Log ind
Periode | Renæssancen
Årstal | 1168
Årstid | Efterår
Måned | Oktober
Seneste emner
Statistik
Der er i alt 192 tilmeldte brugereDen sidst registrerede bruger er Victoria
Vores brugere har i alt skrevet 164971 indlæg i 8752 emner
What did I ever do to make you so angry- Arodeth
Side 1 af 1
What did I ever do to make you so angry- Arodeth
Tid: Claire ved ikke hvad klokken er, men omkring 12.
Sted: Højelvernes by.
Omgivelser: så vidt Claire ved hende og de tre høj Elver mænd.
Påklædning
https://s-media-cache-ak0.pinimg.com/736x/27/dc/1c/27dc1c9402cfe4be4150d815cc80d5d1.jpg og en grøn kappe.
Claire var iført en grøn dragt og en kappe trukket godt op omkring hovedet, hendes mørke hår hang i en fletning ned over hendes skulder, vejret havde været dårlig i de sidste dage hvorfor hun var her vidste hun ikke helt, normalt havde hun hovedet begravet i en bog eller noget, men hun havde været oppe at skændes med hendes moster og havde bestemt sig for at hun ville ud og se verden, det var ikke noget hendes moster havde brudt sig om så hun var stukket af midt om natten af den grund hendes moster ikke ville være i stand til stoppe hende, men nu havde hun fortrudt det hele. Hendes kappe var meget fugtig og det hår som man kunne se var også vådt. Hun forsatte en smule. I et stykke tid havde hun følt at nogen holdte øje med hende, men hvem det var vidste hun ikke. Hun lod svagt en hånd glide ned til den sorte armbryst, hun havde ingen bolte til den og var som sådan ikke bevæbnet selvom hun havde den med, men det behøvede de som holdte øje med hende ikke at vide.
Claire var ikke gået særlig langt før hun hørte nogen som bedte hende om at stoppe hun kiggede sig lidt omkring og kunne nu se at de var elver, men hvilken slags de var anede hun ikke. Så meget kendte hun ikke til verden omkring dem. Hun løftede hænder en smule op i luften imens hun overvejede hvad hun skulle for hun havde så vidt hun vidste ikke gjort noget. Hendes hvide hale virrede heftigt fra side til side.
Hun havde ikke tænkt sig give sig uden kamp. Hun anede ikke hvor hurtige de var, men da de kom bagfra var det nemmeste vel at løbe fremad. Claire anede ikke at hun var på deres område og havde hun vidst det havde hun aldrig skabt en scene ved at løbe, men hun troede at det var dem som angreb hende og ikke hende der invaderede deres område. Hun løb så stærk og af ren instinkt at hun ikke så hvad der var på jorden omkring hende og hun fik til sit held sin fod ind under en rod og væltede lige så lang hun var. Hun havde bidt sig i læben og den varme væske løb ud af såret på hendes læbe, men frygten var større og hun begyndte haltende og knap så hurtigt at forsætte, men hendes forfølger indhentede hende ret hurtigt. Hun havde dog samlet en større sten op og idet den første elver trådte frem slyngede hun den så hårdt efter ham hun kunne, hun havde ikke rigtigt sigtet, men ramte ham alligevel i hovedet ” jeg ved ikke hvorfor i jagter mig, men jeg er altså ikke nogen trussel, jeg bare på gemmen rejse” sagde hun og trak vejret i nogle hårde stød, hendes kappe var faldet ned og afslørede det hvide ansigt med de mørke øjne. Hendes blik var vredt og fast på den elver hun kastet sin sten efter og han fnøs vredt af hende. Hun overvejede om hun skulle bruge sin ild magi, men det ville ikke hjælpe hendes sag. Så derfor valgte hun igen at tage flugten. Det var som de aldrig ville opgive og de blev ved med jagte hende.
Claire anede ikke hvad hun skulle gøre og gispede forskrækket idet en pil fløj gennem luften ikke særlig langt fra hendes krop. Hun måtte stoppe og kæmpe. Det var tydeligt de havde fordelen hun var spinkel og måske ikke en man forbandt med slåskampe. Hun rakte næverende frem og det fik elverne til at grine af hende.
Claire huskede ikke ret meget efter det, andet end det blev sort. Hendes krop bar flere blå mærker og hendes læbe og næse blødte, hendes tøj var beskidt og bar præg af at hun havde været på jorden. Hun var ikke ved bevidsthed da vagterne kom med hende. Hendes fletning var heller ikke så perfekt som den havde været flere brune totter hang ud til alle sider. De havde bragt hende med op til kongen og hans dronning det var op til dem hvad der skulle ske med pigen som havde angrebet dem, det var nu ikke fordi det havde været særligt svært at indfange hende, men hun kunne være spion eller andet som var farlig for det højelviske samfund. Den elver som trådte frem var den hun havde kastet stenen efter, han var lyshåret og de blå øjne søgte Kongens inden han bukkede for ham ” deres majestæt, vi har fundet en indtrængende” sagde han kiggede op på ham imens de andre trak Claire med sig så de kunne se hende.
Sted: Højelvernes by.
Omgivelser: så vidt Claire ved hende og de tre høj Elver mænd.
Påklædning
https://s-media-cache-ak0.pinimg.com/736x/27/dc/1c/27dc1c9402cfe4be4150d815cc80d5d1.jpg og en grøn kappe.
Claire var iført en grøn dragt og en kappe trukket godt op omkring hovedet, hendes mørke hår hang i en fletning ned over hendes skulder, vejret havde været dårlig i de sidste dage hvorfor hun var her vidste hun ikke helt, normalt havde hun hovedet begravet i en bog eller noget, men hun havde været oppe at skændes med hendes moster og havde bestemt sig for at hun ville ud og se verden, det var ikke noget hendes moster havde brudt sig om så hun var stukket af midt om natten af den grund hendes moster ikke ville være i stand til stoppe hende, men nu havde hun fortrudt det hele. Hendes kappe var meget fugtig og det hår som man kunne se var også vådt. Hun forsatte en smule. I et stykke tid havde hun følt at nogen holdte øje med hende, men hvem det var vidste hun ikke. Hun lod svagt en hånd glide ned til den sorte armbryst, hun havde ingen bolte til den og var som sådan ikke bevæbnet selvom hun havde den med, men det behøvede de som holdte øje med hende ikke at vide.
Claire var ikke gået særlig langt før hun hørte nogen som bedte hende om at stoppe hun kiggede sig lidt omkring og kunne nu se at de var elver, men hvilken slags de var anede hun ikke. Så meget kendte hun ikke til verden omkring dem. Hun løftede hænder en smule op i luften imens hun overvejede hvad hun skulle for hun havde så vidt hun vidste ikke gjort noget. Hendes hvide hale virrede heftigt fra side til side.
Hun havde ikke tænkt sig give sig uden kamp. Hun anede ikke hvor hurtige de var, men da de kom bagfra var det nemmeste vel at løbe fremad. Claire anede ikke at hun var på deres område og havde hun vidst det havde hun aldrig skabt en scene ved at løbe, men hun troede at det var dem som angreb hende og ikke hende der invaderede deres område. Hun løb så stærk og af ren instinkt at hun ikke så hvad der var på jorden omkring hende og hun fik til sit held sin fod ind under en rod og væltede lige så lang hun var. Hun havde bidt sig i læben og den varme væske løb ud af såret på hendes læbe, men frygten var større og hun begyndte haltende og knap så hurtigt at forsætte, men hendes forfølger indhentede hende ret hurtigt. Hun havde dog samlet en større sten op og idet den første elver trådte frem slyngede hun den så hårdt efter ham hun kunne, hun havde ikke rigtigt sigtet, men ramte ham alligevel i hovedet ” jeg ved ikke hvorfor i jagter mig, men jeg er altså ikke nogen trussel, jeg bare på gemmen rejse” sagde hun og trak vejret i nogle hårde stød, hendes kappe var faldet ned og afslørede det hvide ansigt med de mørke øjne. Hendes blik var vredt og fast på den elver hun kastet sin sten efter og han fnøs vredt af hende. Hun overvejede om hun skulle bruge sin ild magi, men det ville ikke hjælpe hendes sag. Så derfor valgte hun igen at tage flugten. Det var som de aldrig ville opgive og de blev ved med jagte hende.
Claire anede ikke hvad hun skulle gøre og gispede forskrækket idet en pil fløj gennem luften ikke særlig langt fra hendes krop. Hun måtte stoppe og kæmpe. Det var tydeligt de havde fordelen hun var spinkel og måske ikke en man forbandt med slåskampe. Hun rakte næverende frem og det fik elverne til at grine af hende.
Claire huskede ikke ret meget efter det, andet end det blev sort. Hendes krop bar flere blå mærker og hendes læbe og næse blødte, hendes tøj var beskidt og bar præg af at hun havde været på jorden. Hun var ikke ved bevidsthed da vagterne kom med hende. Hendes fletning var heller ikke så perfekt som den havde været flere brune totter hang ud til alle sider. De havde bragt hende med op til kongen og hans dronning det var op til dem hvad der skulle ske med pigen som havde angrebet dem, det var nu ikke fordi det havde været særligt svært at indfange hende, men hun kunne være spion eller andet som var farlig for det højelviske samfund. Den elver som trådte frem var den hun havde kastet stenen efter, han var lyshåret og de blå øjne søgte Kongens inden han bukkede for ham ” deres majestæt, vi har fundet en indtrængende” sagde han kiggede op på ham imens de andre trak Claire med sig så de kunne se hende.
Gæst- Gæst
Lignende emner
» Dont make a kaguya angry (Katsas)
» A Job? Thats just.... Thank you! >Miss Arodeth<
» May we meet again - Arodeth
» Far from home | Arodeth |
» I was stupid to believe that I could travel all by myself (Arodeth)
» A Job? Thats just.... Thank you! >Miss Arodeth<
» May we meet again - Arodeth
» Far from home | Arodeth |
» I was stupid to believe that I could travel all by myself (Arodeth)
Side 1 af 1
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Igår kl. 13:42 af Savas
» The Fever Called Living ~ Dr. Trott
Igår kl. 13:17 af Dr. Trott
» As if anything would change (Valentine)
Igår kl. 13:00 af Sean
» Aften a long time - Sean
Søn 17 Nov 2024 - 21:04 af Lori
» Oh what a circus -Natalie
Søn 17 Nov 2024 - 15:56 af Madelena Gray
» A ballad of song birds and cool hats ~ Katrina (Featuring Edgar)
Søn 17 Nov 2024 - 15:18 af Edgar
» Who am I now?? //Jake//
Søn 17 Nov 2024 - 7:40 af Jake
» A royal search for knowledge
Lør 9 Nov 2024 - 17:39 af Elizabeth
» Oh, My Sweet Summer Child - Juniper
Fre 1 Nov 2024 - 12:48 af Juniper