en hjemrejse der blev meget interessant - Sajro

tid: 17:37
sted: på en sti på vej imod Doomsville City
vejr: overskyet som altid i området rundt om Doomsville City
omgivelser: ca fem vagter og en masser træer

det har været en lang dag for Sakref den dag. han havde lige været til et møde der var holdt i Firewood Village som var endt nogenlunde okay da der ikke var nogen der har prøvet at myrde hinanden. Sakref var nu på vej hjem til sit slot Darkwind Citadel så han kunne sove væk fra denne lange dag. men sådan skulle det ikke være for ham for idag syntes en gruppe banditter at de ville tage chancen for at røve ham imens han var ude i skoven. tåbeligt og dumdristigt men Sakref var dog undermandet da han kun havde sine fem vagter og de havde en kæmpe gruppe på tyve til femogtyve blodtørstige væsener af alle mulige forskellige slags der kunne være banditter. de angreb for alle sider og det endte med at Sakref som var noget træt og ikke kiggede ordenligt efter hvad der skete i omgivelserne at hans hest som han red som heldigvis ikke var hans ynglings hest men bare en normal en blev skydt ned af en magi og han fik hesten over sig så han ikke kunne bevæge sig også selv med sin dæmoniske styrke. han kunne nemlig ikke få ordenligt fat. *sikke en lortedag idag* tænkte Sakref for sig selv.

Sajro havde ikke lige forventet at det var det hans dag skulle komme til at foregå med, at han skulle se en gruppe banditter, eller faktisk næsten en horde af banditter angribe en vogn på vej mod byen, men han kunne ikke bare lade det ske uden at blande sig, prøv nu at tænk hvis der skulle ske nogen af de rejsende noget, og derfor løb han hurtigt i den retning.

Da han kom lidt tættere på stedet, som han havde set fra en bakke top, smed han tøjet og stod kun i sin rustning og skiftede så form, mens han pakkede bukserne ned i en pose i bæltet og spændte det på igen, i hans nye form, og løb så i retning af der hvor de var blevet angrebet.

Da han ankom var de fleste døde, af de angribene, men nogle valgte dog at angribe ham. Den først var dum nok til bare at prøve sig med en lille kniv, og fik hurtigt hovedet bidt af. Den næste var smartere og forsøgte med et sværd, som godt nok skar i ham, men han fortsatte ufortrødent frem mod ham, og slog til ham med kløerne så der kom store sår i hans bryst og maven blev åbnet. Da han faldt om flygtede resten.

Han vandrede roligt over til manden som lagde under en hest, og hjalp ham med at få hesten fjernet fra hans krop.

Da Sakref kunne ikke gøre andet ind at ligge med hesten over sig imens de andre slog hinanden ihjel begyndte han så småt at nynne nogen små melodier han havde hørt mens han var i Firewood Village. Det følte som en evighed, men endelig kom der en der fjernede hesten fra ham dog havde han ikke forventet at det var bare en fuldstændig fremmed der ville hjælpe ham "tak det følte som en evighed at jeg lå der" sagde Sakref med et smil og rejste sig op. Sakref kiggede meget analyserende på sin rednings person. "mit navn er Sakref Morladin rart at møde dem og de er?" sagde og spurgte Sakref og rakte sin hånd frem.

Foran ham som han rejste sig op stod der en varulv, en stor cirka 2.6 meter høj varulv med et stort horn ud bag skulderbladende og et par middel størrelses horn i dens pande, og den var alt i alt meget stor i det, og sjovt nok opførte manden sig slet ikke som om det var en varulv der var foran ham , men bare en normal persone, som han bare lige havde mødt.

Den bukkede dog stadig for ham, og kiggede på ham med interesserede øjne, og smilede så godt den kunne overfor ham, og havde ikke meget andet før der kom et svar fra den, men med en meget grynet og grovkornet stemme, som passede til et væsen som ikke burde tale men som gjorde det.

"Sargonis... Til deres tjeneste."

HAn vidste godt hvem han var, men gjorde ikke andet end at opføre sig som en allieret, fordi det nok var den eneste mulighed han havde for at komme tæt på ham og få sat en kniv for hans strube.

//http://imm.io/eMOf Varulve form//

sakref smilte venligt. hans skulderplader brændte som altid med de blå flammer og hans øjne gløede med hans normale røde farve. han var heldigvis i sin normale neutrale personlighed. og forhåbenligt ville han kunne holde det længe. han var klædt i sin flotte lange sorte kåbe med hætten nede så man kunne se hans lange sorte hår. Sakref var ca 1.95 høj og var meget muskuløs. "rart at møde dem Sargonis. det var noget af et tilfælde at jeg skulle støde ind i en barmhjertig samaritaner herude i skoven" sagde Sakref med et venligt smil. Sakref kiggede Sargonis lige i øjnene som han altid gjorde når han kiggede på folk. det var et problem han havde med sin psykiske tilstand men det plejede ikke at skabe problemer.

Han var ikke så påvirket af mandens udseende da han aldrig gjorde i at bedømme folk, udfra hvordan de så ud, han gjorde kun i at bedømme folk udfra hvad han vidste om dem, og det var også helt fint for ham, og han vidste dog ikke helt hvad han skulle gøre med den fremmede mand der stod foran ham, skulle han forvandle sig tilbage eller bare blive stående i den nuværende form.

"Hvis De lige vil vente vil jeg vende tilbage til dem om lidt."

han smuttede hurtigt lidt væk skiftede form, og fik taget bukser på, og bæltet spændt igen, og kom så tilbage til ham. Han stoppede så lidt fra ham, og bukkede igen for ham, som det var vane for ham at gøre overfor fremmede folk han mødte.

"Nej, men jeg så jo at det var vores ærede Herre, og at De skulle lide ville jo være en ikke særligt behagelig ting for byen."

Han kiggede ham i øjnene, og smilede blot til ham, fra sine cirka 1.98 cm høje person og rimeligt muskuløs, han havde et meget skandinavisk udsseende selvom han ahvde brunt hår, og grå øjne.

sakref grinte. "ja det ville ikke have været så godt for byen hvis jeg døde" sagde han og tog sin taske han havde pakket imens Sargonis havde været lige væk og transformeret sig til sin normale form. "ønsker du måske at følge med mig tilbage til byen så vil turen ikke virke så lang?" spurgte Sakref venligt Sargonis. Sakref havde ingen problemer med Sargonis jo så han så ingen grund til ikke at følges med ham tilbage til byen og hvis der skulle ske noget så var Sakref jo ikke helt forsvarsløs han kunne jo forsvare sig meget godt.

Han kiggede på ham med et venligt blik i øjnene, og var slet ikke sikker på hvad han skulle sige til ham, men hvorfor ikke bare tage med ham tilbage til byen, det var vel ikke det dummeste, og så kunne han vel bedre vinde hans tillid, og få ham til at tro på at han ikke var uduelig, og måske endda ansætte ham på slottet hvor han kunne udføre sine planer endnu bedre.

"Det vil være mig en ære at rejse med Dem, Hr."

Han bukkede igen for ham, og kiggede sig så omkring for at se om der var nogen tilstede, som også var istand til at rejse med dem, eller bare et par heste så det kunne gå hurtigere.

ingen af hestene var i live. så kloge var banditterne dog. de vidste at hvis nogen af de overlevende ville have været såret ville de have brug for hjælp hurtigst muligt for at overleve og uden heste ville turen være for lang til fods men Sakref var ikke ligefrem skadet.
"kom. turen er ikke så lang til fods og alle hestene er døde" sagde sakref og kiggede på Sargonis og begyndte at gå ned af vejen.
de gik i et stykke tid ned af den lange sti imod vejen hvorefter Sakref brød stilheden
"må jeg spørge hvad du lavede ude i skoven Sargonis?" spurgte sakref venligt og nysgerrigt da han undrede sig over hvad han lavede ude i skoven.

Han nikkede bare som svar til ham og gik med ham hen af vejen, og ville egentligt gerne sige noget til ham, men vidste ikke hvad, og hedligt for ham begyndte han istedet at stille spørgsmål, det gjorde det nemmere og han kunne derved bare nemmere svare, og så se hvad der skete ud fra det.

"Selvfølgelig må De det, det er jo ikke fordi det er farligt... Nå men jeg var ude for at jæge, den friske luft, træning, og en løbetur."

han vidste ikke hvad han ellers skulle sige til ham, og måske bare spørge ham indtil det samme, var det nemmeste.

"Hvad med Dem, hvad laver De her ude?"

sakref nikkede af Sargonis forklaring om hvorfor han var ude i skoven "jeg var på vej hjem fra et møde der var blevet holdt i Firewood Village og så blev jeg angrebet som sagt af de der banditter som fik et heldig skud til min hest" sagde Sakref lettere skuffet over sig selv at have blevet taget så nemt ved nakken af nogen simple tyve og banditter. det skete normalt ikke for ham. de plejer ikke engang at være nogen udfordring for ham normalt ellers.

Han kunne godt forstå at han var en smule skuffet, fordi selv sajro vidste at han var en farlig personlighed, måske mulig at bekæmpe i hans nuværende form, hvor han ikke virkede særlig farlig, men stadig vidste han godt at han ikke var en modstander man sådan kimsede af, og det var da også grunden til at han ville gå med til at prøve at arbjede under ham, for at øge hans chancer med at få ham fjernet fra den verden.

"Ja jeg kan skam godt forstå Dem, men der var nu også en folk af dem."

Det gik op for ham at han havde måsek en mulighed ved at have reddet ham, eller ihvertfald hjulpet ham, og så at hans vagter ikke havde holdt til overfaldet., så det måtte han prøve at breuge til sin egen fordel.

"De burde anskaffe Dem nogle bedre vagter, i tilfælde at den slags sker igen. Jeg kan jo ikke garantere for at jeg er i nærheden til den tid."

Sakref grinte af det sidste Sargonis sagde. "hehe ja det er også sandt nok men hvis du er så vild med at beskytte mig kunne du næsten bare søge plads som vagt hos mig hvis det interessere dig" sagde Sakref med et smil
Sakref var ikke særlig bekymret. han vidste selvfølgelig godt at hvis han brugte sine krafter ville det skade ham selv tilbage men indtil videre har han ikke haft det behov for at bruge sine evner nu.
de gik lidt i et stykke tid og nu kunne de se Doomsville City foran dem på vejen. de var næsten tilbage allerede. de havde alligevel gået langt men de havde faktisk gået i et rask tempo

Han kunne ikke selv se det morsomme i det, men nu når han havde en plan, ville det være dumt at begynde at gå imod ham allerede det ville nok bare være det smarteste at holde sig på god fod med ham, så han kunne komme tættere på ham, og gerne så hurtigt som det var muligt for ham. Det ville jo ikke være særligt smart at bære på dårlig fod med en man forsøger at komme tæt på.

"Det kunne være man skulle gøre det... Jeg har alligevel intet at lave, og hvis man er heldig kan man vel også få lidt spænding ud af det?"

Han smilede lidt, og lagde ikke engang mærke til at byen dukkede op, fordi han gik lidt og tænkte, over hvordan han mon skulle få sig selv frem i rækkerne hos Sakref, måske han skulle forsøge sig med Shadow Angels... Det kunne da være en mulighed for ham.

*Du er tosset gamle dreng, du skal passe på, men på den anden side skal nogen jo få ham fjernet fra tronen...*

Sakref smilede og tænkte lidt "hvis det er spænding du leder efter så kan jeg love dig at jeg har et job for dig så. Kom på besøg hos mig senere oppe på mit slot og jeg kan fortælle dig mere om hvad jeg mener hvis det interessere dig med spænding" sagde Sakref med et smil
de nærmede sig porten til Doomsville City og porten åbnede sig og de kom ind. de begyndte at gå op af den lange trappe imod de højere distrikter der er i byen. "kom om en time oppe hos mit slot og gør dig selv klar. jeg vil se hvad du dur til og så kan jeg svare hvad for et job jeg har for dig" sagde Sakref og begyndte at gå op af trappen imod det højeste distrikt der var i Doomsville City.

Han kiggede på ham, og da han talte kunne han ikke lade være med at tænke lidt, fordi det virkede som om, tingene var ved at falde lidt på plads nu, som om det hele bare faldt i hak, som det skulle.

"Spænding leder jeg helt klart efter, og hvis det betyder at jeg kan sikre Dem og dine formål er det blot en kæmpe bonus."

Ved det næste han sagde, bukkede han let for ham og takkede ham for muligheden, som passede ham helt fint.

"Så kan De forvente at se mig om en time."

Han bukkede igen, og lod så Sakref fortsætte alene op af trappen.

Sakref smilede af det Sargonis sagde. "jeg vil så sige til portvagterne at forvente dig. jeg vil vente på dig med spænding og høje forventninger" sagde Sakref og begyndte at gå op af trappen imod sit slot.

^^Ca. en time senere efter at Sargonis har kunne gøre sig klar^^

det hele gik fint i det Sargonis nærmede sig den store metal port ind til Sakrefs slot. Darkwind Citadel så blev porten åbnede for ham og vagterne bukkede til ham og gjorde tegn til at han kunne gå igennem "du er forventet herre" sagde vagterne med bukkede blikke til Sargonis.

Han havde sådan set bare brugt tiden på at at slappe af, og det var det eneste han havde brug for, for at blive klar. Han var altid klar på en udfordring eller en test, så han kunne ikke se nogen grund til at træne, men han havde inden han gik der op, lige sikret sig at øksen var i orden, rustningen sad som den skulle, og bæltet på samme måde.

Han gik afsted, og han havde alle sanser helt klar, så han var ikke til at overraske.

Da han nåede til porten, og de åbnede den for ham, gik han igennem mens han gav vagterne en kort bemærkning emd på vejen.

"Når i omtaler en som herre, bør i bruge De og ikke du..."

Han fortsatte længere ind i slottet, og imod sakref, som da han var tæt på ham bukkede han let for ham. Han havde stadig sine sanser fuldt vågne og klar, så han ville være svær at overraske.

"Jeg melder mig for Dem herre."

Sakref sad i sin kæmpe trone sal der var det første lokale man kom ind efter man havde kommet igennem den store hovedport og forbi selve den lille gang hvor man kunne hænge sit overtøj. der sad han ved enden af rummet på en trone lavet af sort metal med mange forskellige figurer lavet af metallet rundt om selve trone sædet. der var drager, slanger, skelletter, skorpioner over det hele som pynt på tronen som fyldte til sammen næsten halvdelen af selve væggen af den ene side af det rektanglet rum. hele vejen ned af det store røde tæppe der lå på det hårde stengulv fra selve gangdøren og til tronen var der pyntet med forskellige flag og portrætter af forskellige folk hele vejen på væggene bortset fra væggen ved tronen. hele loftet var pyntet med et flot loftmaleri der skulle forstille kampen mellem det gode og onde med Sakref i spidsen som helten der bestemte skæbnen for verden. der var ingen vagter inde i trone salen som om enten var de skjult eller så var Sakref ikke bekymret nok til at have nogen i det rum "så kom du endelig Sargonis. troede et sekund du ikke ville komme. er du parat til din test?" spurgte Sakref og rejste sig op fra tronen af. armlænet var lavet af det fineste sorte træ der fandtes i Underworld og selve sædet var på tronen var lavet af sort fint læder med masser af polstring og blødhed i sædet under læderet så det var som at sidde på en sky når man sad på tronen.

Han kiggede kort rundt, bare for at vide hvad der var af ting i rummet han kunne arbejde med. Han vidste ikke hvor eller hvad testen var, så han lagde mærke til alt for at være så klar som muligt, men ellers lagde han ikke mærke til hvordan der så ud i rummet. Det var ham også noget så ligegyldigt om der så havde hængt døde mennesker over alt havde det ikke rørt ham det mindste.

Han rettede sig langsomt op mens han svarede på det spørgsmål han lige var blevet stillet af Sakref.

"Ja jeg er klar til hvad end De har tænkt dem at smide i hovedet på mig."

Sakref grinte "bare rolig det er ikke nogen svær test det er kun en test af styrke" sagde Sakref og begyndte at gå afsted hen imod en dør der var ved den ene side af rummet bag nogen af de store pæle der var hele vejen ned af rummet også.
"kom med mig jeg vil føre dig til test rummet" sagde han og førte Sargonis hen imod rummet. de forbi døren og ind til en lang stor gang og efter de havde gået et stykke tid ned af gangen kom de hen til en anden dør hvor de gik ind af døren og kom nu ind i et kæmpe rum der næsten ikke var andet end trænings ting inde for kamp. våben, trænings dukker. alt sådan noget og inde i rummet stod der allerede 7 væsener. tre af dem var sortelvere da de havde sort hud og spidse øre og den ene af sortelverne var en pige/kvinde. af de fire andre var den ene hvad der så ud til at være en af de udøde og de tre andre lignede dæmoner hvor to af dæmonerne var piger og den ene var en dreng/mand. dæmonerne så ud til at have nogen træk efter Sakref så det kunne være at det var hans børn eller sådan noget. "du skal nu vælge en ud af de her syv af mine lærlinge om hvem du vil kæmpe imod. du må kun vælge en desværre" sagde Sakref lettere grinende og kiggede på ham.

Han tænkte lidt over hvem af dem han skulle vælge. Det var ikke det nemmeste valg at tage bare sådan, men han var nød til det, og han ville gerne gøre det hurtigt, men overvejede lidt hvem af dem han troede var den stærkeste, eller ihvertfald hvem der kunne give ham noget modstand, da det var vigtigt for ham, ellers ville han jo ikke selv få noget ud af det.

Hans valg faldt på den udøde, måske lidt på grund af at han var varulv, og han havde lidt et problem med dem, måske han også selv en gang havde været død, men han blev genoplivet, som i at han nu var levende i alle dens meninger, hvilket en udød ikke rigtigt var, de var bare til stede.

"Ham."

Han pegede på den udøde.

den udøde trådte frem så man kunne bedre se ham. han havde ingen øjne af hvad det så ud til men alligevel gik han som om han kunne se og i panden havde han to store dæmon horn. hans mund var dækket med et tørklæde og han var klædt i en ringrustning lavet af sort metal. han bukkede kort for Sargonis "det her er Bron. Bron mød Sargonis" sagde Sakref til både Sargonis og til den udøde der hedder Bron. alle de andre gik let tilbage og stod et stykke væk så Sargonis og Bron havde masser af plads at kæmpe i. Bron tog to små ringe frem fra sine lommer der så ud til at have et skarpt knivblad rundt om ringen og han satte ringene på sine fingre. den ene pege finger på hver hånd.

Han holdt blikket mod sin modstander, mens han ellers begyndte at tale frem foran sig, lige så stille og roligt, med noget der var henvendt på til Sakref men og til Bron som manden eller tingen tilsyneladende hed.

"Er det en kamp med eller uden våben, og kæmper vi til døden?"

Han holdt øje med Bron fordi han vidste af erfaring at udøde havde en tendens til godt at kunen finde på at angribe, inden kampen var blevet sat rigtigt igang, det var derfor vigtigt for ham ikke at lade sin parade falde og det gjorde de heller ikke, han lod kun den ene hådn falde, men kun for at han havde øksen halvt trukket.

"det er en kamp til at den ene ligger nede. intet med at dræbe hinanden men alt er tilladt ellers" sagde Sakref og kiggede på dem. Bron nikkede og holdte bare øje med Sargonis og så satte han ringene imod sine håndflader og skar sig selv så han blødte ud af håndfladen og da han svang sine arme ud til siderne var blodet forstenet og blevet til store lange sværd lavet af noget der lignede rødt skindende metal. men de var faktisk lavet af hans eget blod. ringene havde han smidt væk igen "Show me what you got" sagde Bron med den dybeste og mest hæse stemme nogensinde.