Help me from this hell (Camille)

Sted: ShadowFlame District
Tid: klokken nærmede sig vel 6 om aften
Vejr: skyer der glider for himlen og noget sne der drysser ned fra himlen.
Omgivelser: Kriminelle og andre halv kriminelle typer.
Påklædning: en sort trøje/jakke, et par godt hullede jeans og nogle sko der var til og smide ud

Jirou sad og ventede på nogle små drenge fra hans gamle gruppe som han stadig passe på. Han kiggede hen mod en af de voksne som var alkoholiker og rystede over hele kroppen* jeg kunne jo ende lige som personen der.. ude i stand til at passe på mig selv og andre* han kiggede sig over skulderen. Han kunne ikke li der var nogle mennesker som fulgte efter dem måske fordi de troede han havde penge. Han gav børene besked på at gå den rigtige vej tilbage i mens han ville gå en lidt anderledes vej. De begyndte og løbe, imens drejede han ud mellem nogle stik veje og prøvede og finde en hurtig vej væk fra de mænd han løb fra. Han drejede nogle gange og håbede på det bedste. Han kunne se menneske mængden lidt fremme for ham og løb ind i mellem dem…

Egenlig var hun stukket af.
Aleck var ikke hjemme, og han havde virket...knap så villig til at oplyse hvad han skulle og hvor han tog hen.Well...two can play that game, havde hun tænkt og for ikke at fryse i den sorte lange kjole, kraftig inspireret af middelalderen sågar med lidt sten og bindebånd i livet, havde hun en sort kutte med et stor løshængende hætte på, udover.Og så var hun draget ud i verdenen, på eventyr.
Hun så sig omkring.Måske hun var kommet for langt væk ? Klientellet her var...broget og der blev sikkert uddelt ligeså mange øre tæver som der blev nappet tegnebøger , i dette område.
Hvad tænkte hun dog på, at rende alene rundt her ?
Hun snurrede omkring på de sorte støvler med lidt nitter og sten omkring anklen, og ramlede lige ind i ....en eller anden..
Hun så op, og ind i øjnene på en ung fyr , med sort hår.

Han kiggede på hende” kan jeg godt få lov til at gå med dig i nogle minutter da jeg” han smilte sødt til hende og håbede lidt på hun sagde ja da han ikke havde brug for og løbe. Han prøvede på og kigge på hende normalt. Han kiggede lidt bag ud for tjekke om de stadig var efter ham” rettelse du kommer lige med mig” han rev hende ind i blandt menneske mængden og smilte. Han kiggede lidt tilbage på hende ”mit navn er Jirou” han smilte” og dit navn er” han grinte lidt...

Hun skulle lige til at spørge hvorfor han ville følges med hende, hvad der skete ? Men smilet omkring hendes læber, blev afløst af ren overraskelse da drengen ud af dét blå skiftede taktik og isted trak hende med, helt uden at spørge.Hun var totalt uforberedte og nåede derfor ikke at gøre indsigelser.
Istedet så hun på ham , denne unge fyr...hvad ialverden tænkte han på ?
" Camille...jeg hedder Camille " svarede hun imens menneske vrimlen lukkede sig omkring dem.
"Jirou, du skal slippe mig " forsøgte hun lyde bestemt ,selv om fyren små grinede.
Han fik hende til at tænke på Aleck, han havde også fået til vane at trække afsted med hende.

Han kiggede lidt på hende og standsede” undskyld det var forkert af mig bare og trække af sted med dig, men som du sikkert så var der nogle efter mig” han lod sin stemme være kølig for ikke blive nervøs. Han kiggede lidt på hende ”du sagde du hed Camille ikke sandt” han kiggede interesseret på hende, men på en måde som et normalt menneske ville været løbet skrigende bort fra. Han sukkede kort og kiggede lidt mere på hende. han så spørgende på hende” hvorfor har du nogle tal hængende over hovedet?” han kunne ikke forstå det rigtigt men sådan skulle man vel se ud når man var lige som hende måske…

Hun trak sin hånd til sig, og blev fængslet af hans blik.Der var helt klart noget...galt.
"D-det er muligt nogen er efter dig, men jeg er ikke nogens boksebold " forsøgte hun at lægge afstand til fyren.
"Camille...Jov " Måske var hun langt fra et almindeligt menneske , men hun var menneske nok til at blive skræmt af dét blik han sendte hende , og isærdeleshed dét han spurgte hende om.
Hun løftede beskyttende hænderne over sit hoved, af refleks, selv om kængten foran hende med garanti var psykotisk ."Har jeg tal over mit hoved " spurgte hun vantro.Man skulle være varsom med at modsige nogen der var ...ustabil.

Han kiggede mere mærkeligt på hende” jeg mener ikke jeg brugte nogen eller noget ved navn Camille som bokseboldt” han hvæste det nærmest af hende. Han kunne mærke vreden komme frem i ham. Han kiggede koldt på hende og nikkede. Han kiggede lidt væk fra hende og kiggede så igen på hende” du tror jeg er gal gør du ikke” han smilte lumsk ud i luften. Han i agt tog hver en lille bevægelse hun lavede med sin krop…

Hun stirrede på ham.
Hvem ialverden var denne fyr ?
I hendes indre rørte verden på sig , hvad bildte han sig ind ? Og nu...snerrede han af hende ?!
Hun foldede sine arme overkors, og så trosigt på ham.
"Normal er du da ik , ihvert fald " sagde hun lige så spidst, som hans øjne var kolde.
De stod midt i et mylder af folk og fæ...han havde for pokker ikke tænkt sig at gøre hende noget her?
Så hun følte sig nogen lunde tryg.

Han kiggede lidt på hende og smilte lidt halv ondt. Han lod sin hånd gå ned til en kniv og kunne ikke lade være med at grine* han har den med den dygtige dreng* han kiggede på hende ”Camille du må meget undskylde det før men jeg har det lidt mærkeligt i dag” han kiggede sig lidt rundt for at finde et sted og sidde. Han havde stadig hånden i lommen hvor kniven også lå. Han kunne føle pengene der også lå i lommen og smilte til hende ”hvad ville du sige til at komme med ud eller ind på en af de små fine cafer?” han prøvede og virke nogenlunde normal…

Hun prøvede at tage bestik af ham, af denne jirou.
Var han en skør skid , ville hun ikke afsted med ham men tværtimod langt væk fra ham.Han virkede....forudroligende , og Camille fiks et billed af ham i hendes tanker ,hvor han gjore en person fortræd.
Hans ord 'jeg har dét lidt mærkeligt ' sat fast i hende.Hvad nu hvis han var syg? Så kunne hun jo ikke bare vende ham ryggen og gå, overhører hans lille råb om hjælp?
Hendes øjne løb over hans ansigt,med de blå øjne og dét sorte hår.Han så ung ud.Yngre end Camille selv.Det var jo ikke et isoleret sted han ville hen.
" okay...dét kan vi godt ..."svarede hun lidt kort for hovedet, hun var stadig på vægt overfor ham.

Han kiggede tomt ud i luften hvor efter han kunne se omridset af en person han måske havde kendt. Men han vidste godt han ikke ville kunne når og få fat på ham. Han smilte venligt til Camille og han kiggede tomt ud i menneske vrimlen og sukkede ”undskyld” smilte han ” jeg havde lige et øje blik væk fra jorden” han gik hen mod en af de få cafeer. Han ventede lidt på hende da han tydeligt var lidt bekymret fordi hele. Han stod lidt og ventede på et eller andet ville ske imens han kiggede på tallene over hendes hoved. Han stod og lignede en der var godt og grundigt forvirret…

Hun fulgte ham, men bremsede op lidt efter, trak ham i ærmet og lod hendes hånd vifte frem og tilbage ,foran hans øjne ,et par gange.
"Jirou ....er du okay....dét virker til du hallucinerer.Er du syg ?" .
Hendes øjne blev fyldt med.bekymring, der var klart noget galt.Så hev hun ham i hurtigere tempo ,ind i en af de små cafeer, og fik signaleret til den grimme ork bag baren, at hun skulle have noget vand til drengen."Sæt dig " sagde hun blidt og trak en stol ud til ham.

Han blev helt stiv da hun tydeligt over tog alt omkring dem. Han sad lidt på stolen” undskyld! jeg er sådan lidt forbavset” han kiggede endnu en gang tomt ud i luften og prøvede og samle tanker ” jeg er… ikke sikker… på om jeg er syg eller ej” han kiggede tomt ud i luften og kiggede der efter rundt i lokalet og så alle tallene over folks hoveder. Han sad i stolen og rystede som en gal mand. Han kiggede for tabt ud af vinduet…

Vandet blev serveret og Camille skubbede det over til ham.
" vær sød og drikke det" sagde hun blidt og strøg ham over armen.helst ville hun have mærket ham på panden for at se om han havde feber, men det ville nok være for påtrængende.desuden så han ikke sådan ud.
" Har du taget nogen stoffer jirou ?...hvis jeg skal hjælpe er du nød til at tale med mig" igen en mild stemme ,hun kæpede for at vinde bare lidt af hans tillid.

Han kiggede lidt på hende og tog fat i glasset.
Han sukkede og tog en sluk af vandet.
Han lukkede sine øjne i et split sekund og smilte der efter venligt til hende.
han kiggede lidt på hende og grinte” nej fy føj, jeg ville aldrig tage stoffer ikke de hårde af slagsen og da slet ikke de bløde. De påvirker blodet har jeg hørt noget om” han sukkede og prøvede langsomt og falde lidt ned. Han hørte nogen stemmer og fik det dårligt...


// sorry er totalt krea død//

Hun rynkede brynene svagt, idet hun måtte slå fast at han var helt umulig at blive klog på.
" godt...stoffer er virkelig noget skidt, de fucker med din hjerne og din realitetssans" sagde hun og forsøgte at komme frem til en eller anden konklusion på hans tilstand, men selv som læge , måtte hun kapitulerer og indrømme hun ingen ide havde.
" Jirou...hvad er det for tal du taler om? Ved du hvad de betyder ? Og hvornår er du begyndt at se dem ?" spurgte hun forsigtigt ind til det. Hun ville ikke risikerer at vække vreden i ham, da hun gerne ville hjælpe . Det var lidt ærgeligt for ham, at skulle slås med hallucinationer, måske var han schizofren?
" hører du somme tider stemmer ?" spurgte hun igen forsigtigt.


// det skal du ikke undskylde

Han kiggede forvirret på hende" jeg er ikke på noget" han lod sine øjne flakse rundt i lokalet for finde en udvej. Han kunne mærke hvordan han langsomt begyndte og ryste over hele hans krop da hun begyndte og snakke om stoffer, han prøvede og glemme den gang hvor alle gjorde noget, altså af dem han gik sammen med. Han sukkede og prøvede og se cool ud men det gjorde det ikke han lignede alder mest en lille dreng der ikke kunne klare folk for tæt på ham. Han kiggede stift på hende og skreg" han er efter mig , efter mig høre du" han blev skræk slagen. Han rystede og prøvede langsomt og falde ned, men kunne ikke. Hans hjerte slog dobbelt slag...

Hun havde ikke sluppet tanken om han kunne være schizofren.
Der måtte jo være en grund....en årsag til hans bizarre opførelse og hvis han var clean, måtte årsagen findes i hans sind, mente hun bestemt.
Camile kløede sig lidt i håret, usiker på hvad hun skulle stille op med fyren.
Hun tog sig i at ønske Aleck havde været her, til at hjælpe.Han havde nok vidst hvad de skulle stille op.Camille gav et lille spjæt af bar forskrækkelse, da jirou pludselig skreg op.
Hun var hurtig over ham og prøvede at få øjen kontakt...og et svar..
" Hvem ?! Hvem er efter dig Jirou?!"
Hun lagde en hånd over hans og sagde blidt " jeg lover dig...ingen rør dig nu, ingen KAN røre dig nu".

Han kiggede på hende og smilte venligt" jeg må gå nu der er en som venter på mig" han rejste sig og lage nogle små mønter på bordet* jeg er begyndt og opføre mig som en pige eller hvad er det der er begyndt og ske med mig* han bevægede sig langsomt ud fra kroen ustabilt på bene som en fyld, men med i en ædru tilstand. Han sukkede og prøvede på og glemme alle de dumme ting og grusomme ting der var sket før hen men der var en stemme af en voksen mand, en tydelig stemme som borede sig ind i hans hoved. Han sukkede da han havde genvundet kontrollen over sin egen krop og i de øje blik vidste han hvad der lige var sket *mon hun er en af de hellige rider af helvede?* han sukkede uden og tænke nærmer omkring det...

Camille så lidt forvirret på ham.
" ok..men...hvis der er noget...så siger du bare til " svarede hun med en bekymret mine.
Fyren virkede...forpint..af et eller andet, og hun havde gerne ville hjælpe ham,men han så ikke ud til lige at ønske det.
" Hey , Jirou...held og lykke" kaldte hun efter ham, inden hun efter et lille besøg på kroens toilet, selv forlod den...og satte kursen hjem til Aleck og Pan.
Hendes tanker kredsede dog om den unge fyr, måske Aleck kunne forklare noget om det, for hun var ganske sikker på noget overnaturligt var på spil.

// Out, og tak for nu