this time? .:Blair:.

t: omkring 23.31
s: Gågaderne bag Bazaaren
v: det blæser lidt, med en lun og mild brise
o: en masse handlende, på vej ned mod Bazaaren
p: Sorte løse bukser der blev holdt om hans hofter af en lædersnor. Bar overkrop, sandaler og sit lange løse rødeglødende hår.

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Lyden af alle de handlende var som en summen i hans hoved.
Husmødre der hængte vasketøj ud, børn der larmede og løb rundt. Småtyve der tog ens pung hvis de bankede ind i en.
Alt i alt, så var det en oplevelse uden lige, at være der for første gang.
Ammon var sikker på at han lignede en tourist, som aldrig havde set så mange mennesker på en gang.

Flere gange havde unge piger kigget efter ham da han kom gående ned af gaden. Han havde gengældt deres blikke, med en hård stirren.
Pigebørn var sjældent det han brugte sin tid på, det var ikke det han var opdraget til.
Hans far havde lært ham at respekten for en kvinde skulle være større end respekten for døden.
Men hvad hvis man ikke respekterede døden?

Han tattoovering af dragen på venstre arm var ved at være godt solbrændt af den dejlige sol der havde været oppe indtil for nogle få timer siden.

Han satte sig på en bænk og så på de forbipasserende mens han slappede af.

Blair havde været ude og 'handle' og havde armene fyldte med poser og tasker med varer, tøj og andet skrammel. Blair kunne ikke se gaden ordentligt for alle de poser og tasker, så hun vaklede bare af sted. Hendes tøj var som altid kort og stramt. Hun gik hen mod en bænk, hun kunne ikke se bænken så i stedet for at sætte sig på den væltede hun over den og alle hendes poser blev smidt udover det hele, også ud over fyren der sad der. Blair begyndte straks at samle sine ting op igen. "Undskyld, det må du virkelig undskylde."

førs da han begyndte at få madvare og tøj udover sig, gik det op for ham hvad der lige var skete. Derfor skyndte ha sig straks at hjælpe hende med at samle sine vare op.
''det kunne ske for enhver.'' sagde han med en stemme man ikke kunne tyde var venlighed eller nysgerrighed.
Han så med vilje ikke på hende, da han vidste at hans blik ville være hårdt og koldt.
Det var en ting der var svær at ændre ved ham.

Han satte sig igen efter de havde fået samlet alle tingene op.

Blair så på ham og kiggede lidt nærmere på ham, før hun rystede på hovedet og samlede tingene videre op. "Tak." Blair så sig omkring, hun kunne godt fortsætte hjemad, men hun havde mere lyst til at sidde ned, og nyde stedet mens hun kunne. "Må jeg sidde ned?" Blair havde lagt mærke til han ikke kiggede på hende, det var ikke ligefrem det hun var vant til. Normalt kiggede fyre hele tiden efter hende, men det gjorde hende mere interesseret at han ikke så på hende. *Nej! Blair, du er sammen med Alian, det skal du ikke ødelægge* Blair blev nød til at stoppe med alt det flirteri, hun skulle være Alian tro.

''du er velkommen.'' sagde han roligt og så lidt op på den mørke nattehimmel.
''handler du altid så meget ind, eller er der en speciel event du skal klare madne til?'' sagde han med et roligt grin, da han måtte fjerne endnu flere af hendes madvarer fra bænken og ned i en pose

Blair satte sig ned ved siden af ham og blev nærmest panisk over hans spørgsmål, men hun gjorde et forsøg på at bevare roen. "Nej, altså jeg..Ehm..Jeg kan godt lide at have et lager." Hun virkede nervøs, men smilte stort for at skjule over sin nervøsitet, hun blev nød til at prøve på ikke at virke nervøs, men det var sværere for hende end som så.

''rolig nu'' sagde han med et lille smil, men så stadig ikke direkte på hende.
''jeg laver ikke et tredjegradsforhør ud af det.'' sagde han roligt og så så på hendes tøjsmag. Den virkede næsten fristende, og alligevel, hvad havde en pige at byde på, når hun viste det hele frem?

Han så nu direkte ind ihendes øjne, med sine øjne.
Hans øjne havde et utal af farver, grøn ,gul, blå, violet, brun, sort, rød, rav.
Det var næsten umuligt at se andet end regnbuen i hans øjne, men når man så efter kunne man se de små ar han havde i hele ansigtet. De ar, ham med vilje ikke skjulte.

Blair sukkede dybt og lagde sig tilbage i bænken. Den øjenkontakt blev lidt for intens, Blair ville normalt ikke have noget imod det, men hun kunne ikke lade være med at tænke på Alian. Hun nåede dog at se hans regnbuefarvet øjne, det virkede meget unaturligt, men var rigtig flot. Blair så ned i jorden og prøvede at glemme det hele, hvorfor kunne hun ikke bare slappe af? Det skete jo ikke noget ved en ganske simpel øjenkontakt.

han begyndte at tromme lavt på sine lår, i en bestemt rytme, ganske lavt.
en slavesang, som der kun blev sunget af slaverne i fangelejre.

han smilede ved lyden af den velkendte sang.
''du virker meget anspændt? slap af, jeg bider ikke - særlig hårdt'' sagde han med et blidt smil

Blair blev nød til at ændre sig selv. "Ja, undskyld. Jeg har bare meget at tænke på." Hans ord lagde meget op til nogle knap så stuerene ord fra Blair, hun prøvede at holde igen, det var blevet naturligt for hende at flirte med alle, det blev hun nød til at arbejde med. På et andet tidspunkt. "Det må jo så komme an på en prøve." Sagde hun og væmmes ved sig selv, men hendes ansigtsudtryk var stadig flirtende som altid.

ved hendes ord fór en djævel op i ham. Hun var selv udenom det.
han lænede sig lidt ind over hende, lod hans læber strejfe hendes øreflip mens han åndede tungt ud.
så hviskede han.
''det kan du gøre bedre.'' hviskede han med en smule hæs stemme inden han satte sig tilbage på sin plads, en halv meter fra hende

Blair kunne ikke finde hovede eller hale på noget af det skete, det hele skete så hurtigt at Blair knap nok nåede at reagere. "Jeg er kun lige startet." Sagde hun med et skævt smil. Hvorfor lagde han op til det? Men det var langt fra hans skyld, det var hendes forskruede hjerne der fortalte hende at hun skulle flirte med alle for at gøre det rigtige.

han smilede bare.
''bevis det'' grinte han mens han så på himlen

Blair havde slet ikke noget imod udfordringer indimellem. Blair lod alle poser og tasker falde nede på jorden, hun lagde det ene ben over det andet så hendes korte kjole krøb lidt mere op. Hun snoede en hårtot omkring hendes ene finger og så over på ham. "Jeg bor lige over, du ville se meget bedre ud på min seng end på den her bænk." Hendes stemme var forførende, hendes blik flirtende og hendes smil sødt.

''dét tvivler jeg ærligtalt på.'' sagde han udfordrende.
han så stadig op på himlen, og ænsede ikke hendes forsøg på at flirte.

''men du er da velkommen til at vise mig den.'' sagde han, med et drilsk smil for sig selv

Blair sukkede, det var måske godt han gjorde det svært for hende, så ville hun måske lade vær med at flirte med ham. Hun havde ikke overskud til at kæmpe så meget for det. Så hun ville føre samtalen et andet sted hen. "Blair Jenson, afhængig af at flirte." Sagde hun og så lige ud i luften.

han smilede.
''Ammon Misnoran, afhængelig at søde piger'' sagde han drilsk.
han vidste ikke om hun opfattede at han prøvee at hive hende tilbage i flirten, men det var da et forsøg værd

Blair regnede hurtigt ud at det ikke hjalp med et sidespor, så hun måtte prøve at stå imod, men det vidste alle der kendte hende at hun ikke kunne. "Så du er simpelthen på udkig efter søde piger?" Blair så over på ham mens hun ventede på et svar.

''bare at se på dem er nok. jeg elsker et sødt ansigt.'' grinte han blidt mens han så på hendes hænder

Blair forsøgte at stoppe sig selv i det, men det var umuligt når hun var gået igang. "Jeg har mange ansigtsudtryk." Blair lavede et ansigtsudtryk der var mere intenst og forførende.

''du er nødt til at gøre det bedre'' smilede han blidt, med nu hasselnødsfarvede øjne.
hans lidt skarpe hjørnetænder kom til syne ved tandsmilet

Blair blev irriteret på ham. Hun ville jo slet ikke, så hvorfor skulle hun gøre sig umage. Hun så væk og virkede kold.

''nå, Blair, hvor var det så du boede henne? Jeg kan lige så godt hjælpe dig med at bære dine vare hjem indne jeg tager videre.'' sagde han roligt

Blair så over på ham med et undrende blik, var det bare en leg for ham? Blair tog de fleste af poserne og taskerne. "Den her vej." Sagde hun og pegede hen af en vej. Blair ville godt tage imod hans hjælp, selvom han var meget mystik.

han smilede og tog resten af poserne og fulgte efter hende.
''du er ret sød når du er frustreret.'' sagde han blidt mens han gik med.