Hello you//Alexandria//

S-ved Aquener
T-15.00
O-Masser af vand og sådan
P-Sort jakke og t-shirt nogle cowboybukser og sko.
V-let varme i vinden.

Zankuji havde været ude og gå for sig selv ved soul river og havde fået denne her ide om at finde ud af hvor den endeligt endte henne, men det var en længere tur for ham, da han ikke var den der gik sådan en lang tur og alt det.
Han gik roligt og så den ende som han ledte efter *okay her stopper floden ud i dette her hav af vand*tænkte han og kiggede ud over vandet og slappede bare af mens han stod der og anede ikke hvad han så nu skulle lave, nu hvor han havde fundet det han ledte efter, men efter noget tid hvor han stod der satte han sig ned og kiggede på havet og smilte for sig selv *hvad skal jeg lave nu så*tænkte han og slappede bare af, mens han sad der og kiggede og endeligt var der ikke så meget og se på andet end vandet og jorden han var på og sådan.

Mange mente at oververden var smuk...jo vidst den havde da et par gode ting, men verden under havet var ti gange smukkere...mere levende og sjaelden...der var mere skoonhed i det hele. Hun grinede og svoomede rundt, var faktisk i godt humoor her i dag, smilede blot stoore da hun naaede op til overfladen. Nysgerrigt saa hun rundt og sukkede. Hun svoommede hen mod en sten hvor hun satte sig op, koorte fingrenene igennem sit smukke blondte haar, mens hun smukt nynnede. Det var en af de gode ting ved at vaere sirene, den smukke sangstemme, ogsaa den smukke hale selvfoolgelig. Hendes oojne var rundt, mens hun sang videre, hendes lange kroollede gyldne haar daekkede lige for brysterne, men man kunne tydelig skimte dem

//sorry ingen krea

Han sad der roligt og kiggede for sig selv og anede ikke hvad han skulle give sig til, men i den tid han sad der begyndte han og kunne høre en der sang, men han syns ikke og kunne se den person der sådan sang på den måde der.
Han slappede af og kiggede så rundt og fik øje på en der sad på en sten ude i havet og smilte roligt *det længe siden jeg har mødt en af den race der*tænkte han for han havde jo mødt mange af de forskellige racer der var her i verden, og hun var nok også en af dem som han havde mødt for lang tid siden nu.
Han kiggede på hende og lyttede bare og så da godt at hendes overkrop var nøgen også kom halen jo men det var vist sådan at den kunne laves om til ben, så vidt han huskede og sådan.

//det okay har det også lidt XD//

Hun sang og nynnede smukt som en engel, men hun sad som i sin egen lille verden. Hun stivnede da en underlig foolelse af at blive overvaaget slog op i hende, stille vendte hun ansigtet og fik ooje paa den unge mand. Hun haede oojenbrynet, sprang hurtogt i vandet og svoommede imod ham. Efter lidt og at hun kom taettere mod land og ham dukkede hendes hoved op igen paa overfladen. Hun lagde hoved paa skraa og smilede smukt til ham, naesten blaendende "jamen hvad har vi her" klukkede hun og haevede oojenbrynet. Hvem var han og kunne han mon drilles lidt eller ville han bare vaere en af de der kedelige folk?

Han så på denne her kvinde og slappede bare af mens han lyttede til hende og sådan noget der, og så at hun så kom hen mod ham og anede virkeligt ikke hvad hun sådan ville ham og sådan.
Han kiggede på hende da hun kom over vandet "hvad vi har her er en mand regner jeg da med"sagde han roligt og smilte til hende, han viste ikke om hun var helt det han troede, men det var hun jo nok og sådan noget der, han slappede roligt af og så på hende da hun var foran ham "du vel ikke en som kan komme op på land og gå eller er du kun i vandet"spurgte han roligt og slappede bare af og viste ikke hvad hun kunne og ikke kunne og alt det.
Han så på hende og smilte bare til hende og kunne godt lide at hun var sådan en der ikke var bange for at komme tæt på ham.

Hun klukkede stille "er du sikker paa det...at du er en mand" spurte hun drillende. Hun lagde hoved paa skraa og betragtede ham stille...hvem var han og forventede han...nej da vel eller? Hun rystede paa hoved og sukkede, saa ryndt. Hendes oojne landede dog igen paa ham "naar jeg kan da komme op, men jeg gaar ikke godt, men hvorfor vil du da have mig op" spurte hu og var pludselig mere paa vagt. Hun skulle ikke op uden god grund, hvad hvis han var en af de jagere som slagtede hendes slags?

//wow ingen krea man

Han kiggede på hende og viste godt at mange ville mistænke ham sådan som han sagde det på lige der "altså ville bare se det ikke andet for kender til det overnaturlige og syns det spænde og lære om dem"sagde han roligt og var ærlig overfor hende og det hele.
Han så på hende "men hvorfor går du ikke godt"spurgte han roligt og viste ikke hvorfor hun ikke gik godt, han så på hende "plus tror at du er gude smuk med ben som du er med hale"sagde han roligt og man kunne godt høre på ham at han viste lidt om de racer der var for han havde mødt mange forskellige men nok ikke dem alle, han var ikke helt sikker på det.
Han så på hende "hvis du altså vil op du bestemmer jo selv for vil jo ikke sige du skal"sagde han roligt og venligt overfor hende "og du skal ikke tro jeg er jæger på racer for har nu mere haft det sjovt med den kvindelige side af de racer jeg har mødt"sagde han roligt og så på hende med et smil.

//går nok er bare glad for du svarede //

Hun nikkede kort og rettede hoved op, grinede kort "aah ved du da i sandhed intet om min slags, vi bruger ikke de samme muskler som du og resten af de toi bennede" hun trak paa skulderne, det ville vaere svaert for hende at gaa naar foorst hun var kommet op. Hun lagde haanden mod sin mave og saa vaek "du ser kun det ydre, men ikke det indre derfor vil du ikke elske...fordi du ikke ser den sande skoonhed" hendes oojne var hverken kolde eller onde, hun havde det med at pakke tingene ud som de var "alle er smukke, selv den mindste ubetydelige ting er smuk...saa doom ikke for udseendet" hviskede hun og smilede forfoorene til ham. Hun nikkede kort "jamen hvis jeg skal op...saa hjaelp min kaere to bennede menneske" hun holdte sin haand op mod ham

Han kiggede på hende og slappede bare af "det har du sikkert ret i jeg gør men går nu mest efter personligheden ved en kvinde da den gælder mest af alt"sagde han roligt og så på hende, og smilte bare til hende "okay så må jeg jo hjælpe dig op"sagde han roligt og rakte hende roligt sin hånd og sådan for at give hende den og sådan.
Han kiggede på hende og var bare venlig overfor hende og alt det da han ikke havde nogen grund til at være andet efter han egen mening og sådan, han så på hende "mit navn er Zankuji"sagde han roligt så hun viste hvem det endeligt var hun snakkede med og sådan noget.
Han kiggede på hende og slappede bare af mens han ventede på at hun tog hans hånd så hun kunne komme op og være på landet sammen med ham lige nu, for hun kunne jo altid hoppe i vandet igen når det hun ikke ville være på land mere.