The great escape//Sajro.

Alane sad roligt på trappen op til huset, hendes øjne var lukket let i. Hun var træt og havde ikke sovet ordentligt og slet ikke nok de sidste par nætter, hun havde nogle lettere utydelige sorte render under øjnene men de var ikke så slemme endnu. Hun havde haft sendt et brev til Sajro og bedt ham om at møde hende her eftersom hun havde noget han skulle se. Roligt åbnede hun øjnene og lod blikket glide omkring. Hun havde fået repareret det lidt så vinduerne og dørene nu i det mindste var intakte samt fået ryddet op indenfor for alle de smadrede ting som havde været der men det eneste værelse hun sådan set havde derinde var hendes soveværelse og så nogle få ting ude i køkkenet samt badeværelset men det tog tid eftersom det kun var hende selv der arbejdede på det. Hendes lange hvide hår hang løst omkring hende men hun havde fået klippet det siden sidst så det nu kun gik hende til lidt under skulderbladende og ikke midten af ryggen mere. Hun var iført en sort kjole som havde et korset i sig. Hendes ryg var bar og man kunne se den mælkevide hud bortset fra der hvor den sorte snøre dækkede. Kjolen var letterede nedringet og gik hende til lidt over knæene, den fremhævede hendes feminine former flot. Alane havde som sædvanlig bare fødder. De grønne øjne kiggede mod der hvor Sajro burde komme fra, hun glædede sig til at vise ham huset.

Sajro havde fået hendes brev og han bevægede sig derfor med rolige skridt i den retning af byen hvor han ville kunne finde hende. Han kom dog ikke gående fra den retning der ville være den normale. Han havde lært det gennem tiden at trods det ligner den ægte var skulle man altid være forsigtig. Han kom derfor andet steds fra, men råbte da han regnede med der ikke kunne ske ham noget.

''Hey søde!''

Han gik hen til hende med hastige skridt og løftede hende op i et kram. han smilede blidt til hende. Han satte hende så roligt ned igen, og kiggede på hende kort inden han kiggede sig omkring. Han gættede det var huset.

''Det er meget pænt, passer til dig.''

Han smilede blidt, og aede hende på hovedet, og kløede hende lidt i håret og afvetnede så ellers at hun ville give ham en rundvisning eller hvad hun nu havde tænkt sig.

Alanes hus lå dybt begravet inde i skoven, gemt bag mange besværlige forhindringer men det var noget af det hun kunne lide ved det, det var svært at finde og det lå omgivet af naturen hvilket hun havde savnet. Det var sjældent hun var herude mere eftersom de levende døde hærgede landet. Hun løftede hovedet da hun hørte en råbe, en stemme hun kendte noget så godt. Et smil brød frem på hendes læber da hendes øjne landede på ham, Sajro. Hun havde virkelig savnet ham selvom det ikke var længe siden hun havde set ham.

"Hej!"

Hun grinede da han løftede ham op og lagde armene omkring ham i et kram. Hun følte sig så lille i hans arme hvilket hun egentlig også var. Da han satte hende ned greb hun hans hånd og begyndte at hive ham med ind i huset. Atter engang kunne hun ikke lade være med at grine over det han sagde. Hun lod ham bare ae hende i håret.

"Jamen det var da heldigt at det passer til mig eftersom det er mit hjem"

Alane hev ham roligt med indenfor og stoppede så stille men vendte sig mod ham.

"Jeg har ikke fået lavet så meget her endnu men det er et to etages hus med både loft og kælder. Jeg har kun fået sat køkkenet, badeværelset og mit soveværelse i stand. Det går langsomt når man kun er mig om det så du må leve med at det er halv færdigt og måske lidt slidt og gammelt nogen steder".

Roligt viste hun ham huset, stilen var gammel og gotisk men den havde også et præg af det hendes telt nu engang havde båret så der var mange finurlige genstande, krukker, drømmefangere og en masse stearinlys. Ja det passede virkelig til hende. Hun stoppede rundvisningen i soveværelset da det lå ovenpå.

"Ja og det er så soveværelset"

Alane kiggede op på ham med et dejligt smil. Hvordan ville han tage huset, det mindede meget om hende selv og hendes personlighed.

Han grinede bare af hendes kommentar, og nikkede så til at hun lige måtte bære over med at hun ikke var kommet så langt med det. Han undrede sig en smule over det da hun sagde at hun jo måtte klare det selv, kunne hun virkeligt ikke få Sean til at give hende en hånd med huset. Han gik dog bare roligt med hende rundt og beundrede det lille hus.

''Soveværelset minder mig meget om dit telt.''

Han smilede stille og kunne ikke helt lade det ligge at hun skulle gøre det selv, fordi enten så burde Sean da at hjælpe hende, og ellers så måtte hun da sige til han kunne da selv hjælpe med noget af det. Hvis der nu skulle laves nye beslag ellers kunne han da altid bære ting.

''Men hvorfor får du ikke hjælp af Sean? Og du må sige til hvis jeg kan hjælpe, jeg går alligevel ikke og laver så meget.''

Han grinede blidt.

"Det var også det jeg gerne ville have at det gjorde, jeg har vist ikke en mulighed for at vende tilbage dertil før om lang tid eller måske aldrig så jeg ville gerne have noget der mindede mig om det, jeg ville gerne have mit eget sted. Hjemme hos Sean er alting så fint og jeg er slet ikke vant til den måde folk kigger på en eller alt den respekt og sådan noget. Det er meget fint og gør mig egentlig lidt ilde tilpas hvis jeg skal være ærlig".

Alane var ikke vant til at blive vartet op af tjernere, at folk bukkede for hende eller gjorde hendes mindste vink og egentlig ville hun heller ikke have det. Hun ville gøre tingene selv og folk skulle bestemt ikke bukke for hende. Hun havde faktisk ikke spurgt Sean men det var fordi hun faktisk gerne ville lave det selv. Hun kiggede op på Sajro med et dejligt smil og satte sig så roligt på sengen.

"Jamen jeg har faktisk slet ikke spurgt ham fordi for det første har han rigtig travlt med alt det her med de udøde og for det andet så er det fordi jeg egentlig gerne vil selv. Men jeg skal nok sige til hvis du kan hjælpe med noget, det lover jeg".

''Jamen så er det da en succes''

Han smilede blidt til hende, havde ikke den store ide om hvad han mere skulle sige, han forstod sig jo ikke på indretning. Han havde bare brug for at han havde et hjem hvor han kunne klare alt det der skulle kunne klares, det var så ting som at sove og spise. Så for ham var der ingen krav, og det var også grunden til han syntes hans eget hus var for stort.

''ahhh ja okay. tak.''

Han smilede roligt til hende, det var så typisk hende at hun ikke rigtigt ville have hjælp. hellere være stædig og være ved at dø, end at få en smule hjælp. han rystede bare opgivende på hovedet af hende, hun var en meget tosset pige for at være ærlig.

''ja, du vil jo hellere være ved at dø end at tage imod hjælp.''

Han sagde det flabet og drillende

Hun kiggede på ham og grinede da han sagde det sidste, det passede da bestemt ikke. Alane holdt for meget af livet til at ville lade hendes stædighed gøre det af med hende men at ligge på kanten og svæve mellem liv og død kunne man vel godt sige. Hun puffede til ham da han sagde det og kiggede på ham med et drillende smil. Hun sagde med en drillende og flabet stemme til ham.

"Det passer da bestemt ikke!"

Med et fløj noget ind gennem det åbne vindue, en dart. Den ramte Alane lige i siden af halsen og der gik ikke mere end et par sekunder før hendes krop kollapsede på sengen. Der plantede sig også et par i Sajro, han var større og fik derfor en større dossis end Alane gjorde. Dartsne var fyldt med en gift som ville slå dem ud, de ville stadig kunne høre men bare ikke røre sig eller se noget som helst. Lyden af fodtrin der skyndte sig op af trapperne kunne snart høres.

Han reagerede kke rigtigt ppå det hun sagde eller hun puffede ham, da der kort efter sad en lille pil i halsen på dem begge, hvorefter hans egen pil blev efterfulgt af nogle flere. Han faldt om på jorden, og forsøgte at hive sig op at stå igen, men det var som om hans krop ikke ville reagere rigtigt på at han forsøgte at gøre noget, så han lagde bare med hovedet ned i gulvet, og lyttede til hvad der blev sagt og hvilke lyde der kom.

''...''

Han forsøgte at sige noget men det virkede ikke rigtigt, han begyndte dog også at lugte efter for at finde ud af hvem det var der var kommet efter dem, eller for om ikke andet have et prej mod hvilken race det kunne tænkes der kom efter dem. Men det var som om deres lugt var maskeret, så han kunne ikke helt finde dem ægte.

*Det er sikkert vampyre eller noget lignende, smurt ind i blod fra et offer*

Alane kunne mærke hendes krop blive løftet op men hun gjorde ikke modstand eller det vil sige hvis hun kunne ville hun havde flået hovedet af fyren nu, hun kunne mærke på de store hårde arme som holdt hende at det var en mand ellers var det en meget skræmmende kvinde.

"Det var da ellers en skam at chefen sagde vi ikke måtte gøre nogen af dem noget. Tøsen her ser nu ellers næsten for godt ud til at kunne lade hende være".

Stemmen var hæs og raspende og tydeligvis en mands stemme og det han sagde fik det til at løbe koldt ned af Alanes ryg, hvad nu hvis de rent faktisk gjorde hende noget? Hun ville ikke engang kunne gøre modstand. Nogle arme hankede også op i Sajro og begyndte at slæbe afsted med ham. Efter de havde gået noget tid ville han kunne mærke et stik i hans hals atter engang, en nål var blevet skubbet ind og snart ville han blive slået helt ud så han ville besvime. Det samme skete for Alane. Nu kunne hun ikke længere høre noget.

Der gik nogle timer før hun vågnede, De grønne øjne gled op og hun for op da det hele kom tilbage til hende. Hvor var Sajro? Var han okay og hvor var de egentlig henne? Hun fik skubbet sig hen til den massive dør og kiggede ud af de små tremmer som sad i midten af døren. Der stod ikke nogen udenfor hendes dør.

Et andet sted i det endnu ukendte sted ville Sajro blive vækket men ikke af sig selv nej han fik smidt en stor spand koldt vand i hovedet som ville vække ham.

Han gjorde ikke noget, og forsøgt eikke engang på det lige nu, nej han forsøgte bar at sluge alle de indtryk han kunne fra folkene omkring sig. Han mærkede så det sidste stik og mærkede hvordan hans øjne faldt i, men han forsøgte dog at kæmpe imod. Det var dog ikke fordi det virkede på nogen måde og han forsvandt så i mørket.

Han mærkede så vandet plaske mod hans ansigt, og hans instinkt var med det samme at kaste sig frem mod personen, men det kunne han godt opgive. Han mærkede at hans hænder var lænkede og det samme var hans fødder, der var nogle der vidste lidt om hans evner for han kunne ikke røre noget med hans hænder overhovedet.

''Nååå... Hvor stor en succes føler du så du har opnået?''

Han havde aldrig været typen der lod håbet forsvinde. Han troede altid på sig selv og stolede på at han kunne komme ud af selv de sværeste situationer, og det var egentligt også grunden til at han ikke var bange.

''Og bare vid, at hvis du eller nogen her har gjort HENDE noget så kommer du til at længes efter klassisk tortur!''

Mændende i rummet kiggede bare nedladende på ham og den største af dem, tydeligvis en halv ork gik hen foran ham med et smørret smil på læberne og kiggede ham direkte i øjnene men stod alligevel så Sajro ikke ville kunne nå ham hvis han fandt på at bide ud efter ham. Halv orken grinede men det lød mere som en grum brummen.

"Jamen ved du hvad, så skulle du bare vide hvad der sker med hende lige nu". Han havde et grumt men også sjofelt smil på læberne. Han vendte ryggen til Sajro og kiggede på de andre. "Giv ham mundkurv på og sørg for han holder sin mund. Jeg skal lige tjekke til den lille tøs". Halv orken forsvandt ud af rummet og to af mændene begyndte så at give Sajro mundkurv på så han hverken kunne bide eller sige noget. Efter de havde fået den på ham forsvandt de også ud af rummet men efter kort tid kom der en mand ind. Han var iklædt sort og man kunne ikke se noget som helst af hans krop men han stank langt væk af dæmon. Han bar en kasse som han satte på gulvet et stykke fra Sajro. Roligt åbnede han den men sådan så Sajro ikke kunne se ned i den. Roligt begyndte han at tage læder handskerne af og lagde dem så i kassen hvorefter ham lukkede den igen. Han gik hen og stillede sig foran Sajro og gned hænderne samme, elektricitet begyndte at forme sig og i det han placerede hænderne mod hans brystkasse ville der løb stød rundt gennem hele hans krop og huden ville sprække og bløde.

Alane lå på gulvet i cellen, hun blødte lidt ud af mundvigen og havde også nogle blå og sorte mærker hist og her samt et langt blodigt sår henover kinden og kindbenet samt det meste af kæben. Hun rystede, hele hendes krop rystede og hun kunne slet ikke tænke lige nu, ikke efter det der lige var sket. Dog slog tanken hende hårdt. Hun måtte finde Sajro. Hun kom hen til døren og skubbede sig mod den. Den rykkede sig ikke. Let pillede hun en enkelt hårnål ud af håret og fik lirket døren op. Hun løb gennem gangene for at finde Sajro. Hvor var han?! Det gjorde ondt i hele hendes krop og hun rystede stadig. Hendes øjne var store og hun så skræmt ud men hun skubbede det hele væk og forsøgte at finde ham. Hvor var han?

''Ha du kan ikke engang gøre hende noget om du så ville!''

HAn nåede lige at smide den spydige bemærkning inden de begyndte at give ham mundkurv på. den ene af de to mænd der gav ham den på, blev bidt hårdt i hånden så det blødte og det dryppede ganske roligt fra hånden, som han gik ud af cellen. Sajro sad bare og kiggede på den nye mand der kom ind i rummet til ham. Han smilede bag mundkurven, og det kunne ses i hans øjne.

Hans blik ændrede sig dog hurtigt og blev trodsigt som manden kom tættere på ham. Han havde ikke tænkt sig at lade nogen af dem få æren af at se ham være andet end trodsig. Han havde aldrig tænkt sig at gøre noget som helst andet end at trodse dem, og lade dem forsøge så godt de kunne.

Han bed bare sammen mens han kiggede op på manden, hans øjne veg kun når hans krop spasmede lidt af strømmen. Han smilede dog bag mundkurven. Og som man kunne forvente når man angreb og skadede en varulv, så begyndte deres krop automatisk på forvandlingen, ved sajro var det tydeligst i øjnene og hans hår der nærmest rejste sig. Blodet løb roligt ned af hans krop.

Manden stoppede da han begyndte at forvandle sig. Han gik roligt over foran kassen igen og åbnede den. Han tog sine handsker på igen og fandt nogle små fine sølv syle frem. Roligt og køligt gik han over mod Sajro igen. Der var ingen følelser at læse i hans øjne som var det eneste han ville kunne se. Ganske ganske langsomt begyndte han at skubbe en syl ind i hans skulder og det blev han ved med det kun lige en ganske lille del var synlig. Sådan forsatte han diverse steder på hans krop men han undgik alle vitale steder. Hans fingre var indsmurt i blod da han var færdig men han fjernede ikke sylene igen nej han vendte bare rundt, samlede kufferten op og gik mod døren. Det manden havde gjort ville gøre umådeligt ondt og blive ved med det men det var ikke noget som ville dræbe ham.

Som manden lukkede døren bag sig kom der et ordentligt knas ude fra gangen og man kunne høre en masse tumlen, smerte lyde og til sidst var der bare helt stille. Der gik noget tid, nogle minutter før døren blev åbnet og Alane tumlede ind. Hun var forslåede og såret i ansigtet blødte voldsommere end før. Hendes kjole var flået i stykker hist og her og hun havde mærker på både, arme, ben og hals efter hun var blevet klemt alt for hårdt de steder. Man kunne se at hun næsten ikke kunne stå på benene men alligevel fik hun kæmpet sig over til Sajro. Hun rystede over det hele som hun begyndte at låse hans kæder op og da hun fik låst den sidste op knækkede benene under hende og hun sad nu bare på gulvet og rystede. Ikke en gang havde hun kigget Sajro i øjnene. Hun så forfærdelig ud.

Han lagde hurtigt mærke til sylene, men det fik ham ikke til at fortrække en mine. Han smilede bare stadig, men hans smil forsvadnt da de blev skubbet ned i hans skuldre. Det var smertefuldt så det gjorde sig en ting, men hans øjne så bare ind i mandens med et trodsigt og vredt blik. Han knækkede dog halvvejs sammen da hun låste ham fri.

Han så på hende kort inden han væltede forover, han fik med meget besværlige bevægelser taget mundkurven af, og han hostede blod op som dryppede ned af hans læber, og ned over hans hage og dryppede så ned på gulvet.

''Mine skuldre...''

Han fik det fremstammet, og der løb en masse blod ned fra hans skuldre, fordi ikke nok med han havde fået dem sat ind i skuldrende, så var huden omkring de små huller også helt igennem øødelagt, omkring dem var det næsten som om der slet ikke var noget hud. Han sad bare på hans knæ og kiggede bare frem for sig.

Hun kiggede på hans skuldre da han sagde det men kiggede ham stadig ikke direkte i øjnene. Den store halv-ork havde forulempet hende, havde voldtaget hende og hun følte sig beskidt, så beskidt at hun havde lyst til at brække sig og det var det hun gjorde. Hun vendte hurtigt ryggen til ham og brækkede sig midt på gulvet. Hendes krop rystede endnu mere som hun tørrede sig om munden. Hun vendte rundt og fik hurtigt sølv sylene ud af hans krop med rystende fingre. Man kunne se i den åbne dør mandens fødder, den mand som havde været inde hos Sajro for lidt siden men man kunne også se den kæmpe blodpøl der lå omkring ham. Han var uden tvivl død, det kunne man slet ikke tage fejl af.

"Kl-klare d...d..du den?"

Alanes stemme rystede og bævrede samt den var hæs som havde hun skreget længe og for højt hvilket hun også havde. Hun kunne forsat ikke kigge ham i øjnene. Hun følte sig beskidt og ulækker. Tankerne væltede frem i hende igen og hun vendte atter engang ryggen til ham og brækkede sig igen. Man kunne se negle mærke på hendes ryg og et enkelt eller to mærker efter en pisk som blødte. Hendes ellers så smukke, rene og hvide hud var ødelagt, blodplettet, forslået og mærket.

''Jeg skal nok klare den...''

Han fik sig hevet på benene da hun havde fået taget sølvet ud af ham, heldigvis havde de valgt nogle ret gode og rene syle, så der sad heldigvis ikke nogle rester af sølv tilbage i såret. han smilede bare roligt som han rejste sig op. Han kiggede stille rundt, inden han vendte sit blik mod hende. Han kiggede ned af hendes krop, men tog sig ikke af sårene det havde de jo ikke tid til.

''Hvad har de gjort ved dig?''

hans stemme var et eller andet sted koldt, men stadig var der massere af følelser i, hovedsageligt vrede, hævngærrig og en følelse af noget dyrisk og brutalt. Hvad og hvem end der havde gjort hende noget skulle bøde for det. Han lagde en hånd på hendes hoved og uglede hendes hår lidt, inden han med rolige skridt gik frem mod døren.

Hun for sammen da an rørte hende og hun skubbede sig hurtigt væk fra ham og krøllede sig sammen så han ikke ville kunne røre hende. Hendes krop rystede voldsommere og man kunne høre hun var ved at kvæle sig selv i sin hurtige vejrtrækning. Dog svarede hun ikke på hvad de havde gjort hende og det havde hun heller ikke tænkt sig at gøre. Hun kiggede forsigtigt op på ham for første gang man kunne se frygten i hendes øjne, ikke for ham men for noget der var skete. Samtidig kunne man se den skam hun følte selvom hun slet ikke burde skamme sig men det gjorde hun, umådeligt meget.

Alane fik rejst sig op og på meget ufrivillige og rystende ben fik hun kæmpet sig mod døren sammen med ham. Som de kom tættere på kunne man se hvordan mandens strube var flået ud og hvordan syle magen til dem Sajro havde haft i kroppen sad i de større blodåre. Hendes øjne gled omkring, hvordan kom de ud? Hvilken vej skulle de gå for at komme ud? Hun kiggede op på Sajro og håbede virkelig ikke han tog hendes reaktion før som om hun var bange for ham, det var hun jo slet ikke.

"H-Hvordan k...kommer vi ud?"

''Jeg ved det ikke, og lige nu er jeg ligeglad.''

Han var blevet hævn og blodtørstig, og han havde ikke tænkt sig at tage nogen steder før han havde fået sin hævn. Han kiggede isg lidt omkring. han vidst ikke hvad han skulle vælge at gøre, men han samlede en enkelt sten op fra jorden af og gik så roligt videre ned af en tilfældig gang, imens forvandlede hans hele hans arm til hans varulve version, og fik så kløerne og det bedækket i sten...

''Ved du hvor de holder til henne?''

Han kiggede rundt og begyndte så at snuse og gik ned af en anden gang. han var ikke sikker på hvor han gik hen af overhovedet, men han skulle et sted hen og han ville finde dem af dem han vidste hvordan så ud. Glædede sig næsten til at se Halvorken når han blev nød til at bakke hans ord op med handling også. De kom til en låst dør, han trådte så et par skridt tilbage og slog så hårdt han kunne med den hånd der var sten om, så hans hånd gik igennem og han låste så op.

''Vi prøver dennne vej.''

Han vinkede Alane med sig, han havde ikke tid til at tage sig af hvor skræmt og skammende hun virkede til at være, det måtte vente til de var ude.

Hun rystede bare på hovedet og så ned. Han var ligeglad med hende, med hvad der var sket med hende. Så kunne det da også være lige meget alt sammen! Han var ikke den Sajro som hun normalt kendte, den der havde sværget altid at være der for hende og hjælpe hende men hvor var han nu? I hvert fald ikke her. Alane var ved at blive mere og mere sindssyg. Hendes negle flåede huden op på hendes forarme som un gik bag ham. Ulækker, ussel, klam. Det var disse tanker der gik igennem hendes hoved som hun rev hårdere og hårdere i huden på armene. Blodet strømmede hurtigt fra hendes arme og dryppede ned på gulvet. Uren, modbydelig, disse tanker gled nu igennem hendes hoved. De grønne øjen stirrede som besat på armene og hun kradsede og kradsede bare. Hun var ved at miste forstanden. Det var tydeligt.

Hun hørte ingenting af det der blev sagt, hun gik bare og det var også derfor hun bare gik direkte forbi Sajro da han stoppede for at smadre døren. Hendes rystende ben bar hende bare gennem gangene og hvis Sajro ikke fandt hende så ville de andre i hvert fald snart gøre det.

Hun var jo helt væk, han havde ikke nogen anelse om hvad han skulle gøre, der var ikk tid til at de kunne stoppe op og fare rundt for at få hendes humør op. Hun var nød til at tage sig sammen. han greb fast i hende med det samme hun var ved at gå for langt.

''Alane stop så! Du får intet ud af at gå og have ondt af dig selv, fordi for det første går du bare... for det andet kommer du ingen vejne, og for det tredje så har vi simpelthen ikke tid til det.''

Han holdte hende fast og hev hende så med gennem døren så snart han havde åbnet den. Havde det været et hvilket som helst andet tidspunkt havde han givet hende et kram men der var simpelthen ikke tid til det. Han kiggede bare ned på hnede.

''Så nu tager du dig sammen, du har altid sagt til mig at du var stærk nu er du også nød til at vise du er det!''

"Han voldtog mig!"

Hun råbte det mens hun kiggede på ham, man kunne se hendes vrede nu i stedet for frygten. Hvordan kunne han være sådan? Han ville jo ikke engang ud men han ville have hævn, hun ville bare ud og langt væk herfra. Tåre begyndte at løbe ned af hendes kinder men hun tørrede dem arrigt væk og kiggede ham i øjnene. Han ville have hun var stærk, fint så skulle han få det. Alane trak sig fri fra ham og og tørrede sine øjne helt tørre. Hun rystede ikke mere men stod bare rank og kiggede på ham.

"Skal vi så komme afsted".

Hele hendes krop skreg af smerte men hun lod det ikke vise sig og ventede bare på at han ville føre an hvor end han ville føre dem hen.

''Ja så langt er jeg med, men vi har ikke tid til det lige nu.''

Han vidste godt han var ret kold men det var den eneste udvej, lige nu var ingen af dem klar til at kæmpe rigtigt, han stod lidt og kiggede på hende og rystede på hovedet af hende da hun blev helt kold i det, det der kunne han vitterligt ikke arbejde med lige nu. Han kunne ikke arbejde med den tilstand hun var i.

''jeg bad dig være stærk ikke spille fornærmet og sur...''

Han traskede forbi hende, det her gad han ikke. Han elskede hende ja, og han ville gøre næsten alt for hende, men han gad ikke at hun skulle til at være sådan her igen, det var bare for meget, for irriterende og alt for opslugende af kræfter og energi.

''Så hvis du så gerne vil have ondt af dig selv, så sæt dig over i hjørnet og tud indtil han kommer og finder dig igen.''

Hun var ikke kold, hun holdt bare den bange lille pige hun var indeni så hun var stærk men det var heller ikke det han ville have? Alane løftede et øjenbryn og kiggede på ham? Fornærmet, sur? Det var alt andet end det hun var nu. Hun var skide bange men prøvede at holde sig samlet så de kunne komme ud. Alane greb hans hånd og trak ham ind i et kram. Hun lagde armene stramt omkring ham og hviskede stille.

"Jeg er hverken fornærmet eller sur. Jeg prøvede bare at holde min frygt og rædsel tilbage så jeg kunne samle mig selv så vi kan komme ud".

Alane kiggede op på ham og bed sig i læben men slap ham så stille. Hun ville rigtig gerne med ham ud men hun havde ikke lyst til at hævne sig men hvis det betød hun ville få ham med ud bagefter så var det jo det der skulle til. Hun stod roligt ved siden af ham og kiggede på ham med et lille smil. Indeni var hun ved at gå i panik men hun gjorde ikke noget. Hans ord havde været som en lussing, hård og klar men hun skubbede det bare af sig. Han havde vel sine grunde for at snakke sådan som han gjorde og det havde måske været det hun havde brug for.

''godt så lad os komme videre.''

Han havde heller ikke overskud til at diskutere med hende, han hev hende bare med sig rundt i mellem gangene, ingen pauser intet overhovedet. han gik bare indtil de til sidst kom til et rum hvor der kunne høres snak indefra. Han stillede sig ved døren, og lavede samme nummer som tidligere. Han slog hånden igennem og låste så op.

''hvor er halvorken?''

Det var de to der havde givet ham mundkurv på. Den ene af dem gemte sig halvt bag ham den anden, mest fordi de var blevet overrasket og ikke så meget fordi Sajro så ud til at være en trussel lige nu, men det var han stadig. Han gik bare frem mod dem med rolige skridt.

''Hvor er han!?''

Mændene kiggede bare på Sajro og så på Alane som stod ved Sajros side og kiggede på dem. Man kunne se hvordan de rystede af skræk, de havde ikke regnet med at de ville få ham at se igen nogensinde men her stod han lige foran dem. Den ene af dem skubbede den anden hen imod dem og sådan forsatte de begge to men til sidst skreg den ene af dem i ren og skær frygt for sit liv.

"Han er aller øverst oppe i tårnet, den eneste dør der er der, der finder du ham!"

De to mænd løb ud af rummet og prøvede at komme så langt væk som muligt, de havde tydeligvis ikke tænkt sig at fortælle noget til nogen omkring dette. Alane kiggede efter dem og kunne ikke lade være med et ryste lidt på hovedet over deres disloyalitet og frygt men sådan var det jo. Hun havde bare fulgt med Sajro, havde ikke brokket sig en eneste gang eller gjort noget dumt.

"Skal vi finde vejen til tårnet?"