Det var mit ^Luna-privat^

Sted : Skoven - øst
Tid : Det er ved at være aften.
Omgivelser : Alt hvad der findes i skoven.
Vejret : Bliver beskrevet.


Det var ved at blive aften, solen var allerede på vej ned bag de høje træer, fulgene sangene hørte man ikke meget til længer nu hvor aften roligt kom, natte dyrene var på vej frem fra deres oveplads og var i gang med at gøre klar til jage, det samme var en Razz han havde ventede i noget tid for at finde det dyr som skulle blive hans aftensmad, nu hvor jeg tænker over det havde han kun spist en lille kanin her til morgen, med det var ved at blive mange timer siden, og hans mave havde svært ved at være stille, det gik ham en smule på for nu kunne han ikke være så stille som jeg normalt var når han var på jagt.

Razz lå stille i jorden med blomster omkring sig, han så rigtig smuk ud i det mange farvede blomster, hans pels var fint om hans kæmpe krop, og hans ører stod lige på i vejet for at lytte til omgivelserne, hans dejlige brune øjne kiggede til alle sider i hånd om at finde noget lækkert.

efter 5 minutter ca. kiggede han lige frem, der sad en halv fed kanin og spise enden den skulle hjem til sine unger, Razz gjord sig klar til at købe afsted imod sig bytte, vinden kom roligt forbi ham så hans plas flyttede på sig, og det var det som gjord at den lille fede kanin hoppede afsted i håb om at komme væk fra denne ulv som spring efter det, Razz havde kun en ting i tankerne og det var at fange denne kanin og spise den enden han igen vente tilbage til byen.

[For at se dette link skal du være tilmeldt og logget ind.]

---

Nogle gange havde hun bare brug for at løbe afsted i sin dyrform. Nogle dage skulle den bare have lov til at være fri. Kaeden fyldte hendes tanker pænt meget lige i øjeblikket. Det var underligt at have sine tanker kontrolleret af en person igen. Ikke på den negative måde, på en rar måde. Selvom det distraherede hende, så gjorde det hende i sidste ende intet. Til hun opdagede en hjort der fik hendes tænder til at løbe i vand. Hun lå på lur og ventede på det rette tidspunkt at slå til. Da hjorten intet så sprang hun afsted og overraskede sit bytte. Hun knækkede nakken på hjorten og slæbte den derved videre igennem skoven imens hun trak den med sig. Dog besluttede hun sig for at tage den med op i et træ, som alle andre jaguarer. Her åd hun sin fangst. Dyrsiden af hende var helt fremme. Så hun lov den faktisk styrer hendes handlinger. Det var lidt den del af hendes harmoni som hun havde en aftale med. Hendes menneskeside havde kontrol og ligeså hendes dyrside. Da hun havde spist opfangede hendes gode hørelse og gode lugtesans en ulv i området. Hun sprang ned fra sit træ og strakte sig ganske kort. Hun var ret stor af en kæmpe jaguar at være. 175 høj ved ryggen sort som natten. Øjne der skinnede som månen. Hun blottede de blodige tænder i en knurren. For ligesom at afmærke hendes tilstedeværelse. Det var tæt på hendes territorium, og hvis det ikke var en fra Niylahs flok - så havde de intet at gøre så tæt på hende. Kaninen havde hurtigt bemærket den trykkende stemning og flygtede.

Efter kort tid jagt fangede han til bytte, han bidt hårdt fadt i kaninen nakke så den knækkede med det samme, den lille kanin skulle jo ikke mærke smerten, selv om Razz synes det er meget sjovere at lege med små dyr enden han spiste dem, han kunne smage kaninens varme blod i sin mund, igen kunne han hører sin mave sige lyde, og han viste at det var nu han skulle spise, hans lage sig roligt ned i mellem nogen smukke blomster, hvor efter han begyndte at spise sit bytte.

imens han var i gang med at spise, kunne han svagt hører noget ramme jorden, han kiggede op for at se om han kunne se noget omkring ham, men alt var stille, måske lidt for stille, han hørte noget løbe imod ham, han kiggede efter lyden og ventede roligt på at det som var på vej kom frem så han kunne se hvad det var.

Der lå han roligt med den halve kanin som var tilbage imellem sine potter imens hans brune pels omkring sin mund og snude var rødt som blod, han så ikke farlig ud hvis man kiggede væk fra hans mund, han lå bare og ventede stille men alligevel var han klar til at springe frem for at angribe.

Ulven sad og spiste en kanin. Virkelig? Luna havde regnet med ulve var gode jægere... men denne ulv var sølle i forhold til de andre ulve hun havde mødt. Det var i hvert fald hendes holdning til tingene lige nu. Luna gik nærmere ulven.
"Hvad laver du her?" Spurgte hun og knurrede let. Jaguarer var større end ulve, og en kæmpe jaguar var også større end en kæmpe ulv. Børsterne var rejst og tænderne blottet. De sølv farvede øjne glødede truende, vredt. Hun var meget overbeskyttende når det kom til nogen var tæt på hendes flok - om de var sølle jægere eller gode. Hun så ham som en trussel for sin flok. "Skal jeg tælle til ti før jeg flår struben over på dig.. fortæl mig, hvad du laver her?"

/Beklager det korte svar

Razz så den kæmpe 'Kat' foran sig, han grinede lidt inde i sig selv, tænk at det var det som var kommet til ham, han kiggede svagt på hende med sige brune øjne "Jo ser du jeg spiser kanin, eller prøver på det" Det lignede at ulven grinede af hende nu, kunne hun virkelig ikke se at han spiste aftensmad? dette skulle nok blive sjovt for ham.

Hun så hvordan hun kiggede på ham og at satte sig op som en kæmpe hund ville gøre, han kiggede svagt på hende "Hvis du tæller til ti så tæller jeg til tre, og jeg spiser stadig kanin" det var ikke fordi han ville gøre hende noget, han ville bare havde det lidt sjovt nu hvor hun alligevel var her, og desuden ville han tage tilbage til byen og ikke blive i skoven, han viste godt der var mange flokke i skoven, men han havde ikke tænk sig at angribe nogen af dem, så ville han tabe og det viste han.

Luna havde ikke tid til flabet hedder fra en sølle ulv. Virkelig ikke. Hvis hun havde været i sin menneskelige skikkelse, ville hun have haft mere kontrol over sine dyriske instinkter, men det havde hun ikke i sin dyreform, eller jo det havde hun - men ikke til den side, hvor at hun ville finde sig i flabethedder. På den anden side var hun stadigvæk imod at dræbe shapeshiftere medmindre det var livsnødvendigt. Hvem sagde ikke, at hun ikke kunne gøre situationen livsnødvendig. Hun fnøs let af ham.
"Jeg kan se du spiser din kanin.. jeg havde forventet mere af ulve.. men du vel omega. De ensomme ulve må jo tage, hvad naturen har at byde dem.. nu når de ikke er stærke nok til at være i en flok." Det kunne godt være hun virkede en smule hård og direkte. Men hvorfor skulle hun ikke også være det?

Luna satte sig dog ned som tegn på hun ikke endnu ville angribe. Hun fortrak at have samtaler i sin menneskelige skikkelse, men hun måtte nøjes med hvad hun havde at gøre med. De sølvfarvede øjne stirrede på ulven. Dette kunne ses som en udfordring, og Luna ville skam ikke have noget imod at give denne ulv en omgang tæsk.

Razz prøvede ikke at være flabbet på nogen som helst måde, eller måske var han lidt flabbet, men han kunne ikke selv se det, der var længe siden han sidst havde snakket normalt til nogen som helst, han var jo sådan set alene, eller alene var han ikke tit, han var tit sammen med en masse kvinder for at havde det sjovt, nu hvor han tænkte efter det kunne han godt tænke sig at prøve noget nyt, måske skulle han prøve at være sammen med en mænd? han var helt væk i sine egne tanker, at han dårligt nok hørte hvad hun lige havde sagt til ham, han havde hørt ordet omega, at hun havde forventede mere af en ulv, og noget med en flok, hvordan disse ting passede sammen måtte han selv finde ud af for at give hende et svar.
"Hør frøken et eller andet, man forventer for meget her i livet, og omega er jeg måske lige i øjeblikket" Nu håbede han bare på han havde ramt rigtig, for han ville gerne havde det lidt sjovt med hende enden han gik tilbage til byen for at havde det sjovt sammen med alle mulig mennesker.

Razz så hvordan hun satte sig ned i blomsterne, han grinede lidt og han viste at hun havde valgt at snakke med ham først for at se hvad han var for en, og når hun havde fundet ud af det kunne hun jage ham, men der var ingen som sagde at hun ville fange ham.
Han kiggede på den halve kanin og fandt ud af at han ikke havde brug for mere mad lige nu, han kiggede op på 'katten' igen "Hvis du lyster så må du gerne jage rasten ellers lader jeg det ligge til andre jager i skoven" hun måtte selv vægle som hun ville havde det, men hun kunne også lade hver.