could we be friends // Mathias Mandrake//

af Gæst Fre 15 Feb 2013 - 13:01

S: skoven
T: sen aften
V: solen er gået ned og månen er på vej op. det er en smule lunt.
O: træer, og skyggerne er lange.

Det var lidt sen aften. Skyggerne var lange, og man kunne ikk se hvad der gemte sig i dem. Akeyla var bare en af de mange som gemte sig i skyggerne. Hun løb rundt i sin ulveform, o var glad for at ingen kunne se hende, og glad for bare at mærke vinden i sin pels.

Akeyla havde løbet i lidt tid nu, og kunne høre en lille bæk risle. Hun besluttede sig for at følge lyden. Det kunne jo ikk skade, vel? Hun løb mod lyden, og ikk længe efter så hun den. Hun forvandlede sig tilbage til et menneske, uden at bekymre sig for om nogle så det, for hun var jo et med skyggerne. Hun gik ud af skyggerne, over til bækken og satte sig ned. hun lukkede stille sine øjne og lyttede til bækkens lette rislen. Hun kunne ikk lad være med at ligge sig helt ned med hænderne bag hovedet og bare lytte til den beroligende lyd.

af Gæst Fre 15 Feb 2013 - 17:38

Mathias var på vej ind i skoven, det var nok det eneste sted han kunne føle sig sikker lige nu, manden havde set ret tossede ud, og hans store sværd gjorde det heller ikke ligefrem bedre.
Mathias stod nu inde i skoven uden at videt hvor henne, han var ret ny i byen, og var lige kommet fra et bordel som han havde troet var en ganske normal bar.
Mathias kunne dog ikke lade hver med at nyde den lille kolde brise og friske natur, det var sjældent han kom i en skov.
Mathias kunne lugte noget, det var en ulv ikke langt fra hvor han stod, han kunne også høre vandet, han begyndte at gå i den retning.

af Gæst Fre 15 Feb 2013 - 21:17

Akeyla åbnede øjnene. Hun kunne lugte en vampyr som kom i hendes retning. Hun rejste sig hurtigt op, og gemte sig i skyggerne, og gik i den retning som lugten kom fra. Hun fik hurtigt øje på en ung dreng, eller han var nok ikk så ung som han så ud, man kunne jo aldrig vide med vampyr hvor gamle de var, for de kunne sagtens være meget ældre end de så ud til. Han linede dog en som var blevet forvandlet i en alder af 15 eller der omkring. Han så ud til at være en meget sød dreng, men man skulle jo aldrig skue hunden på hårdende, var det ikk det man altid sagde? Hun betragtede ham i stilhed. Hun havde modvind, så han ville ikk være i stand til at lugte hende, ej heller at se hende, for hun var jo i skyggerne, og takketvære sin skyggedæmonhalvdel kunne hun gå i et med skygger så ingen kunne se hende, men der var nogle som alligevel kunne fornemme hende. Hun havde en gang stødt på en ældre dæmon som havde, kunne fornemme hende, men ikk se hende direkte. Det havde været en smule irriterende.

af Gæst Fre 15 Feb 2013 - 21:40

Mathias kunne ikke lugte noget mere, men forsatte alligevel, han var kommet til noget vand, og kiggede rundt.
Han fornemmede noget men uden at videt hvad, han stod og spejdet rundt i mørket men så ingen.
*jeg er sikker på der må være nogen*
Han råbte så "vis dig selv dæmon" *jeg går udfra det må være en dæmon* han kiggede stadig rundt, uden at se noget som helst.

af Gæst Lør 16 Feb 2013 - 19:54

Akeyla fulgte efter vampyren i skyggerne. Han havde ikk opdaget hende, og det regnede hun heller ikk med at han gjorde. Da han nåde til bækken som hun lige havde siddet ved kunne Akeyla ikk lade være med at smile de han råbte og spurgte om der var nogle. Skulle hun gi sig til kende? Han var jo vamp, og det var jo hendes naturlige fjende, men hun var jo kun halv varulv, så han var vel kun halvt hendes fjende, ikk? Hun var ikk helt sikker. Halvdelen af hende kunne med det samme ikk lide ham fordi han var en vamp, men den anden halvdel ville gerne lære ham at kende. Det endte med at det var hendes nysgerrige halvdel som vandt, og hun trådte ud af skyggerne lige bag ham, så han ikk ville se hende før han vendte sig om. Hun smilede stort da hun var trådt om bag ham.

af Gæst Lør 16 Feb 2013 - 22:57

Mathias kunne høre noget bag sig og forsigtigt vendte han sig om, der stod en kvinde, hun så smuk ud, men ingen tvivl der var ulve blod i hende. Han burde med det samme hade hende men gjorde det ikke.

"Hvad er dit navn?" Han kiggede hende ind i øjnene "mit er Mathias"

Mathias begyndte langsomt at gå tættere på hende. Bladene raslede mellem hans bare tær, han elskede at have bare tær, det fik ham til at føle sig i live.

af Gæst Søn 17 Feb 2013 - 0:03

Akeyla smilede da han åbenbart fornemmede hende stå bag ved sig. Der var noget ved ham hun godt kunne lide, men hvad det var, vidste hun ikk rigtig. Hun gengældte hans blik, og så ham lige i øjnene. ”Mit navn er Akeyla. Hyggeligt at møde dig min lille ven.” hun smilede til ham. Der var en smule flabethed over hendes smil, men mest venlighed. Flabetheden var takke tvære ulven i hende, og hun prøvede at undertrykke den så godt hun kunne, men det var en smule svært. Den hadede allerede Mathias, men det nægtede hendes anden halvdel at gøre.

Hun knurede let ad ham, men stoppede hurtigt igen. ”Undskyld, men det er en smule svært ikk at knure af dig. Du er jo en vampyr, og jeg er, som du nok har regnet ud, halv varulv halv dæmon.” hun smilede til ham.

af Gæst Søn 17 Feb 2013 - 0:13

"Lille" det ord gav gendlyd mange gange i hans hovede, det kunne godt være han var ung, men det betød satme ikke han var lille.
Men ellers så hun jo meget sød ud
Men da hun begyndte at knurre stillede han sig alligevel klar til kamp.
Men stoppede ligeså hurtigt igen han begyndte at gå tættere på hende, mens han smilte.
"Så du hader mig og syntes godt om mig?"
Mathias kunne ikke lade hver med at le en smule over det.

af Gæst Søn 17 Feb 2013 - 1:09

Akeyla grinede let. ”Ja jeg både hader dig og syntes godt om dig på samme tid.” hun sukkede stille. Han virkede til at være en flink dreng, men som sagt, man skulle aldrig skue hunden på hårende. Hun rykkede sig ikk ad han kom tættere på. Hun kunne simpelthen ikk få sig selv til det.

af Gæst Søn 17 Feb 2013 - 2:31

Han kunne se hun var nervøs for at han ville angribe eller noget, men forsatte med at gå tættere på hende, "det da altid godt at videt" han lo lidt.
Hun virkede til at være sød; Mathias havde også bare altid haft det nemt med at snakke med folk han ikke kendte, det betød ikke folk kunne lide altid at snakke med ham, men bare at det var noget han selv kunne lide.

af Sponsoreret inhold

could we be friends // Mathias Mandrake//

could we be friends // Mathias Mandrake//

Sv: could we be friends // Mathias Mandrake//

Sv: could we be friends // Mathias Mandrake//

Sv: could we be friends // Mathias Mandrake//

Sv: could we be friends // Mathias Mandrake//

Sv: could we be friends // Mathias Mandrake//

Sv: could we be friends // Mathias Mandrake//

Sv: could we be friends // Mathias Mandrake//

Sv: could we be friends // Mathias Mandrake//

Sv: could we be friends // Mathias Mandrake//

Sv: could we be friends // Mathias Mandrake//