Done for you ~ Nicolas

Tid - 20:33
Sted - Ashen Wood Forest
Vejr - Overskyet, mørkt og blæsende
Omgivelser - Natur omgivelser
Påklædning - En par sorte tight jeans og en sort tæt sidende t-shirt, med en halv lang krid hvid jakke på, samt et par sorte højhælede stiletter

Blæsten tog i de forskellige træere.. store, små, høje, korte.. alt, og den ruskede og rev i dem... blæsten var voldsom.. men der var ingen tegn på hverken torden eller regn... bare voldsom blæst... Hayley.. ja hun tog sig ikke særlig meget af det, hun gik roligt med hænderne i sine stramme sorte bukser og nynede med blikket vendt mod jorden...
Udove sine stramme sorte bukser havde hun en stram sort t-shirt med en lang krid hvid jakke udover, hendes fodtøj bestod at et par stiletter... sorte... hendes tøj var helt sort af en grund.. på den måde blev hun helt ens med natten og folk ville have svært med at se hende... Hayley var på jagt men hun havde haft et besvær fordi at hendes offer altid lagde mærke til hende og flygtede... og ja, de nåede væk før hun kunne få fat i dem, hun var frusteret.. hun havde ikke fået mad i lang tid og hun var ved at gå til af slut.. hun gad ikke at drikke fra dyr hun ville have rigtig menneske blod... men hun kunne bare ikke finde ud af at fange nogle..
Hayley sukkede tungt og kiggede op på den dækkede himle... træerne dækkede den næsten helt et par enkelte stjerne kunne ses men det var så også det.. der var helt mørkt i skoven... som den plejde... ikke hun havde noget imod det tvært imod.. hun kunne godt lide mørke.. men hun var bare så træt.. og mørket gjorde hende bare endnu mere træt... Hun sukkede endnu engang og gik bare videre, hun ville blive ved sådan indtil noget fangede hendes lugte sans for mad og så ville hun gå hurtigt til angreb... hun skulle have mad.. og det skulle være i dag

Nicolas havde lokket et par tøser med ud i skoven, de troede de skulle med ham hjem, men han havde tænkt sig at efterlade dem i skoven, ikke døde, bare blodfattige. Han gik med armene om dem og bevægede sig roligt frem i skoven. Hans trin var lydløse, det burde gøre tøserne opmærksomme på at han ikke var et menneske, men de fulgte ham som to hundehvalpe fulgte deres ejer. Nicolas tog fat i den blonde piges hals og i den mørkhåret piges arm og fik med overnaturlig fart løb han over til et træ og klemte den blonde op af træet. Han startede med at kysse hendes hals, før han langt om længe lod hans tænder borde ned i hendes hals, hendes blod strømmede til ham som et vandfald mod afgrunden. Hun skreg, hvilket fik den mørkhåret til at prøve at flygte. Nicolas trak sig fra den blondes hals og så på hende. "Nu ikke skrige min pige. Du kan godt lide det." Han kunne ikke hypnotisere hende, men hun virkede af en eller anden grund afslappet af hans ord, måske fordi han havde så stor magt i forhold til hende. Han mærkede at hendes liv langsomt forsvandt ud af hende. Oh well, han kunne lige så godt gøre det af med hende så. Han lod hver og en dråbe forsvinde fra hendes krop. Nicolas slap hende og lod den livløse krop falde sammen på jorden. Nicolas fik nu den anden pige op af træet og gjorde klar til at dræne hende for blod også, men noget fik hans opmærksomhed. Han kunne dufte noget, en dæmon. Han kunne godt bruge et stykke legetøj. Nicolas tog fat om pigens arm igen og forsvandt utrolig hurtigt fra stedet. Så hurtigt man ikke kunne se ham med det blotte øje. Han stoppede et stykke fra dæmonpigen og lagde hovedet på skrå for at undersøge hende nærmere. "Er du sulten?"

Hayley kiggede hurtigt op fra jorden og hendes blik faldt på en mand ikke langt stående fra hende med en pige ved hans side, eller det så ikke rigtig ud til at hun ville være ved hans side... men hvem bekymrede sig også om det... hun duftede til vinden og fik snerten af vampyr... den kom fra ham det var hun helt sikker på... Hun missede lidt med øjne da han spurgte om hun var sulten for selvfølgelig var hun det... hun var mega sulten.. det kunne ses på hende hun så ikke videre frisk ud... Hun nikkede roligt men kunne selv tænke sig til at det nok ikke var nok med et nik.. "Ja.." hendes stemme var en typisk pige stemme... men i forhold til hendes race var den mærkelig... den var blød og varm.. i stedet for kold og kynisk.. men Hayley var ikke en kold dæmon.. nej tvært i mod hun var en ganske omsorgsfuld dæmon... folk ville nok finde det ret mærkeligt... men hun var ret så ligeglad... hun kunne godt blive sur vis der var noget som irriterede hende.
Hun gik lidt tættere på denne mand for sådan at rigtig kunne se ham.. og så også den pige der.. hun skulle jo lige tjekke op på madens udløbsdato altså... det kunne ikke nytte noget at det var gammelt og ulækkert.. et lumsk smil brede sig på hendes læber da hun kiggedde på pigen... direkte i hendes øjne med et koldt dræber blik

Nicolas så på den unge pige over for ham med et charmerende smil, men smilet gemte på mørke og ondskab som man godt kunne fornemme, man skulle bare kigge langt nok ned. Han så til da hun nærmede sig, blikket i hendes øjne var præcis det man kunne finde i Nicolas' blik når han var sulten. Han satte en hånd op som tegn på at hun skulle stoppe. "Jeg sørger lige for der ikke er adrenalin i blodet." Han nærmede sig brunettens øre og sagde med hviskende stemme: "Du skal ikke være bange for hende." Der var allerede en smule adrenalin i hendes blod, han drak en mundfuld af hendes blod, han spyttede det ud da det smagte væmmeligt, han tog derefter en smagsprøve for at mærke om det smagte godt. Han gik helt hen til dæmonen og skubbede nærmest pigen over i hendes arme. "Tag for dig." Han skulle selvfølgelig have noget for det, men det ville han vente med til hun havde fået noget mad. Han trådte et skridt tilbage for at være høflig, selvom han var en koldblodet dræber, var han stadig høflig og ærefuld overfor kvinder især. Han ville behandle dem med stor respekt, også når han drak af dem. Han fik dem til at få det godt med det, ikke kun fordi adrenalin smagte forfærdeligt, også fordi han ikke ville skræmme dem for meget i deres sidste minutter.

Hun studerede lidt den hånd han holde oppe og blev bare der hvor hun allerede var, hvor hun faktisk ikke kunne se hele ham.. men det var også nok for hende, hun kunne se pigen krop og hans krop... men ikke deres ansigt eller træk.. "selvfølgelig..." hun nikkede og kiggede lidt rundt imens han lige skulle smage på maden, hun ventede og imens nynnede hun en noget irriterende melodi... ikke fordi hun vidste den var irriterende... det var bare en melodi der dukkede op i hendes hoved.
Hun kiggede op da vampyren kom helt hen til hende og han gav hende pigen, hun lod hende bare falde til jorden da hun ikke ville bære på sin mad... ej det kunne de godt glemme, hun satte sig på hug foran pigens ansigt og smilede koldt, hun strøg et hår bag hendes øre og langsomt nærmede hun sig midten af hendes hals, hun lod sine tænder skære igennem pigens tynde hud langsomt og smertefuldt mens hun holde hendes arme nede med den ene hånd og den anden lå tungt på hendes mave og hun begyndte roligt at drikke... blodet smagte fantastisk især fordi hun ikke havde fået det længe og vis man så rigtig godt efter kunne man langsomt se at hun blev meget friskere i ansigtet.

Hun rejste sig op og tørrede sig om munden da hun var færdig, hun kiggede ned på pigen og så op på vampyren med et lumsk smil, hun gav et kort nik fra sig "tak..." hendes tak var kort... og kort efter hendes svar var hun vendt om på hælende, hun havde ikke tænkt at han skulle havde noget for det og da hun ikke kende ham havde hun heller ikke nogen grund til at stå og underholde ham... Hun gik langsomt væk fra ham med ryggen til ham

Nicolas så til mens hun blev frisket op. Blod kunne gøre en stor forskel for bloddæmoner og vampyrer især. Han havde ikke selv brug for mere blod, men han havde en tendens til at overspise. Han nikkede til hende da hun takkede og rystede på hovedet da hun vendte sig op og var på vej væk. Hun troede virkelig hun ville slippe så let? Nicolas forsvandt og man kunne nærmest se støvet bruse op af hans hurtige løb. Han stillede sig foran og tog blidt fat om hendes hage. Han lod hans højre mundvige trække op i hans kind, det gav ham et lusket men charmerende udtryk.

"Nu ikke så hurtigt kære. Nu har jeg givet dig noget. Så skal du give mig noget."

Han drejede forsigtigt hendes hoved så han bedre kunne se hende i det svage lys der var at finde i skoven.

"Meget bedre. Det er utroligt hvad blod kan gøre for nogen som os."

Han slap hendes hage, men havde ikke tænkt sig at lade hende slippe væk, han ville have noget igen og han vidste præcis hvad han ville have igen, han ville have informationer om denne Alona, han havde ledt alt for længe efter hende. Han var utålmodig.

Hayley fik sig lidt af et chok da han dukkede op foran hende og tog fat om hendes hage, hun kiggede lidt forvirret på ham, hun betragtede hans charmerende men lusket udtryk og smilede flabet af det... Han kunne godt droppe det for det med et charmerende udtryk virkede ikke hos hende.. Hun så koldt og ligegyldigt på ham og rystede på hovedet... Hun burde havde vidst det, hvert måltid kostede... Men hvad ville han have... "Hvad vil du ha' fra mig?" hun kiggede undrende på ham da han drejede hendes hoved... Hvad var det med ham.. "hmm sikkert" hendes stemme var kold og ligegyldig og da han slap hendes hage var det nok noget han ville fortryde... Hun løb uden om ham og hurtigt væk i den retning hun kom fra... Hva så end det var han ville have så fik han det i hvert fald ikke... Ikke af hende, hun ville ikke give noget for et måltid som han selv havde budt hende.. Nej.
Hun løb så hurtogt hun kunne væk fra ham og kiggede sig imens omkring for at se om der var nogle omveje hun kunne tage for at forvirre ham, men han var vampyr der var intet der kunne forvirre ham.. Og hun havde sikkert også taget en forkert beslutning da hun var løbet fra ham da han jo nok kunne løbe hurtigere end hende men hun tog chancen og det var for sent at vende tilbage nu.. Hun måtte bare løbe videre

Nicolas sukkede da hun begyndte at løbe. Så blev han nød til at jage hende indtil hun blev for træt eller han fik fat i hende igen. Han satte i løb og overhalede hende hurtigt. Han stoppede op foran hende, lænede sig op af et træ og vinkede sarkastisk til hende, han gik ud fra hun ville løbe i en anden retning, det gjorde de fleste når de flygtede fra ham. Men det ville ikke gøre nogen forskel, han ville ikke stoppe før hun havde givet ham det han ville have. Han vidste ikke med sikkerhed om hun vidste noget, men han var ved at blive godt træt af at rende rundt efter hende tøsen. Hendes blod var ikke det eneste han skulle have på sine hænder, han ville bare gerne have det overstået. Nicolas stod utålmodigt og trippede med den ene fod mens han ventede på hendes træk. Det ville være dumdristigt af hende at blive ved med at løbe, det ville dræne hende for kræfter og gøre det lettere for ham at tvinge informationerne ud af hende, hvis det blev nødvendigt. "Det hjælper ikke at stritte imod kære. Jeg får hvad jeg vil have, om du ønsker det eller ej." Han trådte væk fra træet så sig rundt omkring, han mente nu alligevel jagten var sjov, så han ville gerne give hende et forspring, hvis hun ikke overgav sig selv til ham lige der. Chancen for det var lille, hun virkede for stædig til bare at give op. Det gav Nicolas stor respekt for hende, men ikke så stor han ikke stadig ville forsøge at få de informationer han ledte efter.

Hun stoppede hurtigt op da han overhalede hende og lænede sig op af et træ, hun sukkede af ham og rystede på hovedet, hvad ville han... Det vidste hun ikke men hun var også ret så ligeglad, hun gad ham ikke hun havde fået mad og nu ville hun altså hjem, hun sukkede da hun hørte hans stemme og rullede øjne af ham mens hun kiggede på ham, "hør... Jeg vil bare gerne hjem... Så skrid okay..." og med de ord vende hun om på hælene og gik ubetydeligt stille og roligt, hun gad ham virkelig ikke, hun havde ikke noget til overs for vampyrer.. Hun betragtede dem som små børn, det var jo praktisk talt mennesker, skrøbelige små mennesker med en forfærdelig forbandelse over sig, hun rystede på hovedet mens hun gik væk fra ham med ryggen til ham

Nicolas var tæt på at bryde ud i latter, hun var naiv. En stakkels, naiv, dæmon der troede hun var noget særligt. Han så ikke dæmoner som noget særligt, de var måske ikke så menneskelig som en vampyr på nogle punkter. Men at tænke at Nicolas var et menneske med en forbandelse var en fejl. Han var langt mindre menneske end hun var. Han tøvede ikke med at dræbe, hvis det hjalp ham på sin vej. Han dræbte når det gavnede ham, som trussel, som hævn, for sjov, for at få mad. Grunde havde han nok af. Da hun begyndte at gå igen sukkede han, hun ville ikke slippe væk så let. Han fandt et billede frem fra en inderlomme i hans jakke og brugte igen overnaturlig fart til at ende foran hende. Han viste billedet af Alona op og gik bagud i takt med hendes skridt. Hun ville ikke komme væk for hun havde fortalt alt hvad hun vidste om denne kvinde. "Hvad ved du om hende?" Han var stadig ikke sikker på om hun vidste noget, men han havde et svagt håb om at hun vidste noget. Hvis ikke, ville han ikke give op. Den kvindes blod ville snart være på hans hænder og han ville nyde godt af det.