When the sun goes down. ~Alexandria~

Solen var gået ned for et par timer siden, og dette lille skib var klar til at forlade kejen. Havets bølger var mørke, men man kunne dog stadigvæk hører lyden af dem når de ramte siden af det lille skib. Skibet var sejlet af to unge mænd, som havde lovet at sejle Elea over til blodøerne, fordi Elea havde nogle problemer ved fast landet. Hun havde set Colter og Stefan, og derfor var hun flygtet.. Elea lukkede øjne og nød den friske hav lugt.. Af salt..

Pludselig begyndte det at blæse op, og bølgerne blev større og større.. Skibet flækkede på midten, og væltede alle ud i det kolde hav. Bølgernes raseri knuste skibet til mindre stykker, og de to mænd var døde. Elea svømmede imod et brædde, hendes smertetærskel var større, hun kunne holde til mere end to sølle mennesker. Hun greb fat om braddet og hev efter vejret. Hun lagde hovedet på bræddet og trak vejret hurtigt og dybt.

Hun svømmede fra det dybeste hav og ind mod havnen, kun for at nyde dagen og måske opdage nye ting...ting som kunne være interessante. hendes smukke ansigt, med nysgerrighed så hun rundt for at finde en eller anden at lave lidt sjov med og måske endda for noget at spise, det kunne da være dejligt. hun nåede lige op og side og skulle til at rede sit hår da hendes opmærksomhed faldt på et skib, lang væk. Dog var dette skib godt i gang med at synke i stormen og så hun kunne se og fornemme ved situationen var der menneskeliv i fare. Hun blev straks bekymret, sprang i vandet og svømmede hurtigt mod det synkende skib

Hun dukkede op på overfladen og så rundt, søgte efter overlevende. Til sidst opdagede hun den unge kvinde på bradden, en kvinde som hev efter vejret. Hun så på hende med bekymring i øjnene, hvorpå hun svømmede hen til hende "her lad mig hjælpe dig" hun lagde armen om hende "læg dine arme om min hals" hun trak hende væk fra bredden, dog holde hun hende stadig oppe over vandet