Long time no see (somdev)

Kasandra lagde buen tilbage i koggeret mens hun så over på den anden side af søen. Væsenet der før havde vakt usikkerhed hos hende, fordi hun ik kunne se hvad det var, viste sig bare at være en af af de muterede racer for heste. *Den kommer ik til at leve ret meget længere.* Hun sukkede da hun vidste at hun ikke måtte gøre noget for at hjælpe den og vendte sig så om og begyndte at gå ud mod søen. I lysningen kunne hun se op på himlen og se stjerner og måne. Hun gik hen mod kanten af søen og begyndte at lede efter den blomst hun var kommet efter. Hun fulgte kanten rundt mens hun spejdede i vandet efter blomsten. Da hun havde går 76 grader rundt om den runde sø, stoppede hun op. Den voksede nede på bunden af søen. Hun kunne lige skimte den med hendes vinkel.
Hun tog fat om koggeret og lagde det til siden. Så greb hun enden af toppen og trak den over hovedet, så hun stod i en hvid inder trøje, som stoppede 7 cm under bryst området. Hun mærkede en brise mod sit mave skind og der kom svag gåsehud over huden. Hun trak de brune bukser af, så hun nu kun stod i sit under tøj, og gik så ud i vandet. Vandet var rimelig koldt, men hun skulle ned efter den blomst så hun tog en dyb indånding og hoppede så i vandet. Søen var ik så dyb men hun havde problemer med at få blomsten løs. Da hun endelig havde fået den fri, skreg hendes lunger efter luft og hun svømmede så hurtigt hun kunne op til overfladen.
Da hendes hoved brød overfladen trak hun vejret in med et højt gisp, og hendes lunger åndede lettet op da de fik oxygenen tilbage.

//Undskyld det er kort, men vi havde sådan set ik noget plot så opdigtede bare XD

den ung somdev havde været bortrejst, han havde haft sin elskede kasandra, havde hun mon fundet en anden var han ik god nok mere hun var jo den smukkste pige han havde set og ville se lige meget hvor mange gange han ville se en pige ville kasandra altid være den hans hjerte hamrede for men ville hun tage ham tilbage.

han satte sig ned i græsset han kunne ikke se sin elskede men ville stadig gerne se hende men han vidste ikke hvor hun var henne han betød alt for hende..

//sorry det er ikke så langt//

Hun svømmede over mod kanten af bredden med højre hånd, mens blomsten var i sikkerhed i hendes venstre hånd. Da hun kom tættere ind på bredden, begyndte hun at lede efter bunden med fødderne så hun kunne rejse sig op. Da hun endelig kunne nå bunden lagde hun vægten på fødderne, men bunden var glattere end hun havde regnet med, og hun mistede balancen og faldt i vandet igen med hele kroppen. Da hendes hoved var kommet over overfladen endnu en gang, begyndte hun at svømme, og ventede til hun var længere inde mod bredden, før hun forsøgte igen.
Da hun endelig var ude af søen kunne hun igen mærke den kolde luft, hvilket fik hende til at skælve. Hun lagde blomsten på en sten der lå ved bredden og gik så hen for at tage det tøre tøj på, men ik før hun lige havde taget det våde af først. Hun havde set sig om i skoven inden hun skiftede og da hun ingen kunne se, fortsatte hun.
Det var stadig lidt køligt for hende, så hun fandt hurtigt et sted lige ved kanten hvor hun startede et bål for at få varmen. Blomsten skulle alligevel ligge i fuldmånens lys resten af natten, hvis den skulle hjælpe elverkvinden med fødslen.
Hun kiggede op da hun hørte en lyd i mørket i mellem træerne.

den unge dæmon gik men kunne se en ild farv fra en retning og gik mod den og kom der hen hun smiler for sig selv og smiler for sig selv og ser på pigen der sidder ved bålet han så på hende med et skrå og så hende hvorfor så hun så bekendt ud havde hun været en han holdte af og holdte han stadig meget af ham for hun bragte følser op i ham som han ik havde set noget til længen ikke siden han havde set sin elskede kasandra hvorfor var han dog rejst den gang han elskede o sin smukke pige.. ''kasandra?'' spurt han pigen blidt...

Kasandra vente hovedet mod den ene side da hun hørte en lyd, hvilket gjorde at hun var på vagt, så hun havde intet problem med at høre nogen sige hendes navn, selvom det blev sagt meget lavt. Hun rejste sig hurtigt op og vente sig rundt så hun stod med fronten mod, hvor lyden kom fra. Hun kunne svagt skimte en skikkelse mellem træerne, og lyset fra bålet hjalp med at lyse skoven op. Bålet gav hende også en form for tryghed, da hun vidste at den anden person, *hvis det er en person* tænkte hun for sig selv, ik ville kunne se hvem hun var, før hun så den anden. Hun så ik ud til a være mere end en sort skygge. Hun trådte et skridt frem mens hun spejdede ud mellem træerne.
*Hvem der?* Tænkte hun højt med tankerne. Hun stoppede op mens hun ventede på et svar.

han så på hende og kommer frem så hun endelig kunne se ham, han så på hende var det han elskede kasandra eller drømte han igen, han havde flere gange drømt om sin elskede,
han havde drømt at han var taget hjem og havde mødt hende og hun havde sendt ham væk igen og aldrig ville se hende igen han så på kasandra. ''kasandra er det dig?'' spurte han og så på den smukke elver pige der stod foran ham han håbede så inderligt at det var hans elskede kasandra...

Kasandra kiggede mod skoven, da hun hørte skridt mellem træerne. Da hun hørte stemmen igen, virkede den bekendt, men hun kunne ik rigtig placere den. Hun kneb øjnene sammen da hun så skikkelsen komme frem, og da han trådte frem i lyset, stivnede hun ufrivilligt. Hun havde ingen ide om hvad hun skulle gøre nu, da hun følte sig splittet.
På den ene side ville hun bare løbe ind i hans arme og mærke hans styrke omkring hende og give hende den fornemmelse af tryghed, hun kun havde fundet hos ham.
Den anden side havde lyst til at slå ham, fordi han havde forladt hende på den måde han havde gjort.
Hun gjorde ingen af delene. Hun følte sig som ramt af lynet og hendes krop ville slet ik lystre. Hun gjorde ik andet end at se på ham.

somdev så på sin elskede og gik hen til hende og så ned han var trist han havde efterladt hende når de endelig var sammen, han så på hende hun var jo smukker end nogle sinde, han gik hen til hende ''kasandra jeg forstår godt du er sur, men jeg ville ikke gå men jeg skulle og da jeg så endelig skulle hjem... blev jeg overfaldet og kom slemt til skade og kom i koma, jeg har ikke kunne andet end at tænke på dig siden den dag jeg rejste min engel'' sagde han trist og tog hende tæt og kyssede hende han ville mærke hendes krop mod sin...

//Undskyld mange gange sødeste Somdev. Jeg var bare blevet træt af Kasandra og kunne slet ik conecte med hende mere, så var nød til at lave noget nyt.
Men fordi det er dig så vil jeg gerne gøre emnet færdig, og så tænkte jeg på om emnet ik kunne slutte med at de to går ind i skoven og så er sammen resten af deres liv? Så har de jo begge fået en sød afslutning

Kasandra så på ham og det var som om en stemme sagde i hendes baghoved, at hun skulle gå, forsvinde. Manden foran hende, havde jo knust hende hjerte, som det havde taget hende uger, hvis ik måneder på at fikse, og da hun så ham læne sig frem mod hende, blev stemmen højere. Men hendes krop ville ik lystre, og da hun mærkede hans læber mod sine, forsvandt alle hendes forsvars værker. Følelsen var så velkendt, så tryg... Så SOMDEV, og hun kunne ik kæmpe mod det.
Hun lod sig trække ind mod hans krop mens hun kyssede ham tilbage. Hun var nervøs for at han ville forsvindefra hende igen, men den måde han holdte om hende på, næsten ilemenerede al hendes nervøsitet.
Kysset var svagt, som bare for at tjekke at han virkelig var der. Da hun var sikker på at han var der og at det ik var en eller anden illusion, lagde hun sine arme om nakken på ham og kysset blev dybere.

Somdev nød deres kys og han elskede virklig sin elskede kasandra, han holdte hende tæt og tog hendes hænder i sine da deres dybe fantastiske kys var færdigt, ''min kære undskyld jeg har været væk, jeg har ikke lavet andet end at tænke på dig hele tiden, på hvordan du havde det om du nogle sinde ville kunne tilgive mig og elske mig igen'' hvsikede han mod hendes øre,

Kasandra ville gerne have haft at deres kys havde fortsat, men hun kunne godt mærke at hun havde brug for luft. Så hun trak sig modvilligt væk. Hun lod Somdev tage hendes hænder i sine, og hun så bare på ham. Hun skælvede svagt da der løb en kulde gysning gennem rygraden på hende, af hans ånde mod hendes hud.
*Der er intet at tilgive. Ja jeg var sur på dig over at du forsvandt, jeg troede at du ikke ville være sammen med mig mere, men vreden forsvandt lige så snart jeg var i dine arme igen. Nu er jeg bare glad for at du kom tilbage* Hun så ham i øjnene da hun sagde det med tankerne, og kunne ik fjerne det glade og taknemmelige smil væk fra sine læber, men hendes øjne så seriøse ud, da hun sagde,
*Men lov mig, at det ik sker igen. Jeg tror ik at jeg ville kunne klare at gå igennem det en gang til.* Hun trak ham ind til sig, og knugede ham hårdt. Lod ham mærke alle hendes forvirrede, vrede, sorgfulde følelser i den ene omfavnelse.

Somdev tog om sin elskede og knugede hende tæt hun var alt han ville ha og alt han kunne tænke på ''Kasandra jeg vil aldrig forlade dig min elskede elver'' sagde han og kyssede hende på munden og nusser hende på ryggen ''du er endnu smukker en jeg husker dig'' sagde han og smilede mod hende ''du var altid så sød og hjalp mig og jeg svigtede dig og det knuste mit hjerte, men min familie havde brug for mig undskyl min elskede'' sagde han.. der kom tåre ned af hans kind..

Kasandra elskede når hun blev nusset på ryggen og hun lagde sit hoved på han skuldre og lukkede øjnene i nydelse. Hun stod bare og nød hans arme om hende, og hans ord. Hun kunne ik lade være med at smile, da han kom med kommentaren om hendes skønhed. Han fik hende altid til at føle sig smuk. Da han sagde det sidste kunne hun høre, at der skete noget med hans stemme så hun trak sig lidt væk og så på ham, og da hun så tåren, kyssede hun den væk.
*Bliv hos mig,* Bad hun ham mens hun trak sig væk så hun kunne se ham i øjnene. *Lad os finde et sted hvor det kun er os to, herinde i skoven.*

Somdev tog hendes hånd på sin kind ''jeg vil gøre alt for at gøre min elskede lykkelig for jeg er lykke hvis du er min elskede'' sagde hun blidt og roligt, hun tog om hende og kysser hende blidt og kærligt ''ja skat finde et sted med dig her i skoven alene ville være perfekt min elskede'' sagde han kærligt og løftede hende op og holder hende tæt på sig og smiler for sig selv..

Kasandra kan slet ik få smilet af sit ansigt og knuger sig til ham da han løfter hende. Hun lytter svagt træerne og de fortæller om steder de kunne være, hvilket får hendes smile til at blive breder. Selv naturen ville have dem til at være sammen, Det måtte så være et tegn på at det er det rigtige.
*Naturen Støtter os.* sagde hun glad. *De taler om en hytte langt ind i skoven, et område hvor der ik kommer andre end min slags, og hytten skulle kunne give os alt hvad vi har brug for.* Hun så ham ind i øjnene *Er det noget vi skal tjekke ud?* spørger hun spændt, med et smil på læberne.

Somdev smielde til sin elskede og svingede hende rundt ''ja min smukke rose lad os det'' sagde han kærligt og smilede for sig selv og rødmede meget.. hun var smukker end selv naturen han elskede hende og ville gøre ende lykkelig det var hans mål for livet, ''du bestemmer hvilken vej v skal gå skat'' sagde han kærligt og smiler for sig selv...

Kasandra hvinede da hun blev svunget rundt og havde det største sødeste smil på ansigtet da hun endelig blev stillet ned. Hun greb ham nakken og trak ham ned til et kort kys på læberne inden hun smilede op til ham.
*Jeg er så lykkelig over at du et tilbage skat* sagde hun mens hun lod sine hænder hvile på hans bryst, hendes højre hånd lige over hans hjerte. *Kom* sagde hun og tog hans hånd. Lige inden hun trak afsted med ham sendte hun en besked gennem tankerne til en af sine venner om at de skulle komme og hente blomsten i morgen tidlig.
Men til den tid, der regnede Kasandra med at hun havde fundet sin hytte sammen med Somdev. Hun tog hans hånd og trak ham så gennem skoven. de gik længe til de nået frem til en lille hytte. Hytten havde en have hvor der voksede urter og grønsager i og Kasandras øjne lyste op. Hun kunne skimte en gård til dyr omme bag huset.
Huset var lille og med skorsten i så der var en pejs derinde. Der var få vinduer og en enkel dør i midten af væggen.
*Det er det her* sagde hun mens hun så sig omkring, for til sidst at vende sit ansigt mod den mand hun elskede så højt, for at se hans reaktion.

Somdev så på det lille hus som kasandra havde forelskede sig i, han smilede kærligt det var et sødt hus ja det måtte han indrømme han gik hen til hende, ''det passer perfekt til vores liv sammen elskede, og du kan dyrke alle de urter du vil og dyr du vil ha i baghavn alt for at du er glad'' sagde han kærligt og sødt til hende...

Hun slog armene om ham. Det kunne ik blive andet end perfekt nu. Hun havde den mand hun ville bruge resten af sit liv sammen med, de havde et sted at bo og hun havde valgt at forlade livet som moonwalker. Det var ik hver dag det skete men hun ville give det op, bare så hun kunne blive sammen med Somdev for evigt.
*Ved du overhovedet hvor højt jeg elsker dig?* Spurgte hendes tanker med et lille smil på læberne og så kyssede hun ham, foran det hun de skulle tilbringe resten af deres tid sammen.

//Skal vi slutte her?

Somdev elskede kasandra og ville være hende tro for evigt, ''kasandra bliv min forevigt'' sagde han og gik på knæ med en ring i hånden.. ''vil du gifte dig med mig?'' spurte han fra det indreste af sit hjerte, han ville leve rasten af livet med kasandre i deres lille søde hus måske endda få børn med hende hvis hun ville men nu var det det her han ville..

//ville lige ha det her ind i emnet undskyld //

Kasandra så ham gå ned på knæ med ringen i hånden og hun vidste hvad der ville ske. Hun stod allerede og stor smilede inden Somdev fik ordene ud, men hun ville vente til han havde spurgt. Knap nok havde ordene forladt hans mund, før at hun smed sig i armene på ham og kyssede ham på mund.
*Ja, Ja af hele mit hjerte. Jeg elsker dig så højt, min Somdev* sagde hun inden hun gav ham endnu et kys på munden. Hun havde faktisk ik ventet de ord, men at han havde spurgt hende gjorde hende til den lykkeligste kvinde på kloden og hun ville gøre alt, for at han ville blive lige så lykkelig som hende.

//Out

somdev var lykkelig over han elskede havde sagt ja til ham han kyssr hende længe og giver hende ringen på og smiler kærligt ''hvor er eg glad for du siger ja elskede'' sagde han kærligt og kysser hende ælnge og holder om hende..

//out //