this is a must own for every home owner // Angela//

S: et lille hjørne af den store bazaar
T: 15.00
V: solskin
O: en masse små boder
P: det samme lilla jakke sæt som altid sammen med en lille gul blomst.

Jack gik gennem den store bazaar ned til de mindre stande. han gik forbi tiggere og svindlere indtil han ramte de mindre boder med slaver og de forskellige gifte og separate modgifte. han så rundt mellem de små boder og stillede sig op foran en sælger og gik op til en af sælgerne ved siden af en mand der solgte slaver. denne sælger som Jack stod ved solgte special lavede våben og ammunition.

Hun ville ikke det ville hun bare ikke!
Angela var blevet slæbt til denne slave udstilling, en havde taget hende som slave. Men ville gerne have penge for denne blanding, fordi han mente hun var god til praktisk arbejde. Manden havde også andre slaver med sig, men han fremtalte Angela som den mest specielle. Angela undgik at vise tænder, men hun blev lidt vred en gang imellem.

Jack over hørte den samtale af dem der gik mellem sælgeren og nogle af køberne. en af dem råbte "5 sølv mønter for den blandede" en anden overdøvede den første "jeg giver 20" sådan blev det ved indtil jack brød ind " 30 guldmønter for den blandede i spotlyset" han satte et samuraisværd tilbage i sin skede som han lagde over skulderen "med det samme selvfølge lig" han smed guld mønterne foran sælgeren "er der nogen der siger mig imod" han lagde en hånd på skaftet af det nye sværd. alle bakkede lidt tilbage fra ham og lod ham tage denne slave som hans.

Angela rullede med øjne, som om der var nogle der kunne klare hende som slave. Hun skulle bare have lidt blod og så var hun ligeså stærk som hendes bror Nicolas. Han var hendes storebror klart hvis han var bare en smule, men hey hun var blandingen. Hun ville ikke være slave for nogle, det var nok folk allerede ville have hende død, men det var kun mennesker fordi de var bange for hvad hun kunne gøre
Angela kiggede lidt på ham som bød mest, en dæmon. Hvilken slags vidste hun ikke, men hun skulle nok komme væk på en måde.

Vil du ikke emne mere eller?//

//my god jeg har helt glem det her emne jeg laver et så hurtigt jeg kan //

Jack trak i hendes skulder "jeg har en særlig plads til dig i mit lille snit af paradis" han tog en lille kanyle og stak i hendes overarm og hun faldt om i hans arme, han bar hende hen til hans laboratorie og skjulested. han havde lænket hende i kældercellen i det vare hus der havde lidt over 5 etager. han havde spændt hende fast til et bord "det her kommer til at gøre rigtig ondt" han begyndte at messe en hel remse mens han hældte en rød væske ud over et brænde mærke. han placerede det ligeover hendes bukse kant og smilede "sådan, du er min nu og hvis du prøver at flygte har jeg sørget for at du skal have min tilladelse til at forlade denne grund ellers bliver du kastet lige tilbage ind i favnen på din nye ejer" han greb om hendes mund "tre enkle regler det er det nummer et: du vil adlyde under alle omstændigheder, ingen tuden over at det ikke er noget du vil, ingen dumme spørgsmål over hovedet. nummer to: hvis du bliver tilladt at forlade dette sted er det i følge med en fra mit sikkerheds team og nummer tre er simpel ingen flugt forsøg. er du med" han gik lidt frem og tilbage "hvis du bryder disse regler vil du blive straffet på niveauer af smerte du ikke en gang kender til endnu. og hvis du er artig bliver du måske sendt til avls hallen" han smilede ved det sidste det var altid sjovt at se dem reagere på det han sagde.

Angela ville komme med en form for kommentar, men nåede det ikke gør hun bevistløs faldt i hans arme. Slæbt afsted og lænket til et bord i en kælder, hun følte sig lidt uheldig.  Men Angela var klog hun sparede på sin styrke, for at virke så svag som overhovedet muligt. Angela skar ansigt da hun mærkede det brændte, hun var hans? Nul! Angela var skam sin egen! Selvom han sagde det gjorde rigtigt ondt, så sveg det nærmest kun fordi hun havde trænet sin smertetærskel så meget som hun nu engang havde. Ingen kunne alligevel håntere hende. Men det var hun ikke, hun var stærkere end mange. Og Angelas vrede var ikke en gren man skulle lege med, som sagt hvis man legede med ilden brændte man sig. Angela kiggede ham i øjnene da han greb omkring hendes mund, hun lyttede til hvert et ord. Men viste ingen frygt, hun havde noget af en stor smertetærskel. Angela så han snørrede smil da han nævnte reglerne, kom et lille fnøs udfra hendes læber. Avlshal, hvad troede han hun var!? Et eller andet dyr!? Angela holdt sin vrede inde og så bare på ham. Hun kunne sagtens ligne en lille uskyldigtøs, som bare var dum i hovedet. Men hun havde været omkring i længere tid en mange, hun havde taktikker hvis hun bare kunne løbe ud af hans hus væk og så skifte form til sit anet jeg. Så bruge sin mørkhårede sande jeg til at finde sin bror og søge hjælp... Eller hvis hun var heldig kunne hun finde Jacob eller Kani, måske ville Caroline endda hjælpe hende.. Elelrs så skulle hun få Matt til at slå hende ihjel med det samme.. Der var mange muligheder, men de kunne først låses op hvis hun kom fri.

Jack så ned på hende "kom så for nu kan du bo på niveau 2 med mig og James" han smilede dystert "men først er der noget andet du skal se" han låste hende ud af lænkerne og skubbede hende op af trapperne. så snart de kom ud af kælderen så han hende sætte i løb mod døren. Jack trådte to skridt til venstre og fem skridt frem lige som hun blev slynget tilbage og landede lige i hans arme "ingen sammentygge ingen frihed" han rettede hende og vendte ryggen til kun for at vende sig rundt og give hende en lussing der ekkoede gennem hele hallen. en rød hånd formedes på hendes ansigt "tag det som en advarsel" han tog fat i hendes arm og trak hende ind i en gammel elevator. han så på hende "når ja jeg glemte noget" han spændte et halsbånd omkring hendes hals og lod en kæde glide gennem en rem i halsbåndet. han trak i håndtaget og de blev kørt op på første sal "ved du hvad mareridt er bygget på, frygten for alt det der kunne ske" dørene gled fra hinanden med en knirken og de gik begge ind i en hvid hal med flere gange der brød fra den oprindelige gang. han trak hende ned mod en gang der hvor der stod 'sektor G' han skubbede hende ind af svingdørene. det der var på den anden side var et hvert tænkeligt mareridts monster som nogen sinde havde levet gennem frygten fra små børn og voksne "trods mig og du for lov til at tilbringe en nat med de her fyre uden for deres bure. og de elsker kvinder" han smilede før han piftede "hey bassemænd der er friskt kød" han grinede over hendes forskrækkelse da de begyndte at hamre på deres glasdøre "så gør hvad jeg siger" han trak hende ud igen og lukkede døren "kom så pigebarn jeg bliver ikke yngre" han trak så hårdt i kæden hun faldt forover "ligger du nu og sover kom nu op" han fik hende op at stå i elevatoren inden han lod dem køre op på anden etage "god eftermiddag Master White skal gæsteværelset gøres klar til din nye egen del min herre" Jack smilede til James "ja gør det og få hende i noget mere passende tøj" han gik ind i sin jagt stue og satte sig ned i sin yndlings stol ved siden af hans hvide tiger Xeviar "hej basse har du savnet farmand. ja du har . ja du har" han kløede tigeren bag øret. hans jagt stue var anderledes i stedet for dyr var det menneske hoveder der hang på vægene.

Han slog hende og skubbede hende rundt som var hun en svagpisser eller noget i den stil. Nu vidste hun hvordan svage mennesker havde det, og hun sparrede på hendes kræft lige meget hvad han gjorde. Han truede hende slog hende, satte halsbånd på hende som var hun hans lille pyntehund. Angela knurrede indvendigt, men havde valgt at hun ikke vil give op. Hun lyttede til hans ord. Og blev rasende jo mere hun blev skubbet rundt og dårligt behandlet, men han anede ikke hvem han havde gjort sig fjender med. Angela knurrede inden i sig selv da han sagde hun skulle i noget mere passende tøj, hun sank dog alligevel en klump da hun fik øje på hans jagtstue. Menneskehoveder i stedet for de normale med dyrhoveder. Angela kiggede på den hvidetiger, og så så på James. Angela have en lille plan om at stikke af, hun var jo meget stærkere end han lige regnede med.. Men hun så stadigvæk frygtløs ud, dog stadigvæk bare ligenede hun et menneske.. Et lille svagt menneske. Angela kiggede rundt omkring sig.

Jack sad ned i sin stol da James kom tilbage "hun virker meget med arbejdelig sir måske er hun svag nok til at holde hende her ned ved os" Jack så op på ham "jeg kan ikke bebrejde dig for at tro det men hun er farlig. en blanding mellem dæmon og engel" han ringede med den lille klokke der stod på bordet og hun kom tilbage i et meget kort miniskørt der kun lige gik hende til midten af låret. hendes trøje var stram og hun havde ikke fået noget undertøj. han gik hen til hende og lagde en hånd på hendes skulder "du har da ikke tænkt dig at stikke af har du" hans stemme var blød som silke men havde en giftig tone "VEL" han lagde hans hånd om hendes hals og klemte "for hver gang at du prøver at flygte skære jeg en finger af, der efter en tå og til sidst ryger hætten er det forstået" hun så næsten blå ud i hovedet før han gav slip om hendes hals, der var røde mærker om hendes hals. han gik tilbage i sin stol "hent mig et glas blod James og dig kom her hen" han vinkede hende hen på hans lår og fik hende til at sætte sig. han lagde sine hænder på hendes krop og kørte dem lidt rundt "hmm måske om et par måneder er du klar til femte sal"han smilede til hende med et lumkst smil.

Efter alt igen var hun ved at være godt træt af den behandling, men først da hun sad på hans skød og han kørte hænderne på hendes krop. Der eksploderede vreden, Angela for op med en vampyrs fart. Hun blottede sine tænder af vrede og greb omkring hans hals, hun løftede ham lidt op for jorden.
[b]"Måske du stærk men det er jeg også, og hvis du nogensinde behandler mig som en lille slavetøs igen så dræber jeg dig. Forstod du den?" Angela slap så og så bare meget vred ud, hun var farlig.. Yderst farlig, og hadede den påklædning hun havde på. Men nu var englen eksploderet, så var vampyren kommet frem og var vred nok til at dræbe en hel hær. Denne side af hende var ikke bange, og man gjorde klogt i ikke at trædde et skridt nærmere. Hendes bevægelser var yndefulde, som havde hun øvet hvert et skridt inden hun trådte dem. Angela havde lyst til at slå fra sig igen, men han skulle ikke true hende igen. Hun var over 2400 år gammel, og havde en meget stor fysisk styrke.