Where have you been!? - Somdev.

Sted: Ashen Wood Forest.
Omgivelser: Træer, fugle, bjørne og andet dyreliv i skoven.
Tid: 14:35
Vejr: Man kan ane solen ved træernes top, men forholdvist køligt.

Blair gik igennem skovbunden. Hun var normalt stille og forsigtigt når hun gik i skoven, men den dag gik hun hurtigt og trampende. Hun havde en dag fyldt med vrede, hendes vrede til Alian for at forlade hende, til Ammon for at være forsvundet, til Castle for ikke at være i hendes liv længere, til Somdev for at skride uden at fortælle noget. Hun havde brug for at komme af med al den vrede, det skete ved at hun gik med trampende skridt og dybe vejtrækninger igennem skoven. Fuglene fløj når hun kom tæt på, så meget vrede udstødte hun. Blair stoppede op ved et træ og lænede sig op af det. Hun håbede at hun snart så dem igen, det ville betyde så meget for hende. De skulle være en del af hendes liv igen så hun kunne blive glad igen.

somdev var endelig kommet hjem fra sin tur, han tænkte på om blair var okay om hun var lykkelig eller om hun var knust eller om hun overhovede var i live han ville ikke kunne bære at se sig selv i øjnene hvis han søde lillesøster var død, for så havde han ikke holdt sit løfte om han ville beskytte hende, hun var den smukke pige som altid.. ha gik gennem ashen skoven og så en stå der hvem var den pige..

Blair tog en dyb indånding og lukkede sine øjne for at slappe mere af. Hun prøvede at tage den med ro og ikke bruge energi på at være vred. Hun lod sig glide ned af træet så hun kort efter sad på jorden, stadig med lukkede øjne. Hun ville ønske der var en der kunne være der for hende, hun havde brug for at fortælle en om alt der skete i hendes liv. Men der var ingen. Hun var helt alene.

somdev væltede over en gren og lanede lige foran hende han rejste sig hurtigt op ''undskyld...'' sagde han og så på hende, det lyse hår så bekendt ud den smukke hud det smukke ansigtig kunne det være han lillesøster blair?.. ''blair?'' spurte han blidt og undrede sig han var bekymrede for hende om hun var sur eller om hun hadet ham for han havde virkelig savnet sin søster rigtig meget

Blair åbnede øjnene da hun hørte en der væltede og undskyldte. Hun så på ham og rynkede brynene. Var det virkelig ham? "Somdev?" Hun lagde straks armene om ham og krammede ham, men huskede så at han havde forladt hende. Hun trak sig tilbage og så på ham. "Hvor har du været? Hvorfor skred du bare? Jeg havde virkelig brug for dig.."

somdev så ned, han s sin søster hun var trist og sårede det var virklig en pinsel for ham at se sin søster sådan, ''undskyld der skete bare meget lige der jeg skulle besøge noget familie langt væk, og jeg var i koma i godt og vel 5 måneder efter en stor kamp'' sagde han stille og så ned og tog sin søster i sine arme og lagde armene om hende..

Blair så ned et øjeblik, hun kunne ikke bebrejde ham for at være i koma. "Men hvorfor sagde du det ikke? Jeg ville have taget med dig. Jeg kunne have hjulpet dig." Hun lagde sig ind til ham og lagde hendes arme om hans ryg så de rørte hans skuldreblade. "Der er sket så meget.. Jeg bliver nød til at tale med dig om det."

Somdev tog sin søster over på sit skød ''jeg lover jeg ikke tager fra dig igen min kære Blair jeg vil ikke gøre dig ked af det'' sagde han trist og holder om sin søster og nusser hende i hårede han var så bange for hun ville være ked af længe endnu, han holde rom sin søster hun var stadig den lille pige hun var sidst han så hende hun havde virkelig savnet hende meget..

Blair nikkede. Hun håbede han mente det, men hun var ikke sikker på om han talte sandt. Blair tog fat i hans ene hånd og holdte om den. "Okay. Det er jeg glad for." Hun rejste sig op fra og begyndte at gå frem og tilbage.. Hun blev nød til at fortælle ham om Alian og Lucy før eller siden, så hun kunne lige så godt få det sagt. "Der er noget jeg må fortælle dig.. Det er om Lucy."

Somdev sprang op han kunne huske sin lille neice han så på hende og tog hendes hånd og og nusser hendes kind ''hvad er der sket med hende og hvor er din fyr henne'' spurt han og så på hende han var virkelig bekymrede nu.. hun var jo en god pige og hun kunne da i hver til fald god til at passe hendes datter og han skulle ha været blevet og passet på hende han var så dum og forlade hende og kasandra..

Blair lod en portion luft sive ind i hendes lunger. "De er døde. Begge to." Hun så ned i jorden og lod en tåre falde fra hendes kind og ned på jorden. Hun var stadig ikke kommet sig over det, selvom det var en del tid siden. Hun havde besøgt deres gravstene næsten hver dag, hun savnede dem mere end noget. Hvis bare hun kunne få ham tilbage. "Alle har forladt mig. Alle jeg har kendt er væk, jeg føler mig så alene."

Somdev tog sin søster tæt og kysser hende på kinden og holde rom hende med et smil og tørre hendes øjn blidt os ser hende i øjnene ''det hele skal nok gå Blair jeg er her og lader ingen såre dig igen jeg lover at passe på dig'' sagde han kærligt og tager hende tæt og smiler for sig selv.. han ville gøre alt for at passe på hende..

Blair troede på ham, det var hendes storebror, hun kunne ikke gøre andet end at tro han ville sørge for hun var i sikkerhed. "Jeg ved det." Hun trak sig væk fra ham og så sig omkring, de måtte finde noget de kunne lave, i stedet for at stå og tale om hvor elendigt hun havde haft det. "Skal vi ikke lave noget, noget andet."

somdev nikker ''har du en ide Blair til hvad vi kan lave for jg ved ik hvad v skal lave'' sagde han blidt og så på sin søster. hun var smuk selv om hun var knust, han tog hendes hende og smiler for sig selv og elsker at se hende smile og ha det sjovt

Blair trak på skulderne, hun vidste ikke helt om han var frisk på det. "Jeg kunne godt bruge en drink, jeg ved det er tidligt, men mine nerver har brug for alkohol." Hun ville blive en hel anden end den Blair han havde set, hvis hun fik nok alkohol. Hun var ikke helt sikker på om hun ville have han så hende sådan.

Somdev så på sin søster og smiler for sig selv og nussede hendes kind og sukkede og holder om hende ''okay kom lad os smutte ind og få noget at drikke'' sagde han blidt og roligt og slapper af..

Blair tog en dyb indådning og begyndte at gå hen imod den nærmeste kro. Den lå ikke så langt derfra, hvis hun huskede rigtigt. Somdev ville opleve en helt anden Blair end den han havde mødt før, men det var den hun var. Når hun ikke var sammen med Somdev så var hun ikke så uskyldig som hun virkede. Når hun drak blev hun meget værre end hun var ædru.

somdev så på sin søster ''kom og bo hos mig blair jeg vil ikke ha du kommer ud for dårlige ting mere'' sagde han kærligt og kysser hendes pande og nusser hende i hårede hun var en smuk pige og han ville altid passe på hende..

Blair sendte ham et skævt smil og så på ham. "Jeg er tryg, der er en der beskytter mig. Men måske. Jeg bliver nød til at tænke over det." Hun var glad for han var tilbage, men han kunne sagtens stikke af igen hvis han ville det. Hun var bange for at han forlod hende igen. Det varede ikke længe før de var henne ved kroen.

han vill ikke forlade stedet igen hun var meget vigtig for ham hun var det eneste familie han havde tilbage.. han ville ikke forlade stedet han smielde for sig selv og rødmer meget

Blair gik indenfor og satte sig straks op i baren, det var som regel der hun sad når hun var alene, så hun havde gjort det af ren refleks, men så huskede hun at Somdev var med hende, så hun rejste sig igen og fandt et bord hvor de kunne sidde. Hun regnede med han ville sætte sig også.

han sad hos sin søster og nussde hendes hånd blidt og smilede ''bare rolig det hele skal nok gå'' sade han blidt og roligt og slapper af med et smil han ville gerne betale for hnd og smiler...

Blair så smilende på ham, men vendte så blikket rundt for at se om der var nogen der hun kunne bruge som 'offer' den aften. Der var et par kandidater, men det krævede at hun fik noget alkohol indenbords først. Blair vendte igen blikket mod ham. "Går du ikke op og bestiller noget?" Hun så afventende på ham med et smil.

han nikkede og gik op for at bestille noget at drikke og bestilte nogle drinks og gik med drinksne ned og smilede for sig selv og rødmer meget og smiler for sig selv og rødmer meget og smiler for sig selv

Blair så over på en der sad et stykke fra dem. Hun sendte ham et skævt charmerende smil, men da Somdev kom tilbage blev hendes smil mere almindeligt. Det hun plejede at sende Somdev.

Fyren gengældte Blairs smil, men da Somdev kom tilbage stivnede hans smil en smule. Han troede de var et par. Hvilket også godt kunne passe eftersom de lå tæt på hinanden aldersmæssigt og de var kommet sammen.

Blair tog en slurk drinken Somdev var kommet med og vendte opmærksomheden mod Somdev.