Et møde //Blair//

Sted: Centeres resturent
Tid:19.07
Omgivelser: Væsener sidder og spiser og hygger sig der er mange i aften, så det svært at finde et bord hvor man ikke sidder alene.
Påklædning: Sort skjorte og røde jeans

Mathias stod og kiggede rundt, der var godt nok mange i aften, der var så mange at tjenerene, ikke havde tid til at betjene ham.
*høflig selvbetjening* tænkte Mathias

Han fandt så et ledigt bord med plads til 2, kiggede på menue kortet, og rundt omkring.
Endelig kom en tjener hen, Mathias bestilte en meget blodig bøf.
Men han viste udemærket godt han nok aldrig ville nå at få den varm.

Blair vidste ikke hvad hun lavede i centeret, hun ville ikke kunne få noget der alligevel. Det krævede penge og dem havde Blair slet ikke nok af. Hun kom forbi et spisested og duften af mad ramte hende som en hvirvelvind der tog hende med sig. Hun blev nød til at få noget af den mad, men hun kunne kun få noget af den mad hvis en anden betalte for det. Hun måtte forføre nogen til at betale for hendes mad. Hun gik indenfor og så over på en der sad alene. Han så noget ung ud, men han ville sikkert godt betale selvom Blair var nogle år ældre end ham. Hun lagde sine albuer på bordet og førte elegant hendes krop ud i luften som hun altid gjorde når hun skulle forføre. Mange af de øvrige mandlige gæster havde blikket rettet mod hende, som hun stod der lænet ind over hans bord.

"Er det en ledig plads?"

Mathias kiggede op, "ja sæt dig bare " det var en smuk ung kvinde, ingen tvivl om det, Han lagde mærke til hvordan alle de andre mænd næsten gloede.
Hun var ældre ind ham, og det var nok også derfor han lod hende sætte sig, han havde altid godt kunne lide piger der var bare en smule ældre, ikke en så kaldt milf men bare et par år eller 5 .
"Må man spørge om dit navn?" Han havde sat sig mere op, hun lugtede godt af blod.
* hun ser ikke ud til at have mange penge, men man ved jo aldrig, men jeg må være på vagt*

Blair rejste sig op og gik med elegante skridt hen til stolen overfor ham og lagde sine hænder på bordet. Hun burde ikke bruge ham som hun gjorde, men det var sådan hun overlevede. Hun blev nød til at få penge på den måde hun kunne, hun fik penge ved at forføre andre og få penge ud af dem. Hun lagde en hånd på hans arm og smilede sødt og charmerende.

"Jeg hedder Blair."

Mathias kunne mærke hendes Blairs hånd på hans arm, det føltes godt, hun viste lige hvordan man forførte, men hvorfor? *kunne hun måske være en hjemløs? For hvorfor ville en så lækker ung kvinde som hende forføre en ung mand som ham?*
Han lagde sin hånd på hendes og legede med "ja som du kan se går der sikkert, lang tid før der kommer nogen og servicere dig" Mathias lo lidt "Er du fra det her distrikt?"
Han smilte så man rigtigt kunne se hans tænder.

Blair var ikke hjemløs, hun havde en aftale med en fyr der lod hende bo der. Hun fik også mad og drikke af ham, men hun ville stadig gerne kunne få det selv. Desuden nød hun at forføre andre. Blair lod hendes ene fod krybe en smule op af hans ben.

"Jeg har godt selskab, så jeg behøver ikke service."

Hun lagde godt mærke til hans tænder, der var et par stykker der var spidsere end de andre. Hun gik straks ud fra han var vampyr.

"Nej, det er en smule for fint til mig. Jeg er fra Rotten Root."

Hun fjernede ikke blikket fra ham, han skulle tro hun var interesseret. Men han var en smule for ung til hendes smag.

Mathias smilte da han kunne mærke hendes fod mod hans ben, og lod benet køre lidt ud så der bedre var plads, han kiggede ind i hendes øjne og nød det faktisk.
Mathias var stadig sulten og frisk blod smagte altid bedste.
"Jamen hvad laver du så her?" Han skulle passe på ikke at lyde for snobbet "alså det er jo ret dyrt" han kunne godt se hun så en smule sulten ud.
Han havde lagt sin arm på bordet.
En servitrice kom endelig over, hun smilte til dem og spurgte blair om hun også skulle have noget? Og fortalte Mathias at hans bøf var forsinket.

Blair havde et godt tag om mænd, hun kunne få stort set alt hun ville hvis hun gjorde som hun gjorde med den unge fyr. Det krævede ikke meget. Hans ord overraskede hende ikke. Hun sendte ham et smil og lagde hovedet en smule på skrå.

"Jeg prøvede såment bare at finde en der var interessant. Det lykkedes."

Hun så op på servitricen og lyttede til hendes ord, men så så over på fyren igen. Det var op til ham om hun skulle have noget eller ej. Hun førte hendes fod så langt op som muligt.

"Hvad siger du? Skal jeg have noget, eller ej?"

Mathias kiggede på hende og svarede så "bestil hvad du ønsker jeg betaler" * så det var alså derfor, at hun forførte ham*
Da servitricen er gået kiggede han på Blair og sagde

"Du havde alså ikke behøvede at forføre mig, for at få mad, du kunne bare have spurgt."
Han kiggede på hende en smule træt.
"Jeg kunne dog godt lide det, jeg oplever det ikke tit, men stop det hvis du ikke gider"

Mathias trak sin arm en smule tilbage men lod den alligevel være der.

Blair så over på servetricen og bestilte en sandwich. Hun havde ikke fået en sandwich i mange år. Så det kunne hun godt bruge. Hun så på ham med et hævet øjenbryn. Hun behøvede ikke at forføre ham? Selvfølgelig gjorde hun det, sådan fik hun ting.

"Jo jeg gør så. Måske ikke med dig, men med mange andre. Jeg får ting ved at forføre mænd. Sådan er det bare."

Hendes stemme var gået fra at være charmerende og sød til at være voksen og alvorlig. Hun trak sin hånd og sin fod til sig da han sagde hun ikke behøvede.

"Undskyld. Det er bare en vane."

Han smilede og sagde
"Det en dejlig vane" Mathias var ikke helt sikker på om han skulle føle sig udnyttede eller hvad, så han sad bare og kiggede lidt på Blair.

"Nå men fortæl lidt om dig selv? Hvis du alså ikke lyver" Mathias lo en smule bagefter
*hun er da sød nok, og desværre noget jeg falder for*
Han lagde sine hænder på sit skød.

Blair trak på skulderne. Det var måske en god ting nogen gange. Men at flirte sig til alting blev bare trættende i længden. Det var en smule dobbeltmoralsk for Blair hadede at blive udnyttet, men gjorde det selv. Men så igen, dem hun skulle forstille at udnytte endte altid i hendes liv. Så ja, det var nok en god vane.

"Joh.. Jeg hedder som sagt Blair, jeg har boet alene siden jeg var 15, nu er jeg 19. Jeg har en indviklet fortid, den vil jeg ikke komme ind på her. Jeg har været mor, men min datter døde da hun var tre måneder. Jeg er opmærksomhedskrævende, jeg har brug for bekræftelse og det får jeg ved at flirte. Hvis modparten flirter igen vil jeg føle mig accepteret."

Mathias kiggede på Blair og kunne ikke lade hver med at få melidenhed med hende, han lagde sin ene hånd op på borden igen, selv var han ikke klar over hvorfor.
"Jamen, følte du dig så ikke accepteret af mig tidligere?"
Han følte skyldfølse nu
Mathias smilede til hende og sagde så " jeg havde regnede med en anden historie, din er godt nok... Ja noget som for en til at tænke".

Blair sendte ham et skævt smil der overhovedet ikke var som de tidligere smil hun havde sendt. De var mere naturlige. "Ikke så meget som jeg kunne. Men du afviste mig ikke, så jeg følte mig accepteret."Hun kunne se at han ikke havde det godt med det. Hun lagde hendes hånd på hans. "Du skal ikke få det dårligt over det. Det er okay."Hun trak sin hånd til sig og lyttede til hans ord. 'Noget som for en til at tænke' sådan havde hun aldrig tænkt på det. Det var bare hendes liv. "Jeg har været igennem en del. Men det er det der har gjort mig stærk."

Mathias kiggede på hende da hun igen tog hand hånd og nød de få sekunder det varede.
"Ja det rigtigt nok, men normalt er det ting som finder sted i bøger, je kan ikke lade hver med at være ked på dine vegne"
Mathias havde altid været hurtig til at få følelser for personer både gode og dårlige, det var nogen gangen en gave andre gange var det forfærdligt.
"Men nu hvor du for noget mad håber jeg du er glad" Mathias smilede og blinkede til hende.

Blair så tænksomt på ham, som om hun lige havde fået en genial idé. "Så burde jeg bare skrive en bog." Hun lød både sarkastisk og alvorlig. Hun kunne ikke helt finde ud af hvad hun hældte mest til. Hendes smil lå dog stadig på hendes læber. Blair smilte et øjeblik mere end de ellers da han blinkede til hende, der gik et lille stykke tid før hendes smil blev det samme som det plejede. "Det er jeg rigtig glad for. Jeg er virkelig taknemmelig." Hun så sig omkring da det virkede som om det tog virkelig lang tid før maden blev færdig. Så travlt kunne de da heller ikke have, kunne de?

Mathias lagde mærke til af Blair kiggede efter maden "den kommer sikkert lige om lidt, ellers bliver den næste servitrice mit næste måltid"
Han smilte, hun var ganske hyggelig at snakke med hende Blair.
Mathias lagde mærke til en anden som åbentbart havfe fået noget forkert og var ved at gå amok, han kunne ikke lade hver med at grine, det så komisk ud, det var en lille mand som tyddeligt var tomat rød i hovede og hoppede og stampede foran den servitrice.

Blair havde haft en mistanke om han var vampyr, men hun var ikke sikker. Hans sætning overbevidste hende dog. "Hun ser ikke ud til at smage så godt. Tænk på at hun tilbringer tid med masser af dampe og alt muligt, det må gøre noget ved hendes blod." Blair havde ikke haft en hyggelig stund længe, måske et par, men ikke mange. Så hun nød virkelig at sidde der med ham. Blair fulgte hans blik hen på den hidsige mand. Hun klappede blidt på Mathias' hånd for at gøre ham opmærksom på hende. Hun pustede sig op så hun fik store kinder og blev helt rød i hovedet. Hun var ikke så køn når hun gjorde sådan.

Mathias kunne mærke hendes hånd igen klappe let på hans, han rettede igen opmerksomheden på hende, og kunne ikke lade hver med at grine ved det ansigt hun lavede.
"Mistede du lige opmerkomheden?" Han sagde det med et glim i øjet så han var sikker på hun ikke misforstod det.

Blair lod hendes ansigt blive normalt igen, men efter det så hun meget fornærmet ud. Hun vidste godt det var for sjov. Blair klappede til hans hånd og så på ham med sammenknebne øjne. "Nu skal du ikke blive høj i hatten. Du skulle nødig miste mit selskab. Det ville være synd for dig." Hun sendte ham et smil for at gøre det sikkert hun mente det for sjov.

De grinede og pjattede sådan lidt, intild der kom en med deres mad.
Mathias kunne med det samme dufte at blodet i bøffen var kold, og kiggede sultent på servitricen, og kunne ikke holde sig tilbage "min bøf er kold" "det vi meget kede af, men jeg kan intet gøre" svarede hun. Mathias kiggede på hende. Han kunne mærke sulten stige ham til hovede, han var tæt på en blodrus.

Blair så frem og tilbage mellem servetricen og Mathias. Han virkede til at være sulten. Ikke efter mad, men blod. Blair ville ikke lade ham drikke af en tilfældig. Hun rejste sig og gik hen for at tage fat i hans arm. "Kom med." Hun så på servetricen og sendte hende væk ved at føre øjnene hen imod køkkenet. Blair satte sig på hug så de sad i nogenlunde samme højde. "Du kan få noget af mit blod." Hun sagde det hviskende.

Mathias kiggede, med store øjne på Blair, og tænkte *hvor er hun dog sød* han kunne mærke russen fortage sig lidt, og hviskede tilbage "mener du det?"
Hun var jo også noget af dejlig sag.
Han kiggede rundt ellers i lokalet og lagde mærke til at folk som sad tæt på sad og kiggede på dem.

Blair havde ikke noget imod at blive drukket af, så længe hun ikke mistede alt hendes blod. Hun rejste sig op og slap hans arm. "Jeg venter herude." Hun gik udenfor og fandt en 'sprække' mellem to butikker hvor hun gik ind. Hun ventede på at han kom med og kunne få noget at hendes blod. Hun vidste ikke hvor god han var til at styre sig selv når han drak blod. Hun vidste at han ikke ville dræne hende for blod, men hvor meget ville han drikke før det skete? Blair ville ikke bekymre sig om det. Han skulle mættes.

Mathias kiggede efter hende, hun var godt et sødt menneske.
Han gik ud efter hende, de stod nu begge 2 i gyden.
"Skal jeg bare gøre det her?"
Mathias var ikke vant til at sine ofre normalt var så frivilige.
*mon jeg overhovede kunne stoppe?* tænkte han
Mathias gik tættere på Blair, det var da altid noget at hun så godt ud.
Enkelte personer gik forbi dem uden rigtigt at ligge mærke til dem.