Selv en tur i parken kan føre til noget interessant (Inais)

S: sunflower district. Parken.
O: træer, buske, en lille sø. Parken er omgivet af huse i alle størrelser og farver. Samt folk.
V: let overskyet, en småkølig vind.
T: aften

Sean stod roligt nede ved bredden af søen. Denne aften havde han nogle afslappede bukser på, sorte og løse, som blafrede let når vinden kom bagfra. Og en hvid skjorte, som lå flot ud over hans muskuløse overkrop og skjulte diverse ar.
Bare fødder. Hans mørkebrune hår havde været redt fint tilbage, men sad nu en anelse rodet Med pandehåret der faldt ned over hans pande, dog uden at genere hans udsyn. De mørke øjne som gled gennem det kommende mørke...
Han lod en hånd glide gennem sit hånd og smilte lidt for sig selv. Selv om han altid var, og alt måtte, være på vagt grundet hans job, og alle hans fjender, slappede han faktisk af lige nu. Det var aften og der var ikke mange i parken, derfor havde han ro til bare at være sig selv et øjeblik - uden at låse sig inde på et værelse.
Han bukkede sig ned og samlede en forholdsvis flad sten op, mærkede vægten af den i hånden og dens kølige overflade, før hans sendte den ud over vandet, hvor den slog nogle smut.
Et forskræmt andepar fløj op da den kom flyvende.
Men Sean var faktisk ligeglad..Bedøvendes ligeglad. I dag.

Inais går hen mod parken, i håb om at finde fred der. Hun er træt af folk kigger på hendes påklædning, hendes hår og hendes bare fødder. Hun har stadig den hvide kjole, med huller og blodpletter på. Hendes hår er stadig helt glat og blødt, mens hendes hud kridhvid nærmest skinner i lamperne rundt omkring. De bare fødder går helt lydløst over stien, selvom de burde bliver beskidte, kan man ikke se det, heller intet hård hud. Da hun kommer ind i parken kigger hun op. *Fedt, der er ikke så mange her.* de sorte øjne kigger op, kigger ud over parken, mens hun bare forsætter med at gå længere ind i parken. Hun fugter kort læberne med tungen. Hun går lidt langsommere da hun ser en person ved søen. Hun kniber øjnene en smule sammen, men forsætter så med at gå langs stien.

// Det skal nok blive lidt mere detaljeret xD //

//Det er da fint //

Sean nynnede svagt en melodi for sig selv. En melodi han havde hørt for rigtig mange år siden, men som bare blev hængene. Og han viste hvor den var fra...Og han hadede den...Men kunne ikke glemme den. var det ikke typisk?
Han vente sig fra søen og begyndte at gå tilbage gennem parken. Hvad skulle han få natten til at gå med? Der var ikke mange der havde job til ham, i hvert fald ikke lige for tiden. Det var jo heller ikke fordi han manglede penge. Men spændingen...Han manglede spændingen...
Han blev rastløs hvis der gik en dag eller to uden noget nyt og spændende.
Og det kunne hurtigt gå galt...

Hans blik gled over en ung kvinde der gik lidt derfra, overraskende hvid og lysene i mørket, som havde sænket sig over byen og parken.
Kjolen bar dog præg af...blod? Og huller. Måske havde hun været ude for noget?
Han lod igen blikket glide over hende, men hun så ikke skadet ud. Herfra.
Hans nysgerrighed var vagt...Og måske dette kunne give noget spænding af en eller anden art?
I hvert fald brugte han ikke lang tid på at beslutte sig for at gå hen mod hende...

// Det er fint o.o se på dig o: xD xD //

Inais lader kort blikket glide op mod himlen, derefter søger de mørke øjne hurtigt hen på 'ham der' igen. Hun studere kort hans udseende, derefter kiggede hun ned på stien. Hendes fødder forsætter lydløst, dog langsommere, hen af stien. Hun blev usikker da hun kunne se han gik mod hende. Hun lod igen blikket glide langsomt op på ham, med en anelse fjendtlig og usikkerhed i de mørke øjne. Hendes blik kigger stadig på ham, de nærmer hinanden, men hun gør det mest pga. der er ingen andre veje.

Hendes hånd glider langsomt op til hoften, holder den der for støtten? Mens den anden hånd hænger slapt ned af hende... Eller mindre spændt. Hun knytter næven på den hånd som hænger ned af hende, derefter giver hun slip igen. Fjendtligheden vokser for hvert skridt de går imod hinanden. Bange for om han bare går, og kigger? Eller om han er fokuseret på noget, vil gøre noget... Men formentlig det første.

Inais tanker kører rundt på om hvem han er... Hvad han laver? Og... Er de to de eneste her i parken?.. Men hun får svar på det sidste da hun kort ser en af de sidste vandre ud af parken. Hun flytter hurtigt blikket til ham igen. Hendes tanker glider hen og tænker på om han er normal? Om han er morder? Om han er noget.. specielt? Hun knytter igen den ene hånd, i usikkerhed, i utryghed. De er næsten 10 meter fra hinanden nu? Eller.. tager hun fejl?

Han smilte stadig roligt, hans øjne var på hende. Han viste ikke hvorfor, men lige nu morede det ham faktisk, hvor usikker hun blev på den målbevidste måde han var på vej over til hende, på.
Han lod en hånd glide selvsikkert gennem sit hår. hvordan skulle han enlig gribe dette an? Det gik jo ikke hun bare flygtede.
Så han stoppede op og bukkede svagt, dog uden at slippe hende med øjnene.
En svag brise spredte lugtene omkring dem og han kunne lugte noget...Ja, hvilken race mindede den ham om? Skyggevæsen...Ja. Dem så han ikke mange af.
"Godaften, miss." ja, han gik ud fra hun var en miss. Ugift.
"Beklager hvis jeg gør Dem utryg, det var ikke min mening. Jeg fandt dem bare interessant" han sendte hende et smil mens han rettede sig helt op igen.

skyerne flyttede sig lidt på himlen og lidt efter skinnede en halv måne ned over dem og spredte en underlig mystisk stemning.
god timing enlig...Sean havde nemlig tænk sig at gøre indtryk på denne kvinde...på en eller anden måde.
Han gik prøvede en skridt tættere på. Uden at vise nogen tegn på om hun kunne stole på ham eller ej.
"Blodet..." han gjorde en gestus mod hende.
"...Vakte min opmærksomhed. Du er vel ikke skadet?"

Hun kigger på ham, på en måde forvirret, og usikker. "Godaften.." siger hun med en snerrende stemme. "Mig.. Interesand?" Hun sætter sine hænder på hofterne, hvem finder Inais interesand? Ja.. Åbenbart ham her?
Hendes mørke øjne sætter sig fast i hans, en knivspids fjendtlighed ligger i de mørke øjne. "Blodet?" Hun kigger kort ned af sig, derefter kigger hun hurtigt på ham igen, i øjnene. "Der er intet sket mig.. Du skal nærmere bekymre dig om ham der var til stede." hendes øjne lyser kort op og hun husker tydeligt hvordan hun flåede ham der skabte hende. Hvordan hans chokerede blik var, hvordan han tiggede om hun lod ham være.

Hun er også stoppet op for ikke at komme for tæt. Hun læner vægten over på højre ben mens hendes hænder stadig sidder på hofterne, hun fjerne kort den ene hånd for at fjerne det hår der glider ned foran øjnene. Derefter sætter hun forsigtigt hånden på hoften igen. Stadig klar til at springe væk hvis noget uventet sker. Hendes er gået i stå, hun tænker kun på nuet, og hvad der kan ske.
Hendes øjne gav et underligt skær i månelyset, øjnene var helt normale, de sorte øjne giver bare en underlig udstråling i månelyset. Uforklarligt skær. Hendes læber forbliver en fyldig streg.
Utydelig skygger lægger sig fra træerne, planterne og alt andet som er her.

Han grinte og nikkede.
"Ja, det er klart" svarede han, fuldstændig ligeglad med at hun snakkede om en person der var død...og at hun havde gjort det.
Han studerede hende lidt. Det var ikke just venligheden der strålede ud af hende. Men hvem turde også stole på en fremmed? Og endda en fremmed som bare var gået hen mod hende.
"Jamen så er mit spørgsmål besvaret" smilte han så og lod blikket glide rundt omkring sig. Han følte ikke trang til at holde øje med hende hele tiden, lige meget hvor skræmmende hun prøvede at være.
"Du minder om en, der tror jeg vil angribe eller gøre noget ved dig. Jeg kan vel næppe overbevise dig om noget andet og det er enlig heller ikke noget jeg har lyst til. Men jeg har skam spist for i aften" han viste ikke om hun viste hvad han var. Ellers måtte det sidste han havde sagt, hænge i luften til mystik. eller måske bare blive ignoreret. han viste det ikke og var også ganske ligeglad.
"Men så godaften" han vente ryggen til hende og begyndte at bevæge sig roligt videre.

Hun kigger kort og usikkert på ham, hun tænker på nogle af de sidste ord.. Hendes hånd glider op til håret for at fjerne det som glider ned i øjnene. Hun bliver stående mens han tager de første skridt væk. Hun tøver utroligt meget men tager sig så sammen; "vent.. Hva mener du med de sidste ord?" hendes stemme er utroligt rolig. Og dog?
Hun bliver stående men skifter utålmodigt vægten over på det andet ben, hun mærker småstenene under de bare fødder. Hun skæver kort op til månen, hvor utrolig den er? Men hun sætter hurtigt blikket på ham igen. Undrende... Hun gad godt vide hvem han er?
De sorte øjne stirrer ikke lige frem, kigger bare på en bestemt fast måde? Hun hverken glor eller stirrer, hun kigger dog heller ikke helt normalt på ham. En smule interesse har lagt sig i øjnene. Det er sjældent hun viser interesse for andre end det hun angriber.

((undskyld havde travlt :0 er tilbage nu xD))

Han stoppede op og smilte lidt for sig selv. Det havde virket. Endnu en gang. Men det havde hængt i en svag tråd i aften.
Han vente sig om og sendte hende et roligt, dog lettere undrende blik. Sendte hende stadig sit rolige smil, da han vente sig helt om mod hende og gik et enkelt skridt tilbage, dog så hellere ikke mere.
"Åh..." sagde han svagt og lod en hånd glide gennem sit hår, mens han blik ændrede sig til et lidt mere vildt, udfordrende og drillende et.
"...jamen det er jo ikke altid til at vide, vel?" smilte han så
"Men hvis vi virkelig skal snakke lidt sammen må jeg nok hellere præsentere mig. Mit navn er Ronald" han bukkede gentlemans agtigt for hende.
"Og hvad er dit?" smilte han, da han rettede sig op igen.

Et undrene blik sat sig bagerst i øjnene. Hun nikkede kort mens tankerne nærmest stod stille. Hun ændrede vægten fra benene mens hun så svarede "hmm.. Mit navn er Inais." hun har stadig den ene hånd oppe ved håret mens hun langsomt tog den ned til hofterne igen. Hun havde en smule roligt begge hænder på hofterne. Hun bukker dog ikke.

//Undskyld o: skal lige ind i det igen - har været i Spanien :/ //

//håber du havde en god tur //

Han nikkede kort, stadig med sit let mystiske og friske smil og et underligt glimt i øjnene.
"Jamen hyggelig at møde dem!" smilte han
"Jeg snakker bedst mens jeg går...Måske du vil følge mig i en lille gåtur? Den behøves ikke være særlig lang. men så skal jeg også nok fortælle Dem hvad jeg er!" smilte han og gjorde tegn til om hun ville gå....

// jo tak det havde jeg xD //

Inais fik et undrende blik i øjnene, nysgerrigt, undrende og mørkt. Var han ude på noget? Hvad? Dog nikkede hun kort "jamen. Hvis du kender en vej." nun rettede igen på håret som faldt ned for øjnene. Hendes blik blev fastlås på ham. Hun lod dog hænderne afslappet ryge ned langs siden. Dog ikke dinglende. Mere ... Kontrollerende.

Da hun tog det første skridt hen af stien mærkede hun hvordan småstene under hendes fødder, gav efter og faldt ned på stien igen. Hendes kjole gav efter for hvert skridt hun tog, dog ikke meget. Den var stram i livet, men en smule løs i benene, ikke dårlig at flygte i. Eller angribe. Hun knytter kort den ene hånd, derefter giver slip. Dårlig vane..

Hun var meget anspændt. Hans tanker gled hen mod den ide, at hun måske havde godt af at slappe lidt af. Og måske kunne han hjælpe hende? Han smilte for sig selv. Nej. Hvorfor skulle han det? Det ville heller ikke lykkes...Det mente han i hvert fald ikke. Nå, pyt nu med det. Det var altid godt at være forberedt.
"Som jeg lovede. Jeg er dæmon, en af de berygtede Incubus" smilte han
"Og derfor ville jeg betrygge dig med, at jeg har spist. Ellers havde jeg nok også overfaldet dig, hvis det var det" smilte han til hende, som om det var helt normalt.
Han havde dog sine små planer...
Faktisk...Ianis...Navnet lød bekendt. Han kunne ikke huske hvorfor, men så vidt han huskede havde...en person snakket om hende. Og sagt han ville give en god betaling for dennes død. Han havde ikke tænkt videre over det, for personen havde ikke direkte bestilt det hos ham.
"Hvad har du enlig lavet? Siden nogle er efter dig? Hvis jeg ikke tager fejl, selvfølgelig..." smilte han til hende. Det var jo ikke til at vide om det var den rigtige Inais. Men det var da en mulighed...

Hendes blik blev kort ændret, det blev kun kort. Hun forsat kiggede på ham mens de gik. Hendes tankerne stoppede brat da han sagde det. Hun sat hænderne på tværs imens de gik.
"Hvad mener du helt præcist med det?" Hendes øjenbryn blev hævet en smule, i overraskelse. Hvad snakkede han om? Hvad vidste han?
Hendes ene hånd gik op til håret igen af reaktion, når folk ved noget. Er hun aldrig helt roligt. Hendes muskler var svagt andspændt. Dog ikke tydeligt.
"Hvem har du hørt noget fra?" siger hun kort efter.
Hendes øjne blev ikke just venlige af den her samtale. Selvom de næsten ikke kunne blive mørkere blev de en smule mørkere. Bliver ting hurtigt fortalt her? Ingen har nogen sinde nævnt noget i den retning i 18 år.

Han grinte svagt og viste selv, ingen tegn på anspændthed. Utilpashed. Han var bare...ja, afslappet. Og hans blik roligt, da han så mod hende.
De nærmede sig udkanten af parken.
"åhh, bare rolig...Jeg er sendt ud for at fange dig. Jeg vidste ikke engang det faktisk var dig!" smilte han og lod igen blikket glide rundt på omgivelserne, som om det enlig ikke interesserede ham.
"Jeg sad i et selskab....Med nogle forskellige folk. Nogle magtfulde, andre mere tvivlsomme. Jeg var i gang med en handel...Da jeg hørte nogle bag mig snakke.
Jeg husker ikke meget...Men dit navn, forbundet med død, glad og god belønning...det hørte jeg" sagde han og lod endelig blikket vende tilbage til hende.
"så hvad har du lavet? siden du åbenbart har gjort dig fortjent til det?"

Hendes øjne blev åbnet mere. Hun blev mere anspændt - så det var tydeligt. Hvordan kunne han være så rolig? Hun kiggede forsat på ham "Hvor har du hørt det? Hvor er de? Hvor mange er der?". Stemmen skælvede slet ikke. Hun viste ikke frygt. Men hun var urolig. Var han ude for at fange hende? Var det kun derfor?

Men alligevel forsatte hun med at gå ved siden af ham. På en måde ville hun ikke stoppe eller løbe. "Det er 18 år siden. De burde ikke kunne huske det!". Og dog.. Folk husker utrolig godt. Især her nede. Hun forsat kiggede på ham. Hun tog sig ikke af andre hvis her var andre. Alt for optaget.. Som ikke sker tit.

De kom ud af parken og satte kurs ned gennem byen, mod udkanten af byen. Selv om der ville gå noget tid før de nåede så langt.
Han smilte lidt til hende. Han havde hendes fulde opmærksomhed. Godt.
"åh, folk husker utroligt godt, hvis det er noget der er værd at huske" nikkede han hemmelighedsfuldt.
En erfaring han selv kendte alt for godt til. Folk jagtede ham stadig for mord han gjorde for...ja, flere år siden. Det præcise tal kunne han ikke.
"Som sagt hørte jeg ikke meget. De var en gruppe på 3 mænd da de snakkede om det...forholdsvis magtfulde mænd. ingen ved hvor mange de har under sig. Jeg vil gætte på...måske 20 stykker?" svarede han
"Men hvorfor og hvor, det kan jeg ikke svare dig på. For de har nok rykket sig siden sidst" han var stadig helt afslappet.