Wanes- Et lille egern i natten

Dag:irl
Dato:irl
Sted: Emerald of dreams ....
Omgivelser: skoven og dens mange stier osv...
Tid:22.22
Vejr:koldt og alligevel okay lunt
Årstid:Forår

Ribanalon Hyggede sig her, et lille egern var blevet hendes
mål at jagte, mest af alt for sjov. Hun nød ikke dyre blod overhoved.
Egernet var skrækslagen og flygtede bare for sit liv imens Rinna
havde et smil på de blodrøde læber, hun nærmest sprang som et dyr
og forvandlede sig også nogen gange til dyr der kunne de ting som
der skulle til at springe, klatre osv...
Hendes tøj var ødelagt men det havde formet et hvid kjole.

Stakkels lille egern!!

Wanes kom gående hen af den lange sti, slæbende på hans aftensmad.
*Den gamle mand nåede ikke og se sig om inden han var færdig* tænkte han, mens han smilede lidt for sig selv.
Nu var han godt træt og ville allerhelst bare gerne hjem til sin hytte og nyde sin aftensmad.
Men pludselig kom der farende et egern over stigen et par meter fra ham, da han skulle til at gå videre, kom der nu en kvinde farende over stigen i hældende på egernet.
Han blinkede et par gange for at se om han havde set syner men den var god nok.
"Hey kvinde!" råbte han får at få hendes opmærksomhed.

Hun stoppede nærmest som havde hun set et spøgelse.
Hun vendte sig, og så over mod...Dæmonen?
Hun så studrende og uviden på ham som havde hun først
lige opdaget ham. I det samme slog en bølge af blod ind
i hende, og fik hendes nærmest til at stå og svaje.
Hun stoppede dog hurtigt, da hun så at han ville have hendes
opmærksomhed. Enlig underligt at møde nogen som helst her
ude i urskoven.

Hun stoppede hårdt op, han havde tydeligvis
fanget hendes opmærksomhed.
Han smed liget fra sig og gik et par skridt tættere, "Undskyld hvis jeg forstyrrede
dig i din lille jagt, men hvad laver sådan en nydelig ung dame
her midt ude skoven på denne tid af dagen?" sagde han med et smil på læben.
*Det lød mærkeligt og kalde hende en kvinde da hun lignede mest en teenager* tænkte han et øjeblik.

Et smil kom frem på hendes mørkerøde læber, imens
hun så på ham med sine metalliske grå øjne. Han nærmede
sig hende og hun forblev stadig rolig og mild. Hendes sorte
hår hang ned af hendes skulder og gav små slange krøller
nogen steder. Hendes aura forandrede sig hurtigt fra jagt
til, mystisk. "Nyder nat, som jeg kan se du også har gjort"
hun kiggede på liget han bare sådan havde smidt fra sig.
Duften af manden blod var som en dyr parfumes for hende.
Hendes stemme, var blid og mild, som vinden når den kærtegnede
en kvindes bare krop.

Han kiggede hende lidt an, *det var nu noget tid
siden han havde set en kvinde som hende* tænkte han.
Han forstod ikke at hun kunne være så rolig, for han var nok
ikke den mest betrygende person at kigge på, og især ikke med et
blodigt lig ved hans side, og blodpletterne på ærmet hjalp hvis heller ikke på det, men hun
stod helt roligt, som om hun kunne af ha' kigget på hvem som helst.
Han rettede hurtigt på slipset.
"Ja, natten er skam altid dejlig, stilheden giver en tid til at tænke på ting man normalt ikke
ville tænke på, men jeg troede nu at jeg var den eneste der færdes i disse
kande af skoven, men det nu dejligt med gæst alligevel"
Han trådte et par skridt tættere på, nu var de kort fra hinanden.
Han stak hånden ud mod hende og
sagde "Mit navn er Wanes Williams, hyggeligt at møde dig" med et smil på læben.

´Hvis han var en ældre dæmon ville han nu kunne lugte hendes
dødhed og mørke hendes kulde. Hun rykkede sig stadig selvom
han endnu kom nærmere, da han trak hånden for at hilse, lagde
blidt sin hånd i hans. Hun stirrede nu han ind i hans øjne, med
sine metalliske. De så indbydende på ham. "Ribanalon Evana Klusisska"
en familie der var kendt i hele underworld. Dog var der selvfølgelig mange
der ikke gjorder, men de fleste gjorder nu. Hendes stoppede med
at tale og stod nu kun svagt åbne. Skønt den slidte kjole så hun
nu fin ud i sit eget billed. Men hun var nu mest tilpas i tøj der ikke var
i stykker når, hanner var i hendes nærhed.

Da han mærkede hendes hånd, opdagede han at den var kold som is.
*Så koldt er der da heller ikke her ude tænkte han* hurtigt.
Han havde skam hørt det efternavn rundt i byen, men havde aldrig fanget hvad det hele gik ud på.
Han tænkte heller ikke så meget på den slags ting.
Han kiggede ind hendes øjne, og der var der det gik op for ham ..
Hun var en vampyr.
Han havde aldrig mødt en før, men han havde ikke regnet med at de så sådan ud.
"Du ligner en der kunne trænge til noget at spise, som du kan se har jeg mere end nok, min hytte ligger ikke så langt herfra, hvis du har lyst til en bid mad?" sagde han med et forførende udtryk i andsigtet.

Et lille grin kom fra hende, imens det ene øjenbryn igen løftede sig.
"Hvis du kan dele din føde så, er jeg da interesseret" hun slikkede sig
i sin ene mundvige imens hun opfangede hans udtryk han gav fra sig.
Hun slap hans hånd og svang så kroppen rundt så håret fløj lidt og igen
landte lige så stille på hendes ryg og hvor der ellers ramte. Hun skævede hurtigt
bagud, "Skal du ikke have din mad med?" hun lod den ene hånd hvile op over
sit hofteben.

Han stod lidt bare og kiggede på hende
dreje rundt som om han var i trance,
Men kom hurtigt til jeg selv igen.
Han gik hen greb fat i liget og svingede det op på skulderen.
Da de havde gået lidt tid kom hytten til syne.
En lille sort malet træhytte.
Den var ikke noget særligt men han havde boet der i
flere år end han kunne huske uden at blive
forstyrret, så det var godt nok for ham.
"Det er ikke der store som du kan se, men meget hyggeligt"
sagde han til hende inden han åbnede døren.

Det betød intet om han havde et lille hus eller et kæmpe slot,
og da han åbnede døren for hende trådte hun ind med rolige
og elegante skridt som kun en vampyrer kunne udføre, hun
kiggede rundt for at studere hans hjem. Hun stod med ryggen
til Wanes imens han også selvfølgelig gik ind i sit hjem. Hun
lod sine hænder hænge ned af hendes sider, nu kunne man se
hvor slidt kjolen var, der var især huler nede ved benene.
Wanes var nok det første væsen der så hende sådan her i mange
mange år.

Han sparkede hurtigt et par knogler over i hjørnet inden han trådte helt ind.
Han lagde mærke til hun stod og kiggede ned af sig selv.
Det var først nu han lagde mærke til hendes kjole.
Den nogle huller hist og her, men det tænkte han ikke så meget over.
Der var ikke meget i hans hjem, ikke andet end hans lille seng, et lille bord med to stole, og en brændeovn.
Han smed liget ned op gulvet og fandt en kniv frem, og skar hurtigt et par stykke, og smed det på et par talerkner, og stillede dem på bordet.

Hun vendte sig og så på de 2 stykker han havde skåret,
et blidt smil kom frem på hendes læber. Hun gik over mod
ham og satte sig. "Jeg dræner normalt min mad" sagde hun og
kiggede ned mod liget, "Hvis du tager først kan jeg få resten"
hun var næsten kommet i en rus over duften der var ved liget
og det der hang i Wanes tøj. Dog skulle det snart være for
blodet var begyndt at stivne og blive dødt, kunne hun dufte.

"Du slår dig bare løs, min ven" grinte han stille.
Han satte sig og begyndte at spise.
Han havde ikke fået ordenligt mad i meget lang tid,
så det kunne ikke blive bedre.
Han plejede at spise en smule vildt, men holdte sig tilbage nu når han havde gæster.
*Gid alle var som hende, ikke så bløde som de normale mennesker* tænkte han.

Hun løftede øjnbrynene uden at hendes svage smil blev større,
skulle han slet ikke have mere kød end det. Hendes metalliske grå
øjne vendte sig mod manden, han forblødte stadig ud på gulvet.
"Jamen hvis du ikke skal havde mere" hun rejste sig, "Men kødet
bliver uspiseligt når jeg først har været der" igen løftede hendes
bryn sig. Det var sjælden væsne ville dele. Selv var hun en der ikke
sin føde med andre. Men spiste gerne med ved andres mad.

Han ville normalt aldrig dele hans mad, da
det var imod hans natur, men der var noget
særligt over hende.
"Det vil alligevel blive dårligt imorgen, ta' hvad du lyster" sagde han.
*siden hendes familie er kendt, er hun så rig?" tænkte han.
Der var mange spørgsmål der kørte
rundt i hovedet på ham, men han kunne ikke koncentrere sig om det nu.
Hun var den første i hans liv der ikke havde
flygtet eller andgrebet ham, i det sekund de så ham.

Inden han havde talt færdig sad hun allerede i armen på den døde mand og
var begyndt at suge det sidste tegn på at han havde levet ud af ham. Hun
kunne mærke blodet allerede var blevet tykt og var derfor ikke lige så frisk
som hun kunne ønske. Men blod var stadig blod. Livet tegn. Livet drik. Der var
en underlig form for nydelse i hendes øjne, hun så nærmest saglig ud som hun
sad der og drænede liget for det sidste blod.

Han havde knap nok nået at kigge sig omkring,
inden hun var igang, han havde aldrig set en vampyr spise før,
så han glemte helt selv at spise.
Han kiggede bare på hende tappe hver eneste dråbe blod tilbage i liget.
Selvom han normalt ville være alene, det var derfor han havde bygget sit hus så langt ud i skoven, men han nød faktisk hendes selskab selvom han ikke anede noget andet om hende end at hun hed Ribanalon og var vampyr.

Efter noget tid var det slut, og man kunne se hvordan manden blev tyndere
og mere tør og til sidst slap Ribanalon, IKKE en eneste dråber havde været gået
til spilde. Hun rejste sig hurtigt op og stod nærmest og svejede lidt fordi hun lige
havde fået med. Det var en følelse af lykke og magt der flød ind i hendes krop.
Som var det det eneste der fik hende til eksiterer var det jo også det hun
tilbedte. Blodets magt.

Han sad lidt og stirrede på hende, og derefter ned på det drænede lig,
det var en mærkeligt syn, men han fandt det på
en måde fascinerende.
Han tog en bid af sin mad, som han helt havde glemt at spise.
"Nå, var det godt?" sagde han med et venligt smil, mens han tyggede videre.
Han havde aldrig selv tænkt over blodet som
mad, det var mere kødet han gik efter.

Hun rykkede blikket mod ham og så nærmest sajligt og villgt
imod ham, et smil var på hendes læber og hvis ham lagde mærke til
det var hendes læber blevet meget mere mørke røde. "Ja" sagde hun
med en nærmest tillokkende stemme over for Wanes, hun slikkede sig i
mundvigen hvorefter hun gik over óg satte sig på stolen over for Wanes
hun nærmest stirrede på ham, med ´sine metalliske grå øjne, de så
indtenst på ham som om at hun ville lokke ham hen til hende.

Han stirrede hende i øjnene, han blev hurtigt fanget
af de metalliske øjne.
Hun så mere afslappet ud nu end hun var før,
som om blodet gjorde noget ved hende.
Hun kiggede på ham på en mærkelig måde,
han vidste ikke hvad det betød, men der var et eller andet over det.
Han kunne ikke andet et at smile tilbage på en nervøs måde.

Hun lod blikket forblive ham en tid, som om at hun ville lokke ham dybere og dybere
væk fra virkeligheden, men tilsidst fjernede hun blikket. hans nervøsitet ´viste sig
svagt i hans aura og det var noget hun kunne lide. Hun slikkede sig svagt over
sine læber hvorefter hun lod blikket falde ned på liget der lå ved siden af dem.
Så smuk, så død. Hun huskede selv hvor meget hun ønskede at være død den nat
hvor hendes liv blev taget fra hende, men nu.....nu var det ligemeget.