Dont make a kaguya angry (Katsas)

Tid: Nat
Sted: Rotten Root District
Omgivelser: Stille ind til videre
Vejr: Skyfri himmel

Det var midt om natten, og den eneste grund til at det ikke var bulder mørkt var fordi månen stod højt på himlen. En rolig skikkelse bevægede sig gennem gaderne, iført en lyse lilla trøje, sorte bukser, hvide støvler og et tykt reb om livet, som var bundet i en stor sløjfe på hans ryg, hans hvide hår hang let ned delt op af en zigzag midterskilling, og han havde 2 pletter i panden der i virkeligheden var modermærker, der kom af at han var afkommer af Kaguya klanen og hans evne var aktiv. Denne skikkelse hed Kimimaro, og var ikke lige just et særligt kendt væsen, som vampyr havde han levet i utroligt mange år, og havde foretrukket at holde sig skjult så vidt så muligt, da han ikke brød sig om alt for meget opmærksomhed fra offentlighedens side, og blodet i hans mundvige afslørede at han lige havde spist sig et offer, men det var ikke nok, for kimimaro var stadig sulten. Som han gik ned af en gade var der dog nogen der ikke kunne undgå at lægge mærke til ham, og siden han var ubevæbnet, tænkte de at de lige ville røve ham for hvad end de kunne få ud af ham, så pludselig blev Kimimaro stoppet af en bande på 5.

"Jamen halløjsa honning fjæs, du skal betale told for at komme forbi her!" sagde lederen af banden, og dette så ikke ud til at behage Kimimaro, for han så op på dem med et koldt og ondskabsfuldt blik tydeligvis påvirket af en permanent tristhed, som altid var over hans ansigt.
"Jeg tror du har misforstået noget, der er ingen der skal kalde mig for honning fjæs!" sagde Kimimaro vredt, da det stolte Kaguya blod der flød i hans åre, gjorde ham utroligt kamplysten og aggressiv når han følte sig provokeret "Hvad siger i til at flytte jer, inden jeg virkelig bliver tosset?" Kimimaro tog trøjen af, og lod den hænge løst i det tykke reb der sad om livet på ham, hvilket fik banden til at grine af ham. Dette var lige dråben der fik karet til at flyde over, og Kimimaro blev stik hamrende tosset.

På få sekunder løftede han armene og straks voksede der knogler ud overalt på ham. Ud af hans håndled voksede der nogle knoglesværd, som han holdt om med hænderne, på midten af begge hans arme lige under hans albuer kom der 6 steder hele vejen rundt, lange skarpe tykke knogler der stoppede ud for håndledende, og knoglerne voksede ud som tykke pigge fra hans ribben, og ryg så Kimimaro lignede et regulært våben.
"Kom så an i åndssvage tabere!" skreg han aggressivt og før man nåede at se sig om, fløj han i flæsket på den nærmeste fra banden og ramte ham med siden af sin arm, så fyren smadrede ind i en væg 10 meter væg, og fortsatte igennem den.

Ikke langt fra hende, faktisk mere præcist et lille stykke længere foran hende, kom er et ordentligt rabalder da Kimimaro smadrede igennem dem, og samtidig havde dræbt den sidste af bande medlemmerne, som han nu stod med i hånden. Den døde krop var gennem boret af knoglerne der kom ud af Kimimaros arm, og Kimimaro snussede da han duftede noget sødt og lifligt han kunne dufte hendes blod, og da han så på hende med tænderne blottet, kunne man se at hans vampyr tænder var fremme. Duften af hendes blod og hans nuværende humør, havde givet ham lyst til at spise sig mæt, og mens knoglerne i hans arm trak sig tilbage og ud af liget til de forsvandt ind i hans arm, så han sultent på hende. Kimimaro slap liget så det faldt til jorden, og gik direkte mod hende "Sikke en dejlig duft du har unge dame, tillader de en lille smags prøve?" spurgte han sultent.

Noget glimtede om hans hals i månelyset, en smuk halskæde man først rigtig kunne se nu mens hans knogler i ryggen og brystet, trak sig tilbage og forsvandt uden at efterlade noget spor i hans hud. Af en mager bleg person at være var der alligevel noget smukt over ham, og hans ansigt var permanent trist at se på selvom han så sultent på Katsas "Jeg kunne virkelig godt bruge mig lidt at spise, og du dufter så fantastisk dejligt smukke lille væsen!"

Kimimaro knejsede i hele kroppen, efter hans knogler var trukket ind og det var som om alle knogler i hans overkrop lavede knæk lyde, på den ene eller anden måde. Dog ved lyden af hendes skrøbelige stemme og hendes ønske om at han ikke måtte dræbe hende, stoppede han op ja nærmest frøs på stedet. Ikke en af hans muskler bevægede sig det mindste, man skulle næsten tro han var blevet ramt af en frysestråle eller noget i den retning. Kimimaros blod faldt til ro igen, hans krigeriske aggressive Kaguya blod var hvad der havde holdt ham oppe i det røde felt, men ved lyden af hendes stemme var det som om hans blod stoppede med at koge, og han nu blev til sit mere rolige normale jeg. Efter et øjebliks tid i denne stille stående position, rettede han sit blik mod hende, og gik så hen til hende.

"Undskyld det er jeg ked af, jeg har svært ved at styre mig selv når jeg bliver provokeret, og lugten af blod tiltrækker mig som et møl mod en lampe!" sagde han undskyldende, og håbede lidt hun kunne tilgive ham den voldsomme opførsel han lige havde udvist overfor hende. Han tog sin trøje op til skuldrende igen, og stak hænderne gennem ærmerne så den igen sad korrekt, og halskæden blev igen svær at se nu hvor den var lettere gemt under hans trøje der stod lidt åbent.