockheart landede ned på jorden, og det gjorde Andrea sprang op fra sit skjul. Det så noget så nytteløs ud. En kvinde og en drage imod en til ti slaveherskere? Okay, Andrea havde altid handlet meget impulsivt. Men hvem vidste, måske kunne hun faktisk klare det. Hun stoppede op ved siden af Lockheart.
"Lad dem gå." Sagde hun ret bestemt. MEn der var ikke mange som tog kvinder seriøse nu til dags. Derfor lo de let.
"Tror du. At bare fordi, at du hersker i byen. Kan du komme i det tøj, og skræmme os. Du burde vide bedre lille pige." Fnøs den ene af hende og trådte et skridt frem.
"Lockheart." Hun gav et nik til Lockheart som åbnede gabet med flammer mod fødderne på den herre som var trådt for langt frem.
"Som jeg sagde. Lad dem gå." Sagde hun igen.
Mestrene fnøs.
"Aldrig." Krig måtte det jo ende ud i. Andrea fik Lockheart i luften. Imens hun selv lod sine negle glide ud, imens de gyldne øjne kom frem. Tænderne ud i en dyb knurren, inden hun svang hånden hen over en af mestrene så han lagde død på jorden. Svømmede i sin egen sø af blod.

//Krig. Wanna join Josh? xD
Rækkefølge: Andrea, Josh, Hayley & Joaquin

En fredelig gåtur med Ghost, endte i at den store ulv pludselig løftede ørene højt op i vejret og lyttede til hvad der lød som et hyl fra en anden ulv. Hvor Ghost før var så rolig, begyndte han nu straks at knurre og se om på Josh, med det blik der altid betød, at han skulle sætte sig op på ryggen af ham og det kunne ikke gå stærk nok. Med andre ord, der var noget i gære. Uden rigtig at sætte spørgsmålstegn på sin ulv, satte Josh sig op på ham og havde knap nok fået et ordentligt greb i den hvide pels, før det massive dyr satte i løb, hen imod hvem vidste hvad.
”Ghost… hvad er der..” Josh stemme blev dæmpet af lyden af… et brøl? Overrasket over det kraftige brøl, løftede Josh hovedet op og så til sin store beundring, at der var en drage. En drage!? Kunne det være mere fantastisk!? Ghost styrede vejen, sprang frem og Josh nåede knap nok at blinke, før de havde væltet en mand omkuld og endt i en krig, imellem slavehandlere og… Josh kiggede rundt og bemærkede den kønne varulve kvinde. Den kønne varulve kvinde som var intet mindre end dronningen af sunflory!? Der skete godt nok en masse på denne dag. Hurtigt sprang han af Ghost og landede ved siden af dronningen. ”Ifølge min ulv skal vi joine denne lille fight,” kommenterede Josh forvirret og kækt på samme tid, lige i det sekund en mand slog ud efter ham. Takket være de hurtige archangel reflekser, undveg han ved at gå i bro og så snart manden var uforberedt, rettede Josh sig op igen og slog ud efter ham, lige på kæbepartiet. ”Hvis det er i orden med dig?” han så om på hende med et skævt smil.
Imellem tiden var Ghost godt i gang med, at bide ud efter de forskellige mænd… Nogen af dem mistede en hånd.

Hayley havde gået og tænkt på de sidste par dage, om hun skulle gå direkte op på slottet og forlange at tale med den dronning der skulle ligne hende på en prik, men hvor sindsyg en mission var det ikke lige? Hayley var gået i sine egne tanker, da hun så en drage på himlen. Hurtigt var hun smuttet tæt op af klipperne og gået langs dem. Hayley var kommet direkte i en krigszone. En kæmpe ulv, en herre, en kvinde og en drage? Det så ikke lige frem ud som om at de ville tabe slaget. Lige nu kunne hun ikke se ansigtet på dem. De var for langt væk. Hayley var i denne hede klædt i en rød tank top, og et par grå cowboy shorts, samt flade sko. Hendes hår var flettet ned langs heneds rygsøjle. Nogle slaveejere kastede sig hen imod hende der var trods alt så mange af dem. Hayley fløj op og slog ud efter ham. God i nærkamp - det måtte man give hun var. Et ordenligt slag i siden af hovedet og bevidstløs for en tid han var. Hayley rystede smerten ud af hånden og kiggede til siden da hun så en eller anden fyr gemme sig i skyggerne. "Nyder du udsigten til kampen eller?" Spurgte hun lettere sarkastisk og hævede let på et bryn.

En fyr der kom ridende på en hvid, stor kæmpeulv, kunne kun være en person. Josh. Havde det ikke været for larmen af slavehandlers skrig, ville han nok ikke have bemærket sin brors heltegerning, eller hvad pokker englebassen var i færd med. For ikke at nævne brunetten der klarede sig ret sig godt og den anden… vent, lignede de to brunetter ikke ufattelig meget hinanden? Hmm, tvillinger eller dobbeltgænger, en af de to ting måtte det være, eller også var han ved at blive sindssyg og så dobbelt.
Når man snakkede om solen, en af de to brunetter henvendte sig til ham, spurgte ham om han nød showet, som en hver anden kæk/sarkastisk person ville have spurgt om. Tøsen havde garanteret en masse ben i næsen. Han kiggede en ekstra gang rundt, for nød han egentlig showet eller kunne han godt bare lide, at se sin tvillingebror få en masse bank, selvom det mere så ud til at slavehandlerne var dem der fik bank.
Før han kunne nå at svare hende, kom en slavehandler hen imod ham, blandede ham med ind i slaget, ved at svinge en økse over hovedet, imens han brølede som en vred gorilla. Takket være Joaquins smidige bevægelser, undgik han øksen, ved at bukke sig og snurre rundt som en anden breakdancer, så hans ben ramlede ind i slavehandlerens, der måtte give efter for sparket og vælte om. Øksen landede i maven på den overraskede slavehandler, hvis skrig kun blev overdøvet af de andre, der led samme skæbne som ham.
Joaquin så kort forskrækket ned på manden, før han rettede en rolig facade imod Hayley.
”I am enjoying it as much as you are darling,” svarede han og så sig omkring.
Slavehandlerne kom strømmende imod dem. Øjnene glubske og vrede, hvad pokker havde Josh og brunetterne lige gjort, da havde gjort dem så vrede?

Hun smilede til englen. Stellas bror. Hun kunne genkende ham på ulven. Stella havde fortalt mange historier omkring ham - mere end hun nok burde. Tanken blev slået ud af hovedet på hende da en ny sprang imod hende. Hun greb hans hoved med sin ene hånd - ikke noget slemt ved det... måske ikke, eller jo, for snart lod hun kløerne træde frem, og bore sig ind i skalden på ham. Hvor til sit knækkede hun nakken på ham. De havde haft deres chance de valgte krig - hun kæmpede blot for sin by - for de andres frihed. En kniv fra siden kom flyvende afsted og ramte perfekt hendes skulder. Andrea skar kort ansigt af det og rev den så ud. Hendes øjne kunne ligne ild der. Selvfølgelig var der ikke andre end de 'onde' som kiggede på hende, og blev måske en anelse skræmt. Andreas opmærksomhed blev dog slået ud af kurs da hun fik øje på en kvinde - som lignede hende på en prik. Hun blev helt slået ud. Bogstavligtalt. Nogle havde set deres snit og fik hende langt ned.
"Lockheart." Vrissede hun let, og dragen åbnede sit gab. Ilden omfavnede hende, men brændte hende ikke. Nu forstod hun ligepludselig hvor skønt det var for Noa ikke at kunne brænde sig. Andrea fik smidt resterne af den anden fra sig - og med egen kontrol fjernede hun ilden inden den fik ødelagt for meget af hendes tøj. Så rystede hun lidt på hovedet. "Lad os putte en ende på det her." Sagde hun så og kiggede over på Josh.
"Lockheart. Dæk min ryg. Jeg skal smide de to turtelduer der ovre væk.. eller hvad fanden de er." Andrea satte i løb, hun var ret hurtig. Nightcans. Noget for sig selv. Ikke mange fandtes. Så vidt hun vidste. Andrea stoppede op lidt fra dem. Og hævede så på et bryn. Først var det meget seriøs, men hurtig blev det fandens forvirret. Josh stod da lige derovre? Nårh ja! Stella havde også fablet om en eller anden tvilling ved navn Joaquin. Nu forstod hun. "Katherine? Har hø.." En duft passerede hendes næse som spærrede hendes øjne en anelse op. "Hvem er du?" Spurgte hun en anelse forbavset. DEt var i hvertfald ikke Katherine. Et Nic havde fortalt Katherine var dæmon. Ikke engel. Og dæmonen skulle være ligeså gammel som ham - derfor kunne færten af familie ikke være så tydelig som den var lige nu.
Andrea vendte sig hurtigt om og slog en ny slaveejer ud med sin næve. Så drejde hun opmærksomheden over imod dem igen. "Så har i tænkt jer at give en hånd eller se på som pyntedukker?" Spurgte hun så og løb tilbage for at hjælpe Josh. En af dem kom snigende bagved ham og skulle lige til at stikke ham ned bagfra. Da Andrea kom i fuldfart løbende direkte imod Josh - som havde hun i sinde at tackle ham. Dog i sidste sekund sprang hun over ham, og placerede begge fødder på brystkassen af den bagfrakommende - så han faldt til jorden. Hun drejede hovedet imod Josh og smilede en anelse kækt. "Det var så lidt." Hun hoppede ned fra personen og rev ham op på benene igen. For at ligge en hånd om hans hals, og sat derpå ild til ham. Så han endte med at løbe rundt som en anden sindsyg abe med ild i halen. Dog gik der kun få sekunder inden han lagde død på jorden.

Selv med alle disse slavehandlere omkring sig, kunne Josh mærke at der var noget underligt på færre, noget som han burde se og gøre noget ved… Noget… Et spark i maven, fik ham kort til at falde til jorden og for at undgå det næste slag, snurrede han rundt og hoppede op på benene igen. Man måtte beundre dronningen hendes mod for, at ville forsvare sin by imod disse slavehandlere, det var kun beundringsværdigt! Hurtigt havde slavehandleren fra før, forstået hvor Josh nu stod og skulle til at sparke ham igen, da han fik sig en overraskelse. Josh stoppede sparket ved, at tage fat om anklen på ham og vride den om, så et højt knæk ekkoede igennem den uheldige mands krop. De ben der før havde været så flyvske, faldt nu sammen på jorden og klynkede over den brækkede ankel.
Da han hørte Andreas stemme igennem mændenes råben, så han hen på hende og sendte hende et hurtigt smil, samt et nik, for at vise hende at han havde hørt hende og var enig med hende.
Lad os putte en ende på det her.
Så snart hun var sprunget videre ind i kampen, piftede Josh efter Ghost, der straks løftede sit hoved og så hen på ham. De gyldne øjne skinnede som det reneste guld. Josh gjorde et nik til ham, et nik som Ghost forstod som: Gør hvad du kan, tøv ikke et sekund. Det gjorde den hvide ulv så sandelig heller ikke. Et massivt spring og han var allerede over to slavehandlere, der ihærdigt forsøgte at undgå de knivskarpe tænder, ved at slå ud efter ham. Josh nikkede tilfredst, før han ligesom Andrea fortsatte kampen med slavehandlerne og lige som han troede, at han havde styr på dem alle sammen, kom Andrea springende imod ham og satte kort spørgsmålstegn ved ham. Altså lige indtil det gik op for ham, at hun blot havde reddet ham fra en snigende slavehersker bag ham. Han klukkede over hendes kække facade.
”Jeg takker,” lige i det sekund hun havde sat ild til mandens hals, kom en ny snigende op bag hende og skulle til, at angribe hende, hvis ikke Josh havde været hurtig og sparket ham i ansigtet. Nu var det hans tur til, at sende hende et kækt smil. ”Det var så lidt,”
I kampens hede, havde han ikke bemærket Hayley og Joaquin endnu. Og selv da en slavehandler, større end alle de andre, nærmest tilsammen!, råbte højt: STOP!, Bemærkede Josh ikke Joaquin.
Den store slavehandler så hen på Andrea, pegede på hende med et massivt sværd af jern og kunne nærmest knurre ved synet af dronningen. ”Hvem tror du at du er? Sådan at komme her og drive gæk med mine forretninger!”
Alle de andre slavehandlere var stoppet med at kæmpe, de så nu alle respektfuldt op på ham den store, der måtte være deres underlig form for leder.

Hayleys stemme bar en australsk accent, modsat Andreas mere hæse stemme - modsat Hayleys i hvert fald. Hun stod nu ansigt til ansigt med kvinden folk blev ved med at tro var hende. Og ærligtalt. Så var det som om, at hun ligenu stod foran sit eget spejlbilled. Det gjorde hende en anelse forvirret.
Så øhm.. du ligner hende faktisk. Kom det fra Aria, Hayley rullede kort med øjnene.
Jamen, det synes jeg er rigtig godt set geni! En anelse irriteret over, at hun faktisk havde en der lignede hende vildt meget. Vent hvorfor kaldte hun Katherine? Var der flere der lignede hende?! Nu måtte det da stoppe. Hun kiggede over på Joaquin, men var dog en anelse nysgerrig for kampens hede, og svaren på alle hendes spørgsmål ventede måske lige forude.
"Hvis du har tænkt dig at sidde og se køn ud der hele dagen, så smutter jeg lige op og ser, om de kan bruge en ekstra hånd." Hayley gik derop imod, men stoppede da der blev råbt stop. Lyden irriterede hende meget. Og så impulsiv hun nu engang var så kom hun op bagved ham, og slog ham i hovedet bagfra, så han faldt til jorden. "Gider du ikke bare holde din kæft?" Sagde hun så irriteret og kørte en hånd igennem sit hår. Hun kiggede dog lidt da hun så dragen og en der lignede ham den anden på en prik næsten. Hun kiggede sig faktisk hurtigt tilbage, og trak så på skulderen. En kæmpe ulv var der også. Lignede Beth i hendes ulveform. Hayley skar en grimasse da de andre slaveejere endnu engang begyndte deres kamp. Hayley var måske ikke en engel med ekstra styrke eller varulv med superevner... men hun var udholden og specielt i nærkamp. Der kom en imod hende som hun svang over skuldren, så han landede ovenpå 'mesteren'.
"Sorry." Sagde hun og kiggede på Josh med et lille træk på skulderen. Det lagde til hendes natur at søge imod slåskampe - det var hun opvokset med. Slåskampe på hvert eneste gadehjørne, man havde været heldig bare for at være en smule normal. Hayley var den eneste af dem i kvarteret der aldrig havde røget eller taget stoffer.. også den eneste der ikke drak. Lidt engel var man da? Ej, hun kunne bare ikke fordrage den person man blev når man gjorde det. Røgen kunne hun ikke fordrage - så der var den afklaret.
Et par slag fik hun da, og læben flækkede så hun kunne smage den jernagtige smag på hendes læber. Hun fnøs, og slog så igen. Ramte manden ved tinden med en styrke der slog ham ud - hun vidste hvor hun skulle slå - udover det mest åbenlyse sted.