This could be fun //Jack white//

han så på hende med et sigende blik "ja jeg burde nok have sagt at det påvirker gravide mere end andre" han så på hende "når man bruger en uge i en verden uden lyd lære man at se klarere. du ved at de fleste mennesker og andre racer kun bruger 10% af sin hjerne. jeg lærte at bruge hele hjernen i stedet" han så på hende med et lille smil "det er ikke for underligt det her er det" han smilede til hende igen. han rejste sig op igen og kyssede hende på munden "jeg fik aldrig dit navn. mit er Jack"han så på hende med et kort glimt i øjet.

Hun blev utroligt overrasket over at han bare sådan uden videre vidste at hun var gravid. Det var anden gang inden for kort tid, at en hun kun lige havde mødt instinktivt vidste hendes største hemmelighed. "Jamen, hvordan...?" Mere nåede hun ikke at sige, for i det samme gav han sig til at forklare hvordan han havde vidst det. Hun så på ham med tydelig overraskelse i øjnene. Det var for utroligt, det var en vild evne han havde. "Jeg... Ved ikke hvad jeg skal sige..." Han spurgte om hende navn. "Jeg hedder Kairi." Hun smilede, stadig overrasket over hvad der lige var sket.

han så bare på hende med et måske lidt fjernt blik "bare lad være med at sige noget det ødelægger illusionen" han kyssede hende og lagde hende tilbage i sengen. han kyssede hende på munden og fortsate ned på krave benet, han bevægede sig ned til hendes bryster og begyndte at køre hans tunge på dem "kan den frække misser lide det" han smilede til hende og kørte hans hånd mellem hendes ben.

"Illusionen? Hvad mener du...?" Hun forstod ikke helt hvad han mente. Hun lukkede dog øjnene og lagde hovedet tilbage da han gav sig til at kysse hende og slikke på hendes bryster. "Mmmhm.." Hun spandt svagt igen, og nød det, inden hun kom i tanke om noget. Hun rejste hovedet lidt og så på ham. "Nu har du vel ikke tæbkt dig at være ligeså hård ved mig som før vel?" Hun grinede lidt og afventede hans reaktion.

han så på hende med et forvirret blik "hvad mener du" han smilede til hende med et blik "du skal ikke tænke på at jeg bliver for hård ved dig" han smilede til hende og kravlede op og kyssede hende igen på munden. han lynede sine bukser ned, han havde bukserne helt nede nu. sandheden var at han vidste nøjagtigt hvad der var sket. hans alterego viste sit grimme hoved fra dybet. han lagde hans hænder om hendes krop.

Hun så om muligt mere forvirret ud end ham, da han spurgte hvad hun mente, og havde mest af alt lyst til at skubbe ham væk lige der. Hun gjorde det dog ikke, men lod ham kravle op og kysse hende, inden hun talte til ham. "Jamen... Du... Vi... Argh bare glem det så, hvis du ikke kan huske det...." Det irriterede hende lidt, men så var det heller ikke værre.

han lagde en finger over hendes læber "vi kan snakke bagefter ok" han trak sine boxer shorts ned og lagde sig over hende og gennemtrængte hende. han smilede til hende og kyssede hende. han var blid og elskværdig, han lagde hans ene hånd på hendes bryst og den anden om hendes hoved. han så på hende med et smil da han var færdig "hør jeg tror jeg kan forklare det" han lagde sig ned ved siden af hende "du husker jeg sagde jeg blev indlagt på grund af at jeg sad fast i det sted ikke" han så på hende "jeg samlede lidt af en blaffer op" han forklarede hende om hans anden personlighed og om hvordan han så ham over alt " jeg forstår hvis du vil have mig til at gå" han fik sine boxer shorts på.

Hun nikkede og lod ham gøre det. Hun nød hvad han gjorde ved hende, og stønnede blidt ved hans stød. Hun gengældte hans smil og værdsatte hans forklaring. Hun fandt det faktisk fascinerende, på en lidt syg og twisted måde. "Nej, vær sød at bliv... Tro det eller ej, den slags skræmmer ikke mig nok til at bede dig gå." Hun smilede og kyssede ham på munden, et kys fuld af kærlighed og lidenskab.

han mærkede det. lidenskaben i hendes kys, han gengældte det. han lod hende gøre med ham som hun ville, det var fair efter den lille tur ude på badeværelset. han mærkede hvordan hun faldt i søvn oven på ham og han mærkede samtidig hvordan han faldt i søvn også. han lagde hende ved siden af og gik gennem huset. han lavede sig selv noget mad og spiste den selv. han var væk igen som en skygge, han var tilbage i baren i noget han føltes mere komfortable i. det lilla jakkesæt med den kønne gule blomst.

Hun vågnede ved lyden af hoveddøren der gik. Hun blinkede lidt med øjnene og så sig omkring, inden hun fløj op, med dynen om sig, og gik ud i stuen for at se hvad der skete. Hun havde et kort øjeblik glemt alt om Jack, og troede det var nogen der var brudt ind i huset. Da hun kom ind i stuen kom hun dog i tanke om det hele, og satte sig ned i sofaen. Dog var hendes mave endnu engang ikke enig med hende, så hun løb ud og kastede op, og gik så ind for at finde noget tøj at have på. Derefter lavede hun noget hurtigt mad, og gik så ud af døren. Hun vidste ikke hvor Jack var gået hen, så hun gik bare lidt rundt på gaderne og nød at solen havde vundet indpas og så småt var ved at smelte den sne der lå alle vegne.

han satte sig og snakkede med bartenderen da de to mænd fra i går kom og greb i hans skuldre "tid til at tage hjem Jack" manden bag ham var Lydas. den eneste sygeplejer der var hård nok til at modstå Jacks angreb. Jack var entlig ikke bange for ham, nej han respekterede ham fordi Lydas respekterede Jack. på en måde havde de lavet et meget sygt og twisted bånd mellem dem. Jack så op på den en øjede mand " kom nu Lydas en sidste drink jeg giver" han nåede ikke at sige mere før han blev ført tilbage på Angerforge hospitalet. han blev smidt i sin celle med et bump " arh kom nu lydas ikke alt det med hvordan jeg skal blive i min celle det er så kedeligt" han stak sit hoved op til tremmerne "hvordan har dine børn det" han trak sig tilbage igen. hen til et hjørne af den lille celle ikke for at gemme sig men for at få fred.

Hun gik lidt rundt på gaderne, og kom så pludselig i tanke om noget omkring graviditeten, der havde rumsteret i hendes hoved længe nu. Hun begav sig derfor mod hospitalet, og da hun nåede derop gik hun ind for at snakke med jordmoderen. Mens hun sad og ventede på at komme ind, så hun nogle sygeplejersker slæbe afsted med en mand, som hun da kendte...? Jo det var da Jack! Hun var lige ved at rejse sig og løbe hen til ham, men kom så i tanke om hvorfor hun var her, og tog sig så sammen.

Da hun kom ud fra jordmoderens kontor, gik hun hen til receptionen på den psykiatriske afdeling. Hun havde regnet ud at det måtte være her hun skulle finde ham. "Jeg leder efter en Jack, ved ikke helt hvad han hedder til efternavn..." Damen i receptionen vidste tydeligvis godt hvem Jack var, og kiggede undrende på hende, inden hun viste hende vej til hans værelse. "Er du sikker på at du vil snakke med ham?" Sagde hun og se nervøs ud. Kairi nikkede bare.

Jack, på trods af sin flugt, fik lov til at tage ned for at træne i afdelingens trænings hal. han trænede hans vægtløftning. hans grå øjne var rettet op i taget mens han pumpede. han kunne lide trænings hallen, der var gode forhold med masser af rigtige gode vægte. han pumpede videre. ikke fordi han havde brug for det, det var mere bare for at tænke. han tænkte bedst når han var i et stort rum. den store glas væg bag hallen var til besøgende kunne se deres kære træne og se de var i bedring. men det var han ikke for men han havde ikke noget i mod at folk så ham.

da han kom tilbage til hans celle var der en der ventede på ham. Kairi stod foran døren, han så ned og blev smidt ind i cellen "jeg regnede ikke med at se dig her"

Hun så på ham da han kom tilbage, og fulgte ham ind i cellen. "Nej, det var nu som sådan heller ikke lige planen, men jeg var alligevel på hospitalet i et andet ærinde, og så så jeg dig blive slæbt ind her." Hun smilede svagt, og vidste ikke hvad hun skulle sige, eller gøre af sig selv. Hun var ikke vant til det her, og vidste egentlig ikke hvorfor hun var gået herind.

han gik hen til døren og lukkede den samt skød den lille luge for " jeg kan ikke sige jeg ikke er glad for du kom her" han lagde hende ned på den lille seng og lagde sig oven på hende og gav sig til at kysse hende. han kyssede hende på krave benet mens hans hånd gled ind mellem hendes ben.

Hun nød at han kyssede hende, men var dog alligevel i tvivl om det var smart.
"Jack, please, Stop..."
Hun så på ham, og håbede ikke han tog det som at hun afviste ham som person, eller noget i den stil.

han rejste sig op og så på hende med et lille smil. han ver ikke bekymret for at det var personligt ellers var hun ikke kommet for at se ham "hvad tænker du på" han så på hende og lagde hans hånd på hendes "sig frem" han holdt den anden hånd på hendes kind og aede den lidt blidt.

Hun satte sig op, og følte sig lettet over at han ikke følte sig fornærmet eller noget.
"Altså, for det første tænker jeg på barnets sikkerhed." Hun smilede og lagde den ene hånd på maven.
"For det andet, så vil jeg ikke involvere mig i for meget. Ikke at det ikke er rart, men jeg har ikke den bedste statistik hvad mænd angår, de få forhold jeg har haft er gået i vasken ret hurtigt, og selv dem jeg prøver at holde på et venskabeligt plan, med visse fordele-" Hun smilede og så på ham, "Selv det går galt for mig. Enten bliver vi uvenner, eller også bliver der blandet følelser ind i det på en eller anden måde..."

han så på hende med et lille smil "jeg ønsker ikke noget forhold af det her. kan du forstille dig at jeg skulle opdrage dit barn med dig og sige jeg er din pap far og jeg kan ikke snakke med dig for kolbøtte fabrikken ikke vil have mig til det." han smilede til hende med et lille smil og lænede sig ind til hende og hviskede "jeg syntes nu det ville være værd at prøve" han holdt hende ind til sig og kyssede hende på krave benet og hørte hendes lidt for pigede fnisen.

Hun nikkede, og så på ham. "Det var heller ikke det, jeg forventede. Jeg ville bare gøre dig opmærksom på, at du ikke skal forvente for meget. Vi kan godt have et venskab, måske også med lidt mere, men jeg må prioritere min nye tilværelse højere nu. Barnet er trods alt min fremtid, og det skal have et godt liv uanset hvad." Hun smilede lidt. Det lød måske lidt dumt det hun sagde, men det var sådan hun havde det.