the criminal guy(Eliza)

Tid: nat
Sted: Doomsville angerforce district
Omgivelser: Festlige
Vejr: Overskyet

Det var blevet nat i Doomsville og der var fest i gaderne, på denne fredag aften og Dust kom gående gennem byen, og betragtede alle disse fulde væsner, der hyggede sig og drak som galt det livet i hans øjne. Dust var iført sit sædvanlige sorte løse tøj, og den blå rejsekappe udover med hætten over hovedet så man ikke kunne se hans ansigt, men denne nat havde han valgt ikke at tage sine våben med sig for ikke at vække for meget opsigt, da han mente at han sagtens kunne klare sig med hans naturlige evner, og evnen fra den djævlefrugt han havde spist for nyligt.

Dust var egentlig kommet ud da han var sulten, og var gået på jagt efter noget at spise hvilket denne nat plejede at være ret nemt, fordi de fleste var så fulde og derved nemme at lokke ind i en mørk gyde, og æde af. Da Dust ved et selv lavede uheld stødte ind i en smuk ung dame, der lugtede langt væk af alkohold, og så ret så fuld ud, smilede han roligt til hende.
"Det må de undskylde unge dame, jeg gik vist i mine egne tanker!" sagde han roligt, og tog hendes hånd kyssede den galant, og så hende dybt i øjnene "Måske jeg kunne byde dem på en drink, som en undskyldning for min klodsede opførsel?" den unge dame nikkede, og Dust tog hende med gennem en mørk gyde, hvor han stoppede med hende da de var ude af syne, og tvang hende op af væggen. Han holdt hende for munden, mens han begyndte at æde af hendes skygge.

en ung pige stod med sine veninder g snakkede hun var ikke fuld da hun skulle følge sine veninder hjem, men hun kunne ikke finde sin ene veninde og snuste efter hende, og fulte efter lugten og så dem, ''lad hende gå!'' sagde hun alvorligt og så på ham... hun var bekymrede for sin veninde og smilede for sig selv...

//undskyld det er så kort //

Dust var næsten færdig med pige barnets skygge, da han hørte nogen sige at han skulle lade hende være. Dust spiste det sidste af skyggen, slap pigen og trådte væk fra den nu døde krop der faldt til jorden.
"Okay jeg lader hende gå, men hun kommer desværre ikke så langt, efter jeg åd hendes skygge!" sagde han roligt, og smilede et følelses forladt smil, til denne unge dame der var dukket op foran ham. Da han lagde blikket på hende, var det første Dust lagde mærke til, at hun var en vampyr hvilket han kunne mærke på hendes aura. Han tog nogle skridt frem mod hende, fortsat smilende sit følelses forladte smil som var det eneste man kunne se på hans ansigt, da hans hætte dækkede for resten.

"Hmm hvor interessant, du er en vampyr!" sagde han roligt, og det lød delvist som en konstatering til ham selv "Jeg har faktisk ikke smagt vampyr skygge, fra denne tid! Må jeg ikke spise en smule af din skygge? Jeg lover dig for, at du ikke ender som din veninde, man kan sagtens overleve uden en lille andel af sin skygge!"

hun så på ham og kunne lugte hvad han var, han var en fæl dæmon, hun ville ikke lade ham gøre hende noget, ''hvad vil du hvorfor skal du være her lige idag'' sagde hun irreterede og havde ikke lyst til at være i fare idag...

Dust stoppede omkring halvanden meter fra hende, og så hende direkte i øjnene ved at løfte hovedet lidt, således at hans ravgule, mystiske og følelses forladte øjne lige kunne ænses, i skyggen fra hans hætte. Han smilede skam stadig med et smil så følelses forladt som hans øjne, og der var en underlig stærk lugt over ham som hun burde kunne lugte, nu hvor han stod så tæt på hende. Han stank gennemsyret af alle mulige forskellige typer blod, som om han enten var badet i det eller havde det indeni sig, hvilket virkede som en underlig lugt at have på sig, da han var så ren som var han lige kommet ud af badet, og havde taget rent tøj på.

"Jeg er skam kommet ud lige denne nat, fordi dette er en af de nemmeste aftner at få sig noget mad på!" sagde han roligt, med en stemme totalt upåvirket af alle følelser, som om han aldrig havde haft dem i sig "De fleste der går rundt i gaderne disse nætter er fulde, og derved nemme ofre for en skyggedæmon som mig, og jeg siger da ikke nej til nemme måltider som disse!"

//Hey sweety et godt råd, hvis du skriver flere detaljer ind i dine svar, bliver de længere ^^ Håber det er ok jeg giver dig råd ^^

Den unge sort hårede blodsugende vampyr, så på den unge skygge dæmon som stod foran hende ikke mere en 1½ meter fra hende, han var ikke ligefrem den sødeste så det ud til, han havde et følesesforladt smil, mod hende hvorfor? han virkede som en idiot,

hendes øjne havde en rødlig farvel men ikke noget alvorligt overhoved, hun var ikke sulten for hun havde næsten lige smagt det sødeste blod hun nogl sinde havde smagt, hvem var den åndsvage dæmon foran hende, han virkede for skræmende til at være en hun havde mødt før..

Da hun ikke rigtig sagde noget, var det som om Dust bare faldt til ro igen og med et lagde han mærke til et stykke papir, der hang på væggen ikke så langt fra ham. Han kunne straks genkende den, da han så ordet eftersøgt øverst lige over et billede af ham, og han tog den ned fra væggen for at se på den. Lige under billedet var der en dusør, og det var denne dusør som Dust koncentrerede sig mest om. Den var blevet større siden sidst han havde set den, og Dust vidste ikke rigtig hvordan han skulle reagere på dette, men til sidst smilede han blot roligt af det, før han viste den til pige barnet der stod foran ham.

"Dusøren på mit hoved er blevet større, før havde jeg en dusør på mit hoved på lidt over 8.000.000 i valuta, nu er den på 8.600.000 i valuta!" sagde han roligt, og smed papiret fra sig "Tja jeg havde ikke regnet med at dusøren ville blive hævet så meget, men nu føler jeg mig pludselig ikke så sulten mere! Undskyld at jeg åd din venindes skygge, jeg håber ikke det gør så meget!" Han begyndte at gå fremad, så han gik tæt forbi hende og videre ud på vejen igen, hvor alle de fulde festende væsner stadig var i gang, og ikke kunne genkende ham om de havde set disse nyophængte sedler, eller ej.

den unge vampyr pige greb fat i ham og stoppede ham ''vent.. hvis du gir en drink er det okay'' sagde hun.. hun havde alligevel aldrig kunne lide den tøs hun brugte altid sine store øjne og sine kæmpe bryster og kæmpe røv til sin fordel, hun var træt af at høre alle komplementere hende konstandt og aldrig selv få nogle, hun var nok bare ikke smuk nok, til at få komplimanger som den kælling gjorder, hun så på ham, så kan det være vi kan lære hinanden beder at kende hvis du vil alså'' sagde hun blidt..

hun så rundt der var utrolig mange fyre der var ved at besvime af for meget alkohold og nogl piger der bare opførte sig som om de var kongelige og skubbede til alle der var i vejen for dem, og det var virkelig ved at pisse hende af, hun så på fyren foran hende var han endelig så farlig som man fik afvide han var for det virkede sku ikke sådan...

Pludselig bøjede han armen på en totalt unaturlig måde, og hans arm snoede sig om hendes skuldre som en slange, hvis hun så nærmere efter kunne hun se at hans hånd havde en sandfarve, lige indtil hans arm lå blidt om hendes skuldre. Selvom han muligvis ikke virkede lige så farlig som hun umiddelbart ville have troet, så kunne han sagtens være farlig han havde brugt cirka 519 år på at gøre sig selv til et våben, og det var helt naturligt for ham da han kæmpede for at overleve, selvom han allerede for længst havde vendet sig til tanken om, at han endda nok skulle dø af den ene eller den anden grund. Dust så hende roligt i øjnene, med et følelses forladt smil på læben, som om han ikke kunne smile på andre måder, og lagde hovedet på skrå.

"Jeg gir skam gerne en drink, det kunne jo være der kunne komme noget godt ud af, at lære dig at kende!" sagde han roligt og begyndte at gå ned af gaden sammen med hende, mod en bar der plejede at være mere rolig i det, selv på en travl aften som denne fredag aften "Men jeg advare dig, jeg kan være farlig at færdes med!" advarede han roligt.

den unge eliza smilede mod ham, hendes lange smukke hår hang elegant omkring hendes kønne ansigt, hun så på dust som der havde stået på plakaten af ham, hun gik op til ham og satte sig ned ved siden af ham, ''bare rolig jeg tør godt være nær dig jeg er ikke så bange som folk tror jeg er'' sagde hun blidt og roligt og smiler for sig selv og slapper af og ser på ham. han virkede da sød nok nu men hvorfor var de fleste drenge så følsesforladte eller dem hun mødte var sådan det undrede hende og irreterede hende..

Dust betragtede hende kort da hun kom hen ved siden af ham for at gå sammen med ham, men rettede så blikket fremad igen da de snart var ved at være ved den bar, som de var på vej hen til. Da de nåede frem åbnede han døren, og gik ind efter Eliza før han så sig omkring "Vi kan side derovre, der ser forholdsvis roligt ud!" Sagde han roligt, og pegede hen på nogle tomme pladser, som han gik hen til. Dust gav tegn til en bartenderinde, for lige som at vise at de gerne ville have en drink.

hun så rundt og gik efter ham og kiggede op og ned af ham for lige at tjække ham lidt ud, hun satte sig ned over for ham og smiler mod ham, hun tænkt på om han ovrhovede ville kunne vise følser, hun sad og undrede sig over hvad hun ville ha at drikke, hun smil smiler *uh en bloody marry* tænkte hun for sig selv, hun så rundt på de dystre og fulde mennesker der var i baren...

Dust var allerede et øjeblik længere fremme end hende, han havde allerede tjekket alle der sad der inde, samt fundet udgange og beregnet de forskellige muligheder der var, hvis der skulle ske noget farligt på den bar de befandt sig i "Jeg kunne godt tænke mig, en af værftets fineste drinks pengene er ikke noget problem, så bare giv den gas!" sagde han roligt, og så på Eliza "Hvad vil du gerne have?" spurgte han mens bartenderinden noterede hans bestilling, og så op på hende for at høre hendes svar.

den unge Eliza så på bartenderinden, ''jeg vil gerne be om en bloody marry tak'' sagde hun blidt, hun så mod Dust han virkede da rimlig sød nu, men det var han nok ikke hvis der blev ballade det troede hun ikke han var, hun slapper af og ser ned i jorden og tænker på en masse og sukkede stille for sig selv og håbede ingen hørte det..

Hendes bestilling blev noteret, og bartenderinden gik hen til baren for at lave deres drinks hvilket så ud til at være noget hun var ret godt til. Imens betragtede Dust Eliza da han hørte hende sukke, og lagde hovedet på skrå med et undrende blik i øjnene "Er der noget galt?" spurgte han roligt, da det undrede ham at hun sukkede sådan lige pludselig, uden at han kunne regne ud hvad grunden var.

Eliza så på ham og smilede for sig selv og så ned ''det bare fordi jeg, kan intet huske om min familie og det pisser mig virkelig af'' sagde hun trist og så ned i bordet og legede med sit hår nervøst hun sad for sig selv og var irreterede over hun intet kunne huske om dem, da hun gerne ville vide noget om sin familie..

Dust lænede sig roligt frem mod hende, satte en finger under hendes hage, og rettede hendes ansigt op til deres øjne kunne mødes. Hans rolige smukke øjne var nærmest fangende at se ind i, som om man så ind i en hypnotisørs øjne og han tvang en til at vedligeholde øjenkontakt "Jeg forstår godt hvordan du har det, jeg har heller ikke nogen familie som sådan, og jeg kender slet ikke mine forældre eller min søster!" sagde han roligt "Og selvom jeg aldrig kommer til det, ved jeg at du sikkert kommer til at kende din familie en dag, så vær nu ikke så sur på dig selv!"

hun rødmer meget over ham han var så charmerende og hans øjne wow det var da helt vildt hun havde ikke troede han kunne være en smule følsom, det overraskede hende virkelig hun så ind i hans øjne og smilede ''tak dust hvor du sød at du op mundre mig'' sagde hun blidt og rørte ved hans kind og smilede mod ham han var sød og fræk..

Dust lænede sig roligt tilbage, og betragtede hende da hun takkede ham. Med et følelses forladt smil på læben, og et let nik som svar på hendes tak vedligeholdte han øjenkontakten med hende, mens bartenderinden kom med deres drinks "Bliv nu ikke for vant til det, jeg kan godt være meget ond!" Sagde han roligt og virkede til at lave lidt sjov, for at gøre hende i bedre humør.

Eliza smilede og så på ham og kom til at grine lidt ''det tror jeg gerne på dust'' sagde hun og slappede af med at se på ham og de andre i baren og tog en tår af sin drink da den kom, hun smilede ''hvorfor være så ond når du jo godt kan være sød og måske få nogle venner'' spurte hun mod ham og smiler over at se ham med det smil han havde lige før.

Dust lagde hovedet på skrå da hun foreslog at han kunne prøve at få venner, og rystede lidt på hovedet af hende. At få venner var ikke lige frem noget for ham, han kunne ikke lide tanken om at folk kunne udnytte det mod ham, og den tanke blev kun bekræftet af det faktum, at folk bruger hans slaver imod ham. Dust tog en tår af sin drink, før han lændede sig frem mod hende, og placerede sine albuer på bordet "Søde lille Eliza, jeg har i denne tid en dusør på mit hoved på 8.500.000 i valuta og derover, jeg kan ikke tillade mig at have venner, meget simpelt fordi det kan være farligt for andre og mig!" Sagde han roligt "Og udover det, har jeg allerede mine slaver at skulle passe på, jeg kan ikke også tage mig af venner!"

hun så op på ham og tog en tår, ''tja.. så er det måske en god ide at du er kold over for mig, for ellers ender det med vi bliver venner og det vil du jo ik så...'' sagde hun bare men ville endelig godt være hans ven og smiler blidt og roligt og slapper af, hun kunne jo se han ikke ville være der... som venner

Dust lagde hovedet lidt på skrå af hende, mens han betragtede hende tænkende. Hun virkede da til gerne at være hans ven, og efter lidt betænknings tid sagde noget igen.
"Så okay jeg giver det en chance med dig, så må jeg se hvordan det udvikler sig!" Sagde han roligt, og tog en slurk af sin deink.

hun grinede sødt mod ham, ''tak dust'' sagde hun blidt og tog sin drik og tog en tår, hun var glad for han var hendes ven og det ville hun holde så meget hun kunne og hjælpe ham så meget hun kunne og så meget han ville lade hende hjælpe ham...

Dust var som regel ikke typen der fik hjælp fra andre, uden at det kostede ham noget, så det ville nok undre ham lidt hvis hun tilbød ham hendes hjælp, da han straks ville tro at hun havde en eller anden form for bagtanke med det. Han tog den sidste slurk af sin drink, før han så hende i øjnene og stilte sit glas fra sig.
"Der er noget spøjst over dig, som jeg ikke har oplevet før!" sagde han roligt.