Sean - EScape

Hendes blik var mistænksomt, varsomt. og med god grund, Sean var en lusket person. han gjorde tingene på en måde, men ofte fordi han ville noget andet. tingene var aldrig som de så ud til. Fok var bare langsomme til at indse det, også fordi han spillede spillet længe nok, uden at blive uforsigtig. Han lod en hånd glide gennem sit hår.
"Hvad er der med din bror?" spurgte han. Jo mere han viste, jo bedre ville det stille ham. Men nu var han generelt også en nysgerrig person.
Han smilte svagt til hende og lod blikket glide over hende en enkelt gang. Så nikkede han let, som til at han accepterede hendes tak. Det manglede vist også bare.

Hun var rykket helt frem på sengen så hendes fødder nu støttede på gulvet. Hun så fortsat over på Sean. Hans spørgsmål var ikke noget hun havde lyst til at svare på. og det var også svært at svare på især fordi det ikke var noget man sådan lige kunne finde frem til hvorfor skete. "Han..... har ingen fysisk krop mere" hun prøvede at komme op og stå, men benene ville ikek løfte hende fra sengen. Hun så nu afventende på ham. Han ville sikkert vide hvad det var hun mente. Så mange forklaringer. Hun tog sig til hoftebenet da hun nu pludselig kunne mærke noget svie utroligt meget. Hun flyttede blikket fra Sean og ned. Hun kunne se et lille stykke træ på størrelse med en lillefinger sidde inde i kødet hende. Hun lod nogle fingere føle sig ind i kødsåret hvorefter hun lukked øjenen og trak træet ud med en hurtig bevægelse. Det gjorder faktisk mindre ondt end forventet. Måske fordi hendes krop var igen med at heale og hun havde fået lov til at vaske sig. Hun smed pinen på gulvet og prøvede at rejse sig igen, uden held. Hun så tilbage på Sean. "Hans fysiske krop blev forbandet....så kun det der er hans såkaldte livskraft svæver rundt i luften." Det lød så dumt...

Han så lidt på hende og nikkede lidt. Han så tænksom ud et øjeblik.
"Troldene vil sikkert komme efter dig igen. End til du er stærkere, kan du sove her. Jeg kan få nogle mænd til at komme med mere mad og frisk vand hvis du ønsker det. Men så længe du er en fremmed, har du ikke lov til at gå frit rundt og derfor vil der stå to vagter ude foran døren. Når du vil forlade kloakkerne, vil de vise dig den nærmeste vej ud" han rejste sig og gik over mod døren, men hånden på håndtaget vendte han sig om mod hende med et svag smil.
"Altså medmindre du vil være en del af min klan og modtage den automatiske beskyttelse det vil give dig"