Give us the right...(Neph)

Han viste ikke om det var en bivirkning af det hele. De fortsatte problemer med Alane, det faktum at han havde dræbt sit eget, måske eneste, barn. En dreng, der kunne blive stor og stærk, måske endda gøre ham stolt og vende deres familie fra den vej den havde taget. Om at hans fortid var begyndt at vende tilbage i billeder, efter ritualet. At han var vendt tilbage til kirkegården flere gange for at se på to grave, et af en gammel ven, et af hans søn...For det havde været hans søn. Han havde forstået det, accepteret det. At hans fjender havde været for tæt på ham? Han viste det ikke. han viste kun han havde drukket for meget. Igen i aften. Det var ikke godt, hans hoved arbejdede ikke godt og hans krop ville ikke være god nok til en kamp, hvis hans fjender skulle dukke op. Nogle af hans mænd havde ikke gidet lytte til hans ordre og han havde intet gjort ved det. Det var svært det her, at vænne sig til så meget...Magt...Uden at blive helt sindssyg af den. Han lod en hånd glide igennem det mørkebrune hår, som han burde få klippet på plads. Pandehåret faldt næsten ned i hans øjne nu, mere end normalt.
Denne aften havde han de sorte vinterstøvler på. Lyse jeans og en hvid skjorte, men med en sort lædervest ud over. Han havde begyndt aftenen godt, lagt an på flere kvinder for at spise.... Men han havde ikke kunnet. Tanken om at Alane havde været så vred, så såret...Havde gjort han væmmedes ved at spise som han gjorde. Han ønskede hendes nærvær...

Han sukkede da han lænte sig på af en tilfældig, kold mur og mærkede dråberne fra taget dryppe ned i hovedet på ham. Over de grove ar han havde. Sajro...Burde han finde den mand igen? Sige de kunne slås på mere lige maner nu? Nej...Det var ikke fair for Alane. Og han frygtede p åen måde manden, fordi han havde været ved at dræbe ham tidligere. hvis han havde hørt fra Alane hvad der var sket, var det heller ikke sikkert.
Han lukkede øjnene lidt og lod sine skuldre falde ned. Ting virkede ellers så behagelige lige nu...På en måde gjorde det intet det hele, gjorde det? Det var meget forvirrende det hele...Tankerne kørte rundt i hans hoved...Men han var jo også fra slægten, udnævnt af selveste Lucifer, en af de reneste dæmonfamilier, som nogle ville jagte og dræbe mere end normale dæmoner. Og nu var han så stærk som han kunne blive. Men han viste ikke hvordan han skulle bruge det, jo.
Der var så stille omkring ham...

//Som sagt...var kreativ //

Hun mærkede hvordan regnen havde sneget sig ind under hendes corsage-top. Hendes ildrøde hår hang i lange forførende krøller om hendes smalle olivenbrune ansigt.
Det var tydeligt at hun for en gangs skyld gjorde noget ud af sig selv. For hvem, det sagde hun ikke.
Hun gik med armen om skuldrene på en ung fyr - menneskelig. Han blev ved med at plapre op om at der skulle ligge et hotel i nærheden, at han gerne ville betale for værelset. Og for hvert tilbud han kom med blev han mere og emre højrøstet.

''Lucas, nej.'' sagde hun, inden hun stoppede ham ved at placerer pegefingeren i en 'schh!' bevægelse på hans læber.
''jeg skal ikke i seng med dig. Det var en aftale.''
*reduceret til babysitter for et menneske. Great*
''Kom nuuuuuuu. Nefertites, kom nuuuuuu!'' tiggede han højlydt.
''vil du virkelig gerne lade livet for sex?'' hun så alvorligt på ham, men så fuld som han var troede at det var en joke.

''Jaaaaaa da! Kom nu Nef.'' Han begyndte at gramse hende på toppen, og ned mod hendes underliv.
Der lød et højt slag, fra en lussing, og et vræl fra Lucas.
Så lød lyden af stiletter der gik hurtigt over brostenene.

''Nefertites!'' kaldte han, og man kunne høre at han prøvede at løbe efter hende.
Hun sprang ind bag den nærmeste mur, og stod nu lige ved siden af Sean, mens hun rettede på sit tøj og bandede stille over mænd og deres dyriske tendenser.

Der havde været så stille, end til en stemme trængte sig igennem hans lettere omtågede tanker. En stemme der lød ret bekendte...Og en mand. Deres samtale gav ikke umiddelbart mening. Noget sagde ham at han burde kunne regne ud hvad de ville...Sex...Ordet genlød i hans tanker og i stedet for at tænke på de to personer, gled han ind i sine egne tanker igen, som om ordet sex udløste noget.
pludselig mærkede han en tilstedeværelse ved siden af sig og åbnede hurtigt øjnene. Han drejede hovedet og så på...neph. lige nu, her, af alle steder? Vent...Var det også hende lige før, med manden og sex?
På en eller anden måde fik han sin krop til at reagere.
"Genere han dig?" hans stemme lød fjern. Åh, så fuld var han da heller ikke! han havde bare drukket lidt for meget. han kunne sagtens virke normal! Også over for Neph.
Han rettede ryggen og bevægede sig væk fra væggen og hen foran Neph, for at se ud mod vejen for at se om manden kom. Hvis det endte med det, skulle han nok lære manden en lektie.

Hun stirrede kort på Sean.
''ikke også dig! Hvorfor drikker i!?'' grinte hun.

''nej, han generer mig ikke.'' sagde hun roligt og smilede kort til Sean.

''jeg skulle egentlig nødigt snakke. Jeg har vistnok bundet tre flasker nu.'' hun prøvede at holde balancen på den ene fod.
''Han genere mig ikke, han er bare fuld. Imorgen er han normal igen. Hvad laver du herude?'' spurgte hun og smilede bare til ham igen

"Jeg er ikke fuld" fik han sagt, hurtigt og inden han kunne bremse sig selv. Det hjalp vist ikke at benægte det. Men han så det som en svaghed...Det havde bare hjulpet ham de sidste par dage. Og fuld og overmodig, ønskede han faktisk ballade.
Han så kort på Neph.
"sikker på han ikke generede dig...Bare en lille smule?" spurgte han igen, uden at svare på hvad han lavede her. Han kunne vel lave hvad han ville...Ligesom hun åbenbart gjorde. Så smilte han lidt
"Så du er ude og score?" spurgte han mere drillende

''oh please!'' grinte hun.
''mig, score? Ikke et menneske, og da slet ikke en teenager!'' smilede hun.
''jeg hygger mig bare i byen. Med sprut.'' smilede hun.
''heeey! Skal vi ikke smutte ud og få en øl?'' smilede hun.
''én fra eller til skader ingen!'' hun smilede drillende til ham.

''Lucas generer mig ikke. Han er bare en dreng.'' sagde hun roligt inden hun lagde armen om hoften på ham.
''kom så skatterbasse, jeg giver!'' grinte hun drillende

Han grinte let. hvordan kunne han andet? han rystede let på hovedet. Okay, ingen ballade lige nu og her. Måske senere på aftenen.
han lagde armen om hendes skuldre.
"Okay. du giver. " smilte han så tilbage

//Sorry, skal lige ordne nogle ting//

Hun smilede, og begyndte gå med ham.
Hun grinte da hun svingede lidt, uden at have helt kontrol over hendes ben.
''Sean, hvad laver du egentlig herude?'' spurgte hun smilende

Han så lidt på hende
"du er da ret nysgerrig, er du ikke?" de kom væk fra de mindre gader og ud på en større, som ville føre dem til kroen. Sean kendte godt vejen - Af flere grunde.
Han rystede let på hovedet.
"Bare frisk luft...Jo..." svarede han let.
"Hvad med dig? Hvorfor leger du med mennesker, hvis du ike bryder dig om dem?" spurgte ham en smule undrende.

''selv en Shapeshifter kan have smag for blod'' hun trak på skuldrene.
Siden nætterne hos Serkan, havde hun drukket dyreblod for at få kræfterne igen.
Og nu var dyreblod så blevet kedeligt.

HUn genkendte straks vejen tilbage til kroen og smilede.
''frisk luft blandet med sprut og diverse damer, huh?'' grinte hun smilede og prikkede ham drilsk i siden.
''jagten mislykkedes?'' smilede hun

Han så lidt på hende. Selv gennem sine fuldemandståger, kunne han regne ud det ikke var sundt for andre end dem der var bestemt til at drikke blod. At Neph gjorde det, og nu menneskeblod...Gjorde ham meget bekymret. Det burde hun ikke. Det var ikke sund og heller ikke normalt. Ikke for hende. Han ville ikke have hun gjorde det.
Han fjernede sin arm fra hendes skuldre og gik i sine egne tanker et øjeblik. I teorien kunne han ikke tillade sig at sige noget.
Han begyndte at overveje hvor længe hun mon havde gjort det og om dette groteske, hvilket han i teorien ikke burde kalde det da han selv havde laver rædselsfulde ting, havde gjort så de bedre kunne tale sammen. Om det hele bare var baseret på nye spisevaner.
Han sendte hende et kort blik, men rystede så på hovedet.